Holdet VE22.hhx.3.SAB - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet VE22.hhx.3.SAB - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	AABC
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Jens Winther
Hold	VE22.hhx.3.SAB (VE22 3. år SaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Den demokratiske stat
Titel 2	Grundloven og ytringsfriheden
Titel 3	Harris eller Trump
Titel 4	Vælgere og vælgeradfærd
Titel 5	Skygge af velfærdsstaten
Titel 6	Spin & politisk kommunikation
Titel 7	Identitetspolitik
Titel 8	økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Den demokratiske stat 1. Den demokratiske stat og dens rolle Tags: Hvad er demokrati. Skal alt være demokratisk. Skal man lytte til alle. Hvad er statens rolle. Skal staten lede sine undersåtter. Hvad kræver det at være en demokratisk borger, Lidt om ideologier: autokrati, national konservative, populisme, konspirationsteorier. Er demokratiet truet. Det er det store spørgsmål i forløbet. Gider vi engagere os og er det nødvendigt at skulle det. Kan man ikke bare overlade det til de andre. Har den økonomiske fremgang og velstand gjort os tilfredse og ligeglade med demokratiet. Og hvad nu hvis det er bøvlet og besværligt. Dette er de centrale spørgsmål i forløbet. Vi kigger også på ”de nye ideologier” og ser på hvorfor de er i fremgang. De traditionelle ideologier er læst på samf c så det er hvad man kan kalde af-arter af disse vi kigger på: Populisme, autokrati, nationalkonservatisme og – lidt spøjst vil nogen måske sige: konspirationsteorier. Vi har ikke set det på samme måde her hjemme. Og dog var der måske en lille tendens til det under corona. Men hvorfor er det sådan at vi i DK ikke flader så meget for dens slags mens man i USA svælger i det. Sidstnævnte fik jo en kolossal betydning i amerikanske politik under Trump. Vi læser en artikel hvor vi ser at vi nærmest gerne vil have en stærk mand, især i krisetider. Mette Frederiksens høje rating tal under corona som eksempel. I forløbet har vi kørt et underforløb om terrorismen som ideologi. Vi starter ud med Paul Baran og Che Guevara for at lægge det ideologiske fundament og ser så på hvordan man har taget det ideologiske op og brugt det i praksis.
Indhold	Kernestof: Samfundsfag B 2023.docx Vi repeterer de centrale dele af samf c politik kapitlerne. Læs: læs til næste gang: Læs denne : Læs denne : https://www.altinget.dk/artikel/danskerne-er-bekymrede-for-demokratiets-tilstand Læs afsnittene om magt i bogen: SamfundsfagB ( kap 6 ) Læs i bogen: Læs fra dokumenter: Læsvejledning: På timen: I skal have læst teksten af Poul Baran, find den under dokumenter. Til teksten af Paul Baran skal I overveje: Læs Che Guevaras tekst. Læs : Naturlich kann geshossen werden. Læs i teksten: Kampen om terrorbegrebet side 1 til 13. Mens I læser, svar da på følgende sp.Forklar begrebet: signalord, essentielt omtvistede begreber, konventionalister, realister, andenordensiagtagelser, Læs resten af papiret. Dagens nye tekster læses på timen og vi diskuterer i grupper:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Grundloven og ytringsfriheden 2. Grundloven – ytringsfriheden. Tags: Grundlov rettigheder, ytringsfrihed, grænser for denne, racisme, koranafbrændinger som ytringer ?? Når ytringer truer landets sikkerhed eller demokratiet. Ytringer vs provokationer. Det centrale i forløbet er at diskutere demokratiet og dets grænser. Her er ytringsfriheden et rigtig godt sted at tage fat. Ubegrænset ytringsfrihed giver nogle udfordringer for samfundene. Nettet og de sociale medier udfordrer ligeså ytringsfriheden ligesom fraværet af en fælles forståelse for hvad der er ok at skrive og hvad der ikke er. Min påstand er at the founding fathers som skrev Grundloven klart havde i tankerne at det var velopdragne og velorienterede borger som ville diskutere og ikke provokatører. Tingene har ændret sig og hvordan håndterer vi det. Vi ser på nogle sager gennem de sidste par år: dukke-sagen fra Corona perioden og på diskussionen omkring koranafbrændingerne og hvorfor man gerne vil stoppe dette. Vi kigger på Muhammed tegningerne og nærlæser dommene over de som brændte en dukke af Mette Frederiksen af under demonstrationerne mod corona restriktionerne.
Indhold	Kernestof: Bruger vi på timen. Ikke lektier. Ytringsfriheds komm. papiret skal være læst Redegør kort for : Muhammedtegningerne skal vises.pdf Læs: Idag: Koranloven
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Harris eller Trump Tags: USA politiske opbygning, præsidentens opgaver, partier i USA, vælgere og partier, Hvem stemmer på hvilket parti. I år er der kun opstilling af præsidentkandidater men vi ser alligevel på hvilke to der er at vælge imellem og hvorfor de begge giver amerikanerne problemer. Vi ser på hvordan det amerikanske politiske system er bygget op, hvordan man bliver valgt, partierne og vælgerne: hvem stemmer og hvem gør ikke. Valgdeltagelsen er lavere end i Danmark og hvorfor er den det. Spiller valget af velfærdssystem ind i dette faktum: tillid til staten og til hinanden . Er demokratiet truet hvis Trump vinder eller måske i det hele taget og hvad sker der hvis USA's demokrati trues. Får det indflydelse på os. Og hvordan vil amerikanerne reagerer hvis den ene side vinder og den anden taber.
Indhold	Kernestof: Læs i bogen: kap 5 Læs i bogen. Kap: Vi begynder på projektet om USA Valg i U S A aflevering.docx Vi arbejder videre med USA opgaven. Vi arbejder videre med opgaven og snakken omkring standpunkt mm. Opgaven om USA afleveres i dag. Jeg kommer og samler sammen og pruttekolerer Læs den her...if... :-) Vi følger op på valget
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Vælgere og vælgeradfærd Tags: Vælgere, partier, hvem stemmer på hvem, partiernes historie, sammenhænge mellem parti og vælgere, geografi, vælgertyper, nye politikere, vælgere som fans, politikere som rockstjerner, overlever de nye partier uden deres stjerne. Det mest interessante emne i samfundsfag overhovedet: kan vi forudsige hvem der stemmer på hvad ved eksempelvis at kendes deres indkomst eller bosted..køn…etnicitet eller hvilken avis de læser. Det kunne man engang men ikke i samme grad mere. Det betyder at vælgervandringerne mellem partierne er større end nogensinde. Men sjovt nok ikke mellem blokkene så vi er til en hvis grad standfaste. Hvad er det så der afgør om vi bliver røde eller blå. Vi følger også de nye partier og tendensen til at vi mere og mere stemmer på stjerner. Hvorfor gør vi det og hvad betyder det for partierne. Er de gamle begreber om kernevælgere, generationskløften eller livs situationsvælgeren væk. Vi ser også på personlige rating-tal og hvor meget de betyder og så læser vi en række meningsmålinger for at se tendens og dykker ned i hvorfor det ser ud som det gør. Forløbet afsluttes med et skriftligt projekt som forsvares mundtligt.
Indhold	Kernestof: Læs i bogen: kap 6.1 ( politikbogen ) læs kap 6.2,3,4 I skal læse resten af kapitlet i bogen Husk at have læst kompendiet om vælgervandringer i "dokumenter" I kompendiet skal vi lige kigge på tabel 1.1 Vi arbejder med fremlæggelsen De første grupper fremlægger i dag Vi fortsætter med fremlæggelser Vi afslutter forløbet i dag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Skygge af velfærdsstaten Tags; Velfærdsstater, VFs opgave og udvikling, VFs udfordringer fremover, VFs endeligt ?? Manglen på arbejdskraft truer VFS. Skyggen af VF: der skrives en stor opgave om VFs skyggeside. Forløbe er delt i to. Dels vælger eleverne blandt emner at skrive en skriftlig opgave om skygge af velfærdsstaten. Vi opfatter alle sammen velfærdsstaten som noget godt, Den Store Moder, noget som tager sig af os, trøster os, passer på os og beskytter os mod det onde. Men historien fra 1930´erne og frem til begyndelsen af 80´erne viser utallige grufulde eksempler på overgreb fra velfærdsstatens side: Sprogø pigerne, Grønlænderbørnene, De Hvide Snit, børnehjemmene, Livø osv. Mange danskere blev på forskellig vis klemt af den store velfærdsstat. Det er vigtigt at vi i dag også ser den side og forsøger at forstå hvorfor vi kunne gøre sådan noget. ” I den bedste mening” er en serie på DR som vi ser nogle afsnit fra. Og titlen siger måske meget om hvorfor de ting kunne ske. Men eleverne skal også se dyret i øjnene: racehygiejne lovene i 30´erne havde klare tråde til Tyskland og det er jo noget vi meget gerne vil glemme. Anden del af forløbet handler om de udfordringer som velfærdsstaten står overfor i dag: Ældrebomben, manglen på arbejdskraft, lysten til at arbejde mindre, de stigende krav til VFS osv. Der afleveres et skriftligt projekt ved forløbets afslutning.
Indhold	Kernestof: Vi mødes til time i dag. Vi arbejder videre med opgaven I skal sidde selv og arbejde med opgaven til velfærdsstaten. Se eller gense de her taler Husk at have opgaven med i print. Vi gennemgår opgaverne: 7.1 til og med 7.5 Vi går igang med opgave om velfærdsstaten som skal fremlægges i næste uge Velfærdsstatens udfordringer.docx I arbejder videre med jeres oplæg fra i fredags. I skal sidde alene. 1. fremlæggelse læs nedenstående:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Spin & politisk kommunikation 5. Spin & kommunikation. Tags: Hvad er spin, hvem spinner, politikerlede, sociale medier, pressens opgaver, grænser for spin, hvorfor elsker vi gode historier, sandheden ?? Vi ser på kommunikationsteorier, mediernes roller og opgaver og hvordan de griber denne an. Vi ser på fake news. Og så skal vi have styr på begrebet spin. Hvad er det og hvordan bruges det. Kan vi lovgive imod det. Er nogen bedre til det end andre. Vi ser på de sociale medier og hvilken rolle de har i politik. Vi ser på hvilke politikere som er gode til at begå sig på de sociale medier. Vi kigger på konkrete sager hvor spin er brugt: Mette Fs opslag på Insta og Inger Støjbergs brug af ” de københavnske saloner” . Vi skal have identificeret den hårfine grænse mellem kommunikation og …alt det andet. Kan vi overhovedet stole på nogen form for kommunikation.. Så kigger vi på dygtige kommunikatører og bruger Obamas tale ” Yes we can” som eksempel.
Indhold	Kernestof: læs kap 7 i Politikbogen. Brug fokusspørgsmålene som guide. Husk at læse i politisk psykologi kap: 6.1, 6.2, 6.3 bog: SamfundsfagB: kap 5 I skal arbejde selv med spørgsmål til kapitel 5: 5.1, 5.2, 5.3, 5.4 Vi fortsætter med at arbejde med opgave fra sidst : Yes we can. I skal sidde selv. Er ved dyrlægen. I skal læse kap om spin færdigt og lave et oplæg på 3 min om spin som I kan holde for en anden i klassen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Identitetspolitik 7. Identitetspolitikken. Tags: Definition, krænkelser, metoo, et eller flere køn, Black Lives matter, racisme eller fordomme, kan kun grønlændere spiller en grønlænder, juleperson: sprogets rolle, hensyntagen, historiens fejltagelser, skal vi ændre på historien, skrive bøger om. Forældelse ??, skal virksomheder tage hensyn eller deltage i eks priden. Vi ser på et af de områder i samfundet som har givet de helt store omvæltninger de seneste år. Det handler om metoo og hele opgøret med den gamle måde at opfatte verden på, det patriakalske og det sprog vi har udviklet hvor vi råber ” bøsserøv” efter dommeren på stadion uden at tænke over hvem der bliver krænket over det. Har krænkelserne taget overhånd og kan man være krænket på vegne af andre. Skal vi sige undskyld for de krænkelser vi har begået i tidligere tider. Og hvem bestemmer hvad der er krænkelse og hvad der ikke er. Hvis jeg nu insisterer på at kalde det en Eskimo is kan jeg så det og hvis ikke kan jeg så blive krænket. Der er mange følelser i spil og diskussionerne bliver hurtigt ophedede. Men hvorfor er det nu vigtigt at anerkende de grupper som ikke har anerkendte før. Hvad er det der identitetsbegreb for noget. Vi skal også have adskilt højre og venstrefløjs identitetspolitik.
Indhold	Kernestof: Vi skal på timen 2 & 2 forklare og diskutere disse ord: kap 8 i bogen: populisme og identitetspolitik. lav opgaven til kap 8. Lav 2 - 4 slides som du kan gennemgå på tavlen. Lav case opgaven i kap 9 I skal have læst kap om højeorienteret identitetspolitik.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	økonomi Tags: råderummet, økonomisk redegørelse, arbejdsmarked, mangel på arbejdskraft, globalisering og afglobalisering, økonomiske udfordringer, økonomisk politik. Råderummet er nærmest et helligt sted. Det er ihvert fald noget man diskuterer voldsomt og som denne regering som nogen har brugt til at betale for nogle af de helst store og dyre investeringer: forsvaret, klimaet, velfærdsstaten. Men hvor kommer det der råderum fra og er det for ever growing eller stopper det. Og hvilken betydning har Mette Frederiksens snak om arbejdsmoral for dette råderum. Vi ser også på diskussionen om afglobalisering hvis den er, hvad er det så for en ?? Endelig: er det svært at opretholde en politisk uenighed når der er penge nok. Her spiller diskussionen om skattelettelser eller velfærd ind.
Indhold	Kernestof: Afsnit De der havde mig som SOP vejleder bedes tage en printet udgave af deres SOP med. TAK !! Vi skal huske at evaluere samfB Til timen skal hele kap 9 være læst. Spørgsmålene til kapitlet skal være gennemarbejdet. Vi forberede os i de første 45 minutter af timen. I skal have læst denne: På timen: Fremlæggelse af sp fra sidste time. Vi mødes kl 9.00 til en snak om eksamen mm.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb