Holdet 3c SA/s (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bent Hagelskjær
Hold 2023 SA/c (1c SA/s, 2c SA/s, 3c SA/s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 soc 1 hvem er jeg
Titel 2 Forløb#2 Europa at work
Titel 3 Forløb#3 Økonomi 1 mikroøkonomi
Titel 4 Forløb#4 økonomi 2 makro økonomi
Titel 5 Forløb#5 IP 1 studietur
Titel 6 Forløb#6 økonomi 3 makro øko. intro, sex køn græns
Titel 7 Forløb#7 soc 2 medier og pol menigsdannelse del1
Titel 8 Forløb#8 politik ideologier,parti,vælgeradf, skill
Titel 9 Forløb#9 Politik -pol syst. partier
Titel 10 Forløb# 7 Danmark, EU og globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 soc 1 hvem er jeg


Kernestof: identitetsdannelse og socialisering

Der er i hele forløbet arbejde med alle genrer indenfor skriftlighed i samfundsfag

Faglige mål:
leverne opnår forståelse af samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering). I forlængelse heraf er det relevant at undersøge betydningen af socialisering som integrationsskabende proces i både social og kulturel forstand.
Identitetsdannelse omfatter socialisering med fokus på det enkelte individ. Dvs. en undersøgelse af
de elementer, der bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse. I arbejdet med stofområdet vil
indgå hvilke faktorer, der påvirker identitetsdannelsen: Familien, institutioner, venner, medier, uddannelse, arbejde, køn m.v., men også hvordan forskellige processer (fx forbrug og anerkendelse)
kan påvirke identitetsdannelsen. Sociologiske begreber vil bl.a. være: Normer, roller, rollekonflikter,
social kontrol og dobbeltsocialisering. Elevernes livshistorier (fx interviewe hinanden på klassen)
kan også indgå i forløbet, og fremadrettet kan elevernes mulige valg af karriere inddrages. Identitetsdannelse og socialisering ses også i et historisk og teoretisk perspektiv, herunder konsekvenserne af individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, opsplitning af tid og rum, ontologisk
usikkerhed m.v.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 Hypoteser 11-12-2023
Opgave 2 25-01-2024
Opgave 3 13-03-2024
Opgave 4 Notat 07-05-2024
Opgave 5 07-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Europa at work

Et af EU oplysningen faciliteret EU spil
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Økonomi 1 mikroøkonomi

Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
Faglige mål:
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Maslows behovspyramide, markedsmekanismer, udbud efterspørgsel, høj-og lav-konjunkturer. Det økonomiske kredsløb, markedsligevægt, deleøkonomi, elasticitet og markedsfejl, herunder eksternaliteter.
Begreber for velfærdsmodeller (universel, selektiv og residual) og de velfærdsprincipper, der gælder for staten (politisk styring, politisk bestemt udbud og pris, skattefinansiering, omfordeling), markedet (udbud og efterspørgsel som bestemmende for pris og produktion) og det civile samfund (frivillighed), indgår, og hvordan principperne kommer til udtryk ved løsningen af konkrete velfærdsopgaver. Eleverne lærer begreber for ændringer i samspillet mellem staten, markedet og det civile
samfund, fx brugerbetaling, udlicitering, privatisering, forsikringsordninger og valgfrihed. Området
kan med fordel ses i sammenhæng med ideologier.
Eleverne lærer at anvende økonomisk teori om prisdannelse til at kunne forklare hvordan udbud og
efterspørgsel og ændringer heri bestemmer pris og mængde (markedsmekanismen) og hvordan
politisk påvirkning heraf fx i form af afgifter og tilskud kan ændre pris og mængde. Eksempler på
markedsfejl (eksternaliteter) kan indgå, og hvordan politisk styring fx i form af afgifter og kvoter kan
afhjælpe markedsfejl. Klimapolitik, miljøpolitik, trafikpolitik og sundhedspolitik er velegnet til at eksemplificere politisk styring af markedsmekanismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 økonomi 2 makro økonomi

Kernestof:
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål

Faglige mål:
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 24-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 IP 1 studietur

Amerikansk politik og opfølgning på valget, reaktioner og forklaringer fra forskellige internationale medier, BBC, NHK, Al-Jazeera, CNN, Fox News og TV2 News og DR.TV
Desuden er der lavet indsamling af data i USA herunder DC med dels interviews og dels observationer af forskellige områder i DC
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 2 14-10-2024
Opgave 3 04-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 økonomi 3 makro øko. intro, sex køn græns

Kernestof:
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske økonomiske styringsinstrumenter. Keynes og monetarisme

Forløbet blev afbrudt af et forløb om sex, køn og grænser, der fyldte 6 lektioner..

Faglige mål:
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materiale typer til at dokumentere
faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4 26-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 soc 2 medier og pol menigsdannelse del1

politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Faglige mål:
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Præmisser for nyhedskriterier og forudsætninger for politisk kommunikation. I forløber har der også været arbejdet med at opstille hypoteser og lidt med synopser. Desuden har der været et fællesfagligt forløb om fake news, hvor viden fra forløbet om politisk kommunikation er blevet anvendt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 5 18-02-2025
Opgave 6 18-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 politik ideologier,parti,vælgeradf, skill

politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Faglige mål:
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Vælgeradfærd

Metode
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 7 30-05-2025
Opgave 8 +7 30-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Politik -pol syst. partier

magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder
ligestilling mellem kønnene.
Magt- og demokratiopfattelser omfatter forskellige opfattelser af, hvordan magt og indflydelse er og
bør være fordelt i et politisk system. Eleverne lærer at anvende forskellige magtbegreber (magt
som ressource og struktur; direkte og indirekte magt) og politologiske teorier om magtens fordeling
(fx eliteteori, pluralisme, korporatisme) og magtens opretholdelse (diskursteori). Magtbegreber kan
tydeliggøres i arbejdet med konkrete beslutningsprocesser. Magtbegreber og teorier ses i sammenhæng med forskellige demokratiopfattelser (direkte og indirekte; konkurrence- og deltagelses-
/deliberativt demokrati) og hvordan demokratiopfattelser konkret kommer til udtryk.
I forbindelse med rettigheder og pligter opnår eleverne kendskab til både de rettigheder og pligter,
der følger af at leve i et demokratisk samfund. Både statsborgerskab og det bredere medborgerskab kan inddrages, og eleverne opnår en bevidsthed om rollen som aktiv medborger. Et grundlag
vedrørende rettigheder kan være det brede medborgerskabsbegreb (T.H. Marshall) med civile rettigheder (ret til personlig frihed), politiske rettigheder (ret til demokratisk deltagelse) og sociale rettigheder (ret til social velfærd). Pligter så som værnepligten og undervisningspligten indgår. Forholdet mellem rettigheder og pligter kan diskuteres, fx om retten til demokratisk deltagelse også er en
pligt til demokratisk deltagelse, om ret til sociale velfærdsydelser også forpligter til at være aktivt
arbejdssøgende og om medborgere har pligt til at være aktivt opsøgende på borger.dk og følge op
på henvendelser fra det offentlige i deres e-boks. I et bæredygtighedsperspektiv kan pligt til miljørigtig adfærd diskuteres. Både rettigheder og pligter kan knyttes til de klassiske ideologiers forskellige værdigrundlag: Liberalismens fokus på rettigheder, konservatismens fokus på pligter i et organisk fællesskab og socialismens fokus på solidaritet. Desuden kan menneskerettigheder og betydningen af globalt medborgerskab inddrages.

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ses i sammenhæng med målet
om at undersøge et politikområde. Eleverne lærer om lovgivningsprocessen i Danmark – både den
formelle og den reelle, hvor folketingsfasen kompletteres med faserne: idefase, forberedelsesfase
og implementeringsfase. I gennemgangen af lovgivningsprocessen indgår de muligheder forskellige aktører har for at påvirke lovgivningens indhold. Det er oplagt at bruge Folketingets hjemmeside til at følge en konkret lovgivningsproces, herunder partiernes synspunkter, forskellige interesseorganisationers høringssvar og om de har påvirket det vedtagne lovforslag. Globale påvirkninger
som fx kriser, konflikter og flygtningestrømme, EU-beslutninger som rammesættende for national
lovgivning og betydningen af internationale konventioner indgår i området.
Samfundsfag A, stx - Vejledning - 2021
10
Eleverne lærer om det danske politiske system, herunder de forskellige aktører på det nationale
niveau (vælgere, partier, Folketing, regering, centraladministration, domstole, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier) og det lokale niveau (kommunalbestyrelse, borgmester, udvalg). Grundlæggende karakteristika ved det danske politiske system indgår: Valgmåde, parlamentarisme, Folketingets kontrol og magtens tredeling. Omkring det politisk system i EU lærer eleverne
om de centrale aktører (Parlament, Ministerråd, Kommission, Domstol, interesseorganisationer
m.v.), og hvordan de spiller sammen i EU-beslutningsprocessen. Heri indgår desuden forholdet
mellem det det nationale og overnationale (føderale) niveau. Eleverne lærer at anvende en generel
model (fx David Eastons) til en abstrakt beskrivelse af et politisk system. Komparativ metode kan
med fordel anvendes til sammenligne forskellige landes politiske systemer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb# 7 Danmark, EU og globalisering

Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Faglige mål:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhæng
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4 17-11-2025
Opgave 5 15-12-2025
3c SA/s skr. prøve 13-01-2026
Opgave 6 terminsopgave 13-01-2026
Opgave 7 terminsopgave 13-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer