Holdet VI22.hhx.k.Hi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution AABC
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Christine Jende Nielsen
Hold VI22.hhx.k.Hi (VI 2k Hi, VI 3k Hi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De store opdagelser
Titel 2 Kolonitiden og Industrialisering
Titel 3 1. verdenskrig
Titel 4 Danmarkshistorie: Kampen om rettigheder
Titel 5 Hitlers vej til magten og Holocaust
Titel 6 Den Kolde Krig
Titel 7 Konspirationsteorier i det 21. århundrede

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De store opdagelser

Formål:
At vise hvordan Europa gennem sit magtpolitiske, økonomiske og ideologiske overtag delte verden til sin egen fordel.
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdenshistorie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Indhold:
Kernestof:
Hovedlinjer i verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen i Europas position i verden
Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Globalisering
Kultur i nationale og globale sammenhænge
Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand ̶ historiebrug og formidling.
Materialer:
Fra Englands ekspansion til Commonwealth
Imperier, Fra oldtid til nutid, Columbus
Storbritannien- økonomi, politik og samfund, Systime
Verden før 1914, Systime
Verden efter 1914, Systime
Verdenshistorie til hhx, Systime
Økonominu, Systime
Kultur og Samfund, Systime
Den Bevægede Jord (mitcfu)
Rule Britannia

Film: 12 years a slave


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Kolonitiden og Industrialisering

Formål:
At vise hvordan Europa gennem sit magtpolitiske, økonomiske og ideologiske overtag delte verden til sin egen fordel.
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdenshistorie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug

Indhold:
Kernestof:
Hovedlinjer i verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen i Europas position i verden
Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Globalisering
Kultur i nationale og globale sammenhænge
Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand ̶ historiebrug og formidling.

Perioden har sin hovedvægt fra 1700-1900


Materialer:
Fra Englands ekspansion til Commonwealth
Storbritannien- økonomi, politik og samfund, Systime
Verden efter 1914, Systime
Verdenshistorie til hhx, Systime
Økonominu, Systime
Kultur og Samfund, Systime
Fra i-bog Verden før 1914. Systime:
• Tabel: Kolonibesiddelser 1881-1909
• Sir Charles Dilke: Et større Storbritannien, 1868
• W. F. Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne, 1921
• R. Kipling: Hvid mands byrde, 1899
• Britiske imperialismebilleder
• Bismarck om preussisk kolonipolitik, 1868
• Opråb til Selskabet for tysk kolonisation, 1884
• Den tyske regeringsleder, rigskansler von Bülows tale til Rigsdagen 11. december 1899
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 1. verdenskrig

Kernestof:
• Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. S. 9-56
• Michael Klos: Den 1. Verdenskrig – Europas historie 1870-1930, Systime. S. 91-99

Nedenstående kilder er fra Verden efter 1914 – I-bog:
• Om Tysklands storpolitiske interesser, 1913: J.J. Ruedorffer: Grundtrækkene i nutidens verdenspolitik, 191)
• Generalstabschef Helmuth von Moltke, 1913
• Tyske krigsmål, 1914: Kansler Bethmann-Hollwegs program 9. september 1914
• Britiske hverveplakater
• En sønderjydes øjenvidendeskildring fra Somme-slaget 1916
• Wilsons 14 punkter
• Tab i Første Verdenskrig



Særlige fokuspunkter
• Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer
• Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder
• Demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund
• Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger

• Særligt fokus på imperialisme og optakten til krigen

Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde, fremlæggelser, besvarelse af spørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmarkshistorie: Kampen om rettigheder

Undervisningsforløb Danmarkshistorie
Kampen om rettigheder

Emner: industrialisering i Danmark / den økonomiske udvikling / de sociale forhold og den politiske udvikling; kindernes rolle i samfundet / kvindernes kamp om stemmeret


1. Dokumentar De skabte Danmark (1) Bonden (39 min.) streamet fra mitcfu.dk

2. Poul Steiner Jensen (et. al): Grundbogen til Danmarkshistorien, 2006
kap. 6: Den danske revolution (6) https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=139
Kap. 7: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=157


3. Industrialisering og demokrati https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=157

4. Rubens dampvæveri (Illustreret Tidende 11. april 1880.) aftrykt i: Grundbog til Danmarkshistorien, 2006

5. Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv (2008) s. 198-219 (5. Kilde ”om fattigdom – Christen Christensen”  Fra: Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
Louis Pio: Maalet er fuldt, 1872: Fra: Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/

6. En arbejderkvindes erindringer om arbejderbevægelsen født 1860

7. Grundbog til Danmarkshistorien, En ufaglært kvindes erindringer fra: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=168

8. Eickhoffs maskinfabrik (Kilder til Eickhoffs maskinfabrik) (Byboere)

9. kilden "Andelsmejerier:  M. C. Pedersen: ”Andelsmælkerier og Fællesmælkerier”.Vort landbrug, 1885. fra: danmarkshistorien.dk https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=166

10. 8 kilder Horsens Industrialisering i Horsens

Kvindernes stilling: Kvindernes rolle og rettigheder i samfundet
Chakravarty, Dorthe: De danske kvinders historie, systime, 2. udgave, 2021,  kapitel 1 og kapitel 2.


11. filmen: "Fordi du er en kvinde" (1).  (45 min.) streamet fra mitcfu.dk

12. Det moderne gennembrud og sædelighedsfejden: Frantz Howitz Bidrag til en sundhedslære for kvinder (1892): https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=2350

13: En ufaglært kvindes erindringer. Fra: Grundbog til Danmarkshistorien (udgave 2022), systime. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=168

Særlige fokuspunkter:
Særligt fokus på politisk og social udvikling – arbejderklasse og industrialisering. Kvindernes stilling og kvindernes kamp om rettigheder

Arbejdsformer:
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hitlers vej til magten og Holocaust

Forløbet beskæftiger sig med den økonomiske situation i Tyskland i Mellemkrigtiden. Derudover arbejdes der med den politiske situation i Weimarer Republiken og de herskende ideologier. Der undersøges, hvorfor og hvordan Hitler kom til magten. Derudover skal eleverne opnå kendskab til begrebet folkedrab og undersøge hvordan folkeskab kan ske gennem arbejde med teori samt casearbejde med folkedrab. Eleverne skal desuden diskutere om ethvert folkedrab er en unik begivenhed eller om der er forhold der kan siges at være fælles for alle folkedrab samt diskutere om/hvordan folkedrab kan forhindres i fremtiden.

Demonstrere indsigt i udviklingen i verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling  

Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv  

Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde  

Reflektere over samspillet mellem mennesker og natur  

Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling  

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende  

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug  

Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid  





Kernestof

Hovedlinjer i verdens historie  

Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  

Udviklingen i Europas position i verden

Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  

Globalisering  

Kultur i nationale og globale sammenhænge  

Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt  

Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand  

Historiebrug og formidling.  

Fokuspunkter:
1. afslutning af 1. verdenskrig / Versaillestraktaten og betydning for Tyskland
2. Tyskland efter krigen
3. Nazisme og økonomisk stabilitet / De brølende 1920
4. økonomisk krise / Krakket på Wallstreet
5. Hitlers vej til magten
6. Organismetanke / antisemitisme
7. Propaganda
8. Holocaust – vejen til Holocaust – forløb – tilgivelse
9. Andre folkedrab. (Rwanda, De Røde Khmerer)

Anvendt materiale:
Peter Frederiksen (1998): Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse. Systime
Ludendorffs erindringer (1919)
William L. Shirer: Berlindagbog, 1934 (s.19-20)
NSDAPS 25 punkter. Fra: https://ideologi.systime.dk/?id=176
Brudholm,Thomas , Ph.d., DIIS 2006, Kan folkedrab tilgives?, Folkedrab.dk

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-tilgives

-Folkedrab.dk; Hvad er folkedrab?

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

-Folkedrab.dk; Folkedrabets aktører

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer

-Folkedrab.dk; Hvad skete der under holocaust

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder

-Wæhrens, Anne; Hvordan opstår folkedrab?, 2018, Folkedrab.dk

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

-Wæhrens, Anne; Kan folkedrab forebygges?, DIIS, 2013, Folkedrab.dk

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-forebygges



Andet: Dilemmaspil:https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka


Primærkilder:

-Bauer, Elvira; Bilderbuch für Gross und Klein, Der Stürmer, 1936

-FN’s ``Konvention om forebyggelse af og straf for Folkemord’’ (1948) Uddrag

-Lov om jøders pligt til at bære armbånd med Davidsstjerne, Oversat til dansk fra ”Documents on the holocaust”, Arad, Yitzhak, 1999, University of Nebraska Press, s. 178.

-Lov til forebyggelse af afkom med arvelige sygedomme, 1933, Oversat til dansk fra: http://www.catholicculture.org/culture/library/view.cfm?id=615&CFID=1241...

-Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol, Citeret fra “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 83. Oversat fra: K. Pätzold, Tagesordnung: Judenmord, Metropol Verlag, Berlin.
Særlige fokuspunkter: • Faglige
• Lytte
• Læse
• Søge information
• Diskutere
• Projektarbejde
• Almene (tværfaglige)
• Kommunikative færdigheder
• Overskue og strukturere
• Personlige
• Selvstændighed
• Sociale
• Samarbejdsevne
• IT
• Internet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den Kolde Krig

Indhold:

- Barner, Kai Otto; Den Kolde Krig. Systime ibog
- Frederiksen. Peter; Ideologiernes kamp. Systime ibog

Europa 1945 Frederiksen, kapitel 7:
Den ideologiske krig,
  Anden Verdenskrigs ideologiske fronter samt Modsætningen mellem de allierede.

Kilde: Amerikansk ugerevy om Jaltakonference
https://youtu.be/ybnzMnFEWJY
Kilde: Potsdam Aftale


Sovjetunionen i Østeuropa Barner, Kapitel 2
Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande
Bekymring i Vesten


Truman doktrin og Marshall hjælp Frederiksen, kapitel 7
Kold krig på hjemmefronten
Kilde: Præsident Trumans tale i Kongressen
Korea Krigen Frederiksen, kapitel 7
Den Kolde Krig bliver koldere

Berlinmuren Frederiksen, kapitel 7
De to Tysklande

Tale af den amerikanske præsident Kennedy i Berlin, 26 juni, 1963

Cubakrisen Barner, kapitel 6
Cubakrisen; På afgrundens rand
Sovjetunionen sender missiler til Cuba
Luftangreb eller blokade?
Sovjetiske skibe vender om
Krisen optrappes- Khrustjovs første telegram
Cuba forventer angreb
Luftangreb nærmer sig- diplomatiets sidste chance
Krustjov; Vi trækker missilerne tilbage
Cubakrisens konsekvenser

Kilde:
Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962
Referat af samtale mellem den sovjetiske og den amerikanske udenrigsminister

Cubakrisen
Vietnamkrigen Barner, kapitel 7
Vietnamkrigen
Optrapning af Vietnamkrigen
Tet offensiven; fredsforhandlinger begynder
Nixons nye strategi; Cambodia
USA ud af Vietnam; Kommunistisk styre i Vietnam og Cambodia

Vietnamkrigen Barner, kapitel 7
Protester mod krigen og en hesteslagtning

Supplerende stof:
Dokumentar: Den amerikanske krig set med vietnamesiske øjne (mitcfu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Konspirationsteorier i det 21. århundrede

Forløbet omhandler temaet konspirationsteorier og har fokus på to konspirationer: Eurabia og 11. september.

Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen: Hvem stod bag? Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer, Frydenlund 2014
Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen: Overblik. Verdenshistorien i korte træk, Gyldendal 2008

Kilder
David Aaronovitch: af Voodoo Histories (2009)

Grubb, Ulrik: Oberblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal, 2008

Interview med Niels Harrit: ”Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11 www.videnskab.dk (3. april 2009)

David Duke: ”11. september – Israel den virkelige årsag til terror mod USA”, på www.mosaisk.com

Lars Hedegaard. Den anden besættelse. Fra: Vollmond, Christian: Hvem stod bag, Frydenlund, 2012

Progression
Eleverne udfordres i dette forløb på deres metodisk-kritiske sans i faget. Vi arbejder med det 21. århundredes historie med fokus på konspirationsteorier; herunder hvorfor disse opstår, hvem der tror på dem, og hvorfor personer tror på dem. Dette kræver viden om den historiske udvikling i perioden 2000-2018, så eleverne kan forklare udvalgte konspirationsteoriers opståen og udbredelse.


Faglige mål
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug.

Kompetencer
Kvalificering af elevernes historiske bevidsthed
Bevidsthed om forskellen mellem konspirationsteorier og god historisk-metodisk praksis
Informationssøgning på Internettet.
Samarbejdsevner ved gruppearbejde

Arbejdsformer: Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer