Holdet 3y id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Mads Jelsbak Raundahl, Tanja Helene Knutz
Hold 2023 id/y (1y id, 2y id, 3y id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogrammer/Klatring
Titel 2 Opvarming til musik og lyd/klatring
Titel 3 Boldbasis
Titel 4 Ultimate og fairplay
Titel 5 Musik-bevægelse -Pardans
Titel 6 Badminton og styrketræning
Titel 7 Fodbold og fysisk træning 1
Titel 8 Fodbold og fysisk træning 2/Træningsprojekt
Titel 9 Akrobatik og gymnastik
Titel 10 Hiphop og Laban
Titel 11 Volleyball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogrammer/Klatring

Eleverne undervises i klatring og opvarmningsprogrammer som to selvstændige forløb. Forløbene foregår sideløbende således at halvdelen af holdet har klatring i den første periode mens den halvdel har opvarmningsprogrammer. Halvvejs i forløbes byttes rundt.

Opvarmningsprogrammer:
A) – beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner inden for musik og bevægelse
- opnår kropsbevidsthed
-indgår i og opnår forståelse for egne og andres roller i idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
B) –aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde

C) Forløbsmål:
- Eleverne kan lave musiktælling samt have forståelser for musikvalg i forhold til
- Eleverne konstruerer i grupper et opvarmningsprogram hvor bevægelseskvaliteten og flow er i højsædet.
- Opvarmningsprogrammet skal være innovativt og varierende, eleverne skal vise musikforståelse, eleverne skal vise samarbejdsevne i gruppen ved, at alle deltager ligeligt i konstruktionen og præsentationen af opvarmningsprogrammet.
- Eleverne opnår færdigheder inden for bevægelse til musik.
- Eleverne opnår forståelse for opvarmningens betydning for præstationen både fysiologisk og motivationsmæssigt.
- Eleverne reflekterer over tilbagemeldingen på opvarmningsprogrammet fra lærere og elever.

Fokus:
- At eleverne opnår bevægelseskvalitet i deres opvarmningsprogram ved at eleverne arbejder med varierede bevægelsestyper.



Eleverne evalueres mundtligt på formidlingsdelen, herunder især det at skabe flow gennem opvarmningen. Begrundelser for organisering mv. inddrages som et evalueringselement.
Eleverne evaluers såvel formativt som summativ med fokus på bevægelseskvalitet i de fem bevægelsestyper: sving, hop, løb, gang og styrke

Acceptabel:
- kropsligt kan følge musikken i de fem opvarmningselementer
- kan udtrykke de fem opvarmningselementer i rimelig grad
- i rimelig grad kan argumentere for opvarmningsbetydning

Middel:
- kan starte opvarmningssekvenserne selvstændigt til musik
- kan udvise sikkerhed i arbejdet med de fem opvarmningselementer
- kan argumentere sikkert for opvarmningens betydning for såvel præstation som skader. Herunder de fysiologiske begrundelser.

God:
- …..
- Viser stor variation i øvelsesvalg
- viser sikkerhed i forevisning af et helt opvarmningsprogram
- viser bevægelseskvalitet i de fem opvarmningselementer.

Litteratur til Opvarmning til musik:
Yubio - kapitel 30.1-30.5

Klatring:
A) - … opnå god fysisk kapacitet og i den forbindelse få kendskab til centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
B) – aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet,
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde
Præsenteres for muligheder for fysisk aktivitet uden for skoleregi
C)Forløbsmål:
- Eleverne kan sikre hinanden
- Eleverne lærer basale teknikker inden for disciplinen. Herunder bl.a. højre-venstre teknik, hofte tæt på væggen og strakte arme, flydende bevægelse, vægt på benene
-  Greb: Der arbejdes med pocket greb. Eleverne stifter bekendtskab med pinch og crimp

Acceptabel: - skal kunne sikre –sikkert med fokus på klatrer og bremsefunktion.
-  klatre minimum 3 meter op på væggen eller kunne lave bouldering på minimum 8 meter
- kan vise rappelleteknik med fødderne i hoftehøjde.
Middel: … samt klatre forskellige ruter med anvendelse af forskellige greb
- Kan rappelle i rytmiske bevægelser
- kan time sikring i medstuderendes rappelling i flow.

God: … samt klatre med flow ved anvendelse af forskellige greb
- kan lave hurtig klatring op og sikker klatring ned.


Litteratur klatring:
Yubio - Kapitel 3.5 (Anaerob træning) og kapitel 5.3.3 (Roller og kommunikation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opvarming til musik og lyd/klatring

Undervisningsbeskrivelsen dækker her af skematekniske over to forløb:
- "Klatring og ekstremsport del 1"
- "Opvarmning til musik og lyd"

Klatring og ekstremsport del 1:
Genre: Klassiske og nye idrætter.
Der arbejdes med sikring ifm. toprebsklatring. Derudover arbejdes der rent teknisk med flow i klatring, tempo, tre-punktsreglen, placering på væggen, forskellige greb ( herunder pinch og crimp) i klatring.
Teori: Idrætspsykologi om ekstremsport: "Yubio Idræt C+B 2023": Afsnit 5.5, side 148-156.

Faglige mål:
̶ beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for klassiske og nye idrætter
̶ opnå kropsbevidsthed
̶ indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer


Opvarmning til musik og lyd:
I dette forløb er nærmest udelukkende rettet mod den praktiske dimension af bevægelse til musik. Dog inddrages fysiologisk teori om opvarmning herunder overgangen fra hvile til arbejde. Der arbejdes kun lærerstyret indledningsvist i dette forløb. Herefter er det en mere elevstyret undervisning, hvor der idegenereres i forhold til forskellige typer af opvarmningsøvelser (sving, gå/hop, løb, styrke, evt. udstrækning). Dette munder ud i en gruppebaseret konstruktion af rytmisk opvarmningsprogram, som forevises for de andre elever. Eleverne udarbejder i denne forbindelse et skriftligt produkt, hvor de enkelte opvarmningsøvelser beskrives, og de overordnede idéer med opvarmningsprogrammet forklares ud fra udvalgt idrætsteori.

Faglige mål:
̶ beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for musik og bevægelse.
̶ opnå kropsbevidsthed
̶ indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
̶ udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmningsprogrammer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Boldbasis

A) – …opnår god fysisk kapacitet og i den forbindelse får kendskab til centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.
- beherske centrale færdigheder inden for boldspil
- kunne redegøre for relevant fysiologisk teori i forbindelse med træning

B) - aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet
- aktiviteter der fremmer boldbeherskelse

C)Forløbsmål:
- Eleverne opnår viden om taktik i boldspil (spilbarhed, temposkifte, bredde, dybde, mandsopdækning og zoneforsvar)
- Eleverne træner færdigheder i boldspil (taktik i praksis samt kaste, gribe og drible)

- eleverne kan konstruere boldspil ud fra spilhjulet. Spillet skal have et fysisk og taktisk fokus.
- Eleverne får viden om konditionstræning samt begreberne aerob effekt, aerob kapacitet, anaerob effekt, anaerob kapacitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ultimate og fairplay

I ultimate forløbet har eleverne arbejdet med at beherske centrale færdigheder samt indgå i og opnå forståelse for egen og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer samt aktiviteter der fremmer krops- og boldbeherskelse

- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik

Forløbsmål:  

Tekniske elementer:

Kast: (baghånd, forhånd og upsidedown)

Gribninger: (pandekagegribning, høj- og lav gribning)



Taktiske elementer:
-spilbarhed, mandsopdækning, cuts, pivotering


Fysiske elementer: Arbejde med forbedring af fysisk kapacitet (kondition)



Samarbejde: viser samarbejdsevne ved kommunikation og handling. Eleverne skal understøtte medstuderendes læring.

Teori:
Kapitel 2.2

Kapitel 3.1+3.2+3.3+3.4

Kapitel 15.1+15.2+15.6

Kapitel 7.2

Åndedrætssystem og blodkredsløb   
Konditionstræning og superkompensation
Ultimates historie, regler samt taktikker  
Fairplay og Spirit of the Game
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Musik-bevægelse -Pardans

I pardansforløbet har eleverne arbejdet med at beherske centrale færdigheder indenfor genren musik og bevægelse.  
Eleverne har indgået i og opnået forståelse for egne og andres rolle med fokus på samarbejdsrelationer.

Forløbet er bygget op om aktiviteter, der fremmer den rytmiske kropsbeherskelse i samspil med musik.


Forløbsmål:

Musiktælling og færdigheder i vals(3/4) og cha cha cha(4/4), herunder samarbejde.

Kunne sammensætte forskellige sekvenser inden for dansenes individuelle bevægelsesudtryk

Bevægelseskvalitet VALS:  
ned – op – op bevægelse med den ranke kropsposition. Herunder fatning

Vi har i klassen arbejdet med:
Boxtrin, changestep, højredrejning, venstredrejning, ”Under arm turn”, ”whisk chasse”


Bevægelseskvalitet CHA CHA CHA: med fokus på hoftebevægelse

Vi har i klassen arbejdet med: Grundtrin, grundtrin uden sidestep, New York (90), New York med spot drej, Hand to hand, Lady turn, Forward-backward

Teori; Bevægelseskvalitet og laban
Kapitel 30.8  
Kapitel 32.1, 32.2, 32.4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Badminton og styrketræning

I den praktiske del arbejdes der med forskellige tekniske slag i badminton herunder slag fra bagbanen med forhånd; clear, smash, drop. Fokuspunkter har været greb, stå med siden til nettet, træfpunkt og saks. Der er også arbejdet med øvelser hvor den anaerobe energiomsætning er i fokus.

Slag ved nettet: netdrop og lob i forhånd og baghånd.

Fokus har været på greb, udgangsstilling og stemskridt.
Serv: Lang singleserv samt kort serv.
Benarbejde til hjørnerne på banen.
Der er udelukkende arbejdet med single.

I styrkedelen har fokus været på styrketræning til at øge eksplosiviteten.
- Eleverne har estimeret 1RM.
- Vi har teoretisk gennemgået at man helst skal arbejde ved høj belastning (90% af 1RM). Af sikkerhedsmæssige årsager er der praktisk i højere grad arbejdet omkring 70-80 % af 1RM i den traditionelle styrketræning.
- Plyometrisk træning både i forhold til spring (hop over 'hæk' og boksjump), samt rotation i overkroppen ved kast med medicinbold.

Teori fra Yubio: Afsnit 3.6, 3.6.1, 3.6.3, 7.3.4, 7.3.5, 8.9 og 13.7.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fodbold og fysisk træning 1

I del 1 er der særligt fokus på teknikdelen. I del 2 kommer der mere fokus på det fysiske da lektionerne i fodbold ligger sideløbende med træningsprojektet.

Der er arbejdes med teknik og fysik i fodbold, herunder:
- Driblinger med begge fødder
- Enkle finter såsom husmandsfinten og kropsfinter
- Korte indersideafleveringer og længere halvtliggende vristspark
- Tæmninger med fødderne
- Skud på mål.
- Indgå i mindre spilsekvenser med 3-6 spillere på holdet.

Faglige mål:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for boldspil.
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fodbold og fysisk træning 2/Træningsprojekt

Denne undervisningsbeskrivelse er todelt i forløbene "Fodbold og fysisk træning 2" samt "Træningsprojekt".

Fodbold og fysisk træning 2:
Der arbejdes særligt med tekniske og fysiske aspekter i fodbold.

Der arbejdes med følgende tekniske færdigheder:
- Tæmninger: Fod, bryst
- Afleveringer: Inderside stillestående og i løb, halvtliggende vristspark.
- Skud: Der arbejdes med vristspark

Fysisk: :
- Der arbejdes med forståelse for hvordan forskellige fodboldøvelser kan anvendes til at træne henholdsvis aerob og anaerob kapacitet og effekt.

Taktik:
- Spilbarhed og spilforståelse i spiløvelser med op til 7 spillere på holdet.  

Træningsprojektet er af ca. 9 ugers varighed og skal ses som en naturlig og praksisorienteret forlængelse af den viden, som eleverne har tilegnet sig om træning og testning i løbet af 1. og 2.g. Eleverne skal med andre ord igennem Træningsprojektet gerne opleve, at de selv er i stand til at planlægge og gennemføre et relevant træningsprogram. En erfaring, som eleverne også vil kunne bruge efter tiden på gymnasiet. Eleverne arbejder med forskellige løbetræningsformer i undervisningen og pulsmåling.

Det er således meningen, at eleverne individuelt eller i grupper med udgangspunkt i relevant litteratur, internetsider, m.m., udformer og gennemfører fysisk træningsprogram.

I løbet af disse uger fører eleverne en træningslogbog over forløbet af deres træningsprojekt, der dels beskriver træningsmængde, intensitet og lignende, dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet.

Teori fra Yubio:
Kapitlerne 3.1-3.4, 8.6, 2.2, 2.4, 5.2 og 5.2.1

BORG skala
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Akrobatik og gymnastik

Praktisk:
Dette forløb er et overgangsforløb, hvor eleverne skal arbejde med grundlæggende færdigheder ift. balance, styrke og motorik individuelt samt i grupper. Der arbejdes bl.a. med dynamisk akrobatik to og to ligesom der også arbejdes med akrobatiske øvelser i større grupper. Derudover bliver der ikke mindst arbejdet med freezes, som evt. kan bruges i kommende hiphop-forløb. Der har været fokus på tillid, spændstighed, kropsbevidsthed, indlæring af komplekse bevægelser (vejrmøller, araber, håndstand, hovedstand)

Forløbet ender ud med at eleverne laver en lille akrobatikperformance for at træne eleverne i det at "være på" når der skal laves performance, hvilket er brugbart til kommende hiphop-forløb.

Teori:
indlæring af 22.6 Komplekse bevægelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hiphop og Laban

Faglige mål
• Beherske centrale færdigheder indenfor musik og bevægelse, specifikt hip-hop-genren.
• Indgå i og opnå forståelse for egne og andres rolle i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
• Konstruere og indøve en gruppekoreografi.  
  
I forhold til genren hiphop har der været fokus på store groundede og til tider tunge bevægelser.
Vi har arbejdet med en street-præget, funky dansestil, som er rytmisk og kraftfuld. Øvelserne/teknikkerne er energiske og ofte med en del attitude.  
Der er desuden arbejdet med poses og freezes.

I forløbet har eleverne med udgangspunkt i labans bevægelseslære udarbejdet og justeret en gruppekoreografi.
Eleverne forventes at være i stand til at sammensætte forskellige og varierede sekvenser indenfor genrens bevægelsesudtryk, hvori der indgår forskellige elementer fra Labans BESS, samt poses og/eller frezees.

Materiale:
Yubio
33.1-33.2 (hiphoppens historie + hip hop og breake-dance)
30.8 (Labansbevægelseslære)

Supplerende materiale
Materialebank: https://www.youtube.com/playlist?list=PLq5KgoMqZjnszsUYv5ZPnNEgM0B5M4ajH
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Volleyball

Praksis:
Eleverne har arbejdet grundigt med baggerslag, fingerslag og serv. Alle elever har stiftet bekendtskab med angrebsslag og enkelte elever har arbejdet med smash - herunder korrekt tilløb til afsæt. Det forventes ikke at eleverne kan det korrekte smash.
Fokus i de tekniske færdigheder:
- serv. Underhåndsserv med fokus på at træffe bolden med hele hånden, føre slaget helt igennem og slagarmen langs kroppen.
- baggerslag med fokus på træf på underarm, strakte arme, lav grundstilling, tage farten af bolden
- hævning med fokus på at møde bolden højt, med kort berøringstid og aflevere bolden med højde.
- smash og angrebsslag - eleverne er blevet introduceret for smash og angrebsslag, men forventes ikke at kunne anvende disse i kamp.

Udgangspunktet har været teen-volley: 3-4 personer på badmintonbane med net i rigtig volleyhøjde for damer. Fokus på 3 berøringer på holdet: modtagning-hævning-angreb.
Progressionen har været fra kaste volley med bagger- og finger-kast, til gribning/kast på 2. bold og afslutningsvis de korrekte volleyball slag i alle tre berøringer.
Der arbejdes med kommunikation.

Teoretisk har eleverne arbejdet med Motivation, målsætning og kommunikation.
- yubio (kap. 5.2.1) s. 130-136
- yubio (kap. 5.3.3)
- yubio (kap.3.6) -styrketræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer