Holdet 3dx DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lene Poulsen
Hold 2023 DA/dx (1dx DA, 2dx DA, 3dx DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skriftlighed
Titel 2 Retorik og taler
Titel 3 Den kære familie (+ 2x værk: roman + film)
Titel 4 DHO. DK o.1870-1914 - opbrud, nedbrud & gennembrud
Titel 5 Dokumentar (+ værk: dokumentar)
Titel 6 Argumentation og diskurs
Titel 7 Nyhedsformidling (+ værk: TV-avis)
Titel 8 Oplysningstid og Holberg (Værk: Drama)
Titel 9 Romantikken
Titel 10 Blokland - betonblokkens historie (værk: digtsam.)
Titel 11 Da litteraturen blev moderne + skriftlighed
Titel 12 Kommunikation på de sociale medier
Titel 13 Klimakamp
Titel 14 Eksistentialisme
Titel 15 Skriftlighed
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skriftlighed

Vi træner basale kompetencer i skriftlig fremstilling herunder  læsestrategier, noteteknikker, tænkeskrivning, formidlingsskrivning, cirkelskrivning, tekstopbygning og tekstsammenhæng.
Som en del af forløbet arbejdes der med en opgave, som siden hen bliver til en aflevering. Her vil der være fokus på progression og processen i at skrive en aflevering vil gøres tydelig for eleverne igennem refleksioner over ovennævnte strategier og teknikker.

Litteratur: Naja Maria Aidt: Torben og Maria.

Kernestof:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.

Her arbejdes metodisk med:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g.

Holdet har brugt Systimes "Eksamens genrerne i dansk stx", og har derfor afgang til denne ibog til eksamen.

læste sider 10 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 2 Retorik og taler

Vi arbejder med kommunikation, retorik, argumentation og træner mundtlighed i dette forløb.


Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof (jf. bekendtgørelsen):
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer, stilfigurer, argumentation.

Det faglige begrebsapparat:
- Det retoriske pentagram talegenrer (politisk tale, lejlighedstale, informerede tale), appelformerne, de retoriske stilfigurer, billedsprog,  non-verbal og ekstraverbal kommunikation.


Materiale:
Alex Vanopslaghs tale ved Foletingets åbning 2021: https://www.dansketaler.dk/tale/alex-vanopslaghs-tale-ved-folketingets-aabningsdebat-2021/
Dronning Margrethes nytårstale 2023.
Kong Frederik X's proklamationstale efter H.M. Dronning Margrethe II’s abdikation, 14.1.2024
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy galla 2020
Maj My Midtgaard Humaidan: Nytårstale i Deadline 1.1.2024 (DR1)

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2017: side 150-155
Marianne  Johnson: Grundbog i retorik. Systime , 2021. (appelformer)
Korch-Frandsen, Lindequist og Nielsen: Dansk på NY. Dansklærerforeningen, 2017 (argumentation og retorik)
Taler du kropssprog? (dr.dk) https://www.dr.dk/drtv/se/taler-du-kropssprog_47332 (afsnit 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den kære familie (+ 2x værk: roman + film)

Et tematisk forløb om familiens betydning for individets dannelse

I dette forløb arbejder vi tematisk med familiens betydning for individets dannelse gennem forskellige genrer: roman, novelle og spillefilm. Centrale spørgsmål: Hvordan fremstiller værket familien? Hvilken rolle spiller familien 0g hvilke udfordringer kan der være?

Forløbet tager udgangspunkt i en værklæsning af Thomas Korsgaards ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”. Udover det tematiske fokus på hovedkarakterens relationer og udvikling, repeteres analysebegreber fra grundforløbet. Vi inddrager ligeledes begrebet ’undertekster’, som vi bruger i vores analyse af de mange usagte ting i romanen. Eleverne introduceres også til begrebet autofiktion, og vi kigger på bogens paratekst, fakta- og fiktionskoder og diskuterer forholdet mellem værk og forfatter.

Her Indgår: tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år.

Læste tekster og materialer:

Thomas Korsgaards: "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (2017) VÆRK
Alexander Jonassen: Grænsen mellem fiktion og virkelighed, Politiken, 9.2.17.
Sofie Sørensen: Familie om debutantforfatter: Det er usandt og for groft, Politiken, 9.2.17.
Filmatiseringen af: Erling Jepsen: "Kunsten at græde i kor" v. Peter Schønau Fog (2006) VÆRK

Sofie Gevind: Små sorte kugler" uddrag, (2023) + forfatteroplæg på Ikast Bibliotek.

”Håndbog til dansk” (2017), Ole Schultz Larsen, 4. udgave, s. 325-337 (filmiske virkemidler)

Litterære perspektiver.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Mediemæssige perspektiver.
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 DHO. DK o.1870-1914 - opbrud, nedbrud & gennembrud

Danskhistorieforløb

Forløbet har titlen "Danmark o.1870-1914 - opbrud, nedbrud & gennembrud", hvor vi i dansk særligt arbejder med Det Moderne Gennembrud med fokus på de fattiges forhold på landet og i byen. Gennem læsning af noveller af bl.a. Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Martin Andersen Nexø undersøger vi blandt andet, hvordan fortællersynsvinkler og virkemidler bidrager til at tematisere samfundsforhold, arbejde og fattigdom.

Der arbejdes med teksterne ud fra både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver, hvilket blandt andet udmønter sig i forskelligt metodisk fokus: nykritisk, ideologikritisk, biografisk, retorisk og filmanalytisk.

Tekster:
Henrik Poulsen: "Litteraturhistorien - kort fortalt", Linghardt og Ringhof, 2016, s. 84, 89, 94-97, 101-106
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette", i: "Fra Hytterne", 1887
Georg Brandes: "Om Hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur" (uddrag), 1871
Amalie Skram: "Karens Jul", 1885
M.A. Nexø: "Lønningsdag - en Idyl", 1900
Louis Pio: "Maalet er fuldt", 1872 (tale)
Eugène Pottier: "Internationale - arbejdernes internationale kampsang", 1871, da. gendigtning v. Hans Laursen

Desuden er set et uddrag af Bille Augusts filmatisering af M.A. Nexøs roman "Pelle Erobreren" (1987)

Ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT - Opgaveformalia
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Dokumentar (+ værk: dokumentar)

I dette dokumentarforløb arbejder vi med fiktions- og faktakoder, autenticitetsmarkører, dokumentarens 5 genrer (den dybdeborende, den observerende, den poetiske, den dramatiserende og den deltagende dokumentar), bølgemodellen, berettermodellen og de generelle filmiske virkemidler.

I forløbet inddrages flere forskellige dokumentarfilm:

I arbejdet med dokumentarens fem undergenrer er der vist klip fra:

"Historien om Danmark", anslaget, DR.DK
"Skandinavian star": anslag Episode 1. DR.DK
"De dyre direktører , anslaget, "DR.DK
"Supersize me" uddrag.
"Michael Laudrup - En fodboldspiller"

Dokumentarer:
De kødædende bakterier, DR.DK (2021) - afsnit 1: Mathildes kamp (VÆRK)
Fodboldens usynlige syge: Kvindelandsholdets lidelser, DR.DK (2023)
Tobias Rahim og Sebastian Birk: "Nationalromantik 2021" (2020).


Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, (2017:) s. 228-235
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, kapitlet om filmiske virkemidler s. 325-331,

Sådan undgår du at blive snydt når du ser en dokumentarfilm:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-undgaar-du-at-blive-snydt-nar-du-ser-dokumentarfilm


Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge


Læste sider: 80
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende: Den selviscenesættende kunstner 10-09-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Argumentation og diskurs

Forløbet består af to hovedelementer: argumentationsanalyse og diskursanalyse, der begge hører under det sproglige perspektiv.

Der introduceres først til argumentationsanalyse, herunder grundlæggende begreber som påstand, belæg, underbelæg (hjemmel), styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning, samt argumenttyper.

Dernæst fokuseres der på diskursanalyse og den grundlæggende danskfaglige indføring heri ved Foucault og Norman Fairclough. Vi ser på  kropsdiskurser, sundhedsdiskurser i den offentlige debat og politiske diskurser omkring au-pair ordningen. Vi arbejder med begreber som nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni og antagonisme.

Kernestof (jf. bekendtgørelsen):
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Kernestof:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder argumenterende tekster og taler.

Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering


Tekster:.
-Steinmetz, Jesper: "Velfærdsdanskerne er uhøflige", Berlingske Tidende, 08.01.2011 (skriftlig aflevering)

- Thorbjörg  Hafsteinsdottir: 10 år yngre på 10 uger, 2006. I: "Begreb om dansk" s.136-13

-Mette Østergaard: Hvis Tesfaye vil have flere kvinder i ledelse, må han gøre det muligt at få hjælp, Berlingske 16.12.2019.

-Dansk EU-politiker: Tyrefægtning er tortur – ikke kulturarv | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)

Baggrundsmateriale:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk s. 161-175.
- PP med materiale fra: Græsborg, Anne Bornerup m.fl.: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens forlag 2014, s. 8-18

Sider: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nyhedsformidling (+ værk: TV-avis)

I dette tema sættes fokus på både de trykte og elektroniske mediers nyhedsformidling. Der arbejdes med nyhedsbehov, de fem nyhedskriterier, genrer herunder den fortællende journalistik repræsenteret ved Herman Bangs "Branden", avistyper og modtagergrupper, layout, sproglige virkemidler, syntaktiske kendetegn samt opbygning ved skrivemodellerne: nyhedstrekanten og kommodemodellen.

Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til forskellige nyhedsbegreber og kan anvende disse til at analysere, vurdere og forholde sig kritisk til mediernes nyhedsformidling.

Eleverne ser desuden en tv-avis, som de efterfølgende analyserer vha. af deres kendskab til nyhedsformidling på tv. De skal i den forbindelse også omsætte tv-avisens nyheder til skrift og lave et forsidelayout med fokus på bl.a. nyhedernes nyhedskriterier, genrer og nyhedsbehov.

Herman Bang: Branden
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Oplysningstid og Holberg (Værk: Drama)

Der introduceres til 1700-tallet og dens hovedstrømning oplysningen/rationalisme. Der læses " Erasmus Montanus" af den vigtigste, danske repræsentant for oplysningstiden, Ludvig Holberg. Vi vil se på karakterkomedien som genre med dens faste komposition, persongalleri, stereotyper samt statisk psykologi.
Vi vil fokusere på begreber og principper fra oplysningstiden som ytringsfrihed og samfundskritik, og som i dag stadig er gældende og spiller en væsentlig rolle i samfundet. Ligeledes vil se på humoren som gennemgående tematik i værket.

Læste sider:
-Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (VÆRK)
-Sørensen og Rangvid: "Brug Litteraturhistorien", Systime, s. 46-47
-Fem ting du skal vide om Holberg: https://www.youtube.com/watch?v=L38oioiiRbc
-Video om oplysningstiden: https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw
-Undervisningsmateriale fra Aarhus Teater: om Holberg : https://www.aarhusteater.dk/media/zixhphxf/undervisningsmateriale-fra-erasmus-montanus-af-peter-kennebo.pdf (1 side)


- Læsning af kanonforfatter: Ludvig Holberg og læsning af et drama
Læste sider: 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Romantikken

I dette forløb introduceres romantikken som litterær og kulturel strømning i Danmark fra ca. 1800-1870. Vi arbejder både med romantikken som den harmoniske (universalromantikken) og den splittede (nyplatonisme).

Eleverne får også kendskab til centrale romantiske retninger og begreber:
organismetanken/universalromantik, panteisme, nyplatonisme, nationalromantik, fædrelandssange.

Tekster der indgår i forløbet:

Nyplatonisme:
Staffelt: Indvielsen

Universalromantik:
• Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803)
Klip fra "Bonderøven" 2010, DR: https://www.dr.dk/drtv/se/frank-and-kastaniegaarden_52501
HC Andersen: Nattergalen (1843)

Nationalromantik:
• N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst/"Langt højere bjerge" (1820)
• H.C. Andersen: "Danmark, mit fædreland" (1850)
• Steen Steensen Blicher: "Hjemve" (1814)
• Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssang" (1819)

Romantisme:
Emil Aarestrup: "Angst"
Emil Aresturp "Paa Sneen"


-Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug Litteraturhistorien", 2014, Systime (s. 61-67, 70, 73-74, 77-84)

-Romantikken og universalromantik:  video af Søren Vrist Christensen: https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc (17 minutter)

Kernestof:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.  Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
I dette forløb indgår:
Tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantik og romantisme
Læsning af en afgrænset periode før 2000.
Fra dansk litteraturs kanon læses Emil Aarestrup, Steen St. Blicher, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og HC Andersen.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.




Læste sider: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Blokland - betonblokkens historie (værk: digtsam.)

Læste tekster:

Yahya Hassan: Yahya Hassan (2013)
Morten Pape: Planen (uddrag s. 9-14)
Sara Rahmeh: Betonhjerter (uddrag, 2023)
Chatle: Sort på sort (2020)
Tessa feat. Orgi-E: Blæstegnen (2020)
Prinsesser fra blokken, DR-dokumentar, 1.episode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Da litteraturen blev moderne + skriftlighed

Vi kigger kort tilbage til litteraturen i Det moderne gennembrud (Pontoppidan: Et grundskud) og derefter at pege den naturalistiske litteratur ind i en modernistisk.
Vi læser udvalgte forfattere, som begynder at give lyrikken og litteraturen et moderne udtryk og som eksperimenterer med form og indhold samt reflekterer æstetisk over, hvad det vil sige at bebo og kunstnerisk bearbejde en moderne verden, der er fuld af frihed, tomhed, ødelæggelse og angst, men hvor også hverdagens almindelighed pludselig dukker op i litteraturen. Vi arbejder med genretræk (modernisme, realisme) og sproglige virkemidler.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer


Læste tekster:
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis station" (1906)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1927)
Nordstrøm: "Berlin" (2006) + musikvideo
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)
Helle Helle: Mere Kaffe? (2000)
Jøren Leth: "En flig af livet" (2025)

Baggrund:
-Brug litteraturhistorien s. 146-153, 214-218, 224-238
-Modernisme-realisme-ark + andre oversigter i kompendium.
-Baggrundssider fra: Med tiden – et litteraturhistorisk overblik Mischa Sloth Carlsen og Maja Bødtcher-Hansen, 2023, Systime (Minimalisme)

Læste kanonforfattere: JVJ, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg

Læste sider: 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kommunikation på de sociale medier

Forløbet forholder sig til kommunikation og selvfremstilling på de sociale medier. Blikket rettes bl.a. mod politisk selvfremstilling og debat på Facebook og Instagram, og til analysen af den benyttes forskellig teori og begrebsapparat: kommunikationsmodeller, sproghandlinger og samtaleprincipper. Vi undersøger politikeres selvfremstilling eller -iscenesættelse.. Analysen af forskellige opslag på de sociale medier inddrages og repeteres også begreber fra tidligere forløb (fx argumentation).Goffman og Meyrowitzs begreber om frontstage, backstage, middle region og face bruges samt teori om facework og facetrusler samt høflighed og samarbejdsprincippe Og Grices samtalemaximer inddrages: Kvantitetsmaximet: Vær passende (giv den passende mængde information)
Kvalitetsmaximet: Vær korrekt/sand (sig det rigtige i kommunikationen, hav belæg)
Relevansmaximet: Vær relevant (hold dig til emnet)
Mådemaximet: Vær ordentlig/klar (undgå at bande, undgå tvetydighed)

Materiale:
Mimi Olsen og Jan Asbjerg Petersen: ”Dansk i tiden”, Systime 2021, kapitel 10 (uddrag)
Diverse opslag på FB og andre sociale medier
Christina Stampes opslag på FB mod Mols Linjen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Klimakamp

Et tematisk forløb med klima og den globale klimakrise /klimakamp som omdrejningspunkt.
Klima og klimakrise som emne findes i forskellige genrer, der alle reagerer på klimaforandringer.
Når der findes en klimakrise, findes der også litteratur om emnet, synspunkter i en debat og medier der behandler emnet på forskelligvis: det være sig kampagner eller reklamer med et bæredygtigt eller dommedags lignenede budskab.
Litteraturen kan supplere med andre erkendelsesformer i forsøget på at begribe klimakrisen
Klimalitteratur er et bredt felt, men den rummer særlige kendetegn, der adskiller den fra anden litteratur. I forløbet vil vi hovedsageligt arbejde med lyrik, her anvendes fire kendetegn i læsningen af klimalitteratur: 1) forholdet mellem menneske og natur, 2) mennesket mellem magt og afmagt, 3) det globale og lokale samt 4) klimalitteraturens forsøg på at finde et nyt sprog.

Litteratur:
- Eske K. Mathiesen: Endnu en gang er det slående (2010) se klimalitt. s.19
-Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om" (2014)
-Silja E. K. Henderson af "1,7 Tipping Point" (2018) Uddrag - digtene fra d.2.feb, 26.dec, 10.jan, 23.jan i Klimabogen.
- Morten Chemnitz: "Fra skrænten den nedfaldne jord" (2016)
- Jens Blendstrup: "Dette er det oversvømmede digt"

Sprog:
. Jacob Skyggebjerg: ’FUCK YOU’ til Moder
Natur: Vi ses på Mars, når klimaet går amok og
lokummet eksploderer, Politiken, 2017


Kampagner:
Linse Kesler: Kan plastik være fantastisk?  Dansk retursystem (2019):
https://www.youtube.com/watch?v=tDUhqmHg8lk

-Reklame for norsk "Vind": "Klokka tikker mot 2030" (fra 2020)
se her: https://kampanje.com/markedsforing/2020/01/reklame-vekker-harme---skremselspropaganda-for-barn/

Læste sider: 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistentialisme

Som strømning har eksistentialismen haft stor betydning på det 20. århundredes litteratur. På baggrund af verdenskrigene og den fremmedgørelse, meningsløshed og ensomhed, som har efterfulgt dem trækker eksistentialismen på teorier fra Søren Kierkegaard og Jean Paul Sartre. Vi ser også tilbage og forsøger med Holbergs hjælp at forstå, hvorfor Jeppe på Bjerget drikker.

I eksistentialismen betones individets frihed frem for dets bundethed. Selv i den mest umulige situation har mennesket en frihed til at vælge. I forløbet indleder vi med et uddrag af "Sisyfos-myten" af Camus og tager fat på den ateistiske eksistentialisme. Vi vil ligeledes læse Peter Seebergs novelle "Hullet" som repræsentant for tilværelsens tilfældige og absurde meningsløshed. Erkendelsen af meningsløsheden fører til fremmedgørelse, angst og ensomhed som eksistentielle grundvilkår, men når mennesket accepterer absurditeten, kan det vælge at overtage sig selv og sin egen eksistens og derved skabe en personlig mening og sin egen frihed. Derefter dykker vi ned i den kristne eksistentialisme, hvor vi læser "Paradisæblerne "af Martin A. Hansen.


Brug litteraturhistorien: Om eksistentialisme  s. 162-164 (Systime)
Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk (2015) kopisider i kompendium.
Kompendium med tekster.
Eksistentialisme – oversigtsark mm.
Kirkegaards stadielære (kopiark)
Kort om Søren Kierkegaard: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=bPpRYO0sBOM&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.bing.com%2F&embeds_referring_origin=https%3A%2F%2Fwww.bing.com&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo

Tekster:
Søren Kierkegaard: Enten-eller (uddrag), (1843)
Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)  
Karen Blixen: ”Livets veje” (uddrag fra "Den afrikanske farm")1935
Stig Dagermann: Att döda ett barn (1948)
Alexander Skarsgård: Att döda ett barn  (2003) kortfilm

Litteraturens Veje: ”Eksistentialisme” (s. 537-538)
Litteraturens Veje: ”Søren Kierkegaard” (s. 181-184)

Kernstof:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære
tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en
litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
Her indgår:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses Karen Blixen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser – vi tegner Livets veje (el. Storken).
– Medieanalyse


Læste sider: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer