|
Titel
2
|
Unges brug af cykelhjelm PRODUKTDESIGN
BESKRIVELSE:
Del 1 af vores fokus på unges brug af cykelhjelm fokuseret på kernestofområdet, produktdesign. Problemstillingen er: hvorfor bruger mange unge ikke cykelhjelm – og hvad kan få dem til at ændre den adfærd i trafikken? Statistikken siger, at 89 procent af de 6-9-årige børn bruger cykelhjelm, og 69 procent af de 10-12-årige bruger hjelm. Men når børnene bliver 12-16 år, falder tallet til 35 procent (kilde: dr.dk). Der er mange forskellige grunde til, at teenagere stopper med at bruge cykelhjelm.
I denne del af forløbet skal eleverne arbejder med at forstå problemstillingen, indsamle og forstå allerede eksisterende materiale. Her skal de bl.a. interviewe målgruppen, researche og analysere eksisterende cykelhjelmsdesign og sociale trends, forstå eksisterende data / statistikker og samarbejde med Herning Kommunes afdeling for Vej og trafik, som er vores eksterne samarbejdspartner. Eleverne arbejder i grupper og har et sideløbende fokus på designprocessens forskellige faser samt forskellige skitseringsformer. Der skal arbejdes med interviews, field research, image boards, statistisk materiale, 2D skitser og 1:1 prototyper.
Undervejs i processen laves nedslag i stil- og modehistorien for at finde inspiration til designs, som vil kunne appellere til målgruppen (unge i alderen 16-25 år). Stilperioderne er nedslag i det 20. århundrede: art noveau, art deco, pop art og postmodernisme (Memphis group). Modehistoriske nedslag følger stilperioderne, men nuanceres yderligere i slutningen af det 20. årh: 1960erne: Swinging London 1960-70erne: hippie-mode, 1970-80erne: punk-kulturen og1980ernes yuppie-mode.
Målet er at give et forslag til et produktdesign, som vil være attraktivt for målgruppen. Dette skal præsenteres (sammen med et nudging-produkt i del 2) til kommunens medarbejdere ved et afsluttende pitch / evaluering.
|