Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Nikolaj Jørgensen Dalager, Nis Peter Ahlmann
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 2 Blokke eller ej!
Titel 2 Forløb 3 Økonomi, klima og velfærd
Titel 3 Forløb 4 Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Forløb 4 Indvandring og integration
Titel 5 Forløb 5 Økonomi, klima og velfærd ll
Titel 6 Forløb 6 EU og fremtidens EU?
Titel 7 Forløb 7 Fattigdom og ulighed
Titel 8 Forløb 8 International Politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 2 Blokke eller ej!

Forløbet er et introducerende forløb til politik i Danmark med fokus på den almene politik og under inddragelse af det sidste Folketingsvalg 2022. Vi har arbejdet med styreformer og demokratiformer sat i forhold til valget. Ligeledes har vi arbejdet med den danske lovgivningsproces i Folketinget og de aktører der påvirker denne proces i kampen om magt. I denne forbindelse har vi set nærmere på de rettigheder og pligter der eksisterer i det danske demokrati. Politisk deltagelse og politisk kommunikation har også været en del af forløbet hvor eleverne har deltaget i en lokal debat på intranettet. Mod slutningen har forløbet taget fat på medierne og medialiseringen hvor forskellen på traditionelle medier og sociale medier og betydningen af denne forskel har været diskuteret.
Begreber:
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Issue-voting
- Demokratiformer
- Forholdstalsvalg
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Parlamentarisk demokrati
- Præsidentialsystem
- Magtens tredeling
- Kernevælgere
- Marginalvælgere
- Topartisystem
- Flerpartisystem
- Politisk parti
- Interesseorganisation
- Græsrodsbevægelse
- Lovgivningsprocessen
- Suverænitet
- Forordning
- Direktiv
- Politisk deltagelse
- Rettigheder og pligter
- Statsborger
- Medborger
- Modborger
- Medialisering
- Klassiske medier
- Digitale medier
- Sociale medier
- Spin
- Priming
- Framing
- Den demokratiske dialog
- Digitale bobler
- Shitstorm
- Ekkokammer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 3 Økonomi, klima og velfærd

Forløbet tager udgangspunkt i en grundlæggende introduktion til økonomiske betragtninger og deres betydning for forskellige områder, herunder et kort arbejde med klimaet. Først diskuteres menneskelige behov gennem Maslows behovspyramide og forskellige mål for lykke problematiseres. Efterfølgende sættes fokus på de tre arenaer for behovsopfyldelse og forskellige typer økonomi, herunder markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Bagefter tages fat på de økonomiske mål og klimaet anvendes specifikt til at bringe målkonflikter mellem forskellige økonomiske mål i spil. I forbindelse med klimaet er der et samarbejde med fysik om termodynamikkens anden lov hvor banden Muse anvendes til at diskutere forskellige aktørers potentiale for at sætte klimaet på dagsordenen. Ligeledes bearbejdes det økonomiske kredsløb og konjunkturbegrebet og økonomiens tilstand tages op, og forskellige former for økonomisk politik introduceres, og stramnings- og opkvalificeringsstrategier belyses. I denne forbindelse arbejder eleverne med 2 vinkler på den økonomiske politik (Enhedslisten og Liberal Alliance) og diskutere hvordan disse partier vil agere forskelligt i forhold til forskellige situationer for økonomien og konkret i debatten om inflationshjælp til udsatte borgere i 2022. Ligeledes inddrages EU og ydre aktørers overordnede betydning for den danske økonomi i en diskussion af den førte politiks betydning. Mod slutningen vender vi kort tilbage til velfærdsstaten for at se nærmere på de udfordringer, men også løsninger som den danske velfærdsstat står med.      
Begreber:
Maslows behovspyramide
Mangelbehov
Vækstbehov
Stat
Marked
Udbud og efterspørgsel
Civilsamfund
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
De økonomiske mål
BNP
Forskellige former for arbejdsløshed
Det økonomisk kredsløb
Konjunkturer
Konkurrenceevne
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
Stramningsstrategi
Opkvalificeringsstrategi
Bæredygtig økonomi
Termodynamikkens 2. lov
Bottom-up effekter
Top-Down effekter
Økonomiske aktører, herunder EU’s betydning
Velfærdsstaten og de 3 idealtyper af velfærdsstat
Konkurrencestaten
Velfærdsstatens udfordringer
Velfærdsstatens muligheder og løsninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 4 Ung i det senmoderne samfund

