Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Herning Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Nørgaard
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken (Og renæssance)
Titel 2 Middelalder i Europa
Titel 3 Vikingetid
Titel 4 DHO: Dansk identitet og nationalisme i 1800-tallet
Titel 5 Opdagelser og reformation
Titel 6 De store revolutioner
Titel 7 Danmarks industrialisering og demokrati
Titel 8 Imperialisme og 1VK
Titel 9 Mellemkrigstid og 2VK
Titel 10 Kold krig
Titel 11 Kina fra kejserrige til supermagt
Titel 12 Jugoslaviens Sammenbrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken (Og renæssance)

Spredning: Europa, tiden før 500.

Mål for elever:
• Redegøre for det antikke Grækenlands opståen, økonomiske grundlag, kulturelle karakteristika og lokale/regionale konflikter
• Kunne give eksempler på, hvordan den græske kultur har spredt sig til andre dele af middelhavsområdet og resten af verden
• Kunne redegøre for tidens styreformer og samfundsstrukturer med særligt fokus på Athen og Sparta, herunder give eksempler på kvinders rolle i samfundene
• Kunne perspektivere antikkens idegrundlag til den senere renæssances samt diskutere demokrati set i relation til den vestlige verdens opfattelse af samme i dag
• Stifte bekendtskab med de klassiske kategorier af historiebrug og applicere dem antikken via filmklip fra "300"
• Kunne forklare renæssancens karakteristika og videreudvikling af antikkens tankegods

MATERIALE
• Frederiksen, Peter: Vores Verdens Historie 1: Side 24-47 (med blændede kilder) = 14 normalsider
• Frederiksen, Peter: Grundbog til Historie: Afsnittene ”Den peloponnesiske krig” og ”Athens politiske udvikling” = 3 normalsider
• Sparta vs Athen: https://www.youtube.com/watch?v=zLL2RgFYuZ0 = 1 normalside
• https://denstoredanske.lex.dk/Gr%C3%A6kenland_i_oldtiden + undersider (matrixgrupper) = 3 normalsider
• Touraj Daryaee: Go tell the Spartans “How 300 misrepresents Persians in History (Uddrag, 2007) = 3 normalsider
• https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/hvad-vi-l%C3%A6rte-af-antikken = 2 normalsider
• https://www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/briterne-spurgte-google-efter-brexit-hvad-er-eu = 0,5 normalsider
• https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/historiske-film-overtager-den-virkelige-historie = 2 normalsider
• Frederiksen, Peter et al: Grundbog til historie: Afsnittet "Renæssance" 159-162
• Bryld, Carl Johan: Verden før 1914: "Den naturvidenskabelige revolution" 129-132

KILDEOVERSIGT:
• Thukydid, ÷431: Perikles om Athens forfatning (Frederiksen, s. 59-61) = 3 sider
• ”Den gamle oligark” kritik af Athens forfatning (Frederiksen, s. 61-63) = 3 sider
• Film300: 10 normalsider
• Billede af statue: Doryphoros, romersk marmorkopi af græsk bronzeoriginal fra ca. 450 f.Kr. = 1 normalside
• Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde: 1,5 ns
• Galileis brev til Mark Welser, 1614. 1 ns.

I Alt = = 53 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder i Europa

Mål for elever
- At kunne redegøre for mekanismer, der kan forklare den begyndende statsdannelse i Europa efter Romerrigets fald?
- Redegøre for feudalsamfundets opbygning og give konkrete eksempler herpå
- Forklare konflikten mellem stat og kirke og diskutere dens konsekvenser
- Diskutere korstogenes ambition samt hvorvidt mødet mellem Kristendom og Islam var med til at skabe ideen om ”Europa”?
- Hvordan spiller samfundsstrukturer og klima ind på udviklingen gennem perioden?

OVERBKLIKSLITTERATUR
• Bryld, Carl-Johan ”Verden før 1914”, Systime 2013, 1.udgave: Side 69-71 + 86 (= 4 sider)
• Frederiksen, Peter et. al: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund”, Systime 2008, 2. udgave: side 111-125 (= 15 sider)
• Tewnte, Christian: ”Korstog til Jerusalem”, Dokumentar 45 min (= 9 sider)
• Rasmussen, Anita Brask: ”Vi skylder middelalderen meget”, Dagbladet Information 22/10 2008, hentet 15/01 2019 (=2 sider)
• Troelsen, Anders og Ditlevsen, Kasper: Om kildekritik i ”Historielærerens øvelsesbog”, Columbus 2017, 1. udgave, 56-59 (=2 sider
= 34 sider.

KILDEOVERSIGT:
• ”Lovbestemmelse om undertvungne saksere” Verden før 1914, side 71 (= 0,5 side)
• ”Fæstebrev Paa en Bondegaard”, 1 normalside
• ”Pave Gregors diktat” = 1 normalside
• ”Pave Urban opfordrer til korstog”, Grundbog til Historie, side 138  (= 3 sider)
• ”Børnekorstoget”, Grundbog til Historie, side 150 (= 1 side)
= 6 sider
I ALT: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetid

SPREDNING: Danmark, tiden mellem 500-1500.

FAGLIGE MÅL
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
Redegøre for sammenhænge mellem lokale, regionale, nationale og europæiske udviklinger
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende metodisk-kritisk tilgang

MÅL FOR ELEVER:
- Forståelse af Vikingetiden som historisk periode
- Forståelse af vikingernes samfund og livsformer
- Forståelse for overgangen mellem asatroende vikingetid og kristen middelalder
- Forståelse af baggrunden for og betydningen af vikingetogterne
- Forståelse af hvordan perioden har bidraget/bidrager til den danske identitet, herunder kunne give eksempler på hvordan vikingerne iscenesættes i eftertiden
- Forståelse for begreberne Erindringshistorie og Erindringssteder

MATERIALE:
Fredeiksen, Peter 2021: Vores Danmarks Historie, ”Indledning” 24-26
Frederiksen, Peter et al. (2006): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime: Side 27-30 = 4 sider
Roesdal, Else (2009): Vikingetiden ca. 800-1050: Kompendium fra http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/ indeholdende artiklerne Vikingetiden + Vikingetidens begyndelse + Geografisk beliggenhed, Norden og sydgrænsen + Rigsdannelse: Danmark og danerne + Broer, ringborge og Dannevirke + Vikingetidens samfund + De første konger og mission sydfra + Religionsskiftet + Vikingetogter + England, Svend Tveskæg og Knud den Store + Togter og bosættelser: Formål og baggrund + De sidste årtier af vikingetiden, hentet 3/2 2019 = 12 sider

KILDEOVERSIGT:
John af Wallingfords krønike = 1,5 side + Vikingerne ved Volga = 2 sider + Widukind om overgangen til Kristendommen = 0,5 side + Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen = 0,5 side + Billede: Til kamp mod Bolsjevismen = 1 side
= 7 sider

ANDET
Historien om Danmark: Vikingetiden (Dokumentar 2017, DR1) = 10 sider
https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vikingeeksperter-kristendommens-indfoerelse-i-danmark-var-ren-storpolitik
Andersen, Kasper Holdgaard (2016): Myte: Havde vikingernes hjelme horn, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-havde-vikingernes-hjelme-horn/, hentet 10.02.19. = 2 sider
Videnskabsteori og metode (Internt metodedokument på HG): Afsnittene ”Historiebrug”, ”Erindringshistorie” og ”Erindringssteder” = 5 sider
Vikings, Sæson 1: afsnit 2: Minut  12-14 + 30-41 = 3 sider
Besøg på ”Kongernes Jelling”, inklusiv rundvisning = 10 sider
I Alt = 62 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Dansk identitet og nationalisme i 1800-tallet

SÆRLIGT FOR HISTORIE

Område: Dansk idendentitet  og nationalisme i 1800-tallet (Danmark mellem 1500-1900)

Faglige mål
- Evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Bevidstgøre sig om historiefagets identitet og metoder.
Kernestof
- Overblik over national identitet i fra vikingetid til 1800-tallet, med særligt fokus på sidstnævnte
- Bevidstgørelse og diskussion af periodiseringsprincipper
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats og nationsdannelse, herunder Danmarks
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Mål for elever
- Kunne redegøre for begreberne nationalisme, nationalstat og for disses udvikling i Danmark i 1800-tallet
- Kunne udpege nøglebegivenheder og sætte dem i relation til nationalismens udvikling i 1800-tallet
- Selvstændigt at finde og analysere kildemateriale i relation til nationalismens udvikling
- Kunne reflektere over deres historiefaglighed, herunder metoder og videnskabsteoretiske overvejelser
- Kunne skelne mellem historiske og danskfaglige metoder og italesætte deres bidrag til DHO-opgaven.

Overblikslitteratur
Grundbog til Danmarkhistorien ”Den danske recolution”, 123-125 + 131-135
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten. 1-33
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Danmarkshistorie-debat-dansk-identitet
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalisme/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hertugdoemmet-slesvig-ca-1200-1867/
https://www.youtube.com/watch?v=Hr6mD2KeKzo  (Sønderjyllands historie efter år 1200)
http://danmarkshistorien.dk/interaktivt-danmarkskort/

Kildeoversigt
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/litografi-fra-treaarskrigen-til-erindring-om-troppernes-hjemkomst-d-9-13-september-1849/ (0,5 side)
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/ (1,5 side)

SÆRLIGT FOR DANSK (LH)


"Litteraturhistorien på langs og på tværs" s. 8-11 + 91-100

Adam Oehlenschlæger : Fædrelandssang
Grundtvig: "Danmarks trøst"
Peter Faber: "Den tapre landsoldat"
Johan Ottesen: "Det haver så nyeligen regnet"

TVÆRFAGLIGT

Uddrag fra "Vidensmønstre" s. 11-28 - Hvad er viden, humanistisk metode.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Del af DHO 05-05-2024
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opdagelser og reformation

SPREDNING: Europa mellem 1500-1900.

MÅL FOR ELEVER:
- Forstå de store opdagelser og reformation med rod i renæssancens nye menneske- og verdenssyn
- Redegøre for teknologiske, videnskabelige og ideologiske nybrud i perioden og relatere disse til opdagelserne i Asien og Amerika
- Redegøre for og diskutere kulturmøder og deres betydning ifm. europæernes kolonisering – herunder diskutere begrebet ”opdagelser” og religionens betydning i kulturmødet.
- Kunne forklare reformationens opståen og idegrundlag samt dens kritik af katolicismen, herunder begynde at anvende aktør/struktur som forklaringsredskab
- Kunne forklare uoverensstemmelser og konflikter mellem katolikker og protestanter i Europa i 1400-1600-tallet
- Kunne relatere religionskonflikter til i dag

MATERIALE:
- Bryld, Verden før 1914, Side 157-172 (10 ns)
- Frederiksen, Grundbog til historie, side 171-175 (6 ns)
- https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-konflikten-i-nordirland = 2 sider
- https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/reformationen-fylder-500-aar-saadan-fornyede-den-troen-i-europa (1,5 ns)
- Dr Dokumentar ”Anne og Anders i Brexitland 4:4 (Nordirland): 0-20 min. = 10 sider
o I alt = 33 sider

KILDEOVERSIGT:
Kong manuel d. 1. af Portugal til kong Ferdinand og dronning Isabella af Spanien, juli 1499 (1ns)

En spansk soldats erindringer, 1570 (0,5 ns)
Columbus: Mødet med de fremmede
Spanske krav til den indianske befolkning, 1513 (0,5 ns)
De Bry: Kopperstik, ” The dogs of Vasco Nunez de Balboa” (0,5 ns)
Las Casas om behandlingen af indianerne (1,5 ns)
Uddrag af Dårskabens pris (Frederiksen, 1,5 ns)
Uddrag af Luthers 95 teser (Verden før, 0,5 ns)
”Hvordan munke opstår”. Protestantisk pamflet: Depiction of the Papacy, 1545, (0,5 ns)

Total antal sider for forløb: 42 ns

Derudover 15 normalside i Clausen et al (1989) "Skabt til at skabe" S. 23-42 + 66-68 i et tværfagligt forløb i Fysik omkring religion og videnskab i renæssancen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 De store revolutioner

Formål: Formålet er at kende til udviklingen fra enevælde over oplyst enevælde til demokrati – primært i et europæisk sigte. Forløbet tager udgangspunkt i den engelske og amerikanske udvikling, men forløbet lægger især vægt på, den demokratiske udvikling under den franske revolution og i tiden derefter. Der lægges vægt på oplysningsfilosoffer og deres rolle i udviklingen og der introduceres begrebspar aktør/struktur til diskussion af mennesket som historieskabt og skabende i denne kontekst.  
Forløbet afrundes med et kort arbejde med den industrielle revolution i England, der fungerer som bindeled til næste forløb: Danmarks demokrati

Materiale:
- Frederiksen 2006: ”Enevældens tidalder”: S.215-217 + 220-227 (8 ns)
- Bryld: ”Verden før 1914” 211-234 (med blændede kilder) (18 ns)
- Bryld: ”Verden før 1914”: Enevælde og oplysning (intro) s. 181 + Revolutionernes epoke (intro) s. 205 (2 ns)
- Kühle, Ebbe "Globalhistorie. 500 års forandringer og dilemmaer" s. 23-34 (9 ns)
- https://pov.international/egypten-10-ar-efter-det-arabiske-forar/ (2,5 ns)
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvem-er-gruppen-der-nu-vil-staa-i-spidsen-syrien-ikke-noedvendigvis-guds-bedste-boern (1,5 ns)


Kilder:
- Bill of rights (uddrag: Verden før 1914): 1 ns
- Den amerikanske uafhængighedserklæring: 1 ns
- Illustration af de 3 stænder (Billede i Verden før): 0,5 ns
- Tredjestand udråber sig til nationalforsamling: 1 ns
- Stormen på kongeslottet: 1 ns

Evaluering
o Forstå oplysningstidens ideer i relation til enevælden og deres indvirkning på den franske revolution
o Kunne redegøre for Den franske revolutions opståen og udvikling og perspektivere til den amerikanske
o Kunne skelne mellem politiske, nationale og sociale/økonomiske revolutioner
o Kunne relatere den franske revolution og revolutionsbegrebet til nutidige samfundsændringer - særligt i mellemøste
o Kunne redegøre for den industrielle revolutions opståen i England


I alt: 48 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks industrialisering og demokrati

Beskrivelse: Forløber skal ses som en efterløber af DHO-forløbet (Nationalisme i 1800-tallet) og i forlængelse af industrialiserings-delen af forløbet ”De store revolutioner”. Dette forløb behandler først den politiske udvikling i 1800-tallet med fokus på konflikten mellem Højre og Venstre, der perspektiveres til kvindekampen i perioden inden forløbet afsluttes med et fokus på industrialisering, urbanisering og arbejderbevægelse. I slutningen af forløbet perspektiveres til den lokalhistoriske udvikling for Herning.
Forløbet afsluttes med et eksamenssæt, hvor elever selv laver problemstillinger og besvarer disse.

Formål:
- Faglige mål
o Redegøre for centrale udviklingslinjer i Dk’s historie
o Diskutere periodiseringsprincipper
o Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o Formulere og remediere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale

Indhold:
- Kernestof og supplerende stof:
o Hovedlinjer i Danmarks historie til i dag
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Stats og nationsdannelser, herunder Danmarks
o Politiske og sociale revolutioner
o Demokrati og ligestilling i et nationalt perspektiv
o Politiske ideologier
Materialer

- Historien om Danmark: Folket grundloven og magten: 10 ns
- Ebbe Kühle. Global-historie. ”Den europæiske økonomiske vækstproces” s. 23-34: 9 ns
- Verden før 1914 273-280 (arbejderbevægelse og socialisme): 6 ns
- Grundbog til Danmarkshistorien: Industrialisering og demokrati 1866-1914: s 153-167 (minus kilder): 13 ns
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering/ 1 ns
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-danske-demokrati-fra-1849-og-frem/ : 2ns
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915 : 1 ns
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-valgretsspoergsmaalet-1871-1915 : 1 ns
- https://trap.lex.dk/1850-1920_i_Herning_Kommune : 1 ns
- www.socialdemokratiet.dk/media/ws1fxjky/socialdemokratiets-principprogram-faelles-om-danmark.pdf  (Afsnittet hjerteblod)

I alt: 47 ns

Kilder
- Tillæg til straffeloven 1885
- Gendarmeriloven af 27 oktober 1885
- Selvvalgt kilde til at belyse kampen for kvinders stemmeret i slutningen af 1800-tallet
- Louis Pio: Fabriksarbejderne
- Septemberforliget (uddrag)
- Graf over befolkningsudvikling 1800-2000
- Københavnske baggårde, cirka 1900. Foto fra: arbejdermuseet. Dk
- Foto: Herning klædefabrik år 1900
- Gimleprogrammet (Uddrag)
I alt: 10 ns

Mål for elever
o Kunne redegøre for den politiske udvikling med fokus på tiden efter 1864, herunder forfatningskamp, provisorietid og systemskifte
o Diskutere hvorvidt Danmark både formelt og reelt opnår demokrati i perioden, herunder diskutere det ift. Kvinders stemmeret
o Diskutere ligestilling med særlig fokus på kvindernes politiske rettigheder
o Kunne redegøre for og sammenligne de politiske strømninger i perioden med fokus på Konservatisme (højre), liberalisme (venstre og det frie marked), samt socialisme (arbejderbevægelse og arbejder-organisering)
o Kunne redegøre for både den fagforeningsmæssige og politiske organisering i perioden med fokus på arbejdernes rettigheder
o Kunne forklare hvorfor og hvordan Danmark bliver industrialiseret og hvordan det får konsekvenser både demografisk og politisk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Imperialisme og 1VK

SPREDNING:
Verden mellem 1900 og i dag

MÅL FOR ELEVER:
- Gøre rede for motiver, intentioner og mål for imperialismen med fokus på Frankrig og England
- Forklare konsekvenser for de Afrikanske lande og perspektivere disse til i dag
- Sætte imperialismen i relation til første verdenskrig
- Kunne give mulige forklaringer på krigens udbrud
- Forstå alliancer og magtbalancer i Europa i starten af 1900-tallet
- Kunne forklare handlingsforløb og hvordan krigen blev udkæmpet
- Redegøre for USA’s rolle i krigen
- Diskutere krigens konsekvenser
- Analysere genforeningen med erindringshistoriske briller

MATERIALE:
Grubb et al (2012): Europa og de andre. Historie på tværs. Side 123-136
Larsen og Schmidt (): En europæisk verdenshistorie (Afsnittene ”Konsekvenserne af imperialismen” og ”Imperialisme og 1. verdenskrig”)
https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/International/ECE11932439/afrikanske-lande-presser-paa-for-at-faa-erstatning-for-kolonitidens-forbrydelser/?st=1
Congo’s clonial history: https://www.youtube.com/watch?v=Ho-dCWGstj4&t=44s
What led to the genocide in Rwanda? https://www.youtube.com/watch?v=RphYwV91MN4
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/kolonitiden-1884-1962-hvide-kommer-til-rwanda
Bryld (2006-13): Verden efter 1914: Første verdenskrig. Side 31-57
WW1 oversimplified: https://www.youtube.com/watch?v=dHSQAEam2yc
https://kongelunden.aarhus.dk/om-kongelunden/omraadets-historie/dyk-ned-i-omraadets-historie/dyk-ned-i-omraadets-historie/marselisborgmonumentet
https://kongelunden.aarhus.dk/oplev/attraktioner/mindeparken
https://www.youtube.com/watch?v=AKtduZ7YrPw (P3 Essensen: Sådan blev Sønderjylland genforenet med Danmark)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mellemkrigstid og 2VK

SPREDNING: Verden mellem 1900 og i dag

MÅL FOR ELEVER:
Kunne redegøre for nøglebegivenheder, økonomisk udvikling og politisk polarisering i Europa i 20érne og 30’erne
Kunne forstå USA's økonomiske situation og dens indvirkning på Europa, samt sammenligne den politiske udvikling i Tyskland og USA
Kunne forklare Hitlers vej til magten og herunder diskutere aktør/struktur
I grove træk kunne redegøre for forløbet i 2VK – med afsæt i 1VK og Versaillesfreden. Herunder inddrage den gradvise eskalering i forfølgelsen frem mod holocaust
Kunne give både strukur- og aktørforklaringer på udviklingen i perioden

MATERIALE:
Bryld (2006-13): Verden efter 1914: Krisen i trediverne. Side 81-114
https://www.dr.dk/nyheder/udland/samuel-rachlin-om-trumps-usa-vi-er-vidne-til-det-21-aarhundredes-fascisme
Frederiksen (2008): Grundbog til historie: Anden verdenskrig. Side 277-294
KZ-lejrens første vidner. Dokumentar fra 2025, BBC
WW2 Oversimplified: https://www.youtube.com/watch?v=_uk_6vfqwTA&t=41s og https://www.youtube.com/watch?v=fo2Rb9h788s&t=677s
Erindringssted: https://www.visitberlin.de/en/memorial-murdered-jews-europe
Stantons 10 stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://pov.international/putins-angrebskrig-forandrer-tyskland/
Film: Saving Private Ryan: 2.41-23.30



KILDEOVERSIGT
Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933
Besøg hos en jødisk læge, (Uddrag fra Den giftige Svamp, 1938)
”Jødens Gud er penge”. Tysk propagandabillede
Tabel: USA's økonomi 1929-1940
Roosevelts tale under valgkampen 1932
Uddrag af Roosevelts tiltrædelsestale, 4. marts,  1933
”Prøvesæt” bestående af: Uddrag af Fredstraktaktaten med Tyskland 28 juni 1919 (Artikel 42, 43, 44 + 231), Tabel: Tysklands inflation 1914-23, Tysk postkort fra 1920’erne (Versaillesfreden), Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kold krig

SPREDNING: Verden mellem 1950 og i dag

MÅL FOR ELEVER:
Kunne redegøre for udviklingen fra multipolaritet til Bipolaritet til Unipolaritet fra 1945 til 1991
Selvstændigt kunne tilegne sig viden om hovedlinjer og begreber i den kolde krig ved hjælp af i forvejen distribueret materiale
Selvstændigt kunne udvælge kildemateriale der relaterer til egne problemstillinger udarbejdet i projektarbejde omkring kold krig
Kunne finde argumenter for struktur- og aktørforklaringer på udviklingen i kold krig
Kunne bruge Fukuyama og Huntingtons teorier til at belyse udviklingen efter kold krig
Kunne diskutere den fremtidige magtbalance med udgangspunkt i Kinas stigende indflydelse i international politik, Trumps indflydelse for den internationale politiske orden og Ruslands aggression i Ukraine

MATERIALE:
Verden i nyeste tid (Afsnit om kold krig s. 15-34)
Verden efter 1914: Fra samarbejde til konfrontation + modsætninger mellem de allierede, s. 149-152
Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering: En ny verdensorden? (Fukuyama og Huntington) s. 297-302
Danmark i Verden: Teorier om IP. Multipolært, Bipolært og Unipolært (Uddrag) = 4 normalsider
https://pov.international/verden-har-igen-2-supermagter/ = 2 normalsider
https://politiken.dk/udland/art9344447/Her-er-grafikkerne-der-viser-hvorfor-verdensordenen-er-ved-at-forrykke-sig = 3 normalsider
https://politiken.dk/internationalt/art10298363/Vi-st%C3%A5r-foran-Vestens-afslutning
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hvad-putin-laerte-af-gorbatjov
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/putin-sammenligner-sig-selv-med-peter-den-store (uddrag)
Kommunisme: https://www.youtube.com/watch?v=HEYjGmSooFU = 2 normalsider
Rusland: https://www.youtube.com/watch?v=mONj9zjRjLQ&t=2s = 1 normalside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina fra kejserrige til supermagt

SPREDNING: (Primært) Verden efter 1945
KERNESTOF OG FAGLIGE MÅL

MÅL FOR ELEVER:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Kinas historie fra 1850 til i dag
- Kunne forstå Taiwans nuværende position med anker i 1900-tallets historie
- Kunne analysere konfucianismens indflydelse på landets ledelse, både i kejsertiden og under kommunismen – samt perspektivere til i dag
- Kunne forklare kommunismens indflydelse, herunder særligt Mao Zedongs indflydelse, på landets udvikling
- Kunne sammenligne Mao Zedong og Deng Xiaopings ideologiske tilgang til kommunismen og Kinas udvikling
- Kunne diskutere Kinas udfordringer og muligheder som verdens måske nye supermagt, herunder diskutere menneskerettigheder

MATERIALE:
Petersen, Troels: Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt, i ”Forløb til historie 3”
- Kapitel 1, 2, 5, 6 = 20 sider
Bryld, Carl Johan: Fra kommunisme til kapitalisme i ”Civilisationernes verdenshistorie: Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500”
- Afsnit: Fra kommunisme til kapitalisme, Kommunistpartiets store projekt, Planøkonomi og det store spring fremad, Kulturrevolutionen = 10 sider
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-08-13-forstaa-konflikten-om-taiwan-planlaegger-kina-en-invasion
https://www.globalis.dk/Lande/taiwan (Afsnittet ”Historie” og ”Samfund og politik”)
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-tester-landets-evne-til-overtage-magten-med-militaeroevelser-i-taiwan
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/trump-vil-diskutere-taiwan-med-xi-jinping
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne
”Tyran”, DR Podcast, Mao 3:5 = 5 normalsider
Idrætshistorie.dk: Soft power: buRcg1Gsn2Y https://www.youtube.com/watch?v=buRcg1Gsn2Y

KILDEOVERSIGT:
Fransk karikatur 1898: Kina delt som en kage
Resolution om oprettelse af folkekommuner, 1958
Mao om bøger, 1965
Afsluttende kildesæt: Propagandaplakat af Mao , Mao: Eliminer de kontrarevolutionære 1957, Tabel: Kinas økonomiske udvikling 1949-1996, Tale af Xi Jinping 29.11.12, Nyhedsartikel fra DR 23.10.23: Kinesiske skolebørn skal undervises i patriotisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Jugoslaviens Sammenbrud

Spredning: Europa efter 1900

Mål for elever/evaluering:
- Kunne redegøre for historiske faktorer før anden verdenskrig, der kan forklare etniske spændinger i området
- Kunne redegøre for og diskutere anden verdenskrigs betydning for nationale spændinger, med særligt fokus på partisaneres, tjetnikkers og Ustajas rolle i krigen.
- Forklare Titos betydning for stabiliteten i Jugoslavien frem til 90'erne og diskutere konsekvenserne af den førte politik
- Kunne redegøre for Jugoslaviens sammenbrud med særligt fokus på krigene i Bosnien
- Diskutere fredsslutningen med særligt fokus på fremtidige/nutidige konflikter
- Diskutere nationalisme i det tidligere Jugoslavien i dag som en konsekvens af offerfortællinger for både serbere, kroatere og bosniere
- Anvende erindringshistorie og historiebrug på begivenheder og mindesmærker omkring Srebenica og den nationale helte- og historiedyrkelse i dag

Litteratur:
Bryld, Carl Johan 2005: Den nye verden, 121-124
"Ingemann og Balkan i flammer" (1:3), TV2, 2025
https://www.youtube.com/watch?v=oiSgAiM0d8A
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://magasineteuropa.dk/srebrenica-massakren-vil-nu-aarligt-fremtraede-i-verdens-hukommelse/
https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigene_i_Jugoslavien_og_anvendelsen_af_fort%C3%A6llinger_om_2._verdenskrig
https://politiken.dk/internationalt/art10507170/Pro-russisk-pr%C3%A6sident-afsat-og-d%C3%B8mt-men-n%C3%A6gter-at-slippe-magten
https://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/pludselig-spillede-de-en-upassende-sang/11068901
https://balkaninsight.com/2018/03/09/how-nationalism-usurped-anti-fascism-in-balkan-sports-02-28-2018/

Artikler fra www.folkedrab.dk, tilgået 29/1-2025:
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/jugoslavien-etnisk-kludetaeppe
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/besaettelse-borgerkrig
- Tito-tiden | folkedrab.dk
- Nationale spændinger | folkedrab.dk
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/krigen-bosnien
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/etniske-udrensninger-bosnien
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/serbiske-forbrydelser
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/srebrenica
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/forsoeg-paa-fred
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/krig-bosnien-etniske-udrensninger-massakre-srebrenica/dayton-aftalen

Kildesæt bestående af
- Slaget på Solsortesletten, maleri af den serbiske Adam Stefanovic, 1870
- Tabel: Antallet af Jugoslaviske krigsofre 1941-1945
- Josep Broz Titos befrielsestale. Afholdt 9 maj, 1945 (Uddrag)
- Diagram: Etniske grupper i Jugoslavien, 1991
- 3 skolebogsopfattelser af krigen i Bosnien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer