Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Nis Peter Ahlmann, Trine Buchhave Winding
|
|
Hold
|
2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Historisk metode og vikingetiden
Introduktion til historie og vikingetiden
I forløbet arbejder eleverne med introduktion til historie, hvor de bliver introduceret til det funktionelle kildebegreb og hvad erindringer og historiesyn er. Eleverne arbejder dernæst med vikingetiden og Danmarks tilblivelse, hvor der er fokus på vikingetogter og kulturmøder, vikingeskibe, Danelagen, danegæld. Danmarks storhedstid i England og norden samt Danmarks overgang til kristendommen med Harald Blåtand. I denne forbindelse gennemgås Runestenen, Danevirke og trælleborge.
Kernestof:
Anders Hassing, Christian Volmond, Fra fortid til nutid, systime s. 12-16, 28-33
Miniforedrag om danernes oprindelse, Danmarkshistorien.dk
Martin Clemann Rasmussen, Danmarkshistorie s. 47, 49-52, 55-57
Historien om Danmark Vikingetiden. (dokumentar dr.dk)
Der er læst 18 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Europæisk middelalder
uropæisk middelalder
Europæisk middelalder
I forløbet europæisk middelalder introduceres eleverne til begerberne genstandsfelt, diakront vs. synkront perspektiv, menneskesynet i middelalderen, levevilkårene og de teknologiske fremskridt, som leder over til senmiddelalder og handel, som inddrages i forbindelse med korstogene.
Kernestof:
Grundbog til historie fra oldtiden til enevældens samfund s. x-x
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Renæssancen og de store opdagelser
Renæssancen og de store opdagelser
Ved renæssancen inddrages det nye menneskesyn med individet i centrum, de nye verdensbilleder samt teknologiens udvikling. Opdagelserne gennemgås med særlig fokus på azterken og de spanske erobringer af det aztekiske samfund, og dernæst gennemgås reformationen og Luthers tanker i Europa. Her er der ikke trukket perspektiver til Danmark. Her har eleverne et træningssæt i reformationen og de ser filmen Luther. Dette forløb har eleverne haft dele af det under coronahjemsendelse.
Kernestof:
Renæssancen
Verden uden for Europa
Materialer
Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2008 s. 161-175, 216-230
Jellingsø m.fl. Europas vej, Munksgaard 1997 s. 176-188
Fin Madsen, Aztekerne og den spanske erobring, 1998 s. 19-32
https://www.dr.dk/drtv/se/aztekernes-glemte-pyramider_-spoegelsesbyens-hemmeligheder_282949
(59 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DHO 2. Verdenskrig og besættelsen af Danmark
I forløbet til DHO arbejder klassen med optakten til og 2. verdenskrig i et europæisk fokus. Eleverne arbejder med nazismens fremvækst i Tyskland, hvordan de overtog magten og så deres tanker om livsrum samt deres antisemitiske politik. Dernæst arbejder eleverne med besættelsestiden i Danmark, som er deres emne til DHO. I arbejdet med besættelsestiden er det primære fokus politisk og økonomisk samt modstandsbevægelsen i Danmark. Metodisk er der fokus på kildekritik, det funktionelle kildebegreb samt begrebsparrene kvantitativ, kvalitativ og diakront vs. synkront arbejde.
Kernestof:
Jakob Sørensen m.fl. Anden verdenskrig, Systime 2023 s. 58-68, 80-88
Jakob Sørensen, Modstandsbevægelsen s. 35-43
Niels Wium Olesen, besættelsestiden e-bog s. 3-5, 26-27, 41-42.
Kristian Iversen, Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus 2015 s. 123-127
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den industrielle revolution i Storbritannien
Den industrielle revolution i Storbritannien
Industrialisering i England:
Forløbet omhandler bl.a. "The road to succes", hvorfor kom England først i forhold til industrialisering og hvad bevirkede det for resten af Europa.
I forløbet arbejders der med forskellige typer kilder, som f.eks. statistik, som introduceres som den kvantitative metode, og hvad der er centralt ved det samt billeder af industri og urbanisering i forhold til forskellige billedeanalysemodeller samt skriftlige kilder.
Eleverne bliver introduceret til forskellige historiske tolkninger af den engelske revolution i forhold til Hobsbawns og Ashtons syn på den engelske industrialisering.
Eleverne arbejder med et lokalhistorisk perspektiv til tekstilindustrien i Herning og eleverne får en omvisning på tekstilmuseet i Herning.
Kernestof:
Industrialiseringen
Materialer
Peter Ditlevsen, Den industrielle revolution, Gyldendal s. 23-33, 34-38, 44-47, 58-63.
Statistik: http://www.fordham.edu/halsall/mod/indrevtabs1.html
Knud Ryg Olsen, Den industrielle revolution fremskridt eller blot forandring s. 20, 30, 32
Der er læst 28 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
De store revolutioner
De store revolutioner i USA, Frankrig og Danmark
De store revolutioner
Forløbet omhandler enevælden og dernæst oplysningstidens tanker og idealer samt den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution med perspektiv til Danmark.
Følgende begivenheder er inddraget i forløbet: Kolonisternes revolution med Boston Teaparty, uafhængighedserklæringen fra 1776, den amerikanske frihedskrig, stænderforsamlingerne i Frankrig, Nationalforsamlingen, en ny forfatning, konstitutionel monarki, menneskerettighedserklæringen, rædselsregimet, Roberspierre, Napoleon Bon Aparte og statskuppet, krigene i Europa 1792-1815 og afslutningen på krigen. I historien om Danmark inddrages landboreformerne, Københavns bombardement, nationalismen i Danmark, afståelse af Norge, Danmark til Ejderen, Nationalliberale, kongerne, Første slesvigske krig 1848-1850, grundlovens vedtagelse og anden slesvigske krig 1864.
Kernestof:
Revolutioner
Menneskerettigheder
National identitet
Dansk demokrati
Materialer:
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til verdenshistorie fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2008, s. 19-26, 41-44,
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til Damarkshistorien, Systime 2008 s. 123-138
Der er læst 27 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Imperialisme
Vi arbejder kronologisk videre med imperialismen, som ligger i forlængelse af et forløb om industrialiseringen i Storbritannien og de store revolutioner. Eleverne arbejder primært med den europæiske imperialisme og hovedsageligt de politiske motiver til at oprette kolonier og hvilken betydning det fik for lokalbefolkningen hovedsageligt med fokus på Afrika. Eleverne arbejder med at lave problemstillinger til forløbet. Vi har også et perspektiv til Trump og USA's handelskrig mod Kina. Eleverne får også inddraget afkolonisering i Afrika og Asien, hvor de arbejder med skriftlige kompetencer i forbindelse med en diskussion om forskellige syn på imperialisme og afkolonisering i Afrika forud for SRO-opgaven.
Kernestof:
J. Thiedicke, Europa i opbrud, Pantheon 2005 s. 112-116.
H. Skovgaard Nielsen, Imperialismen 1870-1914, Gjellerup 1973 sp. 1-13
Pedersen, Kristeligt Dagblad 19.20.2005, Marc Fero, det sorte kapitel (uddrag)
Niall Fergusson om imperialismen 2004 (uddrag) (1 s.)
Chiweizu, Afkoloniser den afrikanske sjæl, Mellemfolkeligt samvirke 16.08.1991.
Der er læs 25 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
1. Verdenskrig
I dette forløb arbejder vi med udbruddet af første verdenskrig og koblingen til imperialismen. Vi arbejder både med optakten og selve udbruddet og hvorfor det bliver en verdenskrig, de store slag og afviklingen af krigen og versaillestraktaten for at forstå optakten til 2. verdenskrig og ideologiernes kamp. Hovedfokus er primært Europa og de to fronter i Europa.
Eleverne har eksamenstræning som afslutning på forløbet, hvor der arbejdes med problemstillinger, mundtlig disposition koblet til de taksonomiske niveauer.
Materialer:
J. Bendner m. fl. Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 1985 s. 43-54
Michael Kloss Første verdenskrig Europa 1870-1930, Systime 2004 s. 41-51, 56-65, 91-101, 159-162, 181-184, 189-192.
Kildesæt
Kort over Europa, 1914:
Den tyske kejser Wilhelm i tale til den tyske Rigsdag d. 4. august 1914:
Tyske krigsmål, formuleret af rigskansler Bethmann Hollweg 9. september 1914:
Militære styrkeforhold
Præsident Wilsons 14 punkter, 1918:
Premierminister Clemenceaus tale, 7. maj 1919:
Uddrag af fredstraktaten med Tyskland 28. juni 1919
Alfred Schmidt, Satirebladet Blæksprutten 1922: ”Wilson og hans 14 punkter”
Kort over Europa og Mellemøsten efter fredstraktaterne:
Der er læst 60 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Mellemkrigstiden
Mellemkrigstiden i USA og Europa
Vi arbejder med perioden fra 1. verdenskrigs afslutning til 1930'erne i henholdsvis USA og i Tyskland samt 2. Verdenskrig i Europa.
I USA fokuserer vi på de gyldne 1920'ere som går forud fra krakket på børsen i 1933 og dernæst arbejder vi med hvilke politiske, økonomiske og sociale følger krisen fik i USA. I denne forbindelse får eleverne kendskab til New Deal og finanspolitikken.
I Europa ser vi hovedsageligt på Tysklands økonomiske, sociale og politiske forhold i 1930'erne med Weimarrepublikken og hvilke konsekvenser Versaillestraktaten og krakket på Wall Street fik for Tyskland. Der perspektiveres til fascismen i Italien, og den russiske revolution berøres kun meget kort og i mundtlig dialog. Der er undervist virtuelt i forløbet.
Kernestof
P. Frederiksen Grundbog til verdenshistorie, fra de store revolutioner til 2. verdenskrig s. 200-205, 229-233, 234- 244
Kvinden som mandens undersåt
(20 s.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Den kolde krig
Forløbet omhandler, hvordan der efter afslutningen på anden verdenskrig opstår en ideologisk kamp mellem USA og Sovjetunionen, og hvordan den kolde krig begynder. Der er et særligt fokus på Vietnamkrigen, og hvordan kampen mellem Nord- og Sydvietnam blev inddraget i den kolde krig som en stedfortræder krig. Vi arbejder særligt med forholdene i Indokina i denne periode og dette dækker forløbet udenfor Europa og USA. Afkoloniseringen berøres også i Asien. Dernæst taler vi om konfliktniveauet under den kolde krig i 1970'erne og 1980'erne. Afslutningsvis diskuteres det hvilke faktorer der spiller ind i forhold til Berlinmurens fald og hvorfor Sovjetunionen afvikles. Forløbet afrundes med eksamentræning.
Vietnamkrigen er også genstand for et tværfagligt samarbejde med musik, hvor eleverne arbejder med protestsange og krigen.
Materialer:
Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie, fra kold krig til globalisering, Systime 2009 s. 15-19, 21-26, 69-82,127-132, 149-156, 161-171
Peter Frederiksen: Vietnam fra drage til tigre, Systime s. 74-80, 86, 103-107.
Karl Johan m.fl. Verden i konflikt og forandring, Munksgaard 1988 s, 233-241
Dokumentarfilm: 24 timer vi aldrig glemmer - Murens fald 1989 17:13
Dokumentarfilm: 4 timer i My Lai, Vietnamkrigen 1945-64,
Massakren vi aldrig glemmer, Information 28. april 2008: https://www.information.dk/2007/07/massakren-glemt-husket
Harry S. Trumann - uddrag af Trumanndoktrinen (1 s.)
SUKPs historie om folkedemokratierne (1.)
Billede af luftbroen til Berlin (1/2 s.)
Lucius Clay, Erindringen om Berlinblokaden (2 s.)
Sokolovskijs kommentar til den am. note 14. juli 1948 uddrag (1 s.)
Der er læst 100 sider i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
DK i verden efter 1989
Forløbet har til hensigt at give eleverne en viden omkring Danmark rolle i den stigende globaliserede verden efter 1989. Fokuspunkterne for dette forløb er især følgende:
– Danmarks internationale placering
– europæisk integration
– nye grænser og konflikter
Klassen vil arbejde med hvordan Danmark agerer indenfor Europas grænser i et EU-øjemed samt hvordan DK forøger vores internationale aktivisme i form af soldater der bliver udsendt i krig udenfor Europas grænser. For at forstå den politiske kontekst får eleverne en introduktion til Israel-Palæstinakonflikten samt den efterfølgende udvikling i det mellemøstlige område frem til 2001. Dernæst introduceres 9.11 og den efterfølgende aktivisme i Afghanistan og i Irak. Den aktuelle situation krigen mellem Hamas og Israel inddrages kort som perspektiv til i dag. Konflikten mellem Rusland og Ukraine inddrages i undervisningen. I denne forbindelse bliver Danmarks, Sveriges, Finlands og EU's muligheder også mundtligt diskuteret.
Kernestof :
Carl-Johan Bryld, Civilisationernes verdenshistorie, Systime 2021 s. 349-366
Fokus Kernestof, Fra oplysning til europæisk integration, Gyldendal 2016 s. 329-352 og s. 379-393
Ruslands Ambassadør: Vi kommer ikke ind i jeres baggård så kom ikke ind i vores og Professor: Rusland har mere ret end os, Politiken 2014.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvor-staar-parterne-efter-krigens-femte-dag-faa-et-overblik-her
Oversigt over folkeafstemninger samt partimæssig fordeling af ja-stemmer
Billeder af komiteen for tilslutning til EF og folkebevægelsen mod EF 1972, SF 1992, 1993 og DF 2000.
Det nationale kompromis efter folkeafstemningen i 1992.
Explainer: Hvad skal Nato med Finland og Sverige.
Puk Damsgaard: Vi er vidne til enden på årtiers diktatur. (2 s.)
Fra Frihandel til supermagtsprojekt, ræson efterår 2024 (6 s.)
Der er læst 75 sider i forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78674387189",
"T": "/lectio/1221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78674387189",
"H": "/lectio/1221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78674387189"
}