Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Ikast-Brande Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt B
|
|
Lærer(e)
|
Mads Jelsbak Raundahl, Thomas Søbye
|
|
Hold
|
2023 Id/z (1z Id, 2z Id, 3z Id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Klatring
Klatring:
A) - … opnå god fysisk kapacitet og i den forbindelse få kendskab til centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
B) – aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet,
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde
Præsenteres for muligheder for fysisk aktivitet uden for skoleregi
C)Forløbsmål:
- Eleverne kan sikre hinanden
- Eleverne lærer basale teknikker inden for disciplinen. Herunder bl.a. højre-venstre teknik, hofte tæt på væggen og strakte arme, flydende bevægelse, vægt på benene
- Greb: Der arbejdes med pocket greb. Eleverne stifter bekendtskab med pinch og crimp
Acceptabel: - skal kunne sikre –sikkert med fokus på klatrer og bremsefunktion.
- klatre minimum 3 meter op på væggen eller kunne lave bouldering på minimum 8 meter
- kan vise rappelleteknik med fødderne i hoftehøjde.
Middel: … samt klatre forskellige ruter med anvendelse af forskellige greb
- Kan rappelle i rytmiske bevægelser
- kan time sikring i medstuderendes rappelling i flow.
God: … samt klatre med flow ved anvendelse af forskellige greb
- kan lave hurtig klatring op og sikker klatring ned.
Litteratur klatring:
Yubio - Kapitel 3.5 (Anaerob træning) og kapitel 5.3.3 (Roller og kommunikation)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Opvarmning til musik
Opvarmningsprogrammer:
A) – beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner inden for musik og bevægelse
- opnår kropsbevidsthed
-indgår i og opnår forståelse for egne og andres roller i idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
B) –aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde
C) Forløbsmål:
- Eleverne kan lave musiktælling samt have forståelser for musikvalg i forhold til
- Eleverne konstruerer i grupper et opvarmningsprogram hvor bevægelseskvaliteten og flow er i højsædet.
- Opvarmningsprogrammet skal være innovativt og varierende, eleverne skal vise musikforståelse, eleverne skal vise samarbejdsevne i gruppen ved, at alle deltager ligeligt i konstruktionen og præsentationen af opvarmningsprogrammet.
- Eleverne opnår færdigheder inden for bevægelse til musik.
- Eleverne opnår forståelse for opvarmningens betydning for præstationen både fysiologisk og motivationsmæssigt.
- Eleverne reflekterer over tilbagemeldingen på opvarmningsprogrammet fra lærere og elever.
Fokus:
- At eleverne opnår bevægelseskvalitet i deres opvarmningsprogram ved at eleverne arbejder med varierede bevægelsestyper.
Eleverne evalueres mundtligt på formidlingsdelen, herunder især det at skabe flow gennem opvarmningen. Begrundelser for organisering mv. inddrages som et evalueringselement.
Eleverne evaluers såvel formativt som summativ med fokus på bevægelseskvalitet i de fem bevægelsestyper: sving, hop, løb, gang og styrke
Acceptabel:
- kropsligt kan følge musikken i de fem opvarmningselementer
- kan udtrykke de fem opvarmningselementer i rimelig grad
- i rimelig grad kan argumentere for opvarmningsbetydning
Middel:
- kan starte opvarmningssekvenserne selvstændigt til musik
- kan udvise sikkerhed i arbejdet med de fem opvarmningselementer
- kan argumentere sikkert for opvarmningens betydning for såvel præstation som skader. Herunder de fysiologiske begrundelser.
God:
- …..
- Viser stor variation i øvelsesvalg
- viser sikkerhed i forevisning af et helt opvarmningsprogram
- viser bevægelseskvalitet i de fem opvarmningselementer.
Litteratur til Opvarmning til musik:
Yubio - kapitel 30.1-30.5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Boldbasis
Boldbasis:
A)Faglige mål, B)Kernestof C)forløbsmål
A) – …opnår god fysisk kapacitet og i den forbindelse får kendskab til centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.
- beherske centrale færdigheder inden for boldspil
- kunne redegøre for relevant fysiologisk teori i forbindelse med træning
B) - aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet
- aktiviteter der fremmer boldbeherskelse
C)Forløbsmål:
- Eleverne opnår viden om taktik i boldspil (spilbarhed, temposkifte, bredde, dybde, mandsopdækning og zoneforsvar)
- Eleverne træner færdigheder i boldspil (taktik i praksis samt kaste, gribe og drible)
- eleverne kan konstruere boldspil ud fra spilhjulet. Spillet skal have et fysisk og taktisk fokus.
- Eleverne skal kunne analysere et spil ud fra et taktisk og socialt perspektiv.
- Eleverne får viden om konditionstræning samt begreberne aerob effekt, aerob kapacitet, anaerob effekt og anaerob kapacitet.
Teoretisk fokus:
Taktiske begrebere:
- Temposkift
- spilbarhed (træde ud af skyggen)
- bredde
- dybde
- mandsopdækning
- zoneforsvar.
- Eleverne får viden om konditionstræning samt begreberne aerob effekt, aerob kapacitet, anaerob effekt, anaerob kapacitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kroppen i arbejde - Ilt og ATP
Forløbet er tematiseret, hvor der er en kobling mellem den praktiske dimension MTB og den teoretiske "kroppen i arbejde". Fokus vil teoretisk være på den basale forståelse for iltens vej fra åndedrætssystemet og ud i den enkelte muskel. Ligeledes vil der arbejdes med kroppens ændring og forbrug af substrater, når arbejdsintensiteten ændres.
Af mountainbike teknik er der fokus på gearskifte, balance på cyklen, bunny-jump, løft af hhv forhjul og baghjul, sving med vægt med centrum, sving med vægt væk fra centrum, op- og ned-kørsel og mindre flyvehop.
En del af forløbet foregår i Østrig i forbindelse med Studietur. Her køres en del opkørsel, hvor vi anvender pulsudstyr til at koble intensitet med bl.a. substratvalg og aerobt/anaerobt arbejde.
Litteratur:
Yubio
2.2+2.4+3.1-3.4+8.2.7+8.3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Pardans og Sundhed
Pardans og sundhed
I den praktiske del af forløbet danses pardansene vals og chachacha.
CCC:
NY (med spotdrej)
Hand to hand
Skulder ved skulder
Chasse over gulv
Synkron
Damedrej
Triple lockstep
Chase step with half turn
Cuban break (valgfri)
Vals:
Højre drej
Whisk med chasse
Damedrej
Frem/tilbage
Face to face
Venstredrej
throw away oversway (se video i Yubio)
balancestep
Derudover har eleverne selv tilføjet trinvarianter til både vals og chachacha.
I forløbets teoretiske del er fokus på KRAM-faktorerne, betydningen af søvn, kondital og sundhed, forskellige aldersgruppers deltagelse i fysisk aktivitet, det generelle idrætsbillede i dag, forskellige kropsidealer samt motionsanbefalinger og kostråd.
Eleverne arbejder ligeledes selv med at bedømme egen sundhed og med udgangspunkt i aktivitetesberegner snakkes der omkring unges fysisk aktivitet i Danmark.
Teorien dækket: Kapitel 1 "idræt og sundhed" - Yubio samt vedrørende pardans; Yubio katiel 32.1, 32.2 og 32.4.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Volleyball og teampsykologi
Volleyball:
Progressionen i volleybal er fra teenvolley til det færdige spil men med klar hovedvægt på det færdige spil.
Forløbet starter med grundlæggende teknisk træning. Efter de første lektioner deles idrætsholdet i tre faste volleyball hold der skal formeres. Her vælger holdet træner, assistenttræner og anfører. Dette gøres ved at alle på holdet udtrykker deres holdning om træner kvaliteter osv.
Der arbejdes med følgende tekniske færdigheder:
- serv. Underhåndsserv og overhåndsserv med fokus på at træffe bolden med hele hånden.
- baggerslag
- hævning
- smash og angrebsslag. (I forhold til smash forventes det at eleverne kan rytmen i tilløb, men det forventes ikke at timing i smash er automatiseret)
- en mands og tomands blokade med rigtigt benarbejde.(det forventes ikke at elevene kan time blokaden rigtigt med det rigtige benarbejde.)
Taktik:
- der arbejdes med fast rytme. Modtage, hævning og angrebsslag.
- defensivt arbejdes der med blokade.
Teori:
Der arbejdes i en kobling imellem teori og praksis med:
- målsætning
- teampsykologi
Teori:
Henriksen m.fl., Gyldendals Idrætspsykologi, Gyldendal, 2015, s. 123-130 + s. 151-159.
Yubio: Kap. 5.2 +5.3 + 5.7 og Gyldendals idrætspsykologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Badminton og anaerob træning
Praksis - Badminton (del 1 - anden del tages i 3.g):
• Regler for single og double
• Bevægelse med spilcentrum
• Forhåndsgreb og baghåndsgreb
• Single og double serv (fokus på at føre slaget igennem og håndledsbevægelsen)
• Benarbejde på for-bane
• Clear (fokus på sakse-bevægelsen samt at møde bolden højt med strakt arm lige over hovedet)
• Drop (fokus på sakse-bevægelsen samt at møde bolden højt med strakt arm foran hovedet og med aftagende kraft)
• Får kendskab til forskellen på løft og kort netspil på forbanen
Kort serv (forhånd og baghånd)
Lang serv (forhånd)
Clear plus fodarbejde hertil
Netspil plus fodarbejde hertil
Drop
Teori -
Basal fysiologi: Yubio kapitel 2,3, 2.3.1 og 2.3.2
Anaerob træning: Yubio Kapitel 8.9
Indeholdte begreber:
Anaerob energiomsætning
Aerob effekt og kapacitet
Træthed under intenst arbejde
Anaerobe træningsformer: hurtighed, tolerancetræning og produktion
Adaptioner til anaerob træning
Badminton som sport: Yubio kapitel 22
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Performance
I forløbet med kreativ dans er fokus at lave originale bevægelser med udgangspunkt i Laban's bevægelseskvaliteter (BESS), men der arbejdes også med forskellige tilgange til den kreative proces samt brugen af koret (synkront,kanon, dialogisk, fragmentarisk og solo).
Eleverne introduceres til bevægelseskvaliteterne; svingende, markerede og førte bevægelser.
En del af forløbet arbejdes der med udtryk og basal taktforståelse og timing.
En stor del af forløbet arbejder eleverne i performance-grupper, hvor målet via en række benspænd er at få konstrueret en original koreografi , som forevises den sidste lektionsgang.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb#3
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1223/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80011812831",
"T": "/lectio/1223/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80011812831",
"H": "/lectio/1223/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80011812831"
}