|
Titel
2
|
Demokrati i DK - ideologi, vælgere og pol. syst.
Der har i forløbet været fokus på at forstå det danske politiske system, herunder forskellige former for demokrati og demokratiopfattelser, forskellen på fordelings- og værdipolitik, forskellige ideologier samt den parlamentariske styringskæde. I forløbet er der også blevet arbejdet med andre styreformer end demokrati, mens der ligeledes også er blevet kigget nærmere på begreberne identitetspolitik og populisme. Kommunalvalget er også blevet berørt i dette forløb.
Følgende kernestofområder er blevet behandlet:
̶ Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Følgende faglige mål er blevet behandlet:
̶ Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Følgende arbejdsformer har været i fokus i forløbet:
Gruppearbejde, underviseroplæg, quiz-og-byt, undersøgende arbejde med forskellige lande, tegne, gruppefremlæggelser, artikellæsning, skriveøvelse, analysetræning
|