Holdet 3c id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Christoffer Jul Philipson Jørgensen, Tanja Helene Knutz
Hold 2023 id/c (1c id, 2c id, 3c id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogrammer/Klatring -eksamensforløb
Titel 2 Test
Titel 3 Boldbasis
Titel 4 Ultimate - Fair play
Titel 5 Pardans
Titel 6 Badminton
Titel 7 Styrketræning
Titel 8 Træningsprojekt
Titel 9 Volleyball
Titel 10 Performance

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogrammer/Klatring -eksamensforløb

Eleverne undervises i klatring og opvarmningsprogrammer som to selvstændige forløb. Forløbene foregår sideløbende således at halvdelen af holdet har klatring i den første periode mens den halvdel har opvarmningsprogrammer. Halvvejs i forløbes byttes rundt.

Opvarmningsprogrammer:
A) – beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner inden for musik og bevægelse
- opnår kropsbevidsthed
-indgår i og opnår forståelse for egne og andres roller i idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
B) –aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde

C) Forløbsmål:
- Eleverne kan lave musiktælling samt have forståelser for musikvalg i forhold til
- Eleverne konstruerer i grupper et opvarmningsprogram hvor bevægelseskvaliteten og flow er i højsædet.
- Opvarmningsprogrammet skal være innovativt og varierende, eleverne skal vise musikforståelse, eleverne skal vise samarbejdsevne i gruppen ved, at alle deltager ligeligt i konstruktionen og præsentationen af opvarmningsprogrammet.
- Eleverne opnår færdigheder inden for bevægelse til musik.
- Eleverne opnår forståelse for opvarmningens betydning for præstationen både fysiologisk og motivationsmæssigt.
- Eleverne reflekterer over tilbagemeldingen på opvarmningsprogrammet fra lærere og elever.

Fokus:
- At eleverne opnår bevægelseskvalitet i deres opvarmningsprogram ved at eleverne arbejder med varierede bevægelsestyper.

Teori:
- Powepoint vedr. opvarmningsprogrammer
- Yubio kap. 30.1, 30.2+30.3.


Eleverne evalueres mundtligt på formidlingsdelen, herunder især det at skabe flow gennem opvarmningen. Begrundelser for organisering mv. inddrages som et evalueringselement.
Eleverne evaluers såvel formativt som summativ med fokus på bevægelseskvalitet i de fem bevægelsestyper: sving, hop, løb, gang og styrke

Acceptabel:
- kropsligt kan følge musikken i de fem opvarmningselementer
- kan udtrykke de fem opvarmningselementer i rimelig grad
- i rimelig grad kan argumentere for opvarmningsbetydning

Middel:
- kan starte opvarmningssekvenserne selvstændigt til musik
- kan udvise sikkerhed i arbejdet med de fem opvarmningselementer
- kan argumentere sikkert for opvarmningens betydning for såvel præstation som skader. Herunder de fysiologiske begrundelser.

God:
- …..
- Viser stor variation i øvelsesvalg
- viser sikkerhed i forevisning af et helt opvarmningsprogram
- viser bevægelseskvalitet i de fem opvarmningselementer.


Klatring:
A) - … opnå god fysisk kapacitet og i den forbindelse få kendskab til centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
B) – aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet,
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde
Præsenteres for muligheder for fysisk aktivitet uden for skoleregi
C)Forløbsmål:
- Eleverne kan sikre hinanden
- Eleverne lærer basale teknikker inden for disciplinen. Herunder bl.a. højre-venstre teknik, hofte tæt på væggen og strakte arme, flydende bevægelse, vægt på benene
-  Greb: Der arbejdes med pocket greb. Eleverne stifter bekendtskab med pinch og crimp

Acceptabel: - skal kunne sikre –sikkert med fokus på klatrer og bremsefunktion.
-  klatre minimum 3 meter op på væggen eller kunne lave bouldering på minimum 8 meter
- kan vise rappelleteknik med fødderne i hoftehøjde.
Middel: … samt klatre forskellige ruter med anvendelse af forskellige greb
- Kan rappelle i rytmiske bevægelser
- kan time sikring i medstuderendes rappelling i flow.

God: … samt klatre med flow ved anvendelse af forskellige greb
- kan lave hurtig klatring op og sikker klatring ned.

Teori fra yubio:
Kap. 5.3.3. kommunikation  
Kap 3.5 - anaerob træning
Kap 3.6 - styrketræning (fokus på udholdenhed)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Test

Målet med testforløbet er at eleverne bliver bevidste om egen fysiske kapacitet. De testes i aerob effekt i form af bibtest, samt anaerob effekt i form af spring og 30m sprinttest.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Boldbasis

Boldbasis:
A)Faglige mål, B)Kernestof C)forløbsmål

A) – …opnår god fysisk kapacitet og i den forbindelse får kendskab til centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.
- beherske centrale færdigheder inden for boldspil
- kunne redegøre for relevant fysiologisk teori i forbindelse med træning

B) - aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet
- aktiviteter der fremmer boldbeherskelse

C)Forløbsmål:
- Eleverne opnår viden om taktik i boldspil (spilbarhed, temposkifte, bredde, dybde, mandsopdækning og zoneforsvar)
- Eleverne træner færdigheder i boldspil (taktik i praksis samt kaste, gribe og drible)

- eleverne kan konstruere boldspil ud fra spilhjulet. Spillet skal have et fysisk og taktisk fokus.
- Eleverne skal kunne analysere et spil ud fra et taktisk og socialt perspektiv.
- Eleverne får viden om konditionstræning samt begreberne aerob effekt, aerob kapacitet, anaerob effekt og anaerob kapacitet.

Teoretisk fokus:
Taktiske begrebere:
- Temposkift
- spilbarhed (træde ud af skyggen)
- bredde
- dybde
- mandsopdækning
- zoneforsvar.

Fysiologisk viden:
- aerob effekt, aerob kapacitet, anaerob effekt, anaerob kapacitet.

Viden om kredsløbet og pulszoner for konditionstræning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ultimate - Fair play

A) - Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner inden for boldspil.
- indgå i og opnå forståelse for egen og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
B) – aktiviteter der fremmer krops- og boldbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik


C) Forløbsmål:
Tekniske elementer:
Kast: (baghånd, forhånd og upsidedown)
Gribninger: (pandekagegribning, høj- og lav gribning)

Taktiske elementer: spilbarhed, mandsopdækning, cuts, stack

Fysiske elementer: Arbejde med forbedring af fysisk kapacitet (kondition), samt kende begrebet anaerob effekt.

Samarbejde: viser samarbejdsevne ved kommunikation og handling. Eleverne skal understøtte medstuderendes læring.

Teori:
Fairplay. ”Spirit of the Game”. Formel, vulgær og oprindelig.
Betydningen af samarbejde.
Én god ultimatespiller kan ikke afgøre en kamp - man kan ikke score alene

Grundlæggende viden om aerob træning


Materialer:


Den oprindelige fairplay
http://sport.tv2.dk/badminton/2017-12-15-aldrig-set-foer-axelsen-foraerer-modstander-point


Den formelle fairplay:
https://www.youtube.com/watch?v=GZVH3HMDk9Q

Den vulgære:
https://www.youtube.com/watch?v=Uy31pdfntUw


Evaluering:
Eleverne optager undervejs i forløbet video af kast og gribninger med henblik på at kunne reflektere over egen læring. I forhold til målopfyldelsen vedrørende de tekniske færdigheder kan følgende kategorier benyttes:
Acceptabel: Sikkert baghåndskast og gribe nemme kast, deltage i kamplignende spilsituationer.
Middel: Udførelse af forskellige kast med brugbar præcision (så de kan gribes) og gribninger af de fleste kast. Vise hensigtsmæssig bevægelse i spilsituationer
God: Præcise kast og sikre gribninger, samt anvendelse af disse i spil/kamp. Vise overblik og fysisk overskud i spilsituationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pardans

a) faglige mål
-beherske centrale færdigheder i musik og bevægelse
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres rolle i forskellige, idrætspecifikke samarbejdsrelationer

b) kernestof
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse

c) forløbsmål

-Musiktælling og færdigheder i vals(3/4) og cha cha cha(4/4), herunder samarbejde.
Kunne sammensætte forskellige sekvenser inden for dansenes individuelle bevægelsesudtryk

- Bevægelseskvalitet vals:  ned – op – op bevægelse med den ranke kropsposition. Herunder fatning
Vi har i klassen arbejdet med: Boxtrin, changestep, højredrejning, venstredrejning, ”Under arm turn”, ”whisk chasse”

- Bevægelseskvalitet cha cha cha: med fokus på hoftebevægelse
Vi har i klassen arbejdet med: Grundtrin, New York (90), New York med spot drej, Hand to hand, Lady turn, Forward-backward, "lang" New Yorkér (tre chassé)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Badminton

Fokus på benarbejde/korrekt placering på banen og arbejde med forspænding, enkelte slag og slagsekvenser.
Slag: Serv (kort og lang), clear, netdrop, lob, drop og smash.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Styrketræning

Styrketræning

Mål:
Eleverne går viden om styrketræningsformer og kan konstruere og planlægge et styrketræningsprogram.

- fokus er muskel opbygning
- træk, pres, ben og coreøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Træningsprojekt

Træningsprojektet er af ca. 8-12 ugers varighed og skal ses som en naturlig og praksisorienteret forlængelse af den viden, som eleverne har tilegnet sig om træning og testning i løbet af 1. og 2.g. Eleverne skal med andre ord igennem Træningsprojektet gerne opleve, at de selv er i stand til at planlægge og gennemføre et relevant træningsprogram. En erfaring, som eleverne også vil kunne bruge efter tiden på gymnasiet.

Det er således meningen, at eleverne individuelt eller i grupper med udgangspunkt i relevant litteratur, internetsider, m.m., udformer og gennemfører fysisk træningsprogram.

I løbet af disse uger fører eleverne en træningslogbog over forløbet af deres træningsprojekt, der dels beskriver træningsmængde, intensitet og lignende, dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet.

Teori fra Yubio:
Kapitlerne 1.3, 2.2, 2.4, 3.1, 3.2, 3.3 , 3.4 og 8.6.1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Volleyball

Praksis:
Eleverne har arbejdet grundigt med baggerslag, fingerslag, serv, angrebsslag samt stiftet bekendtskab med smash - herunder korrekt tilløb til afsæt.

Udgangspunktet har været teen-volley: 3-4 personer på badmintonbane med net i rigtig volleyhøjde. Fokus på 3 berøringer på holdet: modtagning-hævning-angreb.
Progressionen har været fra kaste volley med bagger- og finger-kast, til gribning/kast på 2. bold.

Teori om arbejdskravs- og kapacitetsanalyse. Plyometrisk træning afprøvet i forhold til forbedring af hoppehøjde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Performance

Forløbet

I de indledende lektioner arbejdes der med BESS og forskellige typer af bevægelseserfaring bl.a. riverdance og hip-hop.

Fra en lærerstyret tilgang i starten af forløbet arbejdes mere og mere selvstændigt afsluttende med en performance i grupper med følgende krav:

Koreografien skal:
- vare minimum 3min
- Indeholde minimum to stykker musik
- Tage udgangspunkt i Labans bevægelseslære og dermed være varieret.
   (Som minimum arbejdes der med planer, niveauer, tid og relationer) 

I kan evt. udtrykke et tema eller en handling
Der afleveres 2 sider, hvor I beskriver jeres tanker om udtryk og Labans bevægelseslærer samt laver en kort skildring af genren hiphop. 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer