Holdet 3s id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Herning Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Lasse Sejdelin Christensen, Nikolaj Jørgensen Dalager
Hold 2023 id/s (1s id, 2s id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 2 Folkedans og Les Lanciers
Titel 2 Forløb 2 Badminton
Titel 3 Forløb 3 Teamfodbold
Titel 4 Forløb 4 Volleyball og klassisk idrætsteori

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 2 Folkedans og Les Lanciers

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i Folkedanse hvor fokus vil være på Hamborg Sekstur, Totur fra Vejle og Les Lanciers. Forløbet starter med bøndernes folkedanse hvor fokus i høj grad er på den rytmiske stil, udtrykket og det sociale. Efter de første lektioner tages der hul på Les Lanciers hvor de forskellige turer og det anderledes udtryk vil blive gennemgået i en sammenligning mellem adlernes og bøndernes folkedanse. Der vil være fokus på dansens forskellige trin til musik, samt fremtoning og betydningen af den ranke ryg, øjenkontakt og det at føre modsat at blive ført. De 5 lektioner i Les Lanciers bærer præg af høj lærerstyring og arbejde med tilegnelsen gennem både opdelte sekvenser hvor trinene udføres uden musik og mange gange i træk, samt funktionel afprøvning til musik hvor hele ture trænes. Forløbets sidste lektioner anvendes til fokus på fordybelse og fremtoning, samt repetition af alle dansene i pænere dansetøj for at understøtte dansenes udtryk. Således kan de sidste lektioner opfattes som forløbsprøver og anvendes i den efterfølgende bedømmelse af elevernes kompetencer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Badminton

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring spil på en singlebane. Teknikken er meget væsentlig i badminton, da den bliver en forudsætning for at spillet overhovedet bliver muligt. Eksempelvis kommer der ikke meget badminton i gang hvis serven ikke mestres eller hvis bolden går død hele tiden. Derfor er badmintonforløbet præget af mere fokus på teknisk træning end andre discipliner.
Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter arbejdes særskilt med forskellige slag hvor benarbejdet kobles på til de enkelte slag særskilt for senere i forløbet at blive sat sammen til benarbejde over hele banen. Der arbejdes også med forskellige sammensætninger af slag (slagserier), og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil på en halv singlebanen.
Forløbet afsluttes med en lektion der er drejebogslignende så eleverne får en fornemmelse af hvordan badminton kan fremføres til eksamen. Ligeledes vil sidste lektion have karakter af en forløbsprøve, hvor elevernes individuelle færdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes/øves. De enkelte lektioner er bygget op omkring drejebogslignende øvelser og forløbsprøven, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til bedømmelsen og eksamen.

Bedømmelseskriterier:
• Beherskelse af forhånds- og baghåndsgreb
• Rimelig beherskelse af slagene baghåndsserv, netdrop, lob, drop og deres funktion
• Kendskab til slagene forhåndsserv og clear
• Rimelig beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og bagud til bagerste grøft
• Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghåndshjørne
• Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd
• Demonstrere simple slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
• Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
• Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
• Have kendskab til historien bag badminton og til kroppens bevægelser, herunder simple-, komplekse- og sammensatte tillærte bevægelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Teamfodbold

Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale bestanddele af fodboldspillet koblet sammen med teamteori og anvendelse af de kompetencer holdet besidder. I første lektion åbnes op for fodboldens historie og eleverne vurderer deres egne kompetencer. Hovedvægten er på basale tekniske elementer såsom driblinger og afleveringer og spillet i den praktiske del. I anden lektion introduceres teamteori, herunder roller, rollekonflikt, synergieffekten, Social loafing, Ringelmann-effekten, opgave- og socialkohæsion og holdet deles ind i grupper ud fra selvevalueret kompetence. Her udfylder holdene selv roller som anvendes gennem forløbet. De 3 næste lektioner træner holdene efter temaerne, driblinger, afleveringer og afslutninger ved hjælp af selvvalgte øvelser fra grundbogen Yubio med hjælp fra underviseren, før de i efterfølgende lektion bytter roller og har om formationer og spillestillende ”possesionfodbold” og ”kick-and-rush”. Forløbet afsluttes med en turnering, mens forløbsprøven tager udgangspunkt i de vigtigste og mest centrale elementer af de gennemgåede øvelser undervejs.

HVAD SKAL ELEVEN/JEG KUNNE?
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
- Returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand
- Udføre 2 forskellige former for driblinger/finter med og uden moderat pres fra modstander
- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser
- Taktisk gør dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre  
- Have kendskab til forskellige formationer og spillestile
- Have kendskab til grundlæggende teamteori og fodbolds historiske islæt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Volleyball og klassisk idrætsteori

Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og taktikker i volleyball. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag, så baggerslag, fingerslag og angrebsslag (slag over hovedet). Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik og den kendte 3-trinsrytme. Undervejs i forløbet anvendes elementer fra Teen-volley for at sikre, at selve kampelementet oplever mere succes. Her har der været arbejdet med både baggerslags- og fingerslagskast, samt gribninger for at sikre et vist flow i spillet.  
Forløbsprøven tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen til at indgå og fungerer på et hold med rytmen i volleyball. Det teoretiske element arbejder med historien og udviklingen af volleyball, samt de klassiske idrætsteorier: Boldspilfamilierne, læringstrinsmodellen og spilhjulet   

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Beherskelse af baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for modtageren/hæveren at spille bolden
- Nogenlunde beherskelse af fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angrebsslag
- Kendskab til smash hvor der sættes af på to ben, man hopper nogenlunde lodret og bolden slås over nettet med en hånd
- Beherskelse af underhåndsserv der rammer modstanderens bane
- Kendskab til stående overhåndsserv
- Forståelse for reglerne i volleyball og rotationssystemet
- Rimelig evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bolden og medspillerne
- Rimelig evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
- Kendskab til Volleyballs historie og udvikling, samt boldspilfamilierne, spilhjulet og læringstrinsmodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer