Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Poul Gerhard Harbjerg Pedersen
|
|
Hold
|
2024 Ke/z (1z Ke, 2z Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundstoffer
Vi gennemgår teorien omkring atomernes opbygning og sammenhængen mellem dette og opbygningen af det periodiske system.
Vi gennemgår teorien omkring atomernes opbygning og sammenhængen mellem dette og opbygningen af det periodiske system.
Mål:
Kendskab og forståelse for:
Atomers navngivning og symboler
Grundstofmolekyler og kemiske forbindelser
Opskrivning og afstemning af kemiske reaktioner
Atommodeller, nukleoner og elektroner, isotoper
Periodiske systems opbygning
Atomernes elektronsystem
Sikkerhed i laboratoriet
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Arbejdsformer
Teoretisk gennemgang, opgaveløsning, databehandling, modellering, demonstrationsforsøg og laboratorie eksperimenter
BasiskemiC s. 7 - 28
Øvelse 1 Små reagensglasforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ioner og ionforbindelser
Et forløb med fokus på opbygning af ionforbindelser.
Mål:
- opskrive formler og navne for simple og sammensatte ioner.
- opskrive formler og navne for ionforbindelser.
- forklare begrebet krystalvand.
- forklare den rummelige opbygning af en saltkrystal
-Forståelse for ioner og ionforbindelsers opløselighed i vand herunder begrebet let og tungtopløselig
- opskrive et reaktionsskema med stofformler og et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion.
- Lære om mærkningen af farlige kemikalier og affaldshåndtering.
Kernestof
- simple uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer
- salte i hverdagen
Arbejdsformer
Teori, opgaveregning, modellering, video på internettet, demonstrationsforsøg, eksperimentelt i laboratoriet. Fremlæggelser. Arbejder i par og i grupper. Kemispil.
Læst stof:
Basiskemi C s. 30-51
Eksperimentelt:
Zink og Iod (journal)
Fældningsreaktioner (Journal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 2 Opløselighed
|
06-12-2024
|
|
Øvelse 3 Fældningsreaktioner
|
05-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Molekyler
Mål
Molekylers opbygning og navngivning
Kovalent binding (elektronparbinding), enkelt, dobbelt, triple
Molekylmodeller, prikformler, strukturformel (stregformler), kugle-stav modeller, kalotmodeller.
Elektronskyer, ædelgasstruktur, elektroner i par og rumlig struktur af molekyler, tetraeder.
Molekyler og tilstandformel, smelte- og kogepunkt
Elektronegativitet
Polære og upolære bindinger og molekyler.
Hydrofile og hydrofobe grupper - større molekylers polaritet
Opløselighed / blandbarhed
Kernestof
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-
Arbejdsformer
Teori, skriftlig opgaveregning, modellering med molekylbyggesæt, demonstrationsforsøg, eksperimenter i laboratoriet
Læsestof i Basiskemi C side 52-77
Eksperimentelt: Øvelse 3 Blandbarhed af kemiske stoffer
Molekylbyggesæt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 4 Stoffers blandbarhed
|
21-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mængdeberegninger
Mængdeberegninger.
Densitet. Formelmasse / molekylmasse.
Stofmængde, symbol og enhed, Avogadros tal
Molare masse (molarmasse)
Mængdeberegninger på kemiske reaktioner
Ækvivalente mængder
Begrænsende faktor / overskud og underskud af stoffer
Beregningsskema
Mængdeberegninger på kemiske reaktioner med gasser med anvendelse af idealgasloven.
Den absolutte temperaturskala Kelvin.
Der inddrages eksempler fra dagligdagen eks bagning, miljøet, forbrændinger, industrien mm
Der inddrages eksempler fra dagligdagen eks bagning, miljøet, forbrændinger, industrien mm
Kernestof
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
Arbejdsformer:
Mundtlig teori, opgaveregning, søge på internettet, demonstrationsforsøg, eksperimenter i laboratoriet. Arbejde i grupper og par. Fremlæggelser.
Øvelse 4 Natron og mængdeberegning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 4b Natron
|
07-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Blandinger
Mål
Homogene og heterogene blandinger. Densitet.
Koncentrationer i procent, ppm og ppb
Koncentrationer i masse%, volumen%
Symboler og enheder
Stofmængdekoncentration symboler og enheder
Beregning på stofmængdekoncentrationer.
Fremstilling af opløsninger ved beregning og afvejning. Og ved fremstilling af fortyndinger.
Formelle og aktuelle stofmængdekoncentration.
Mættet opløsning.
Titreranalyse
Eksempler fra dagligdagen
Beregninger og målinger på opløsninger vi omgiver os med i hverdagen.
Kernestof
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Øvelse Fremstilling af opløsninger
Øvelse Titreringsanalyse på saltindholdet i havvand
Beregninger og målinger på opløsninger vi omgiver os med i hverdagen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 5 Saltindhold i havvand og øvelse 6 Fremsti
|
31-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Organisk kemi Carbonhydrider mm
Organisk kemi.
Mål: Indenfor organisk kemi skal eleverne kunne forklare alkanernes opbygning, navngivning af hovedkæder og simple sidegrupper, samt tegning af strukturformler.
Mål: Kendskab til mange alkaner fra hverdagen. Forståelse og afstemning af forbrændingreaktioner og reaktionen substitution
Mål: Eleverne skal kunne forklare alkeners opbygning og navngivning. Fremstilling og egenskaber. Additionsreaktionen
Mål: Kendskab til cycloalkaner og cycloalkener
Mål: Kendskab til alkoholer og simple organiske syrer og lidt om sikkerhed i arbejdet med organiske stoffer
Organisk kemi.
Mål: Indenfor organisk kemi skal eleverne kunne forklare alkanernes opbygning, navngivning af hovedkæder og simple sidegrupper, samt tegning af strukturformler.
Mål: Kendskab til mange alkaner fra hverdagen. Forståelse og afstemning af forbrændingreaktioner og reaktionen substitution
Mål: Eleverne skal kunne forklare alkeners opbygning og navngivning. Fremstilling og egenskaber. Additionsreaktionen
Mål: Kendskab til cycloalkaner og cycloalkener
Mål: Kendskab til alkoholer og simple organiske syrer og lidt om sikkerhed i arbejdet med organiske stoffer
Kernestof
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Undervisning. Teoretisk gennemgang ved tavlen og power points. Demonstrationsforsøg ved kateteret, videoer af kemiske eksperimenter, forsøg i laboratoriet. Arbejde med skriftlige opgaver. Forskellige kemiske spil. Molekyle byggesæt. Tegneprogrammer. Matematiske programmer til beregning. Arbejde enkeltvis, i makkerpar og i grupper. Fremlæggelser. Skriftlige prøver uden bøger og elektronisk udstyr eller prøver kun med lærebogen.
Litteratur
Basiskemi C sise 117-141 og 144-151
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 7 og 8 Substitution og addition
|
11-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Syrer og baser
Mål:
- at forstå, hvad en syre og en base er samt en syre-base reaktion
- Kunne forstå og forklare om syrer og baser, syrer og basers styrke og vands autohydronolyse
- Forstå pH-begrebet. Beregne pH ud fra oxonium-ion koncentrationen og omvendt. Beregne pH i stærke syrer ud fra syrens koncentration.
- Praktisk brug af pH-meter. Titrering på en stærk syre og beregning af koncentrationen af HCl i mavesaft.
- Alle forstår, hvordan man tegner en titreringskurve, forstår omslagspunktet både ved kolorimetrisk og potentiometrisk titrering. Kendskab til pH i dagligvarer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 9 Titrering af mavesaft (HCl)
|
09-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Redoxkemi
Mål
- at forklare, hvad der sker ved en oxidation og en reduktion, kunne forklare spændingsrækken, beregne oxidationstal og afstemme simple redoxreaktioner mellem metaller og metal og syre.
- eksperimentel erfaring med redoxprocesser
- bestemme oxidationstal i kemiske forbindelser
- kende eksempler på redoxreaktioner i hverdagen
Kernestof
- simple redoxreaktioner
Arbejdsformer
Teori, opgaver skriftligt, demonstrationsforsøg og eleveksperimenter.
Læsestof
Basiskemi C side 173-181
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Organiske stoffer fra råolie.
Eleverne præsenteres for hvilke kemiske stoffer og produkter, der dannes ud fra råolie.
Mål: Udvidet kendskab til carbonhydriders opbygning. Alifatiske og cykliske. Aromatiske forbindelser.
Overordnet kendskab til hydroxyforbindelser (phenoler og alkoholer), oxoforbindelser (ketoner og aldehyder), carboxylsyrer, estere.
Kendskab til stofklassernes navne samt suffiks og præfiks.
Kenskab til polymere forbindelsers dannelse og forskellige typer plast
Kendskab til reaktionsprodukterne efter cracking
Dette forløb giver et overordnet kendskab til organiske stoftyper og produkter, der er produceret ud fra råolie. Denne viden skulle bruges til et projekt i FF1, hvor eleverne har fokus på innovation og bæredygtighed.
Projektet blev i praksis gennemført over tre blokdage, hvor problemformuleringen var:
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
2.3 Reaktionshastighed
Mål:
- At kunne definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion og angive enheden for reaktionshastighed
- At forklare forskellen på at bestemme reaktionshastighed ud fra omdannelsen af reaktanter eller ud fra dannelsen af produkter
- At forklare forskellen på gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed ud fra grafisk afbildning
- Forklare og forstå hvilke faktorer, der påvirker reaktionshastigheden
- Forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk
- Beregne og tegne kurver for koncentration som funktion af reaktionstiden og reaktionshastigheden som funktion af koncentration af produkt eller reaktant.
Kendskab til reaktionsmekanismer - bimolekylær elementær reaktion
Der ses på eksempler fra hverdagen og fra andre øvelser på forskellige reaktioners hastighed.
Der regnes opgaver på reaktioners hastighed.
Der udføres en øvelse i laboratoriet.
Øvelse 3 Reaktionshastighed iodat og hydrogensulfit
Læsestof: Basiskemi B side 7-27
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 3 Reaktionshastighed iodat og hydrogensulfi
|
29-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kemiske ligevægte
Læsestof: Basiskemi B side 29-33
Mål:
- Forståelse af heterogene og homogene ligevægte
- Definition af ligevægtskonstant og forståelse af dens størrelse
Forståelse af ligevægtsloven
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 4 Indgreb i et ligevægtssystem
|
25-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Syrer og baser i hverdagen, teknologi og miljø
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof
Syre-base reaktion kaldes syre-baseligevægt eller hydronolyse.
Definition af syrer og baser, lonepair, vands autohydronolyse, ligevægt, vands
ionprodukt, Kv, pKv.
Definition af pH-begrebet, beregning af pH i stærke, middelstærke og svage syrer.
Ligevægte og definition af styrkekonstant Ks. Kendskab til monohydrone og polyhydrone syrer men ikke beregning på polyhydrone syrer.
Syrers styrke, Ks og pKs
Kort gennemgang af tilsvarende begreber for baser pOH, Kb og pKb
• Ks*Kb=Kv= 1*10-14 ved 25oC
• pKs + pKb = 14
• pH + pOH = 14
Opgaver om syrer og baser i hverdagen med en del internetreferencer.
Miljøkemi med ammoniakfordampning fra stalde
Miljøkemi med syreregn
Syrer i madvarer
Baser i rengøringsmidler
Opskrivning af kemiske reaktioner, syre- base ligevægte.
Øvelse 5 Titrering af svag syre (Bestemmelse af ethansyreindholdet i hus-holdningseddike)
Litteratur:
Basiskemi C side 153-170
Basiskemi B side 73-80, 81-92 ikke om puffer og Bjerrumdiagram og 107-112
https://da.wikipedia.org/wiki/Syreregn
Søgning på nettet over syrer og baser anvendt i hverdagen
Særlige fokuspunkter:
◼ anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering
i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og
vurdere løsninger
◼ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske
emner og give sammenhængende faglige forklaringer
◼ indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer
fra forskellige kilder
◼ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder
sammenknytte teori og eksperimenter
Kernestof:
◼ uorganisk kemi: stof-kendskab, herunder opbygning og egenskaber,
og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
◼ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger
af syrer henholdsvis baser
◼ Kvalitative og kvantitative analyser eksperimentelle metoder
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer /skriftligt arbejde/eksperimentelt
arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 5 Bestemmelse af ethansyre i husholdningsed
|
24-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Organisk kemi. Stofklasser og redoxkemi.
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof
Organisk kemi - repetition af carbonhydrider.
Polære bindinger, polære molekyler, formeltyper, navngivningsregler, organiske reaktionsty-per.
Karakteristiske organiske stofgrupper, alkaner, alkener, ringforbindelser alifatiske og aroma-tiske, alkoholer og phenoler, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, carboxylsyrer, estere og ami-ner.
Navngivningsregler
Organiske redoxreaktioner
Journal 1 Substitution demonstration og virtuel.
https://www.youtube.com/watch?v=OLBkXrTTaWIhttps://www.youtube.com/watch?v=o1dpJ7nTo6E
Journal 2 Addition i alkener og fedtstoffer praktisk
https://www.youtube.com/watch?v=o1dpJ7nTo6E
Øvelse 6 Oxidation af alkoholer
Øvelse 7 Esterdannelse ved kondensation og duftanalyse
Øvelse 8 Organiske stofferklasser - navngivning og syntese.
Litteratur:
Basiskemi C side 117-144
Basiskemi B side 117-137, 143-155, 158-172 og 175-178
Fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Kernestof
◼ organisk kemi: stofkend-skab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse
for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning
af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner
og aminer
◼ kvalitative eksperimentelle metoder
◼ simpel syntese og separation
◼ Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
◼ Stofidentifikation ved kvalitativ analyse
◼ redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
◼ organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimi-nation, kondensation og hydrolyse
Arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbej-de/eksperimentelt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 7 Et fedtstofs indhold af
|
10-12-2025
|
|
Øvelse 6 Oxidation af alkoholer
|
06-01-2026
|
|
Prøve org kemi januar
|
07-01-2026
|
|
Øvelse 8 Esterdannelse og duftanalyse
|
09-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Organiske stoffer. Lys og farve
Eleverne får forståelse for den kemiske opbygnings betydning for organiske stoffers farver.
Forståelse for farvecirklen og bølgelængder, absorbans og spektrofotometrets opbygning og anvendelighed til at måle koncentrationen i en farvet opløsning.
Fremstilling af standardrække
Dataopsamling med datalogger og spektrofotometer.
Praktisk eksperiment i laboratoriet.
Litteratur: Basiskemi 178-191
Øvelse 9 og 9a Spektrofotometrisk undersøgelse af farvestoffer.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 9 og 9b
|
06-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Isomeriformer. Stereoisomeri former.
forståelse af stereoisomeriformen geometrisk isomeri. Navngivning med cis-trans og E-Z systemet
forståelse af stereoisomeriformen optisk isomeri også kaldet spejlbilledisomeri. Navngivning af S-R former. Kunne bygge spejlbilledisomere og navngive ud fra molekylmodellen. Kunne tegne spejlbilleder i Fischer projektion.
Forståelse af forskellen på spejlbilledisomere og diastereoisomeri.
Læsestof Basiskemi B side 192-213
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 10 Stereoisomeri
|
06-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Kosten kemisk set
Kosten kemisk set.
Kulhydrater
Fedtstoffer
Proteiner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 11 Fehlingsbestemmelse
|
06-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78674387429",
"T": "/lectio/1221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78674387429",
"H": "/lectio/1221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78674387429"
}