Gennem dette forløb introduceres til relevante sociologiske begreber og sammenhænge. Dette skal give den studerende mulighed for at påvise sammenhænge mellem forskellige baggrundsvariable og sociale mønstre i samfundet. Ligeledes introduceres til viden om levevilkår, identitetsdannelse og socialisation, der skal give den studerende kendskab til samfundsudviklingen og dens betydning for individets placering i samfundet, samt muligheden for at ændre på denne. Det gennemgående tema er ”Ung i det senmoderne samfund” og forløbet vil give eleverne forskellige muligheder for ved hjælp af teoretikere og begreber at diskutere væsentlige samfundsmæssige problemstillinger og reflektere over elevens egen rolle i samfundet og i sit eget liv. Forløbet bærer præg af at introducere til relevante sociologiske teorier og begreber i begyndelsen for senere at koble teoretikere, samt cases på. Således vil de studerende arbejde både med unges problemstillinger i forbindelse med valg og social arv, men der vil også blive diskuteret sociale og kulturelle mønstre i forhold til indvandringen, samt kønsdebatten. Kønsdebatten tages op i forhold til de tre hovedområder i samfundsfag og ved et kort projektarbejde.   

Begreber:
- Socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Multisocialisering
- Normer
- Social kontrol
- Sociale roller
- Rollekonflikt
- Identitet
- Sociale grupper
- Erving Goffman
- Frontstage, backstage, middle region, face, setting
- Branding
- Image
- David Riesman
- Traditionelle samfund
- Moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Urbanisering
- Gemeinschaft
- Gesellschaft
- Social mobilitet
- Anthony Giddens
- Aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum  
- Thomas Ziehe
- Kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering  potensering
- Livsform
- Livsstil
- Pierre Bourdieu
- Social arv, kapitaler, felt
- Minervamodellen
- Generationsmobilitet
- Karrieremobilitet
- Ulrich Beck
- Risikosamfundet, institutionaliseret individualisering
- Kønsroller, feminismens bølger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Indvandring og integration

Forløbet indledes induktivt og med en introduktion til emnets centrale begreber. Herefter undersøges indvandring og integration ud fra hhv. et politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv. Sociologisk fokuseres på etniske minoriteters identitetsvalg, samt sociologer som Bourdieu og Honneth for at inddrage forskellige aspekter af indvandrernes udgangspunkter i forhold til samfundet, men også samfundets og den anerkendelse eller mangel på samme som indvandrere påvirkes af i deres integrationsproces. Økonomisk ses nærmere på etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og det diskuteres om indvandrere er en byrde for samfundet. Endvidere anskues sammenhængen mellem hhv. etniske minoriteter og fattigdom og etniske minoriteter og kriminalitet. Endelig har eleverne fået indsigt i forskellige forklaringer på integrationsvanskelighederne i Danmark. Politisk er området diskuteret som værdipolitisk emne og politisk skillelinje over for andre skillelinjer i forhold til den danske udvikling og vælgernes dagsorden.
Begreber:
- Definition på
- dansker, indvandre og flygtning
- immigrant/flygtning
- Vestlig/ikkevestlig
- Push og pull-faktorer
- Integration/pluralistisk integration
- Assimilation
- Segregation
- Arbejdsløshed
- Erhvervsfrekvens
- Beskæftigelsesfrekvens
- Habitus
- Felt
- Kapitaler (økonomisk, social, kulturel, symbolsk)
- Fattigdomsdefinitioner
- Traditionel-, moderne- og senmoderne samfund
- Dobbeltsocialisering
- Kulturelle mønstre
- Løn-dumping
- Identitetstyper (bindestregsidentitet, den rene identitet, kreolsk identitet  
- Honneth: Anderkendelse (herunder privat sfære, retslig sfære, solidarisk sfære)
- Stereotyper og fordomme
- Kulturelle briller
- Rosenthal-effekten
- Stereotypitruslen
- Kontaktteorien
- Fordelings- og værdipolitik
- Politiske skillelinjer
- Class/issue voting
- Nærhed og retningsmodel (issue-voting)
- Rational choice
- 7 mål i forbindelse med god integration
- Ghetto/udsatte områder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 Økonomi, klima og velfærd ll

Forløbet er et kortere forløb hvor viden fra 1.g-forløbet udfoldes mere og repeteres. I starten arbejdes mere konkret med de økonomiske mål ved hjælp af et projektarbejde. Herefter udbygges den økonomiske viden ved at se nærmere på vækstfaktorer og multiplikatoreffekten hvor det danske udgangspunkt for vækst og betydningen af finanspolitiske tiltags effekt diskuteres. Afslutningsvist introduceres de to økonomiske skoler; Keynesianismen og Monetarismen og disse anvendes i forbindelse med skriftlighed og gennem filmmateriale for at diskutere deres argumenters gyldighed i forbindelse med den økonomiske udvikling i forbindelse med kriser, herunder både Finanskrisen og Coronakrisen og behovet for finanspolitiske tiltag både under og efter.

Faglige begreber:
- De økonomiske mål
- Økonomiske vækstfaktorer
- Kvantitative vækstfaktorer
- Kvalitative vækstfaktorer
- Multiplikatoreffekten og de 3 afløb: skat, import og opsparing
- Økonomisk politik og effekten heraf i en dansk kontekst
- Økonomiske skoler
- Keyniesianisme og Nykeynesianisme
- Monetarisme, Friedmann og Hayek
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 2 18-11-2024
Aflevering 3 Diskussion 05-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6 EU og fremtidens EU?

Forløbet er et introducerende forløb til EU. Vi skal stifte bekendtskab med EU som international organisation, herunder hvordan EU er strikket sammen og hvilke beføjelser EU har i forhold til nationerne som er med. Det er ligeledes et mål for forløbet at få en ide om hvilke muligheder og begrænsninger det at være en del af EU giver Danmark, samt opnå kendskab med EU's historie og diskutere EU's fremtid både i forhold til det mellemstatslige og det mere føderale udgangspunkt, Brexit, immigration, sikkerhedspolitik mm.. Her inddrages både gamle og nye integrationsteorier. Ligeledes inddrages kort USA's demokrati og politiske system som komparativt element. Herunder inddrages Brexit, EU-valget og det amerikanske præsidentvalg som aktuelle emner. Holdet har ligeledes været i Bruxelles på studietur hvor alle de væsentlige hovedaktører blev besøgt, herunder også NATO's hovedkvarter, de har også deltaget i en paneldebat med kandidater fra partierne i EU til Europaparlamentsvalget 2024  

Begreber:
David Eastons model
Hovedorganer:
- Kommission
- Europa-Parlamentet
- Ministerrådet
- Det Europæiske Råd
- EU-domstolen
Traktat
Forordning
Direktiv
Interdependens
Lobbyisme
Det indre marked
Integrationsteorier (gamle og nye)
Negativ integration
Positiv integration
Mellemstatsligt EU
Føderalt EU
Lissabon-traktaten
Spill-over effekt
EU forbeholdene
Demokratisk underskud
Stat
Nation
Brexit
USA’s politiske system
Præsidentvalget 2024
Politiske partier i USA
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 4 Fællesdele 09-02-2025
Aflevering 5 Sammenligning 09-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7 Fattigdom og ulighed

Dette forløb vil først introducere til forskellige definitioner og mål for fattigdom herunder absolut og relativ fattigdom, samt fattigdomsmetoderne: Indkomst-, budget- og afsavnsmetoden. Således åbnes op for en politisk diskussion af fattigdomsgrænser. Derefter rettes fokus mod ulighed hvor der ses nærmere på Gini-koefficienten, ulighedens udvikling i Danmark og mulige forklaringer på denne udvikling. Først tages hånd om den økonomiske ulighed hvorefter der ses nærmere på ”Den nye ulighed” med hensyn til kulturelle ressourcer, arbejdsmarkedstilknytning, netværk, stabilitet i familien, køn og helbred. Her inddrages KRAM-faktorerne med hensyn til ulighed i sundhed. Her indgår overvejelser om, hvad staten kan gøre for at reducere den 'nye' ulighed, samt sammenhængen mellem samfundsudviklingen og betydningen af uddannelse. Ulighedens konsekvenser for samfundet tages op til diskussion, herunder betydningen for tilliden og sammenhængskraften i Danmark. Forskellige ideologiske holdninger til ulighed inddrages (liberalistisk og socialistisk) og debatteres gennem konklusioner fra større empiriske undersøgelser. Flere teorier om uligheden inddrages undervejs i forløbet herunder Bourdieu, Putnam, Giddens og Hartmut Rosa. Forløbet afsluttes med fokus på bekæmpelse af ulighed gennem tre planer og afslutningsvis diskuteres global ulighed og dets betydning, samt en ny "klasse" ved navn Prækariatet som er ved at opstå. Ligeledes diskuteres Trickle-down-economics og Borgerløn ift. bekæmpelse af ulighed. Forløbet blev ikke færdigt i 2.g og gøres således færdigt i starten af 3.g.  

Forløbets begreber og teorier:
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Indkomstmetoden
Budgetmetoden
Afsavnsmetoden
Økonomisk ulighed
Gini-koefficienten
”God” og ”dårlig” ulighed
Politikbestemt ulighed
Konjunkturbestemt ulighed
Den ”Gamle/Nye” ulighed
Ressourcebeholdere
Kulturelle ressourcer, herunder bløde kulturelle ressourcer
KRAM-faktorerne
Videnssamfund
Senmoderne samfund
Den sociale acceleration
Sammenhængskraft
Udkantsdanmark (by og land/center- og periferi)  
Tillid (partikulær, generaliseret og institutionel)
Brobyggende social kapital
Trickle-Down økonomi
Opsivning af ulighed
Ulighedsundersøgelser: ”The spirit Level – Why Equality is better for everyone” og det store europæiske GINI-projekt.
Multidimensionelt kapitalbegreb
Kapitaler, habitus, felter, social arv
Symbolsk vold
Maxwells dæmon
Overklasse, middelklasse, underklasse
Borgerløn
Prækariatet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 International Politik

Forløbet har fokus på hvordan forholdet mellem Europa, Rusland, USA og Kina ændrer sig. Forløbet fokuserer på de forandrede spændinger mellem stormagterne.

Begreber
Uni-, bi-, multipolær verdensorden
Uni-, bi-, multilateral
Hård magt/blød magt

Realisme
Idealisme/Liberalisme
Konstruktivisme
Interdependens
Magtbalance

Udenrigspolitiske mål: Sikkerhedpolitiske, økonomiske, idépolitiske/værdipolitiske
Grundlaget for et lands udenrigspolitik: Determinanter, Kapabiliteter, instrumenter
Aktivisme/tilpasning
FN's rolle i verden (Herunder FN's sikkerhedsråd)

Nye begreber:
Syn på USA: neoklassisk realisme, strukturel realisme og liberalisme
Missionsdoktrinen/eksempeldoktrinen
Pax americana

Kinas rolle i verden
Kinas potentiale
Kinas udfordringer (indre og ydre)

Forløbet dækker over ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer