Holdet 2g ps3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Herning Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Esben Høgh Dahlgaard, Mathias Tøttrup Thygesen
Hold 2025 ps/2g3 (2g ps3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TEMA 1: TÆNKNING, LÆRING & MOTIVATION
Titel 2 TEMA 2: BARNDOMMENS BETYDNING
Titel 3 TEMA 3: INDIVIDET I GRUPPEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TEMA 1: TÆNKNING, LÆRING & MOTIVATION

I dette forløb om tænkning, læring og motivation undersøger vi, hvordan menneskers tænkning (kognition) fungerer, hvordan mennesker lærer, samt hvordan vi motiveres til at lære. Foruden forskellig psykologisk teori introduceres I til psykologiske undersøgelser (empiri) og til grundlæggende begreber om, hvordan viden indsamles i psykologi (psykologisk metode). I forløbet skal I bl.a. arbejde med at svare på centrale psykologiske spørgsmål (psykologiske problemstillinger) fra forskellige synsvinkler og perspektiver. Kernestoffet omhandler kognition og læring – psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse. Forløbet indeholder følgende:

KOGNITION

- Hukommelsen: Det magiske syvtal (Hermann Ebbinghaus), kognitive skemaer (Frederic Bartlett), flerlagermodellen (Richard Atkinson & Richard Shiffrin), korttids- og langtidshukommelse, eksplicit læring og abstrakt viden samt implicit læring og konkret viden gennem sansning (Theresa Schilhab). Spejlneuroner og læring gennem observation og imitation (at se). Vi har også arbejdet med kontoreksperimentet (W.F. Brewer & J.C. Treyens) og selv udført hukommelsestests i klassen.

- Perception: Gestaltlovene og hvordan vi opfatter verden.

- Opmærksomhed: Selektiv opmærksomhed, frivillig og ufrivillig opmærksomhed (indre og ydre faktorer), kontrollerede og automatiske processer, top-down- og bottom-up-processer samt stereotyper.

- Multitasking: Empiri om evnen til og langsigtede konsekvenser af multitasking (Rubenstein, Meyer & Evans); undersøgelser i laboratorium og felt af kortsigtede konsekvenser af afbrydelser (Gloria Mark); undersøgelser af, om man kan træne sig til at kunne multitaske (Eyal Ophir & Clifford Nass) samt undersøgelser af, hvordan langtidshukommelsen påvirkes af multitasking (Russell Poldrack).

LÆRING OG MOTIVATION

- Indlæringsteorier: Operant betingning (B.F. Skinner og boksen med rotter): Teorien siger, at adfærd, der belønnes (forstærkes), læres. Centrale begreber: udslukning, positiv/negativ forstærkning og straf. Klassisk betingning (Ivan Pavlov og hans hunde). Behaviorismen (John Watson), med empiri om forsøget med ‘Lille Albert’ og den hvide rotte (stimulusgeneralisering).

- Jean Piaget: Læring, hvor børn er aktivt udforskende og opbygger kognitive skemaer via processerne assimilation og akkommodation (til sammen adaptation). Børn skal selv “opdage” og konstruere deres forståelse gennem erfaring og refleksion.

- Lev Vygotsky: Læring som noget, der foregår i samspil med andre gennem stilladsering og zonen for nærmeste udvikling (ZNU).

- Albert Bandura: Den sociale indlæringsteori siger, at vi ikke kun lærer gennem egne erfaringer, men især gennem observation og imitation af andres adfærd og konsekvenserne af den (modelindlæring). Vi har set et dansk eksperiment med 40 drenge, der hhv. spiller computer og læser bøger, hvor man undersøgte puls og hjælpsomhed. Self-efficacy betegner individets tiltro til egne evner til at kunne gennemføre en opgave eller lære noget nyt, hvilket har afgørende betydning for motivation og læringsudbytte.

- Carol Dweck: Mindset-teorien (fikseret vs. dynamisk) forklarer, hvordan vores tanker om læring og den ros, vi modtager, har betydning for, hvad vi lærer.

- Richard Ryan & Edward Deci: Selvbestemmelsesteorien (SDT) om, hvordan mennesker motiveres. Centrale begreber: ydre kontrolleret motivation, ydre autonom motivation og indre motivation. Teorien siger, at hvis de tre behov for autonomi, kompetence og tilhørsforhold tilfredsstilles, fremmes den ydre autonome og den indre motivation. Det er fordelagtigt, fordi læringsudbyttet er størst ved autonom motivation (ydre autonom og indre).

- Robert Rosenthal: Teorien om, hvordan lærerens forventninger påvirker elevers læring (Pygmalion-effekten). I forlængelse heraf har vi med udgangspunkt i metode, validitet og reliabilitet arbejdet med Rosenthals rotteeksperiment, Oak School-eksperimentet, Skinner-boksen, Dwecks forsøg med forskellige former for ros, samt Brewer & Treyens’ kontoreksperiment.

PENSUM

- Grundbog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens Veje, 2. udgave: s. 144-148, 152-153, 167-171, 175-182, 186-192, 201, 214-215, 221-223, 228-230.

SUPPLERENDE MATERIALE:

BØGER:
- Nottingham, J. (2013). Nøglen til læring, s. 41-49 (ca. 4 ns).
- Skaalvik, E. & Skaalvik, S. (2015). Motivation for læring, s. 51-53 (ca. 3 ns).
- Jensen, C.T. & Quorning, K. (2018). Undersøgelser i psykologi, kap. 3.4: Vil du have 100 kr. for at spille fodbold?, s. 81-83 (ca. 2 ns).
- Granhof Juhl, A. & Krogh Madsen, A. i: Høgh-Olesen, H. & Dalsgaard, T. (2011). 20 psykologiske eksperimenter – der ændrer vores syn på mennesket. Kap. 7: Pygmalion-effekten – når forventninger skaber virkeligheden, s. 129-135 (ca. 6 ns).
- Riisager, M. (2024). PsykC (2. udg.). Systime, s. 20-25 (ca. 5 ns).

ARTIKLER:
- Lone Frank – Hvor kom jeg fra... Weekendavisen (02.03.2012) (ca. 3 ns).
- Theresa Schilhab (interview) – Det jeg sanser, husker jeg. Asterisk nr. 45 (2009) (ca. 3 ns).
- Kamp, S. & Søndergaard, M. – Når vi giver eleverne mere medbestemmelse, skaber det motivation. Fagbladet Frie Skoler, nr. 4 (april 2024) (ca. 3 ns).
- Foghsgaard, L. i Politiken (09.07.2023) – TikTok bruger dopamin til at kapre din hjernes belønningssystem og gøre dig afhængig (uddrag) (ca. 1 ns).

HJEMMESIDER:
- Hjernesagen.dk – Forstå den menneskelige hjerne (hentet 29.08.2025) (ca. 1 ns).
- Aagaard, J. på Videnskab.dk – Nej, du er ikke afhængig af din telefon: Du har bare en dårlig vane (11.08.2022) (uddrag) (ca. 1 ns).
- Mehlsen, C. på Altinget.dk – Drop multitasking og dyrk unitasking – hver dag (19.09.2017) (uddrag) (ca. 1 ns).

PODCAST:
- Recepten på P4 – Den om multitasking (07.09.2024) med Peter Lund Madsen (19 min).

PENSUM I ALT: 69 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 TEMA 2: BARNDOMMENS BETYDNING

BARNDOMMENS BETYDNING

Forløbet "Barndommens betydning" tager afsæt i udviklingspsykologien og tematiserer betydningen af menneskets tidlige udvikling. I første halvdel af forløbet har vi beskæftiget os med børns sociale og følelsesmæssige udvikling (Bowlby, Ainsworth, Stern), herunder betydningen af arv og miljø.  Under arv har vi bl.a. beskæftiget os med tilknytning, som en instinktiv adfærd, mens miljø har været belyst gennem den rolle omsorgspersoner spiller for børns udvikling. I anden halvdel af forløbet har vi fokuseret på usund udvikling i form af omsorgssvigt samt hvordan man kan opbygge resiliens (modstandsdygtighed) for at kunne håndtere både omsorgssvigt og andre svære udfordringer, som livet byder på.

Forløbet indeholder:
- Bowlbys teori om betydningen af tilknytning til en omsorgsperson: tilgængelighed, lydhørhed, den sikre base, sikker tilknytning og konsekvenserne af usikker tilknytning.

- Ainsworths Strange-situation-eksperiment til undersøgelse af børnene tilknytningsstil, herunder de fire tilknytningsstile: Sikker, usikker klyngende, usikker undgående, usikker desorienteret.

- Daniel Sterns teori om udviklingen af selvet: Sterns lagdelte model, det begyndende selv, kerneselvet og det subjektive selv.

- Omsorgssvigt belyst gennem Else Christensens typologi over omsorgssvigt: 1) aktiv fysisk, 2) passiv fysisk, 3) aktiv psykisk og 4) passiv fysisk.

- Resiliens og sårbarhed beskrevet af Arne Poulsen, herunder de tre typer af beskyttelsesfaktorer: individuelle beskyttelsesfaktorer, beskyttelsesfaktorer i familien og beskyttelsesfaktorer uden for familien.

- Empiriske undersøgelser: Kauai-undersøgelsen om, hvad der gør børn resiliente over for omsorgssvigt. Undersøgelsen siger noget om forholdet mellem resiliens og sårbarhed, og dermed børns mulighed for at klare sig trods en opvækst med omsorgssvigt.

FAGLIGE MÅL:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

KERNESTOF: Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og køn.
- tilknytning, sårbarhed og resiliens

PENSUM:
- Det begyndende selv og kerneselvet: Side 90-97 i Psykologiens veje, 2.udgave af Ole Schultz Larsen (7 sider)
- Det subjektive selv: Side 64-65 i PsykC af Magnus Riisager (3 sider)
- Bowlbys tilknytningsteori: Side 161 – 164 i bogen ”20 psykologiske eksperimenter” af Maja O’Connor (4 sider)
- Tilknytningsmønstre: Side 93-96 i Temaer til psykologi af Christian Skjødt Pedersen (3 sider)
- Omsorgssvigt, resiliens og sårbarhed: side 12 – 16 i bogen ”Psykologi – fra celle til selfie” af Flemming Ravn og Troels Wolf (5 sider)
- Kauai-undersøgelsen: Side 135-137 i Psykologiens veje, 2.udgave (4 sider)
- Tvær- og længdesnitsundersøgelser: Side 46-47 i psykologiens veje, 3.udgave af Ole Schultz Larsen (2 sider)

Supplerende stof:
- Dokumentar fra 1998: "Er du mors lille dreng?" af TV2, spilletid: 41 minutter (6 sider, 7 minutter = 1 normalside)
- Case: ”Jeg er lige blevet mor, har fået kejsersnit i fuld narkose en uge inden, og nu kører jeg over til min mor på den psykiatriske skadestue med et spædbarn i armene” af Sheila Sariboga, Politiken, 22.januar – 2022. (4 normalsider)

Læst i alt:  43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 TEMA 3: INDIVIDET I GRUPPEN

I dette forløb om individet vil vi arbejde med, hvordan individet opfører sig i gruppen, og hvorfor individet i gruppen nogle gange handler i uoverensstemmelse med egne holdninger.
Desuden vil vi arbejde med, hvordan individet reagerer på krav eller modgang. Hvilke faktorer kan forklare, at nogle individer anskuer et krav som en udfordring, mens andre anskuer et krav som noget, der stresser individet.
Foruden psykologisk teori, som angives nedenfor, introduceres I til psykologiske undersøgelser (empiri) og til grundlæggende begreber om, hvordan viden indsamles i psykologi (dvs. psykologisk metode). I forløbet skal I bl.a. træne at svare på vigtige psykologiske spørgsmål (dvs. psykologiske problemstillinger) fra forskellige synsvinkler (dvs. fra forskellige perspektiver).

Forløbet indeholder:
Viden om gruppen
Evolutionspsykologi: definition af mennesket som afhængigt af flokken
Sheriff: Definition af gruppe, herunder ind- og udgrupper; og Intergruppekonflikt. Sherif står bag Robbers Cave eksperimentet. I sammenhæng med dette eksperiment ser I Jane Elliotts ”Class divided”, som viser samme dynamik, blot i en klasse.
Den sociale identitetsteori: Tajfel og Turner udfører en række minimalgruppeeksperimenter, som understøtter princippet om ind- og udgruppe. Man favoriserer indgruppe og diskriminerer udgruppen.
Bevidste og ubevidste fordomme: Undersøgelser viser, at der forekommer ubevidste fordomme, og at disse er mere skadelige end bevidste fordomme
Konformitet: På baggrund af eksperimenter har Asch påvist, at mennesket er konformt. Det er vigtigere for mennesket at ”passe ind i gruppen”/ ”ikke blive udstødt” end at stå ved egne holdninger.
Roller: Medlemmer af en gruppe har en rolle, og i den rolle kan man opleve inter- og intrarollekonflikt, samt kan man tale om komplementære roller, rolleforventninger, rolleoplevelse, rolleaccept-/distance, rolleudførelse. Roller kan være tilskrevne, opnåede, midlertidige.
Holdninger: Festinger udviklede teorien om holdninger (meninger). Holdninger består af tre komponenter; en affektiv, en kognitiv og en adfærdsmæssig komponent. Er der overensstemmelse, oplever vi kognitiv konsonans. Oplever vi uoverensstemmelse, er dr tale om kognitiv dissonans.
Grupper på de digitale medier: Vi undersøger, hvordan det forholder sig med gruppeteorierne på de digitale medier. Vi arbejder med begreberne gruppetænkning, gruppepolarisering, filterbobler og ekkokamre
Stress
Stressteori: Vi arbejder med Lazarus definition af stress, samt begreber som akut og kronisk stress, ydre faktorer, herunder livsforandringer og daglige gener, krav og stressorer. I præsenteres her også for Karaseks krav-kontrol-model.
Indre faktorer er måder, hvordan man håndterer/mestrer/coper med de stimuli, vi møder. Under de indre faktorer arbejder vi med :
-Henrik Høgh Olesens teori om forsigtig og risikovillig personlighedstype. Han taler om et optimalt stimulationsniveau.
- Seligmans attributionsteori, der angiver en hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig måde af reagere på hændelser. Han taler om en optimistisk og en pessimistisk forklaringsstil.
- Antonevskys teori om OAS: oplevelsen af sammenhæng. Ifølge denne giver Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed et bedre udgangspunkt til at modvirke stress – gøre individet mere resilient.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer