Holdet 2m Bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Herning Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Frank Grønlund Hansen, Li-Karine Schiøtz
Hold 2024 Bi/m (1m Bi, 2m Bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellen
Titel 2 DNA og undersøgelser af gener
Titel 3 Kost
Titel 4 Forplantning
Titel 5 Økologi - del 1.
Titel 6 Økologi - fortsat - del 2
Titel 7 Evolution
Titel 8 Nerver
Titel 9 Mikrobiologi
Titel 10 Immunsystemet
Titel 11 fysiologi - lunger og kredsløb
Titel 12 Genteknologi
Titel 13 Opsamling - klar til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellen

Vi har arbejdet med den eukaryote celles opbygning, organellernes opbygning, funktion og placering i cellen. Dette er blevet sammenlignet med den mindre avancerede prokaryote celle samt en virus.
Vi har set på hvordan celler optager og afgiver stoffer via diffusion, osmose, faciliteret diffusion og aktiv transport.

BEKENDTGØRELSEN:
Cellens opbygning (eukaryote celletyper og prokaryote)
Forskellige membranprocesser - transport over cellemembranen
osmose
faciliteret diffusion
diffusion
aktiv transport

MÅL:
I skal kunne forklare, hvordan man definerer liv.

I skal kunne vide, hvordan en celle er opbygget og kende forskel på prokaryoter og eukaryoter.

I skal kunne forstå de forskellige transportmekanismer ind og ud af celler.

I skal kunne kende forskel på autotrofe og heterotrofe organismer

I skal kunne have en overordnet forståelse af de to energiproduktionsformer, den aerobe og den anaerobe

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af M. Frøsig  s.9-11, s.14-16, s.17-21

ØVELSER:
Osmose hos kartofler og osmose i vandpest (rapport)

SUPPLERENDE:
Perspektivering - Salt i hverdagen.
Videnskab.dk – ekstrem vejsaltning har ødelagt Danmarks træer.
Salt i hverdagen - salt indholdet i have (ferskvand og saltvand)
Udtørring af celler (osmose)
Konservering af fødevarer med salt eller sukker.

FOKUS.
1. IT
2. Fagsprog - mundtlig argumentation og skriftlig argumentation
3. Perspektivering - biologi som videnskabsfag - eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 1 18-12-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DNA og undersøgelser af gener

Et forløb, hvor vi gennemgår DNA med hensyn til opbygning og funktion. Vi ser på celledeling samt, hvordan DNA oversættes til dannelsen af proteiner (DNA, mRNA og protein).
Dernæst ser vi på, hvad et gen er, hvordan gener nedarves, og hvordan man kan bestemme, hvilke informationer et gen indeholder.

BEKENDTGØRELSEN:
Funktion, replikation, mitose, meiose, proteinsyntesen (DNA, mRNA, protein)
makromolekyler - DNA og proteiners funktion og struktur
mitose og meiose
genetik - forskellige nedarvningsmønstre (dominant - ressesiv - codominant, et gen og to gener nedarves og udspaltning), stamtræer, bioteknologiske metoder (PCR, gel elektroforese og sekventering).
Mutation, SNP, risikoprofiler

MÅL:

I skal kunne forklare, hvordan DNA og RNA er opbygget.

I skal kunne forklare DNA og RNAs funktion

I skal kunne forklare, hvad kromosomer er, hvor de kommer fra og
hvor mange vi har.

I skal kunne forklare de to typer af celledelinger, som vi har. Det er  meiose og mitose.

I skal kunne forklare, hvordan DNA repliceres.

I skal kunne forklare, hvordan proteinsyntesen forløber - altså hvordan DNA aflæses til mRNA, og hvordan mRNA oversættes til protein.

I skal kunne forklare, hvad en mutation er, hvilke typer af mutationer som findes, og hvad der forårsager, at der sker mutationer i DNA.

I skal kunne forklare, hvordan et gen reguleres på DNA niveau.

I skal kunne forklare, hvad et protein er, og hvordan et protein er opbygget.

I skal kunne forklare forskellige typer af  nedarvning.

I skal kunne forklare forskellige metoder (PCR, gel elektroforese og sekventering), som bruges til at få information om et gen.
I skal kunne forklare, hvad SNP og en risiko profil er.

I skal kunne forklare, hvordan nogle sygdomme skyldes gener (hyperkolesterolæmi).
Vi har brugt hyperkolesterolæmi som eksempel på dette.

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.169-210.

Genetikbogen s.23-25 (Nucleus) af Lone Als Egebo (to gens udspaltning - epistasi)

Aminosyrernes sidekæder og udseende fra biokemibogen  (nucleus) af K.C. Torp. s.71-76 eller nettet, hvor aminosyrerne også findes.

SUPPLERENDE:
Vi læser forskellige tekster med forskellige aspekter af DNAs betydning idag.

Artikler:
DNA som bevis
Dilemmaer står i kø, når staten vil indsamle DNA til nationalt center.
DNA profil. Skal hele befolkningen i DNA register?
Kvinde fik forkert blod ved blodtransfusion.

Familiær hyperkolerostelæmi (patient informations folder)

ØVELSER:
Forsøg med Mendels 1. lov
Mitose og meiose øvelse  (klipper)
DNA - klippe - klistre
Gel elektroforese (hyperkolesterolæmi)

Der er lavet journaler over  forsøgene

FOKUS:
1. Metoden
2.Eksperimentelt arbejde, sikkerhed, affald
3. Perspektivere - big data, databaser, bioetik
4. Perspektivere - sundhed, sygdom, medicin (hyperkolesterolæmi)
5. Perspektivere til bioteknologi - og metoderne
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 2 30-01-2025
BIO 3 20-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kost

I forløbet gennemgår vi opbygningen og den biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner samt fordøjelsessystemets opbygning. Herefter ser vi på,  hvordan vi nedbryder kostens hovedbestanddele, optager dem og omsætter dem.

Vi kommer ind på enzymers opbygning og funktion og optimums temperatur og pH.

Endelige slutter vi af med at se på kostens betydning for helbredet, og om der er en sammenhæng mellem kost og udvikling af sygdomme. Vi ser på diabetes type 1 og 2 som eksempler.

BEKENDTGØRELSEN:
Makromolekyler - biologisk opbygning og funktion af carbohydrater, proteiner og lipider.
Enzymers opbygning og funktion, faktorer, der påvirker enzymer.
Et overblik over kroppens organsystemer.
Fordøjelsessystemets opbygning (mund, spiserør, mavesæk, tyndtarm, bugspytkirtel, galdeblære, tyktarm og endetarm)
Sammenhæng mellem kost og sygdomme - diabetes type 1 og diabetes type 2 behandles.
I skal desuden kunne forklare, hvordan hormoner kan regulere kulhydratstofskiftet (fokus er de to hormoner - insulin og glukagon).

Der udføres eksperimentelt arbejde i forløbet. Derved får eleverne kendskab til fagets metode og identitet.

MÅL:
I skal kunne forklare opbygning og funktion af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer.

I skal kunne forklare anvendelsen af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer i kroppen.

I skal kunne forklare, hvordan fordøjelses systemet er opbygget og fungerer.

I skal kunne forklare, hvad et enzym er, dets funktion og anvendelse og samt hvilke faktorer, som påvirker funktionen af et enzym.

I skal kunne forklare sammenhæng mellem kost og sygdom - med diabetes type 1 og 2 som eksempler.

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af M. Frøsig et al. s.75-101

ANDET MATERIALE:
Engelsk tekst om sukker + video om enzymer på engelsk.

ØVELSER:
Galde (journal)
Påvisning af stivelse i madvarer  (rapport)
Model af proteinstruktur - byg et protein (journal)

SUPPLERENDE:
Eleverne laver individuelle oplæg om henholdsvis type 1 og type 2 diabetes. Individuelt materiale i grupperne, selv søge materiale. Her vægten lagt på hormonernes funktion.

Materiale - der har noget relation til kostens påvirkning på vores helbred:
Biologi i udvikling C (nucleus) af M. Frøsig  s.96-97 + s.100-101
Biologi i udvikling C  (nucleus) af M. Frøsig s.75 og s.82 – der kan I se, hvad man anbefaler af indtag af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner.
Supplering med kostrådene på nettet.
Diabetes hjemmesiden Viden om diabetes | Alt om diabetes i Danmark og i Verden
Artikler:
Motionsfodbold kan afværge diabetes (videnskab.dk)
Lavere risiko for type 2-diabetes hos folk, der følger kostråd (videnskab.dk)

FOKUS:
1.Eksperimentelt arbejde - sikkerheder og risiko
2.Litteratursøgning, forskelligt materiale, faglig læsning, innovation
3.Perspektivering - sundhed, sygdom og medicin
4.Engelsk materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forplantning

Vi har et forløb, hvor vi gennemgår hormonregulering og forplantning hos mennesket. Vi ser dernæst på, når naturen svigter, og der er brug for hjælp til reproduktion. Bioetik behandles.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
hormonel regulering
forplantning og dets teknologier
stamceller
meiosen og mitosen (igen)
membranreceptorer
forplantning - præventionsformer

MÅL I UNDERVISNINGEN:
I skal kunne forklare, hvordan hormonerne reguleres - positiv feedback og negativ feedback.

I skal kunne forklare funktion og opbygningen af mandens og kvindens kønsorganer

I skal kunne forklare kvindens menstruationscyklus

I skal kunne forklare, hvordan og hvor en befrugtning sker, og hvordan et foster udvikles.

I skal kunne gøre rede for forskellige forplantningsteknologier (IVF, insemination donorsæd og andre)

I skal kende til forskellige kønssygdomme – deres udbredelse, symptomer og helbredelse.

I skal kende de forskellige metoder, som bruges ved fosterdiagnostik

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (nucleus) af Marianne Frøsig  s.133-158.

SUPPLERENDE:
Eleverne laver fremlæggelser for hinanden om kønssygdomme, præventionsmetoder, bakterier og virus og behandling. Der søges individuelt materialet på nettet. PP fremlæggelser.
Biologi i udvikling C (Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.146-152
Fysiologibogen 1.udgave (Nucleus) af B. Bidstrup et al s.143-146

Diskussion - bioetik:
Eksempel på nye bioteknologiske teknologier (forplantningsteknologier, donor, IVF og ICSI)
I klassen laves der en diskussion, hvor vi forholder os til alle de teknologiske måder, som man kan bruge i dag for at blive gravid.
Er det godt/skidt med alle disse nye teknologiske metoder til at blive gravid?

I 2.g har klassen besøg af læger fra Gødstrup sygehus, som fortæller om forplantning, prævention og kønssygdomme.

ØVELSER
Ovarium - mikroskopi.
Tillykke - I har fået børn.
Risikoadfærd
Alle øvelser er der lavet journal over.

FOKUS:
1. Perspektivering - Bioetik.
2. Eksperimentelt arbejde - mundtlig fremlæggelse, sikkerhed
3. Finde materiale selv, variation i undervisningsmaterialet.
4. Gruppe arbejde
6. Perspektivering - nye bioteknologiske metoder (befrugtnings metoder)
7. IT
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økologi - del 1.

Forløbet handler om naturen i DK. I skal kende til alle de forskellige faktorer, som spiller ind i et økosystem samt få et indblik i, hvad naturen betyder for samfund og den enkelte.

BEKENDTGØRELSEN:
Økologiske grundbegreber:
Respiration, gæring, fødekæder, fødenet,
biologisk variation, evolution
naturlig selektion, artsdannelse
samspil mellem art og deres omgivende miljø
Energistrømme
Netto og bruttoproduktion
Stofkredsløb - N, P, C,

MÅLENE:
Jeg kan redegøre for et økosystems opbygning, herunder biotiske og abiotiske faktorer.

Jeg kan forklare sammenhængen mellem BPP og NPP

Jeg kan forklare energistrømme i et økosystem

Jeg kan redegøre for fotosyntese, respiration og vækst hos planter.

Jeg kan redegøre for primærproducenterne (planterne) og konsumenterne (dyrene) i økosystemet.

Jeg kan forklare kulstofkredsløbet, fosforkredsløbet og nitrogenkredsløbet

Jeg kan forklare forskellen på inter specifik og intraspecifik konkurrence

Jeg kan forklare, hvad vandløb bruges til.

Jeg kan redegøre for faunaens tilpasninger til livet i vandløbet.

Jeg kan forklare, hvordan vi renser vores spildevand.

Jeg kan forklare, hvordan et rensningsanlæg er opbygget.

Jeg kan forklare, hvad drivhus effekten er.

Jeg kan forklare de tre stofkredsløb - C, P og N.

BØGER OG MATERIALE:
Biologi i udvikling C(nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.23-37, s.43-47
Biologi C + B (Systime) af Troels Wolf et al. s.62-64
Biodiversitetskrisen (IPBES) - hæfte 1 af Lars Dinesen og Søren Mark Jensen - kap 1,2,3,4 og 7.
Stofkredsløbene er fra:
N - er i biologi udvikling C - og der er også vedhæftet en video af det.
C og P er fra Økologibogen (nucleus) af Michael Arvedlund et al. s.9 og 29.

SUPPLERENDE:
Artikler:
Knæk kuldioxidkurven, Bæredygtige energikilder, Tab af biodiversitet
Hvad er bæredygtighed?

ØVELSER:
Fotosyntese og respiration (rapport)
Forureningsgradsbestemmelse (rapport - 2.g)
Bobletælling (journal) innovations øvelse
Sø modeller (journal) innovations øvelse

FOKUS:
1. Metode, innovation
2. Eksperimentelt - ekskursion ud af huset.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økologi - fortsat - del 2

Vi fortsætter med økosystemerne - en å og en sø. Vi ser på forurening af åen og søen samt miljøbeskyttelse i form af rensningsanlæg. Derudover så ser vi på biodiversitet og bæredygtige energi kilder - alternativer til kuldioxid udledning.

BEKENDTGØRELSEN:
biodiversitet
bæredygtighed og miljøbeskyttelse (rensningsanlæg)
Søer og forurening (den onde cirkel, nærringsrig og nærringsfattig sø, springlag, sø restaurering)
Vandløb og forurening (BI-5 og forureningsgradsbestemmelse)
Biodiversitet

MÅL:
Jeg kan forklare, hvad randzoner er - og betydningen af disse.

Jeg kan forklare, hvordan man bestemmer vandkvaliteten i et vandløb ved BI-5 metoden og ved fauna-indeks.

Jeg kan forklare, hvad et springlag i en sø er - og hvordan det dannes.

Jeg kan forklare, hvad en oligotrof sø er - og hvordan livet og fødekæderne er i den.

Jeg kan forklare, hvad en eutrof sø er - og hvordan livet i og fødekæderne er  i den.

Jeg kan forklare strategierne: Iltpumpning, biomanipulation og slamfjernelse - som alle benyttes til at skabe en ren sø.

Jeg kan forklare, hvad mekanisk, biologisk og kemisk rensning er i et rensnings anlæg.

Jeg kan forklare, hvad biodiversitet er - og hvorfor det er truet.

Jeg kan forklare, hvad bæredygtighed er - og hvilke alternative energikilder, som anvendes for at undgå kuldioxid udledning.

MATERIALE:
Biologi i udvikling i C (nucleus) - 1.udgave - 1.oplag af Marianne Frøsig et al.
s.70-73, s.43-47
Biologi til tiden (Nucleus) af Lone Als Egebo et al. s.127-140

SUPPLERENDE:
Biodiversitetskrisen (IPBES) - hæfte 1 af Lars Dinesen og Søren Mark Jensen - kaptitel 1,2,3,4 og 7.
Artikel
Knæk kuldioxidkurven, Bæredygtige energikilder (sol, vind vand)
Nettet - Hvad er bæredygtighed?

ØVELSER:
Sø modeller (journal) - innovation
Springlag (journal)

EKSKURSIONER:
Til Herningholms å (vi laver øvelsen - forureningsgradsbestemmelse)

FOKUS:
1. Perspektivering - miljøbeskyttelse og bæredygtighed.
2. Sø modeller - innovations øvelse
3. Mundtligt fremlægge på klassen og afleveringer (video)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Energiform PP i timen 26-08-2025
BIO 1 30-08-2025
BIO 2 - Feltundersøgelse af sø og å 30-09-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Evolution

Forløbet introducerer den klassiske evolutionsteori, med naturlig selektion som den grundlæggende evolutionsmekanisme. Der arbejdes med udvalgte eksempler på evolution, som modeller for hvordan evolutionen fungerer, herunder Darwins finker, birkemålere og resistensudvikling i bakterier, samt viral evolution.

Materialer: 20 siders kapitel fra Biologi i udvikling C-niveau, 2.udgave fra Nucleus Forlag.

Eksperimentelt arbejde: Det var hensigten at vi skulle have lavet en agardiffusionstest af antibiotikaresistens, men pga. problemer med lab og tilgængeligt udstyr er forsøget ikke udført - kan evt. afholdes i forbindelse med forløb om mikrobiologi. Der er udført et virtuelt eksperiment, som del af undervisningen, så det teoretiske fundament for øvelsen er gennemgået.

BEKENDTGØRELSE:
Biologisk variation
Naturlig selektion

MÅL:
Jeg kan forklare naturlig selektion med eksempler (Birkemåler og Darwin).

Jeg kan forklare biologisk variation med eksempler.

MATERIALE:
Biologi i udvikling C - 2.udgave (Nucleus) af M. Frøsig s.195-214

Artikler:
Hvordan mor?
Evolution i hverdagen (aktuel naturvidenskab) fra 2009 nr.1 af Bodil K. Ehlers et al.

ØVELSER:
Antibiotika øvelse (laves senere på året)
Surviel of the fittest (journal)
Variation inden for en art (journal)

FOKUS:
1. Mundtligt
2. Eksponentielt, matematik
3.Modeller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nerver

Forløbet har fokus på det menneskelige nervesystems grundlæggende opbygning og funktion, herunder nervesystemets overordnede inddeling, neuronets opbygning, membranpotentialet, aktionspotentialet og synapsen.
Der efter ser vi på belønnings systemet med koffein og nikotin og kokain som eksempler.
Der udover ser vi på signalering imellem celler. Vi gennemgår hormoners opbygning, polaritet, positiv og negativ feed back.

BEKENDTGØRELSE:
Nervesystemet
Hormonel regulering

MÅL:
Jeg kan forklare, hvordan nervesystemet er opbygget.

Jeg kan forklare, hvordan nervesystemet fungerer og inddelingen er.

Jeg kan forklare neuronets opbygning.

Jeg kan forklare, hvad et aktionspotentiale og en synapse er.

Jeg kan forklare, hvordan en nerveimpuls sendes fra en nervecelle til en anden nervecelle.

Jeg kan forklare, hvad belønnings systemet er - og hvordan det fungerer i forhold til koffein, nikotin og kokain.

MATERIALE:
Biologi i udvikling B - 2. udgave s.19-35
Biologi i udvikling B - 2 -udgave s.9-11 + 14-16

SUPPLERENDE:

Artikler:
Teenagere - fedme og sklerose
Hvordan påvirker kokain hjernen (videnskab.dk)

ØVELSER:
Reaktionstidsmålinger, forsøgsdesign og hypotesetests (rapport)
Sansereceptor (journal)

FOKUS:
1. Eksperimentelt - forsøgsdesign og hypotesetests
2. Perspektivering - sygdomme og rusmidler/stimulanser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal over reaktionstid 31-10-2025
BIO 4 29-11-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mikrobiologi

Vi har et forløb om mikroorganismer. Vi ser på, hvordan de er opbygget (prokaryot celle), hvordan de kan detekteres og identificeres samt hvordan de vokser.
Vi ser på eksponentiel vækst og logistisk vækst kurver samt hvilke faktorer, som påvirker væksten hos mikroorganismer.
Vi gennemgår metoder til, hvordan mikroorganismer kan tælles og koncentrationen af dem kan bestemmes - herunder tællekammer, pladeudspredning og spektrofotometri.
Tilslut ser vi  på eksempler på, hvordan og hvor mikroorganismer kan anvendes i vores hverdag:
a) Medicin produktion - Industriel anvendelse af mikroorganismer - GMO - produktion af insulin (s.112-113)
b) Til miljøbeskyttelse - bakterier kan omdanne beskidt plastik til rent bioplast
c) Til bæredygtighed

FRA BEKENDTGØRELSEN:
- prokaryot celle
-vækst og vækst faktorer
- resistens og infektionsbiologi

MÅL:

Jeg kan forklare, hvordan en prokaryot celle er opbygget.

Jeg kan forklare, hvad pasteurisering, kimfald og vaccination er.

Jeg kan forklare, hvad sygdomsfremkaldende bakterier er.

Jeg kan forklare metoderne - renkultur, mikroskopi og gramfarvning til at identificere bakterier.

Jeg kan forklare, hvad logistisk vækst og eksponentiel vækst er.

Jeg kan forklare vækstkurven med de fire faser - nøle fasen, eksponentielfasen, stationærfasen og dødsfasen.

Jeg kan regne generationstider ud for bakterier.

Jeg kan koncentrationsbestemme bakterier ved metoderne - tællekammer, pladespredning og spektrofotometri.

Jeg kender til begrebet resistens, resistente bakterier og hvilke problem stillinger, som de skaber - herunder multiresistente bakterier.

Jeg kan forklare, hvilke alternativer som findes til antibiotikabehandling - som antimikrobielle peptider og kombinationsbehandling.

Jeg kan forklare, hvordan man kan vende bakterier til fremstilling af proteiner ved GMO,

Jeg kender til eksempler på, hvor bakterier optræder i vores fødevarer, bidrager til bæredygtighed og miljøbeskyttelse.

MATERIALE:
Biologi i udvikling (Nucleus) B-bogen af Marianne Frøsig et al. s.97-113
Mikrobiologibogen (Nucleus) af Lone Als Egebo s.93-96 + s.100-106
Bioteknologibogen A (Nucleus) s.190-192.

SUPPLERENDE:
Bæredygtige kemikalier omdannes af samarbejdende bakterier.
Forskere fra Ålborg gør det muligt at omdanne beskidt plastik til ren bioplast
Insulin og bakterier

ØVELSER:
Vækst model
Gærings forsøg
Antibiotika forsøg
Tællekammer

Alle øvelser er der lavet journaler over.

FOKUS:
1. fagsprog, mundtlighed, modeller
2. Eksperimentelt, sikkerhed, matematik
3.Perspektivering til samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige problemstillinger, bæredygtighed, bioteknologi, sundhed, sygdom og medicin.
5. Andre fag - tværfagligt samarbejde med matematik. Eleverne regner på opgaver med vækst - især ved brug af eksponentiel funktion.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 6 27-01-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Immunsystemet

Målet med forløbet er, at man får et kendskab til opbygning og funktion af vores immun system, samt hvordan bekæmpelse af en virusinfektion forløber.
Derudover så ser vi på, hvordan man diagnosticerer infektionssygdomme, og vi finder ud af, hvordan man kan forebygge nogle infektionssygdomme med vaccinationer.

MÅLENE:
Du skal vide, hvordan vores immun system er opbygget - det ydre, det uspecifikke og det specifikke.

Du skal vide, hvordan en mikroorganisme bekæmpes ved hjælp af de forskellige celler fra vores immun system.

Du skal vide, hvordan man kan diagnosticerer en virus ved hjælp af immun teknikker - herunder ELISA.

Du skal kunne forklare princippet i andre immun teknikker - som blodtypetest og graviditetstest.

Du skal kunne forklare, hvordan en virus er opbygget.

Du skal vide, hvordan en virus formerer sig.

Du skal kunne forklare, hvordan en virusinfektion forløber.

Du skal kunne forklare, hvad en vaccine er.
De traditionelle vacciner og nyere (mRNA og DNA vaccine).

KERNESTOF:
Immunforsvarets opbygning og funktion (det ydre forsvar, det uspecifikke forsvar og det specifikke forsvar)
Immunforsvarets celler
Antistoffer og antistofrespons
Immun teknikker – ELISA og blodtypetest
Diagnosticering af infektionssygdomme
Vacciner - nye og gamle
Infektionsforløb med influenzavirus
Virus – opbygning og formering

MATERIALE:
Biologi i udvikling - B-bogen (Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.37-41, s.42-48, s.48-50, s.50-52, s.53-55

Genetikbogen B + A (Nucleus) af Lone Als Egebo et al. s.57-59 (om blodtypers genetik)

Bioteknologi A bind 3 (Nucleus) af Lone Als Egebo s.99-101 (graviditetstest)

Diverse link
Perspektivering:
Videnskab.dk Hvorfor vaccinerer man ikke mod slangebid? (link)
Vacciner - mRNA og DNA - figurer
Engelsk link om ELISA teknikken
Covid-19 - hvordan tester man?

ØVELSER:
Blodtypetest (journal)
graviditetstest (journal)
Risiko adfærd - vi ser på kontakt smitte for en virus (journal)
Antistof test for Corona - analyse af mulige resultater (journal)

Der laves journal over alle øvelserne.

FOKUS:
1. Sygdomme og sundhed
2. IT
3. Perspektivering - sundhed, sygdom og medicin
4. Engelsk materiale
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 7 24-02-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 fysiologi - lunger og kredsløb

Forløbet omhandler vores kredsløb og åndedrætssystem.

Bekendtgørelse:
- oversigt over vores organsystem, kredsløb og åndedrætssystem.

I skal kunne forklare:

- Definition af kondital
- Aerob og anaerob produktion af ATP
- Kroppens transport af ilt og kuldioxid
- Lungerne (åndedrætsfrekvens, åndingsdybde, lungeventilation)
- Blodkredsløbet (blodtryk)
- Hjertet (puls, slagvolumen, minutvolumen)
-Blodkar (vener, arterier, kapillærer m.m.)

MATERIALE:
Biologi i udvikling C s. 103-125

ØVELSER:
Blodtryk
Hjertet
Hæmoglobin
Lunge øvelse (spirometer)

Der laves en journal over alle øvelserne.

Perspektivering:
1. Mundtligt
2. Eksperimentelt - kvantitativ og kvalitativ
3. Perspektivering - sygdomme og medicin
4.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 5 23-12-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Genteknologi

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Opsamling - klar til eksamen

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer