Holdet 3z ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Helle Juul
Hold 2025 ol/z (3z ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ødipus- skæbne, skyld og skam
Titel 2 Homer Iliaden - Hektor og Paris
Titel 3 At fortælle om krig (moderne problemstilling)
Titel 4 Antikkens arkitektur og dens efterliv
Titel 5 5) Kriton - må man skifte mening efter situationen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ødipus- skæbne, skyld og skam

Forløbets fokus:
Dette forløb beskæftiger sig med begreberne skæbne, skyld og skam og tager udgangspunkt i en diskussion af den moderne opfattelse af disse. Skæbnesyn, forholdet mellem mennesker og guder, samt menneskets mulighed for at opnå lykke og præge sit eget liv belyses i særdeleshed gennem tekstlæsningen.
Begreberne fra første forløb repeteres: Moira, tyché, ate, hybris, nemesis, nomos og physis, kardinaldyderne. Derudover fortuna og fatum, samt kosmostanken.

Basistekster:
Tragedien: Sofokles, Ødipus, Hans Reitzels Forlag 2017 (1. udg. 3. opl.) oversat af Marcel Lysgaard Lech

Perspektivering:
Camus; Sisyfosmyten
Freud: Ødipuskomplekset
Lamb, Erik m.fl., Skæbne, fra De europæiske idéers historie, s. 44-48
Artikel: http://www.q.dk/livsstil/selvudvikling/tror-du-ogsaa-paa-skaebnen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Homer Iliaden - Hektor og Paris

Forløb Homer – oralpoetisk tradition – Iliaden
I læsningen af Iliaden har der udover handlingen været fokus på:

Formen: Den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig dertil: Epos, daktylisk heksameter, formler, epiteter, patronymika, homeriske lignelser, homerisk realisme.

Indholdsmæssigt arbejdes der med at opnå forståelse af æresbegreberne Aidos, Kudos, Arete, Timé og Kléos, kønnenes roller, forholdet mellem guder og mennesker, fænomenet Skæbne overfor gudernes indflydelse med et blik på hvad krigen har af konsekvenser for hhv. mænd og kvinder.

I forbindelse med handlingen indgår Iliaden i en større sammenhæng, idet læsningen af Iliaden skal efterfølges af et uddrag af Vergils  Æneide 2. sang. Med læsningen af Kollouthos (v.1-191) introduceres det mytologiske stof, Homer fortæller om krigen, mens Vergil (2. sang vers 1-198) fortæller om optakten til Trojas fald.

Kollouthos’ Bortførelsen af Helena vers 1-191 er læst først (og som perspektivtekst) for at introducere myten og hexameteret inden vi tager fat på Homer

Græsk epos
Homer Iliaden oversat af Otto Steen Due
1. sang vers 1-7 (½ side) - Prooimion
3. sang – tvekampen mellem Paris og Menelaos (14 sider)
6. sang vers 237- 529 Hektor hjemme fra kampen (9 sider)
22. sang vers 405-515 Forældrenes og Andromaches klage over Hektors død (4 sider)

Romersk epos:
Vergil: Æneiden 2. sang vers 1-56 og 199-313

Perspektiverende
Kollouthos’ Bortførelsen af Helena vers 1-191 oversat af Marcel Lysgaard Lech
Wolfgang Peterson "Troy"
uddrag af Maria Helleberg "Seersken" kapitel 1, side 7-11
Why Paris is such a plonker in the Iliad: Greek Myth Comix explaining the Greek Myths LITERARY RANT! : https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=Why+Paris+is+such+a+plonker+in+the+Iliad%3a+Greek+Myth+Comix+explaining+the+Greek+Myths+LITERARY+RANT!&mid=B2092B83B457453DFBC8B2092B83B457453DFBC8&FORM=VIRE


Supplerende
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA - Grundbog til Oldtidskundskab, Systime 2012 - uddrag af kapitlet Epos - Siderne 23-27 Epossets karakteristiske træk og siderne 31-37 Epos hos romerne

https://lex.dk/Homer - om det homeriske spørgsmål

Redegørelse for krav til en homerisk helt: https://www.youtube.com/watch?v=rXTecz3PN18
Redegørelse for Kudos og Aidos hos Homer: https://www.youtube.com/watch?v=OK6kJ7BPxKE
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 At fortælle om krig (moderne problemstilling)

For bystaten Athen, som er den vi har flest kilder og tekster fra, og derfor kender bedst, gjaldt det i arkaisk og klassisk tid, at bystaten var involveret i større eller mindre krige et sted mellem 2 ud af 3 år og 3 ud af 4 år, og at den længste sammenhængende periode uden krig var 10 år.

Dette er ikke kun noget, der gælder for ”gamle dage”. Der er steder i verden, hvor det også i dag er hverdagen. I Europa har vi haft en periode på omkring 75 år uden krig mellem lande, hvilket nu har ændret sig med situationen i Ukraine. Dette betyder dog ikke, at vi har været ukendt med fænomenet krig, da det har indgået i rigtigt mange nyhedsudsender, i film, i litteratur og andre kunstarter. Det rejser spørgsmålet: Hvordan fortæller man om krig?

Karakteristisk for den antikke græske tilgang til at fortælle om krig er at forfatteren på en gang skriver historie og fortæller historier. Spørgsmålet ”Hvordan fortæller man om krig?” undersøges ved at tage udgangspunkt i elevernes moderne kendskab til emnet, hvad enten det er via nyhedsformidling, faget historie eller film og bøger om krig i denne debat inddrages Shaws ”Achilles in the Trench”, der med sin parallel mellem første verdenskrig og den trojanske krig leder os tilbage til antikken, hvor der læses tekster af forfatterene/historieskriverne Herodot, Thukydid og Xenofon.

Herodots beskrivelse af Perserkrigen er det først kendte (bevarede) eksempel på at lave en fortælling om krig i prosaform, fra Herodot følges historieskrivningens tilblivelse og udvikling hos Thukydid og Xenofon. Hermed følges bevægelsen fra mythos til logos i historieskrivningen, ligesom vi kan holde idealbilledets af det athenske demokrati i Thukydids udgave af Perikles' Gravtale op overfor Xenofons beskrivelse af "Feltherreprocessen"

Afslutningsvis ser vi dels på vores egen tid med fokus på beskrivelser af krig i litteratur og film og dels på hvordan grækernes historiefortælling startede med epos, her repræsenteret af det Pseudo-Homeriske epyllion Batrachomyomachia.

Den undersøgende tilgang til spørgsmålet om Hvordan fortæller man om krig? har disse fikspunkter:
- Afkodning af genren
- Hvordan fortælles der om krig her?
- Athen i krig i det 5. årh. fvt.
- Gudernes rolle
- Værdier i forhold til krig og kriger(e)
- Verdenssyn – er forklaringerne baseret på mythos eller logos?
- Hvad lærer det os om det oldgræske kultur og samfund?

Basistekster:
Herodot:
1. bog kapitel 1-4 oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø fra Herodots historie siderne 23+24 (2 sider)
7. bog kapitel 32, 34,35, 45, 46, 56, 60, 61 samt 130-144 i Herodot i udvalg, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø siderne 49-59 (11 sider)

Thukydid:
Perikles’ Gravtale fra Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ”siderne 77-86 (10 sider)
Fremstillingens Metode fra Claus Friisberg: Thukydid: krig og politik - den peloponnesiske krig i udvalg siderne 17-19 (3 sider)

Xenofon:
Hellenika1.7.1-35. Feltherreprocessen i 406 fra Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ”siderne 86-93 (7 sider)

Batrachomyomachia oversat af Marcel Lysgaard Lech I Homeriske Genklange siderne 98-109 (12 sider)
I alt 45 siders basistekst

Perspektivering
Patrick Shaw-Steward ”Achilles in the Trench” (ca. 1915)
Uddrag af Erik Marie Remarque: Intet nyt fra Vestfronten kapitel 1, s. 5-12
Trailer fra elevernes selvvalgt trailere fra krigsfilm (fremlæggelse) liste
Den 9. april
Hacksaw ridge
Jarhead
Dunkirk
Good morgning Vietnam

Supplerende stof:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Historiografi siderne 55-79

Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ” introduktion af Gravtalen og Feltherreprocessen siderne 27-33

Marcel Lysgaard Lech: Om Batrachomyomachia I Homeriske Genklange siderne 157-160
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Antikkens arkitektur og dens efterliv

I forløbet er der lagt vægt på kendskab til og opbygning af et begrebsapparat til at kunne identificere og beskrive dorisk, jonisk og korintisk stil (orden) og romernes brug af  buer og kupler, samt at kunne analysere og placere bygninger (monumenter) eller bygningselementer ved hjælp af begrebsapparatet.
Evnen til at kunne overføre dette kendskab til opfattelsen af senere tiders brug af det antikke formsprog er øvet sammen med en samlet forståelse af hvordan man til alle tider har forsøgt at understøtte sin position ved brug af arkitektur

Forløbet er læst efter Johnny Thiedecke: Antikkens arkitektur og dens efterliv. Pantheon, 2007, s.10-33 og s.36-49

I forløbet lægges vægt på den antikke arkitekturs formsprog, forskelle og ligheder mellem græsk og romersk arkitektur - samt det antikke arkitekturs efterliv.

Græsk arkitektur:
Hefaistostemplet i Athen (figur 6 og7)
Parthenon, Athen (figur 12)
Niketemplet, Athen (figur 18)
Erechteion, Athen (figur 19, 20 og 21)
Tholos, Delfi (figur 23)
Teatret i Epidauros (figur 24 og 25)
Dokumentarprogram:
BBC’s serie Empires of Stone Sæson 1, afsnit 3 The Acropolis (2002)

Romersk arkitektur:
Fortuna Virilis-templet, Rom (figur 29)
Hercules Victor templet. Rom (figur 30)
Pantheon, Rom (figur 31, 33 og 34)
Det romerske teater i Leptis Magna (figur 35)
Colosseum, Rom (figur 37)
Konstantinsbuen, Rom (figur 40)

Perspektiverende monumenter:
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 63, 74-87

Renæssance
Villa Rotonda fig. 60 og 62

Klassicisme: fig. 65,
Vor Frue Kirke i København (Domkirken) fig. 66 og 67
Christiansborgs Slotskirke fig. 69 og 70

Historicisme:
Statens Museum for kunst fig. 75
Hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé (København) fig. 76
Østergade 22, København fig. 77
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 5) Kriton - må man skifte mening efter situationen

Filosofi: må man skifte menig efter situationen?

Kriton læst i sin egen ret som filosofi.

Hvilken mening er den rigtige? – Den flertallet har, eller den de, der har den rette indsigt, har? En traditionel tankegang møder en mere individuel tankegang, der lægger ansvar over på individet.
Platons brug af Sokratesfiguren

Basistekst:
Platon: Kriton indledning og oversættelse af Erik Nis Ostenfeld

I alt 15 sider basistekst

Perspektiverende tekst
Kim Malthe-Bruuns sidste brev til sin mor: Jeg er blevet dømt til døden
Efter optrykket i Kristeligt Dagblad 14. maj 2015

Supplerende tekst:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Filosofi siderne 137-150
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer