Holdet VI22.hhx.a.Hi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution AABC
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Nils Bovbjerg Schrøder
Hold VI22.hhx.a.Hi (VI 2a Hi, VI 3a Hi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Årsagerne til den kolde krig
Titel 2 Vietnam
Titel 3 Hitlers vej til magten
Titel 4 Grundloven og forfatningskampen i Danmark
Titel 5 Imperialisme og 1. verdenskrig
Titel 6 Rusland
Titel 7 Civilisationer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Årsagerne til den kolde krig

Forløbet har overordnet haft til formål at give forskellige forklaringer på udbruddet af Den kolde krig. Dels via oversigtstekster, dels via kilder, og dels via forskellige historieteorier.
Nedenstående kildekritiske begreber og historieteorier (HISTORIETEORIER OG KILDEKRITIK) er tillige relevante for de øvrige forløb, men er ikke skrevet på der også.

FREMSTILLINGSTEKSTER
- PowerPoint "Intro til den kolde krig" (v. Nils)
- Carl Johan Bryld og Harry Haue: "Den nye verden 1945-2000". Systime. Side 9-36

KILDER
Kilderne er fra følgende værk:
Harald Berentzen og Vilfred Hansen: "Den kolde krigs oprindelse"
- Kilde 31-38 ("V. Diskussionen om de tyske krigsskadeerstatninger", "Kapitel 9: Jaltakonferencen")
- Kilde 39-43 ("V. Diskussionen om de tyske krigsskadeerstatninger", "Kapitel 10: Potsdamkonferencen")

HISTORIETEORIER + KILDEKRITIK
- "5 kildekritiske punkter" (v. Nils)
- "Historiske årsagsforklaringer" (v. Nils)
Teksterne om traditionalisme og revisionisme er fra følgende værk:
Harald Berentzen og Vilfred Hansen: "Den kolde krigs oprindelse"
- "I. Teorier om den kolde krigs årsager", herunder "Kapitel 1: Hovedsynspunkter", "Kapitel 2: Østeuropa" og "Kapitel 3: Erstatningsproblemet og atombomben"
Nedenstående henvisninger er til følgende 2 værker:
1) Kasper Thomsen: "Historiefaglig arbejdsbog". Systime, 2018
2) Christian Lund og Brian Dupont Larsen: "På sporet af historien". Systime, 2021
- Historie som begreb: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=138
- Kildekritik: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147
- Aktør og struktur: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=130
- Diskursanalyse: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=136
- Historiebrug: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=144
- Historiebrug, Historiebrugsformer: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186
- Årsager og forklaringer (idiografisk og nomotetisk): https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=292

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen)
- demonstrere indsigt i udvikling og væsentlige begivenheder i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til
demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale
og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes
egen tid
Indhold
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Vietnam

Forløbet bygger videre på det tidligere forløb, "Årsagerne til den kolde krig".
Det primære fokus har været at forklare USA's involvering i Vietnam i lyset af den kolde krig.
Som nævnt under beskrivelsen af "Årsagerne til den kolde krig" er alle kildekritiske og historieteoretiske begreber også relevante ift. dette forløb (se tekster).

Gældende for både FREMSTILLINGSTEKSTER og KILDER refererer henvisningerne til følgende 3 værker:
Paul Dowsell: "Vietnamkrigen". Forlaget Flachs, 2020. Henvises herunder til som "Vietnamkrigen".
Peter Frederiksen: "Vietnam - fra drage til tiger". Systime, 2003. Henvises herunder til som "Drage".
David Wright: "Causes and Consequences of the Vietnam War". Evans Brothers, 1995. Henvises herunder til som "Causes".

FREMSTILLINGSTEKSTER
- Oversigt: Vietnamkrigen frem til 1954 (ppt v. Nils Bovbjerg Schrøder)
- Indokinakrigen 1946-54. "Drage" s. 22-26
- Genevé-konferencen 1954. "Drage" s. 32-34
- Uafhængighed uden samling og frihed 1954-65. "Drage" s. 40-45
- Amerikanske Vietnampolitik 1961-1965. "Drage" s. 52-56
- Optrapning og modoffensiv 1965-68. "Drage" s. 62-65
- Vietnamkrigen i USA. "Drage" s. 90-93
- Fredsforhandlinger og fortsatte kampe 1968-73. "Drage" s. 104-109
- Borgerkrig og genforening 1973-76. "Drage" s. 114-117

KILDER
Alle med titlen "Tekst" er fra "Drage"
- Tekst 1: Roosevelts og Stalins syn på Indokina, s. 16-17
- Tekst 2: Frankrigs syn på Indokina, s. 17-18
- Tekst 8: Eisenhowers syn på udviklingen i Asien, 4. august 1953, s. 28-29
- Tekst 15: Dulles' redegørelse for situationen i Vietnam, 1955, s. 46-47
- Tekst 19: Sydvietnamesernes syn på FNL, s. 51
- Tekst 23: McNamaras vurdering 1963, s. 66-67
- Tekst 34: Paul Meadlo om My Lai-massakren, s. 86-88
- Tekst 36: Hvad kæmper vi for i Vietnam?, s. 94-96
- Tekst 41: Lu Duc Thos fortolkning af fredsaftalen, s. 112
- Tekst 42: Præsident Nixons syn på fredsaftalen, s. 112-113
- Tekst 47: Selverkendelsens time - McNamara 20 år efter, s. 128-129
- The Aftermath of Vietnam. Lying to Themselves, "Causes", s. 56-63
- Desillusionering - forskellige synspunkter, "Vietnamkrigen", s. 58

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen)
- demonstrere indsigt i udvikling og væsentlige begivenheder i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til
demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale
og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes
egen tid
Indhold
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Hitlers vej til magten

Forløbets fokus har været at forklare Hitlers vej til magten ud fra primært to perspektiver: det aktørorienterede perspektiv og det strukturorienterede perspektiv.
Som nævnt under beskrivelsen af "Årsagerne til den kolde krig" er alle kildekritiske og historieteoretiske begreber også relevante ift. dette forløb (se tekster).

FREMSTILLINGSTEKSTER
- PowerPoint "Intro" (v. Nils)
Følgende værk er de nedenstående fremstillingstekster hentet fra:
Peter Frederiksen: "Det tredje rige - fællesskab og forbrydelse". Systime, 2001
- Tysk nederlag i 1. verdenskrig og Versaillestraktaten 1918-1919, s. 14-19
- Økonomisk kaos 1919-1923, s. 20-27
- Nazismen og økonomisk stabilitet 1923-1928, s. 28-35
- Krise og nazismens vækst, s. 36-43
- Hitlers magtovertagelse 1933-1934, 44-53

KILDER
- "Førerens autoritet", s. 139-140 i '"Frederiksen"
- "Clemenceaus tale i Versailles, 7. maj 1919", s. 12 i "Kilder til Mellemkrigstidens historie", 1961
- "Grev Brockdorff Rantzaus svartale", s. 13-14 i "Kilder til Mellemkrigstidens historie", 1961
- Hannah Arendt: "Eichmann i Jerusalem - en rapport om ondskabens banalitet" (1963)

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen)
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til
demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale
og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Grundloven og forfatningskampen i Danmark

OVERORDNET OM FORLØBET
I forløbet har vi haft fokus på 1) at forklare overgangen fra enevælde til konstitutionelt demokrati og 2) at beskrive væsentlige sociale, ideologiske og politiske konflikter af betydning for udviklingen frem til 1901 og 3) at diskutere 1800-tallets kriges betydning for dansk identitet.
Som nævnt under beskrivelsen af "Årsagerne til den kolde krig" er alle kildekritiske og historieteoretiske begreber også relevante ift. dette forløb (se tekster).
Forløbet har desuden dannet forlæg for Dansk/historie-opgaven (DHO), sidst på 2. år. Se materialer (kilder) hertil herunder.

FREMSTILLINGSTEKSTER
Grundbog: "Danmark - tider og temaer" (Systime)
Kapitel 5 - Grundfremstilling - Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1814-1901:
Intro til kapitlet
Enevældens fald 1848
Fra krise til fremgang 1830-1860
Sprækker i enevældens mur
De slesvigske krige 1848-1864
- Krigen 1864 - og tabet af Slesvig-Holsten
Landbruget moderniseres
- Industrialismens fremmarch
- De store vandringer
Kapitalismen på vej
1866-grundloven og forfatningskampen
- Partierne dannes: Venstre og Højre
- Kampen om parlamentarismen 1875-1901
Tidens tanker - Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1814-1901
- Liberalisme og konservatisme
- Socialismen
- Radikalisme og fritænkeri
Klasse og køn - Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1814-1901
- En ny godsejerklasse
- De solide andelsbønder
- Husmandsfolket
- Byens overklasse og middelklasse
- Industrialismens arbejderklasse
- Kvinderne - på vej mod frigørelse

- Dokumentar: ”Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten”

KILDER
"Orla Lehmanns Falstertale" (fra ovenstående grundbog)
"Et landarbejderbarns opvækst 1870-1885"
"Socialisternes krav 1871"
"Et konservativt kvindesyn"

DHO
- Godsejer J.B.S. Estrup om valgret, 1865
- Orla Lehmann om valgret, 1865
Nutidens sædelige lighedskrav: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887
Engle: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/engle-georg-brandes-svar-til-elisabeth-grundtvig-juli-1887
Hvad vi vil – Hvad er kvindesagen?: https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=2-1888

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen)
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til
demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale
og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes
egen tid
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Imperialisme og 1. verdenskrig

OVERORDNET OM FORLØBET
I forløbet har vi haft fokus på 1) at forstå baggrunden for den tysk-franske rivalisering og 2) at få oversigt over magtbalancerne i Europa i sidste halvdel af 1800-tallet og frem til 1914 og 3) at diskutere årsagerne til krigsudbruddet i 1914. Vi har ikke beskæftiget os med selve forløbet af 1. verdenskrig.
Som nævnt under beskrivelsen af "Årsagerne til den kolde krig" er alle kildekritiske og historieteoretiske begreber også relevante ift. dette forløb (se tekster).

MATERIALER
Grundbogen "Årsagerne til første verdenskrig" (Stewart Ross 2002):
Siderne 4-51
Fordelingen af kolonier i Afrika 1914 (v. Nils)

KILDER
Opgave i kildekritisk analyse via kilderne (fra bogen "Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder":
- 36: Mr. Eyre Crowe
Og bogen "Kilder til Europas historie"
- Statssekretær v. Tirpitz' udtalelse
- Redegørelse fra Rigsmarineembedets budgetafdeling
- Kejser Wilhelm 2.s beretning til rigskansler fyrst von Bülow

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen)
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Rusland

Forløbet har overordnet fokuseret på at forklare Vladimir Putins indflydelse på russisk politik de sidste ca. 25 år. Desuden har vi via diskursanalyse og sproglig analyse vurderet, i hvor høj grad den anvendte fremstillingstekst er objektiv ift. Putin/Rusland.
Som nævnt under beskrivelsen af "Årsagerne til den kolde krig" er alle kildekritiske og historieteoretiske begreber også relevante ift. dette forløb (se tekster).

FREMSTILLINGSTEKSTER
- "Ruslands historie frem til Putin" (PowerPoint v. Nils)
- Peter Nedergaard: "Rusland - politik, økonomi og samfund", side 50-65 + 92-130

KILDER
Begge kilder er fra Poul Steiner Jensen og Carsten Møller:  "Rusland - nye og gamle fortællinger", Systime, 2029:
- Putin om Krims optagelse i Rusland, 2014
- Putin om Rusland rolle i et europæisk samarbejde, 2021

FAGLIGE MÅL (jf. bekendtgørelsen)
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til
demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Civilisationer

Forløbet har haft til formål at anskueliggøre forskelle på den kinesiske, den muslimske og den kristne civilisation omkring 1500-tallet - og heraf følgende diskutere, hvorvidt disse forskelle stadig er aktuelle.
Som nævnt under beskrivelsen af "Årsagerne til den kolde krig" er alle kildekritiske og historieteoretiske begreber også relevante ift. dette forløb (se tekster).
Det historiefaglige projekt har taget udgangspunkt i dette forløb, konkret har eleverne skrevet en kronik, der skulle have civilisationsforskelle som problemstilling.

Både fremstillingstekster og kilder er fra følgende værk:
Carl-Johan Bryld: "Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500" (I-bog). Systime, 2017

FREMSTILLINGSTEKSTER
- 1. Tre civilisationer - en introduktion (hele kapitlet)
- 2. De tre civilisationer omkring 1500 (hele kapitlet)

KILDER
Kilde 2: ”Ch’oe Pu’s dagbog”, 1965-version
Kilde 4: ”Zheng He’s inskription ved Yangtze”, 2007-version
Kilde 5: ”af Koranen – om troende og vantro”, 2006-version
Kilde 7: "Gianfranco Morosini om Sultanen, 1585", 1995-version

FAGLIGE MÅL JF. BEKENDTGØRELSEN
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug  formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer