Holdet 2024 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Herning Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Kirsten Bækgaard Flansmose, Steen Ole Hansen
Hold 2024 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Mængdeberegninger
Titel 4 Kovalent binding
Titel 5 Blandinger
Titel 6 Organisk kemi
Titel 7 Syre-basereaktioner
Titel 8 Redoxreaktioner
Titel 9 Reaktionshastighed
Titel 10 Kemisk ligevægt
Titel 11 Syrer og baser 2
Titel 12 Videregående organisk kemi
Titel 13 Spektrofotometri og kromatografi
Titel 14 Makromolekyler
Titel 15 Medicinalkemi
Titel 16 Valgfrit emne fx Uorganisk kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer


Efter dette forløb skal du kunne:
- gøre rede for de forskellige tilstandsformer og angive disse i en kemisk reaktion.
- Afstemme et kemisk reaktionsskema.
- Gøre rede for atomets opbygning - herunder elektronsystemet.
- Forklare hvordan man finder et grundstofs atommasse.
- Gøre rede for begrebet isotop.
- Forklare opbygningen af det periodiske system.
- Kende forskellige grundstoffer.
- Lære om sikkerhed i laboratoriet.

Læst stof:
Basiskemi C s. 7-10 + 18-26

Eksperimentelt:
Zink og Iod (journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemiopgave 13-11-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ioner og ionforbindelser

Et forløb med fokus på opbygning af ionforbindelser.

Efter forløbet skal du kunne:
- opskrive formler og navne for simple og sammensatte ioner.
- opskrive formler og navne for ionforbindelser.
- forklare begrebet krystalvand.
- forklare den rummelige opbygning af en saltkrystal.
- opskrive et reaktionsskema med stofformler og et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion.
- Lære om mærkningen af farlige kemikalier og affaldshåndtering.
Læst stof:
Basiskemi C s. 30-51


Eksperimentelt:
Zink og Iod (journal)
Fældningsreaktioner (Journal)
Titrering af ukendt saltvandsopløsning (Rapport)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Zink og iod rapport 1 08-12-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mængdeberegninger

Et forløb hvor vi lærer at regne på kemiske reaktioner.
Efter forløbet skal du kunne:
- beregne formelmasse, molekylmasse og molar masse for en kemisk forbindelse samt forklare forskellen mellem de tre størrelser.
- Forklare hvad stofmængde er og beregne denne ud fra masse og molar masse.
- Regne på kemiske reaktioner ud fra deres reaktionsskema.
- Kende sammenhængen mellem stofmængde, volumen, tryk og temperatur for en ideal gas.

Læst stof:
Basiskemi C s. 78-98

Eksperimentelt:
Lightergas (journal)
Jernsulfat-vand(1/7) (journal)
Analyse af Juice (journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kovalent binding

Et lille forløb der introducerer til kovalente bindinger og molekyler.

Du skal efter forløbet kunne:
- opskrive formler og navne for simple forbindelser bestående af ikke-metaller.
- gøre rede for hvordan elektronerne bevæger sig rundt om atomkernen.
- gøre rede for elektronparbindingen som bindingstype.
- Forklare den rummelige opbygning omkring enkeltbindinger, dobbeltbindinger og trippelbindinger.
- Gøre rede for de intermolekylære kræfter i forhold til tilstandsformer for molekyler.
- vurdere ud fra simple molekylers struktur om de er blandbare med vand (polære)
- Træne udstyr laboratoriet.
Læst stof:
Basiskemi C s. 52-57  +  67-75

Eksperimentelt:
Opløseligheden af stoffer (journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jernsulfat rapport 2 26-01-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Blandinger

Et forløb med fokus på kemiske blandinger

Efter forløbet skal du kunne:
- Beregne et indhold i masseprocent og volumenprocent samt forklare forskellen.
- Beregne både den formelle og den aktuelle stofmængdekoncentration.
- Forklare forskellen mellem den formelle og den aktuelle stofmængdekoncentration.
- Gøre rede for hvordan man fremstiller en opløsning med en bestemt stofmængdekoncentration.
- Forklare princippet i at bestemme et indhold ved hjælp af titreranalyse.

Læst stof:
Basiskemi C s. 101-115

Eksperimentelt:
Saltindhold i havvand, titrering (Rapport)
Opløseligheden af stoffer (journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Organisk kemi

Dette forløb omhandler den grundlæggende organiske kemi med carbonhydrider og nogle få oxygenforbindelser.

I skal efter forløbet kunne:
Forklare den rummelige opbygning omkring et C-atom.
Tegne og navngive uforgrenede og forgrenede alkaner.
Tegne og navngive alkener og alkyner.
Gøre rede for strukturen af cycloalkaner, cycloalkener, benzen, simple alkoholer og simple carboxylsyrer.
Redegøre for de fysiske egenskaber for både alkaner og alkener.
Kende reaktionstyperne additionsreaktion, substitutionsreaktion, eliminationsreaktion, polymerisationsreaktion, forbrænding og gæring.
Forklare princippet i en destillation.

Læst stof:
Basiskemi C s.117-139 + 144-150

Eksperimentelt:
Opløseligheder (journal)
3 ukendte organiske stoffer. (journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Titreringsanalyse 3 09-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syre-basereaktioner

Et forløb med fokus på det grundlæggende indenfor syre-base kemien.

Efter forløbet skal du kunne:
- Definere en syre og en base.
- Gøre rede for hvad der sker i en syre-basereaktion.
- Forklare forskellen mellem en stærk syre og en svag syre og kende mindst et eksempel på hver af disse.
- Kende nogle af de syrer og baser du møder i din dagligdag.
- Definere pH og vurdere surhedsgraden ud fra denne.
- Gøre rede for vands ionprodukt.
- Gøre rede for forskellige metoder til måling af pH.
- Udføre en titreranalyse og forklare hvordan resultaterne behandles og vurderes.

Læst stof:
Basiskemi C s. 152-171

Eksperimentelt:
pH titrering af eddikesyre (journal)
C-vitamin i juice, titrering (rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ukendte opløsninger rapport 4 13-04-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Redoxreaktioner

I forløbet om redoxkemi har vi arbejdet med:

Oxidation og reduktion, Spændingsrækken, Oxidationstal,  Redoxtitrering.
I skal efter forløbet:
kunne definitionerne på oxidation og reduktion samt opskrive reaktionsskemaer for disse delreaktioner.
Bestemme ud fra spændingsrækken om et metal kan oxideres af ioner af et andet metal.
Tildele oxidationstal til atomer i uorganiske forbindelser.


Læst stof:
Basiskemi C s. 172 - 188

Eksperimentelt:
Jernsulfat vand (journal)
Spændingsrækken (Journal)
Analyse af juice (journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Juice rapport 5 25-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Reaktionshastighed

Reaktionskinetik

I forløbet gennemgås en kemisk reaktion - og de forhold, som kan påvirke en kemisk reaktions hastighed

CENTRALE BEGREBER:

Reaktionshastighed, reaktanter og produkter, reaktionshastigheds udtryk, hastigheds konstanten,
reaktionsmekanismer, elementarreaktioner, unimolekylær og bimolekylær
endoterme- og exoterme reaktioner, aktiverings energi
katalyse - Eksempler på katalysatorer, inhibitor


MÅL I UNDERVISNINGEN:

- at kunne definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion

- at kunne forklare forskellen på at bestemme reaktionshastigheden ud fra omdannelsen af reaktanter eller ud fra dannelsen af produkter

- at kunne forklare forskellen på gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig hastighed - og kunne bestemme dette grafisk.

- at kunne forklare, hvordan faktorer (koncentration af reaktanterne, overflade areal og temperatur) har indflydelse på reaktionshastigheden

- at kunne forklare, hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk

- at kunne forklare begrebet aktiveringsenergi

- at  kunne tegne en skitse af en energi profil for en kemisk reaktion og kunne angive aktiveringsenergien på denne skitse.

- at forklare, hvad man forstår ved en reaktionsmekanisme og inddrage begreberne - unimolekylær og biomolekylær.

- at kunne forklare, hvad en katalysator er

- at kunne give flere eksempler på forskellige typer af en katalysator

- at kunne forklare, hvad en inhibitor er
- at kunne forklare, hvad begrebet koncentration dækker over.

- at kunne forklare, hvad aktuel og formelkoncentration er.

-at kunne forklare, hvordan man kan bestemme koncentrationen via en titrering.

Læst stof:
Basiskemi B s. 7 – 26

Øvelser:
Reaktioner mellem thiosulfat og syre(Rapport)
Basisk esterhydrolyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kemisk ligevægt

Læst stof:
Basiskemi B s. 29 – 60  + 62 - 66

I dette forløb kigger vi på hvilke faktorer der spiller ind på hvordan en kemisk ligevægt indstiller sig.
I skal efter dette forløb:
- Kunne forklare hvad en kemisk ligevægt er og opskrive et reaktionsskema for en kemisk ligevægt.
- Kunne opskrive ligevægtsloven for en kemisk ligevægt med koncentrationer.
- Kunne tolke på ligevægtskonstanten.
- Kunne forklare, ud fra ligevægtsloven og Le Chateliers princip, hvordan en ligevægt forskydes ved et indgreb.
-  Kunne bestemme et opløselighedsprodukt.
- Kunne gøre rede for princippet i destillation.


Øvelser:
Destillation af ethanol og vand (journal)
Indgreb i et ligevægtssystem  (Rapport)
Kulsyre ligevægt (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktionstidsrapport 1 14-09-2025
Indgreb i ligevægt rapport 2 12-10-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Syrer og baser 2

Læst stof:
Basiskemi B s. 73 – 109

I dette forløb gennemgår vi teorien omkring syrer og baser.
I skal efter dette forløb kunne:
- Definere en syre og en base.
- vurdere en syres og en bases styrke ud fra Ks og pKs.
- beregne pH i vandige opløsninger af syrer og baser (både for stærke, middelstærke og svage)
- Definere og genkende en amfolyt.
- beregne pH i en amfolytopløsning.
- Definere og genkende et puffersystem.
- beregne pH i et puffersystem.
- tolke både bjerrumdiagrammer og titrerkurver.
- forklare begreber som korresponderende syre-basepar, hydronolyse, styrkekonstant, styrkeeksponent, dihydron og vands ionprodukt.



Eksperimentelt:
Kulsyre ligevægt (Rapport)
Pufferopløsninger (Rapport)
Bjerrumdiagram for en syre-base indikator (journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Destillationsrapport 3 16-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Videregående organisk kemi

Læst stof:

Basiskemi B s. 117 -  170
I dette forløb arbejder vi med de organiske stofklassers opbygning og reaktioner.
I skal efter dette forløb kunne:
- Identificere og navngive molekyler tilhørende følgende stofklasser: alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, ketoner, aldehyder, carboxylsyrer, estre og ethere.
- Identificere og forklare følgende organiske reaktionstyper: addition, substitution, elimination, polymerisation, forbrænding, kondensation og hydrolyse.
- Vurdere opløselighed og smeltepunkter og kogepunkter ud fra de intermolekylære kræfter.
- forklare opbygningen af primære, sekundære og tertiære alkoholer og hvordan de reagerer ved mild oxidation.
- gøre rede for oxoforbindelsernes reaktioner med 2,4-dinitrophenylhydrazin og tollens reagens.
- kende syre-baseegenskaberne for alkoholer, og carboxylsyrer.
- vurdere opløselighed, smelte- og kogepunkter ud fra de intermolekylære kræfter.




Eksperimentelt:
Syntese af Benzoesyre (Journal)
Kvalitativ bestemmelse af aldehyder og ketoner (Rapport)
Smeltepunktsbestemmelser
Syntese af Ethylpropanoat (Esterdannelse Rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Spektrofotometri og kromatografi

SPEKTROFOTOMETRI.

I dette forløb arbejder vi med en metode, som hedder spektrofotometri. Det er en metode, som kan bestemme koncentratoinen af et farvet stof i en opløsning ved hjælp af et spektrofotometer.

CENTRALE BEGREBER:

Farver, lys, absorbans, spektrofotometer, standardkurve, Lambert Beers lov, cuvette, absorptionsspektrum

MÅL I UNDERVISNINGEN:-

- at vide, hvordan et spektrofotometer er opbygget og kunne foretage målinger med et spektrofotometer

- at  kunne lave en standardkurve ud fra et givet sæt af data

- at kunne bestemme absorbansen på en ukendt prøve ud fra en kendt standardkurve

- at  kende til Lambert Beers lov og kunne forklare de forskellige led i den og kunne anvende loven

MATERIALE:
BASIS KEMI B (Haase og søns forlag): Helge Mygind, Ole V. Nielsen og Vibeke Axelsen - s.183-190 (8 sider)

ØVELSER:
Bjerrumdiagram for en syre-base indikator

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Makromolekyler

Vi har om fedtstoffer - et makromolekyle.

CENTRALE BEGREBER:

fedtstoffer, glycerol, triglycerider, kondensation, iodtal, umættet, mættet, syretal,hærdning

MÅL
- at kunne forklare opbygningen af et triglycerid

- at kunne forklare, hvad et umættet og mættet triglycerid er opbygget

- at kunne forklare, hvilke kemiske reaktioner, som et triglycerid kan indgå i.

- at kunne forklare, hvad iod tal og syre tal for et fedtstof er.

- at kunne forklare, hvor og hvilken betydning fedtstoffer har for os i dagligdagen.

MATERIALE:

Basis kemi B (Haase og søns forlag) af H. Mygind et al. s.233-238

Supplerende:
Materiale fra nettet og Bioteknologi A bogen - om fedtstoffer og hvad vi bruger dem til og hvordan de påvirker os (sundhedsmæssigt).

ØVELSER:
Bestemmelse af molarmassen af et fedstof (journal)

FOKUS:
1. Eksperimentelt arbejde - sikkerhed, affald, kvantitativt
2. Metode
3. Fagsprog, symboler og modeller
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Esterrapport og opgaver 5 08-03-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Medicinalkemi

Læst stof: Basiskemi B: s.193 - 206
Viden om: Den spejlvendte virkelighed.

Et forløb hvor vi beskæftiger os med medicinalkemi, herunder både isomeri og dens betydning for lægemidler, samt syntesen af acetylsalicylsyre.

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- redegøre for isomeriformerne kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, geometrisk isomeri og spejlbilledisomeri.
- Bestemme om der er cis/trans isomeri eller Z,E isomeri omkring en dobbeltbinding og angive hvilken form der er omkring en specifik dobbeltbinding.
- lokalisere et asymmetrisk carbonatom og bestemme om det er en R eller en S form.
- Gøre rede for syntesen af acetylsalicylsyre og beregne udbytteprocenten.
- forklare hvordan man kan bestemme smeltepunkt og hvad dette betyder for synteseproduktets renhed.
- gøre rede for de eksperimentelle undersøgelser der er foretaget i forhold til acetylsalicylsyre.


Eksperimentelt:
Fremstilling af acetylsalicylsyre (Rapport)
Måling af syrestyrke og vandopløselighed
Spektrofotometrisk bestemmelse af salicylsyre og acetylsalicylsyre
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport 6 12-04-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Valgfrit emne fx Uorganisk kemi

Læst stof:
Basiskemi B. s. 247 – 278

I dette forløb er der fokus på nogle af de grundstoffer der indgår i uorganiske forbindelser.

I skal efter dette forløb kunne:
- gøre rede for hvordan et kompleks er bygget op.
- gøre rede for hvordan calcium reagerer med vand.
- forklare hvordan man kan påvise carbondioxid med kalkvand.
- forklare hvad vands hårdhed er og hvordan hårdt vand dannes.
- Gøre rede for hvordan man fremstiller jern.
- forklare hvad der sker ved korrosion.
- gøre rede for hvilken biologisk betydning jern har.
- Forklare hvordan nikkelbruges og hvilke problemer der kan være ved dette.
- gøre rede for hvordan kobber fremstilles.
- gøre rede for den biologiske betydning af kobber.
- gøre rede for halogenernes fremstilling, egenskaber, anvendelse og biologiske betydning.


Eksperimentelt:
Vands hårdhed (journal)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport 7 10-05-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer