Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Tine Damgård
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Basiskursus i skriftlighed
Titel 2 Retorik og mundtlighed
Titel 3 Mount København - Værklæsning 1 (roman)
Titel 4 DHO
Titel 5 Nyhedsformidling - Værklæsning 2
Titel 6 Humor
Titel 7 Argumentation og diskurs - et sprogforløb
Titel 8 Fornuft og følelse - Værklæsning 3
Titel 9 Dokumentar - Et medieforløb - Værklæsning 4
Titel 10 Det moderne gennembrud - Værklæsning 5 (drama)
Titel 11 Eksistentialisme
Titel 12 Da litteraturen blev moderne  -Værk 6(digtsamling)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Basiskursus i skriftlighed

Vi træner basale kompetencer i skriftlig fremstilling og opbygger en værktøjskasse til det skriftlige arbejde.

Der arbejdes blandt andet med tænkeskrivning, formidlingsskrivning, tekstopbygning og tekstsammenhæng.

Som en del af forløbet udarbejder eleverne en aflevering om novellen "Torben og Maria" af Naja Marie Aidt.

Omfang: Cirka 20 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og mundtlighed

I forløbet om retorik og mundtlighed arbejder eleverne med forskellige former for taler (med fokus på lejlighedstalen og den politiske tale).

De præsenteres bl.a. for Ciceros pentagram, retoriske virkemidler og appelformer. Formålet er, at eleverne tilegner sig nogle redskaber til 1) at kunne analysere taler, og 2) selv at kunne holde en tale med retorisk bevidsthed, hvilket forløbet afrundes med.

Omfang: Cirka 30 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mount København - Værklæsning 1 (roman)

Eleverne har i forløbet beskæftiget sig med romanen ”Mount København” af Kaspar Colling Nielsen (2010). Fokus i forløbet har særligt været på personkarakteristik, symbolik, fakta- og fiktionskoder, intertekstualitet, samfundskritik og tema.

Kernestof:
- Værklæsning (roman) med et litterært perspektiv: ”Mount København” af Kaspar Colling Nielsen, 2010.

Supplerende stof:
- https://www.information.dk/kultur/2010/04/helt-igennem-realistisk-bjerg

Omfang: Cirka 200 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO

DHO-forløbet har titlen "Danmark o.1870-1914 - opbrud, nedbrud & gennembrud",  hvor danskfaget har særligt fokus på Det Moderne Gennembrud og portrætteringen af de fattiges forhold henholdsvis på landet og i byen.

Gennem læsning af noveller af blandt andre Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Martin Andersen Nexø undersøges, hvordan fortællersynsvinkler og virkemidler bidrager til at tematisere samfundsforhold, arbejde og fattigdom.

Der arbejdes med teksterne ud fra både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver, hvilket blandt andet udmønter sig i forskelligt metodisk fokus: nykritisk, ideologikritisk, biografisk, retorisk og filmanalytisk.


Omfang: Cirka 100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nyhedsformidling - Værklæsning 2

Dette forløb sætter fokus på de trykte mediers nyhedsformidling. Der arbejdes med de fem nyhedskriterier, genrer, avistyper, layout , sproglige virkemidler, fiktionaliserede og manipulerede nyheder m.m.

Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til forskellige nyhedsbegreber og kan anvende disse til at analysere, vurdere og forholde sig kritisk til mediernes nyhedsformidling. Herudover er der særligt fokus på, hvordan den klassiske nyhedsjournalistik adskiller sig fra den fortællende journalistik.

Forløbet tager udgangspunkt i grundbogen: Håndbog til Dansk - litteratur, sprog, medier af  Ole Schultz Larsen og Dansklærerforeningen. Elever finder primært selv de artikler, som der arbejdes med i undervisningen.

Værk 2: Der arbejdes med et afsnit af TV Avisen (DR1)


Omfang: Cirka 80 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Humor

Hvad er humor? Hvordan fungerer humoren, og hvilket formål opfylder den?

I dette forløb ser vi nærmere på humorens form, funktion og potentiale. For at kvalificere humoranalysen af det udvalgte materiale inddrager undervisningen forskellige teorier og begreber: de dominerende humorteorier (overlegenheds-, ventil- og inkongruensteorien), fakta- og fiktionskoder, autofiktion og fiktiobiografisme, humorens særlige sprog m.m. Forløbet forener således danskfagets tre hovedområder: Medier, litteratur og sprog.

Som analysemateriale arbejdes der med uddrag fra Jens Blendstrups "Gud taler ud", Kim Blæsbjergs "Fælder", tv-serien 'Klovn', Harry og Bahnsen-reklamer for DSB samt tv-satiren "Det slører stadig".

Som afrunding på forløbet finder eleverne gruppevis en humortekst, som de analyserer i grupper og præsenterer for klassen.

Omfang: Cirka 120 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Argumentation og diskurs - et sprogforløb

Forløbet består af to hovedelementer: argumentationsanalyse og diskursanalyse, der begge hører under det sproglige stofområde, men som også lægger op til inddragelse af mediemæssigt arbejde.

Der introduceres først til argumentationsanalyse, herunder grundlæggende begreber som påstand, belæg og underbelæg. Under denne introduktion er der små øvelser fra lærebog. Dernæst fokuseres der på diskursanalyse og den grundlæggende danskfaglige indføring heri.

Efter indføringen i diskurs arbejdes der med en selvvalgt politisk/værdiladet debat, således at de valgte artikler/programmer behandles mere omfattende, dybdegående og flersidigt med inddragelse af både argumentation og diskurs.

Forløbet afrundes med en introduktion til den debatterende artikel som genre.


Der er arbejdet med følgende tekster i forløbet:

- Jesper Steinmetz: "Velfærdsdanskerne er uhøflige" (bragt i Berlingske Tidende, 09.01.2011)

- "Magtens Sprog" (DR2 dokumentar, 17.04.2011)

- "Tessas nytårstale" (DR2, 01.01.2021)

- Miriam Brems: ”Tag jer nu sammen, gymnasieelever”  (debatindlæg i Politiken, 08.06.2013)

- Megan Rasmussen: "Gymnasieelev: Jeg får fri kl. 15.25, og kl. 18 er jeg færdig med dagens lektier. Aftensmaden går hurtigt, for bagefter skal jeg nå at lave en aflevering på 5 timer" (debatindlæg i Politiken 24.10.2017)

- Selvvalgte tekster, som eleverne har brugt til argumentations- og diskursanalyse


Omfang: Cirka 50 ns.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 15-12-2024
Opgave 4 17-12-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Fornuft og følelse - Værklæsning 3

Forløbet giver en indføring i oplysningstiden samt romantikken som litterære og kulturelle strømninger i Danmark fra ca. 1700-1870.

I første del af forløbet introduceres eleverne kort til 1700-tallet og dens hovedstrømning: oplysningen/rationalismen. Vi læser et kort uddrag fra dramaet "Jeppe på Bjerget" af den danske oplysnings fremmeste forfatter, Ludvig Holberg. Klassen ser derudover spillefilmen  "En kongelig affære". Vi vil fokusere på begreber og principper fra oplysningstiden så som teoretisk og praktisk fornuft, videnskabelig dannelse og samfundskritik - begreber som i dag stadig gør sig gældende og spiller en væsentlig rolle i nutidens samfund.

I anden del af forløbet arbejder eleverne med centrale romantiske retninger som universalromantik/organismetanken, nyplatonisme, nationalromantik og romantisme. Romantikken perspektiveres desuden henholdsvis bagud til rationalismen/oplysningstanken og frem mod aktuelle temaer (nationalromantik og nationalkritik i dag).

Klassen har læst følgende primærtekster i forløbet:

- Ludvig Holberg: "Jeppe på Bjerget" (1722). Kort uddrag i "Brug Litteraturhistorien"
- "En kongelig affære" (2012)
- Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1801-1802) og "Fædrelands-sang" (1819)
- Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- N.F.S.Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820)
- H.C. Andersen: "Danmark, mit fædreland" (1850), "Hyrdinden og skorstensfejeren" (1845) og "Skyggen" (1847)
- Emil Aarestrup: "Angst" (1837)
- St. St. Blicher: "”Hjemvee” (1814) og "Sildig Opvaagnen" (1828) (værklæsning)


Omfang: Cirka 200 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 10 Det moderne gennembrud - Værklæsning 5 (drama)

Vi arbejder med det moderne gennembrud, og forløbet hænger derved sammen med Dansk-historieforløbet fra slutningen af 1.g. De to forløb skal altså ses som ét samlet forløb.

Forløbet er primært et litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud med udblik til tidens samfund, kultur og filosofi. Der introduceres til centrale begreber som naturalisme, realisme og impressionisme. Derudover sættes der i tekstarbejdet fokus på forskellige problemområder, som litteraturen forholder sig til: samfundsforhold, magtinstanser, religion, arv og miljø samt ægteskab og kønsroller. Der læses i fællesskab Ibsens klassiker ”Et Dukkehjem”, og forløbet afrundes med en aktualisering af kvindetematikken - bl.a. med læsning af Sara Omars nytårstale fra 2018.

Hovedformålet med forløbet er, at eleverne får indblik i en af dansk litteraturs mest skelsættende og nyskabende perioder samt at skabe blik for litteraturens naturvidenskabelige inspirationskilder og realistiske og kritiske drejning.

Kernetekster:

Henrik Pontoppidan: "Ørneflugt" (1899), "Naadsensbrød" (1887), og "Et Grundskud" (1887)
H.C. Andersen: "Den grimme Ælling" (1844) - brugt som kontrast til Pontoppidans "Ørneflugt"
Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem" (1879)
J.P. Jacobsen: Uddrag fra "Fru Marie Grubbe" (1876)
Herman Bang: "Frøkenen" (1885)
Sara Omar: "Nytårstale 2018" - bragt i Deadline, DR2


Omfang: Cirka 200 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistentialisme

Formålet med forløbet er, at eleverne gennem læsning af centrale tekster fra især det 20. århundrede får kendskab til eksistentialismen som strømning, dens forskellige undergrene, repræsentanter og centrale tematikker - og i relation hertil bringes til at reflektere over eksistentielle problemstillinger i deres eget liv.

Der læses tekster, som repræsenterer såvel en religiøs som en ateistisk eksistentialistisk retning, hvorved det moderne menneskes splittelse og meningstab belyses fra forskellige vinkler. Nøglebegreber i forløbet er eksistens, fremmedgørelse, skæbne, absurditet/meningsløshed, frihed, ansvar, angst og valg.

Vi læser tekster af: Søren Kierkegaard, Albert Camus, Karen Blixen, H.C. Andersen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Stig Dagerman. Herudover arbejder eleverne med DR dokumentarserien "Simona overlever" (2018) samt Holger Karbergs kortfilm "Sabbat" (2019).

Skriftlighedsforløbet i 3g er afholdt i forbindelse med dette forløb.

Omfang: Cirka 80 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Da litteraturen blev moderne -Værk 6(digtsamling)

Dette forløb fokuserer på to dominerende stilretninger i det 20. århundredes litteratur: Realisme og modernisme. Den realistiske litteratur skildrer en genkendelig verden og forholder sig ofte samfundskritisk ved at sætte fokus på problemer i det moderne samfund. Den modernistiske litteratur viser derimod gennem sin eksperimenterende stil, at gamle værdier og traditioner er brudt sammen - verden giver ikke længere mening. Formålet med forløbet er således at give eleverne et indblik i og forståelse for, hvordan de to ismer, realisme og modernisme, arbejder på kryds og tværs af hinanden op igennem 1900-tallet.

Rudolf Broby-Johansens digtsamling "BLOD" (1922) er læst som værk under dette forløb.

Tekster:

- Kjær-Hansen, Barbara & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime
- Johannes V. Jensen: ”Interferens”, 1906 (symbolisme, tidlig modernisme)
- Rudolf Broby-Johansen: BLOD, 1922 (ekspressionisme)
- Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål”, 1920 (ekspressionisme)
- Tove Ditlevsen: ”Nattens dronning”, 1952 (socialrealisme, psykologisk realisme)
- Klaus Rifbjerg: ”Livet i badeværelset”, 1960 (konfrontationsmodernisme)
- Jan Sonnergaard: ”Polterabend”, 1997 (rå realisme)
- Nanna Goul: ”Har man sagt A”, 2017 (psykologisk realisme med træk fra den fantastiske litteratur)  

Tekster til eksamenstræning:
Helle Helle: ”Fasaner”(1996) & Jørgen Leth: ”En flig af livet” (2025)


Omfang: Cirka 100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde