Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Harmsen
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Basiskursus i skriftlighed
Titel 2 Retorik og mundtlighed
Titel 3 Fiktiobiografisme (1. værk, film)
Titel 4 Dansk-historie-forløbet (DHO)
Titel 5 Normer, normbrud og normkritik (2. værk, lyrik)
Titel 6 Nyhedsformidling (3. værk, tv-avis)
Titel 7 Dokumentarforløb (4. værk, dokumentar)
Titel 8 Oplysningstiden og Holberg (5. værk, drama)
Titel 9 Kommunikation & selvfremstilling på sociale medier
Titel 10 Romantikken - den romantiske kærlighed (6. værk)
Titel 11 Da litteraturen blev moderne
Titel 12 Eksistentialisme (inkl. 7. værk, roman)
Titel 13 Skriftlighedsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Retorik og mundtlighed

I forløbet om retorik og mundtlighed arbejdes der med den sociale interaktion mellem mennesker (samtaler) og forskellige former for taler (lejlighedstalen og den politiske tale). Eleverne præsenteres for samtaleanalysen som analytisk redskab og får indblik i, hvordan vi mennesker interagerer med hinanden i sociale sammenhænge, og hvordan vi bruger (krops)sproget til at opnå de mål, vi har med den samtale vi indgår i eller den tale vi holder. Begreber som diskurs, appelformer (logos, patos og etos), nonverbalt sprog (gestik, mimik), ekstraverbalt sprog (stemmeføring, intonation, tryk), minimalrespons og kontaktpåkaldelser inddrages her. Formålet er, at eleverne tilegner sig nogle redskaber til 1) at kunne analysere samtaler og taler, og 2) selv at kunne holde en tale med retorisk bevidsthed, hvilket forløbet afrundes med.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fiktiobiografisme (1. værk, film)

Der arbejdes med det biografiske som en tendens i nyere film og litteratur. Formålet er at tilegne sig analytisk og kritisk bevidsthed om blandingen af virkelighed og fiktion som en tendens i nyere dansk litteratur og film/tv med særligt fokus på skildringen af forholdet mellem far og søn.

Vi arbejder med begreber, der skal gøre os i stand til at analysere det fiktiobiografiske værk, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem fakta og fiktion (dvs. faktakoder, fiktionskoder, dobbeltkontrakt, paratekst og hovedstolen).

Som analysemateriale arbejdes der med tv-serien Klovn og tekstudvalg af to skønlitterære romaner, der med hver sin litterære strategi fremstiller et biografisk faderportræt: Jens Blendstrup i Gud taler ud og Erling Jepsen i Kunsten at græde i kor.

Der arbejdes desuden med filmanalyse og remediering i form af Peter Schønau Fogs filmatisering af Kunsten at græde i kor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk-historie-forløbet (DHO)

Forløbet har titlen "Danmark o.1870-1914 - opbrud, nedbrud & gennembrud", hvor vi i dansk særligt vil arbejde med Det Moderne Gennembrud med fokus på de fattiges forhold henholdsvis på landet og i byen. Gennem læsning af noveller af blandt andre Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Martin Andersen Nexø undersøger vi blandt andet, hvordan fortællersynsvinkler og virkemidler bidrager til at tematisere samfundsforhold, arbejde og fattigdom. Der arbejdes med teksterne ud fra både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver, hvilket blandt andet udmønter sig i forskelligt metodisk fokus: nykritisk, ideologikritisk, retorisk og filmanalytisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Normer, normbrud og normkritik (2. værk, lyrik)

Forløbet "Normer, normbrud og normkritik" består af tre hovedelementer: argumentationsanalyse, diskursanalyse og lyrikanalyse.

Forløbet indledes med en indføring i argumentationsanalysens grundlæggende begreber (påstand, belæg, underbelæg (hjemmel), styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning) samt i forskellige argumenttyper. Dernæst fokuseres der på diskursanalysen og de begreber, som knytter sig hertil (nodalpunkt, ækvivalenskæde og differenskæde, hegemoni, flydende betegnere og antagonistisk diskurs).

I forbindelse med indføringen i argumentations- og diskursanalysen arbejdes der med en artikel af Caspar Eric, som forholder sig til normalitetsdiskursen. Dette arbejde fungerer også som springbræt til det sidste element i forløbet, nemlig Caspar Eric's digtsamling Nye balancer, som klassen læser. Herved introduceres eleverne for et lyrisk perspektiv på arbejdet med normalitetsbegrebet. Eleverne indføres i grundlæggende lyriske analysemetoder og begreber samtidig med at der også trækkes tråde tilbage til det fiktiobiografiske forløb. Som afrunding på forløbet arbejder eleverne kreativt med at omskrive et selvvalgt digt fra lyriksamlingen til en raptekst, et filmmanuskript eller et drama og har på den måde også arbejdet med remediering i praksis.

I forlængelse af forløbet introduceres eleverne desuden for den skriftlige eksamensgenre 'Debatterende artikel' og får på den måde også prøvet kræfter med begreberne i praksis. I den forbindelse har vi arbejdet med Systimes "Eksamensgenrer i dansk".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyhedsformidling (3. værk, tv-avis)

I dette tema sættes fokus på både de trykte og elektroniske mediers nyhedsformidling. Der arbejdes med nyhedsbehov, de fem nyhedskriterier, genrer, avistyper og modtagergrupper, layout, sproglige virkemidler og syntaktiske kendetegn. Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til forskellige nyhedsbegreber og kan anvende disse til at analysere, vurdere og forholde sig kritisk til mediernes nyhedsformidling.

Eleverne ser desuden en tv-avis, som de efterfølgende analyserer vha. af deres kendskab til nyhedsformidling på tv. De skal i den forbindelse også omsætte tv-avisens nyheder til skrift og lave et forsidelayout med fokus på bl.a. nyhedernes nyhedskriterier, genrer og nyhedsbehov.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Dokumentarforløb (4. værk, dokumentar)

I dette dokumentarforløb arbejder vi med fiktions- og faktakoder, dokumentarens grundgenrer (den dybdeborende, den observerende, den poetiske, den dramatiserede og den deltagende dokumentar), dramaturgi (herunder særligt bølgemodellen) og de generelle filmiske virkemidler. Vi fokuserer desuden på manipulation og etik i dokumentarfilm.

I forløbet inddrages flere forskellige dokumentarer. I arbejdet med dokumentarens fem undergenrer vises der klip fra Lyssky chokolade, Lykketoft finale, I skattely, Rejsen på ophavet og Blekingebanden. Derudover ser vi på klassen et afsnit af dokumentar-serien Prinsesser fra Blokken - 8 år senere (dr, 2024), som eleverne har arbejdet med at analysere vha. af deres oparbejdede færdigheder, og som de afleverede en analyserende artikel over.

Vi har desuden set og analyseret dokumentaren Herlufsholms hemmeligheder med fokus på etik og manipulation i dokumentarfilm. Grønlands hvide guld (dr, 2025) er desuden blevet inddraget i en diskussion af manipulation og etik i dokumentarfilm.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Innovationsprojekt: Mini-SRP 05-02-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstiden og Holberg (5. værk, drama)

I forløbet introduceres til 1700-tallet og dens hovedstrømning oplysning/rationalisme. Der læses dramaet Erasmus Montanus af den danske oplysnings fremmeste forfatter, Ludvig Holberg. Vi vil fokusere på begreber og principper fra oplysningstiden såsom teoretisk og praktisk fornuft, borgerlig offentlighed, deisme, sekularisering, ytringsfrihed og samfundskritik, og som i dag stadig er gældende og spiller en væsentlig rolle i samfundet.

Henimod slutningen af forløbet ser klassen En kongelig affære, og der drages paralleller mellem filmens oplysningstræk og Erasmus Montanus.

For at blive opmærksom på værkets performative karakter, dramatiseres visse scener, hvilket både indebærer fortolkningsovervejelser og synliggør de komiske træk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kommunikation & selvfremstilling på sociale medier

Forløbet forholder sig til kommunikation og selvfremstilling på de sociale medier. Blikket rettes bl.a. mod politisk selvfremstilling og debat på Facebook og Instagram, og til analysen af den benyttes forskellig teori og begrebsapparat: kommunikationsmodeller, sproghandlinger og samtaleprincipper. Vi undersøger politikeres selvfremstilling eller -iscenesættelse, og vi vurderer det demokratiske potentiale (styrker og svagheder) ved den medierede debat. I analysen af forskellige opslag på de sociale medier inddrages og repeteres også begreber fra tidligere forløb (argumentation, billedanalyse mv.), ligesom forholdet mellem autenticitetsmarkører og fiktionalisering overvejes. Goffman og Meyrowitzs begreber om frontstage, backstage, middle region og face bruges samt teori om facework og facetrusler. Eleverne får i forløbet også kendskab til transaktionsanalysen, og hvordan man kan bruge denne til analyse af samtaler på de sociale medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantikken - den romantiske kærlighed (6. værk)

I dette forløb introduceres Romantikken som litterær og kulturel strømning i Danmark fra ca. 1800-1870. Forløbet indledes med afsæt i filmen "En kongelig affære" (2012), som eleverne har set i Historie, hvorved vi bygger bro mellem Oplysningstidens tendenser og Romantikken. Forløbet læses derefter tematisk med fokus på den romantiske kærlighed i alle dens afskygninger: Kærligheden til naturen og altings sammenhæng, kærligheden til det uendelige, kærligheden til nationen, kærligheden til dagligdagen, kærligheden til det uhyggelige og kærligheden til kvinden. Gennem denne tematiske gennemgang af Romantikken får eleverne kendskab til centrale romantiske retninger, såsom organismetanken/universalromantik, ny-platonisme/dualisme, nationalromantik, poetisk realisme, biedermeier-idyl og romantisme.

Læste tekster i forløbet:
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1801-1802) – digt
Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
Adam Oehlenschläger: ”Fædrelandssang” (1819)
N.F.S. Grundtvig: „Danmarks Trøst” (1820)
H.C. Andersen: ”Danmarks, mit fædreland” (1850)
St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828)
H.C. Andersen: ”Skyggen” (1847)
Emil Aarestrup: ”I en landsbykirke” (1837)

Der perspektiveres bagud til rationalismen og frem til nutidige romantiske fænomener såsom Bonderøven og Pocahontas. Desuden inddrages den nye dokumentar "Guldfeber i Vindeslev" (2024) i forbindelse med læsningen af Guldhornene.

Der arbejdes desuden med de litterære analysemetoder, således at elevernes færdigheder inden for analyse af lyrik og noveller styrkes.

I forløbet læser eleverne Sildig Opvaagnen som værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Da litteraturen blev moderne

Forløbet fokuserer på forskellige ismer i moderne dansk litteratur: impressionismen, realismen og modernismen, herunder også minimalismen. Der indledes med et tilbageblik på Det moderne gennembrud og Herman Bang efter at klassen har besøgt Nationalmuseets Klunkehjem og hørt et oplæg om Herman Bang. Med ham introduceres eleverne for impressionismen som isme, hvorefter vi trækker tråde frem til den nyere litteraturs minimalisme og læser Helle Helle.

Derefter zoomes der ind på de to ismer, som løber sideløbende op igennem det 20. århundrede, nemlig Realismen og Modernismen. Den realistiske litteratur skildrer en genkendelig verden og forholder sig ofte samfundskritisk ved at sætte fokus på problemer i det moderne samfund. Den modernistiske litteratur viser derimod gennem sin eksperimenterende stil, at gamle værdier og traditioner er brudt sammen, og verden giver ikke længere mening. Formålet med forløbet er således at give eleverne et indblik i og forståelse for, hvordan de to ismer, realisme og modernisme, arbejder på kryds og tværs af hinanden op igennem 1900-tallet. Der læses digte af Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg og Vita Andersen, hvorved elevernes generelle evne til at analysere og fortolke lyrik således også styrkes.

Tekster:
Kjær-Hansen, Barbara & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime
Bang, Herman: Den sidste balkjole, 1887 (impressionisme)
Jensen, Johannes V.: Interferens, 1906 (modernisme)
Aakjær, Jeppe: Nu er det længe siden, 1906 (folkelig realisme)
Kristensen, Tom: Det blomstrende slagsmål, 1920 (modernisme, ekspressionisme)
Rifbjerg, Klaus: Livet i badeværelset, 1960 (konfrontationsmodernisme)
Andersen, Vita: Hun ser godt ud, 1977 (ny realisme)
Helle, Helle: Mere Kaffe, 2000 (minimalisme)

(I grundforløbet har eleverne desuden læst Rifbjergs "Badeanstalten" (1964))
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Eksistentialisme (inkl. 7. værk, roman)

Som strømning har eksistentialismen haft stor betydning på det 20. århundredes litteratur. På baggrund af verdenskrigene og den fremmedgørelse, meningsløshed og ensomhed, som har efterfulgt dem, trækker eksistentialismen på teorier fra Søren Kierkegaard og Jean Paul Sartre. I eksistentialismen betones individets frihed frem for dets bundethed. Selv i den mest umulige situation har mennesket en frihed til at vælge. I forløbet indleder vi med et uddrag af "Sisyfos-myten" af Camus og tager fat på den ateistiske eksistentialisme. Vi vil ligeledes læse Peter Seebergs novelle "Hullet" som repræsentant for tilværelsens tilfældige og absurde meningsløshed og i forbindelse med det også se et uddrag af den aktuelle filosofiske serie "Manden i hullet" (2025) samt kortfilmen "Hullet" som omhandler samme tematik. Erkendelsen af meningsløsheden fører til fremmedgørelse, angst og ensomhed som eksistentielle grundvilkår, men når mennesket accepterer absurditeten, kan det vælge at overtage sig selv og sin egen eksistens og derved skabe en personlig mening og sin egen frihed. Derefter dykker vi ned i den religiøse eksistentialisme, hvor vi gennem en læsning af Martin A. Hansens "Paradisæbler" ser på, hvordan troen er en del af det eksistentielle valg, som individet står overfor. Mennesket må tage personlig stilling og vælge det gode i en verden, der ofte domineres af det onde. Vi læser desuden den svenske novelle "Att döda ett barn" (1955) og ser ligeledes kortfilmen, som bygger på novellen.

I forløbet læser vi Erland Loe's Doppler (2004) som værk og springer med romanen 50 år frem i tiden, hvor eksistentialismens begreber stadig er relevante, ikke som en reaktion mod 2. verdenskrig, men som en reaktion mod det senmoderne samfund og dets tendenser. I forbindelse med læsningen af værket, arbejder klassen også med humorteori. Som afrunding på forløbet ser vi Sean Penns film "Into the Wild" (2007) og analyserer den med fokus på både filmiske virkemidler og eksistentielle tematikker.

Tekster:
Opslag i Gads litteraturleksikon
Eksistentialisme – noteark
Jens Anker Jørgensen: Litteraturhåndbogen –  (s. 282-284)
Albert Camus: af Sisyfos-myten (1942)
Karen Blixen: ”Peter og Rosa” fra Vintereventyr (1942)
Martin A. Hansen: Paradisæbler (1953)
Peter Seeberg: Hullet (1962)
Stig Dagermann: "Att döda ett barn" (1955) (svensk tekst)
Erlend Loe: Doppler (2004)

Vi ser desuden "Fem skarpe om Kierkegaard"
Hullet (kortfilm af Christoffer Ansel fra 2021)
Manden i Hullet (DR, 2025)
Into the wild
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftlighedsforløb

I skriftlighedsforløbet sættes fokus på de tre skriftlige genrer i stx: den analyserende artikel, den debatterende artikel og den reflekterende artikel. Vi træner bl.a. basale skriftlige færdigheder, struktur og rød tråd, den gode indledning og afrunding, den personlige stemme, genreforståelse, og hvordan man kan vise danskfaglighed i opgaverne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer