Holdet 3ab HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Jeremiassen
Hold 2023 HI/ab (1ab HI, 2ab HI, 3ab HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden før og nu
Titel 2 DHO
Titel 3 Renæssance, reformation og opdagelser
Titel 4 Rom fra bystat til imperium
Titel 5 Imperialismen
Titel 6 1. verdenskrig
Titel 7 Mellemkrigstiden
Titel 8 Forsvaret af Danmark fra 1848-idag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden før og nu

Forløbet omhandler vikingetiden med fokus på både perioden som historisk periode og dens anvendelse i nutiden. I den forbindelse arbejder eleverne med periodisering som historiefagligt begreb.
Arkæologiske metoder som dendrokronologi og eksperimentel arkæologi inddrages og supplerer den klassiske kildekritik med henblik på at belyse, hvordan historisk viden skabes i spændingsfeltet mellem forhistorisk og historisk tid.
Der arbejdes med kongemagtens udvikling fra Gorm den Gamle til Harald Blåtand, herunder kristendommens gradvise indførelse i Danmark.
Derudover sættes der fokus på vikingernes togter og deres politiske magtudøvelse i England, hvor eleverne arbejder med begreber som danegæld og Danelagen samt den tilhørende kulturudveksling.
Forløbet afsluttes med refleksion over, hvordan fortællingen om vikingetiden formes og forandres over tid, herunder med fokus på nye perspektiver som kønsroller og Dronning Thyras indflydelse under Jellingdynastiet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO

Dansk Historieforløbet på Ikast Brande Gymnasium og HF har undertitlen: Opbrud, nedbrud og gennembrud 1870-1914.
I historiefaget handler emnet om industrialiseringen og arbejderklassens dårlige forhold i Danmark. I dansk er emnet det moderne gennembrud.

Fremstillinger:
- Det moderne samfund 1870-1914, byen og socialismen. Uddrag af kapitlet Det moderne samfund på vej 1870-1914 fra Carl-Johan Bryld (1997) Danmark fra oldtid til
nutid – Munksgaard, s. 159-169 & s. 174-178.
- Arbejderenes levevilkår og arbejdsforhold: Uddrag fra Martin Cleemann Rasmussen m.fl. (2014) Danmarks historie. Dannelse og forandring –
Lindhardt og Ringhof, s. 189-190
- Fattighjælpens andenrangsborgere. Fra: Historieportalen (2015) - Gyldendal


Kilder:
- Pastor Fabricius beskriver Horsens 1879, Inge Adriansen m.fl. (2008) Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus.2
Kernestof i historie - Gyldendal, s. 161-164
- En kvinde fortæller  1927. Inge Adriansen m.fl. (2008) Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus 2
Kernestof i historie - Gyldendal, s. 161-164
- 28 oktober 1871, læserbrev i socialisten, Inge Adriansen m.fl. (2008) Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus.
Kernestof i historie - Gyldendal, s. 161-164
- Louis Pio - Maalet er fuldt 1872
- Årsregnskab for 3 Hobroarbejdere 1879, Tabellen er fra: Ebbe Kühle (1993) Danmark historie samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien – Gyldendal,
s. 120
- Lov om børn og unges arbejde på fabrikker 1873,  https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/industri-tidenden-1873-kritik-af-fabriksloven/
- Industri Tidenden 1873; https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/industri-tidenden-1873-kritik-af-fabriksloven/
- Internationale - arbejdernes kampsang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssance, reformation og opdagelser

Forløbet omhandler renæssancen, reformationen og de europæiske opdagelsesrejser.
Forløbet har taget udgangspunkt i opdagelserne
Forløbet tager udgangspunkt i de europæiske opdagelsesrejser og deres økonomiske, religiøse og politiske forudsætninger.
Eleverne arbejder med centrale aktører som Columbus og de spanske conquistadorer og deres betydning for Europas ekspansion.
Der sættes fokus på mødet mellem europæere og oprindelige befolkninger i Mesoamerika, herunder særligt aztekernes samfund, kultur og religion.
Dette belyses gennem arbejde med både billedmateriale og skriftlige kilder, herunder beskrivelser af Tenochtitlan.
Der arbejdes med erobringen af Mesoamerika med fokus på årsager til spaniernes sejr, herunder militære, teknologiske og biologiske faktorer.
Forløbet behandler de omfattende konsekvenser af opdagelserne, herunder koloniseringens betydning for religion og demografiske forandringer.
Forløbet har videre har fokus på renæssancen i Europa som forudsætning for opdagelserne, herunder ændringer i verdensbillede, menneskesyn og vidensopfattelse.
Renæssancens humanisme og nye videnskabelige tilgang danner baggrund for en øget nysgerrighed på verden og nye opdagelser.
Reformationen inddrages med fokus på kirkens splittelse og ændrede magtforhold i Europa.
Forløbet perspektiverer til begyndende globalisering og Europas voksende dominans i verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Rom fra bystat til imperium

Forløbet omhandler årsager til romerrigets udbredelse fra bystat til imperium. Herunder er der fokus på den militære ekspansion særligt under de puniske krige og de militære virkemidler som benyttes i imperierudbygningen. Interne politiske og sociale (strukturer) forhold behandles også herunder det politiske liv i republikken og overgangen fra republik til kejserdømme er ligeledes et fokuspunkt. Centrale historiske aktører som, Julius Cæsar og Augustus inddrages for at belyse, hvordan individuelle(aktører) beslutninger påvirkede den politiske udvikling. Endeligt har vi set på den arv som Romerriget har efterladt sig

Fremstillingsmateriale:
Romerrigets historie af Jesper Carlsen, Systime
På sporet af Romerriget af Kristian Jepsen Steg, Praxis
Vores verdenshistorie af Peter Frederiksen, Columbus
Gyldendalportalen om Romerriget
Teknologihistorie, systime
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialismen

Forløbet omhandler imperialismen med fokus på perioden ca. 1870–1914 og dens betydning for Europas globale dominans frem mod 1. verdenskrig.
Vi indledte forløbet med et bredt kig på imperier som begreb, hvor der blev trukket tråde til tidligere forløb, særligt de store opdagelser og grundlaget for europæisk ekspansion.
Herefter har fokus været på at forstå forudsætningerne for imperialismen.
Der er arbejdet med centrale motiver bag imperialismen, herunder økonomiske interesser herunder behov for råstoffer og markeder, national prestige, magtpolitiske rivaliseringer, samt Ideologiske begrundelser for imperialismen, herunder socialdarwinisme og forestillinger om europæisk overlegenhed.
I den forbindelse er udviklingen af nye nationalstater som Tyskland og deres krav om “en plads i solen” blevet inddraget.
Forløbet har inddraget opdagelsesrejsende som Livingstone og Stanley og deres  rolle i europæernes kortlægning og kontrol af Afrika.
Et centralt casearbejde har været Belgisk Congo under Kong Leopold 2., hvor der er arbejdet med både motiver, metoder og konsekvenser af koloniseringen.
Her har der været fokus på de indfødtes levevilkår og den omfattende vold under det belgiske styre. Der er arbejdet med opdelingen af kontinentet uden hensyn til lokale befolkninger
Det britiske imperiums rolle og interesser i Afrika har ligeledes været et element i forløbet med udgangspunkt i imperialisten Cecil Rhodes
Afslutningsvis er der kort perspektiveret til Danmarks rolle i koloniseringen af Grønland.
Forløbet afsluttes med et kort blik på afkoloniseringen og refleksion over imperialismens langsigtede konsekvenser og betydning for nutidige globale uligheder og konflikter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Mellemkrigstiden

Forløbet beskæftiger sig primært med mellemkrigstidens økonomiske og politiske kriser i Tyskland. Eleverne arbejder med centrale kernebegreber som ideologi, demokrati, politiske polarisering, antisemitisme, struktur og aktør samt kriseforklaringer. Vi har også kort arbejdet med hvorfor demokratiet overlevede i USA, men kollapsede i Tyskland Forløbet undersøger nazismens ideologi og dens brug af fjendebilleder, herunder hvordan antisemitismen udviklede sig til at blive en del af en statslig forfølgelse af det jødiske mindretal i Tyskland. Forløbet beskæftiger sig videre med hvordan ideologi kan legitimere vold og eksklusion, og hvordan propaganda rettet mod børn og unge bidrog til regimets konsolidering. Forløbet inddrager desuden appeasement-politikken. Afslutningsvis diskuteres, hvordan mellemkrigstidens valg og ideologiske konflikter førte til krig og folkemord
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forsvaret af Danmark fra 1848-idag

- Og modstanden i Danmark
• Besættelsestiden i Danmark 1940-1945. Uddrag af kapitel 7: Besættelsestiden 1940-1945.
Afsnittet: Grundfremstilling - Besættelsestiden 1940-1945. Afsnittet 9. april 1940: Tyskland
besætter Danmark samt afsnittene: Den symbolske modstand og Samarbejdspolitikken. I
afsnittet: Økonomiske vilkår: afsnittet: Mangelsituationen: rationering, maksimalpriser og
erstatningsvarer. Alle uddrag er fra Carl-Johan Bryld (2013): Danmark - Tider og temaer. Ibog- Systime
• Protester og reaktioner. Uddrag af kapitel 3 i Jakob Sørensen (u.å./2019):
Modstandsbevægelsen. I-bog - Systime
• Krigslykken skifter 1942-1943. Uddrag fra Henrik Lundbak (1996): Besættelsestid og
frihedskamp 1940-1945 – Frihedsmuseet
• Hvidstengruppen. Uddrag af artikler fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/hvidstengruppen/
• Kilder til Modstanden i Danmark (kilde oplyst efter hver kilde)
• Kilde 1: Et medlem af Churchillklubben (16 år i 1941)
• Kilde 2. En faldskærmsagent fortæller om en modtagelse, som gik galt, august 1943
• Kilde 3. En sabotage mod B&W, december 1943
• Kilde 4. Illegalt blad
• Kilde 5. Frihedsrådets pjece "Er De nazist?" december 1943
• Kilde 6. Opråb mod folkestrejken 2. juli 1944
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer