Holdet 2025 fy/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Herning Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Kirsten Bækgaard Flansmose
Hold 2025 fy/s (1s fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi
Titel 2 Bølger - lyd og lys
Titel 3 Den nære astronomi
Titel 4 Kosmologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi

Indhold:
- Beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning.
- Eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.
- Atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof.

Efter forløbet skal du kunne:
- gøre rede for energiformerne elektrisk energi, termisk energi, latent energi, kemisk energi, kinetisk energi, potentiel energi og mekanisk energi samt mulige omdannelser af enegien mellem disse former.
- gøre rede for sammenhængen mellem energi og effekt samt kunne regne på dette.
- Gøre rede for stoffers opbygning i tilstandsformerne fast stof, væske og gas.
- Gøre rede for forskellige temperaturskalaer og omregningen mellem disse.
- Gøre rede for begreberne specifik varmekapacitet, specifik fordampningsvarme og specifik smeltevarme samt beregne disse ud fra energi, masse og evt. temperatur (ved den specifikke varmekapacitet).
- Gøre rede for begrebet brændværdi og beregne denne ud fra energi og masse.
- bestemme og forklare begrebet nyttevirkning.
- gøre rede for energiomsætningen i det frie fald og regne på dette.

Eksperimentelt:
Nyttevirkning
Brændværdi af peanuts
Smetevarme og fordampningsvarme
Frit fald
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølger - lyd og lys

Et forløb omhandlende:
̶ grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
̶ lyd og lys som eksempler på bølger

Efter dette forløb skal du kunne:
- gøre rede for egenskaberne for en bølge via størrelserne bølgelængde, amplitude, frekvens, periode og udbredelseshastighed.
- gøre rede for begreberne diffraktion og interferens. Herunder vurdere om to bølgeres interferens resulterer i konstruktiv eller destruktiv interferens.
- forklare hvordan en stående bølge opstår.
- bestemme bølgelængden for en stående bølge på en streng.
- gøre rede for egenskaber for længdebølger og tværbølger.
- gøre rede for egenskaber for lydbølger.
- gøre rede for egenskaber for lysbølger.
- gøre rede for hvorfor og hvordan lys spaltes i et optisk gitter.
- forklare og bruge gitterligningen.


Eksperimentelt:
Lydens hastighed - klaptræ
Stående snorbølger
Gitterligningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den nære astronomi

̶Et forløb som omhandler:
- Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener

Efter forløbet skal du kunne:
- gøre rede for udviklingen i forklaringen af verdensbilledet fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske verdensbillede.
- gøre rede for opbygningen af vores solsystem.
- forklare fænomenerne nat, dag, døgn og årstider.
- gøre rede for hvorfor der opstår sol- og måneformørkelser.
- gøre rede for Keplers 1. lov


Eksperimentelt:
Jordens omkreds
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kosmologi

Et forløb der handler om universet.

Efter forløbet skal du kunne:
- forklare hvad en galakse er.
- gøre rede for det kosmologiske princip.
- gøre rede for hvordan Universet udvider sig.
- gøre rede for Big Bang teorien.
- forklare begrebet rødforskydning.
- forklare hvordan han bestemmer andre galaksers hastighed ved brug af rødforskydning.
- gøre rede for den kosmiske baggrundsstråling.

Eksperimentelt:
Solens diameter og Jordens rotationsperiode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer