Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Helle Juul
Hold 2025 ol/y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medea - den atypiske kvinde
Titel 2 Oikos og kriger
Titel 3 At fortælle om krig
Titel 4 Antikkens arkitektur og dens efterliv
Titel 5 Kriton - må man skifte mening efter situationen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medea - den atypiske kvinde

Forløbets fokus tematiserer den atypiske kvinde og hendes rolle i et samfund, hvor hendes adfærd skiller sig ud fra normerne– udgangspunktet er efterantikt, idet forløbet indledes med filmen Jeg er Dina. Herefter læses Medea i sin fulde længde, dog med primært fokus på epeisodierne og analyse af disse. Forløbet er elevernes første møde med antikken og værdier og relevante temaer  introduceres.

Arbejdsformer: individuelt, par- og gruppearbejde, samt kreative opgaver indgår i forløbet.

Materiale:
Kernetekst:
Medea, oversat af Garff og Hjortsø, Gyldendal, 2001
Perspektiverende:
Jeg er Dina – film af Ole Bornedal, 2001
Medea, skuespil i én akt af Jean Anouihl, uddrag, oversat af Paul La Cour, 1948, Gyldendal, s. 7-19
Medea, film af Lars von Trier via youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=vJsg5hfd8r0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oikos og kriger

I læsningen af Odysseen  har der udover handlingen været fokus på:

Den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig til formen: Den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig dertil: epos, daktylisk heksameter, formler, epiteter, patronymika, homeriske lignelser (sammenligninger) og Homerisk realisme.

Indholdsmæssigt arbejdes der med at opnå forståelse af æresbegreberne Aidos, Kudos, Arete, Timé og Kléos, Xenia, kønnenes roller, forholdet mellem guder og mennesker, fænomenet Skæbne overfor gudernes indflydelse med et blik på hvad krigen har af konsekvenser for hhv. krigeren og hans oikos.

I Odysséen læses 1. og 22. sang samt det sidste af 21. sang. Slægtstankegangen ses tydeligt i forbindelse med, at Odysseus har en søn, der kan tage over, og vi ser Telemachos udvikling fra 1. til 22. sang. Herunder ses også, at oikos er truet, hvis faderen ikke er til stede.

Vinklen er dels Telemachos på vej til at træde i sin faders fodspor og dels på Odysseus, helten, der kommet hjem fra 10 års krig ved Troja og  næsten 10 års lang og strabadserende rejse, med de vildeste oplevelser. For hvem er denne Odysseus, og hvad har de 20 års oplevelser og erfaringer gjort ved ham, når man ser at han går totalt i krigsmode i forbindelse med bejlerdrabet?

På tværs af epos- og dramaforløbene kan Medeas destruktive vrede spejles i Odysseus’ bersærkergang. Desuden er der en modsætning mellem Odysseus og Jason i forhold til at være loyal overfor sit oikos – Odysseus siger nej til ikke mindre end to gudinders tilbud om ”ægteskab”, hvorimod Jason, tja …. Det læser vi om i Euripides’ tragedie Medea

Desuden er der med udgangspunkt i Odysseus’ slægt undersøgt mandens forpligtelser overfor slægten, begrebet xenia -hvad det vil sig at være hhv. en god gæst og en god vært, samt forståelse hvornår man taler sandt, og hvornår det er i orden at økonomisere med sandheden eller at lyve helt bevidst (den kloge narrer den mindre kloge) samt de homeriske heltes meget blodtørstige og maskuline vrede.

Epos som genre er fulgt over i det romerske epos med et uddrag af Æneidens 2. sang

Med Margaret Atwood ser vi en moderne og feministisk tilgang til Odysseusskikkelse, det homeriske helte-ideal og hvorledes de græske myter kan bruges i dag.

Basistekst:
Græsk epos
Homer: Odysseen ved Otto Steen Due (hvor intet andet er anført, er der tale om hele sange)
1. sang 13½ sider
21. sang vers 359-434 4 sider
22. sang 15½ sider

Romersk epos
Vergil: Æneiden ved Otto Stten Due
2. sang vers 1-198 6½ sider
I alt læst 39 ½ sider

Perspektiverende tekst:
Margaret Atwood: Penelopiaden: Forord samt kapitel 1 og 3

Supplerende tekst:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Epos Siderne 19-30: Eposset hos grækerne

Redegørelse for begrebet Xenia: https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII&fbclid=IwAR0MQcbAwR1SAa4YGw80RBTo3LjCopqvPH6ogb6J6c_LC7IgKzux3iNqPCQ
Redegørelse for krav til en homerisk helt: https://www.youtube.com/watch?v=rXTecz3PN18
Redegørelse for Kudos og Aidos hos Homer: https://www.youtube.com/watch?v=OK6kJ7BPxKE
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 At fortælle om krig

For bystaten Athen, som er den vi har flest kilder og tekster fra, og derfor kender bedst, gjaldt det i arkaisk og klassisk tid, at bystaten var involveret i større eller mindre krige et sted mellem 2 ud af 3 år og 3 ud af 4 år, og at den længste sammenhængende periode uden krig var 10 år.

Dette er ikke kun noget, der gælder for ”gamle dage”. Der er steder i verden, hvor det også i dag er hverdagen. I Europa har vi haft en periode på omkring 75 år uden krig mellem lande, hvilket nu har ændret sig med situationen i Ukraine. Dette betyder dog ikke, at vi har været ukendt med fænomenet krig, da det har indgået i rigtigt mange nyhedsudsender, i film, i litteratur og andre kunstarter. Det rejser spørgsmålet: Hvordan fortæller man om krig?

Karakteristisk for den antikke græske tilgang til at fortælle om krig er at forfatteren på en gang skriver historie og fortæller historier. Spørgsmålet ”Hvordan fortæller man om krig?” undersøges ved at tage udgangspunkt i elevernes moderne kendskab til emnet, hvad enten det er via nyhedsformidling, faget historie eller film og bøger om krig i denne debat inddrages Shaws ”Achilles in the Trench”, der med sin parallel mellem første verdenskrig og den trojanske krig leder os tilbage til antikken. Forfatterne Herodot, Thukydid og Xenon. Herodots beskrivelse af Perserkrigen er det først kendte (bevarede) eksempel på at lave en fortælling om krig i prosaform, fra Herodot følges historieskrivningens tilblivelse og udvikling hos Thukydid og Xenofon. Afslutningsvis ser vi dels på vores egen tid med fokus på beskrivelser af krig i litteratur og film og dels på hvordan grækernes historiefortælling startede med epos, her repræsenteret af det Pseudo-Homeriske epyllion Batrachomyomachia.

Den undersøgende tilgang til spørgsmålet om Hvordan fortæller man om krig? har disse fikspunkter:
- Afkodning af genren
- Hvordan fortælles der om krig her?
- Athen i krig i det 5. årh. fvt.
- Gudernes rolle
- Værdier i forhold til krig og kriger(e)
- Verdenssyn – er forklaringerne baseret på mythos eller logos?
- Hvad lærer det os om det oldgræske kultur og samfund?

Med en tematisk og litterær perspektivering
Eleverne bliver trænet i kendskab til og anvendelsen af fagets to centrale metoder: Autopsi (selvsynet) teksterne uden andet ”filter” end oversætteren og nærlæsning, hvor vi graver dybt i teksten for at begrunde den viden og forståelse, vi skaber ved at læse basisteksterne og supplere med baggrundsteksterne.

Basistekster:
Herodot:
1. bog kapitel 1-4 oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø fra Herodots historie siderne 23+24 (2 sider)
7. bog kapitel 32, 34,35, 45, 46, 56, 60, 61 samt 130-144 i Herodot i udvalg, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø siderne 49-59 (11 sider)

Thukydid:
Perikles’ Gravtale fra Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ”siderne 77-86 (10 sider)
Fremstillingens Metode fra Claus Friisberg: Thukydid: krig og politik - den peloponnesiske krig i udvalg siderne 17-19 (3 sider)

Xenofon:
Hellenika1.7.1-35. Feltherreprocessen i 406 fra Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ”siderne 86-93 (7 sider)

Batrachomyomachia oversat af Marcel Lysgaard Lech I Homeriske Genklange siderne 98-109 (12 sider)
I alt 45 siders basistekst

Perspektivering
Shaw ”Achilles in the Trench” (191?)
Uddrag af Erik Marie Remarque: Intet nyt fra Vestfronten kapitel 1 s. 5-12

Supplerende stof:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Historiografi siderne 55-79
Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ” introduktion af Gravtalen og Feltherreprocessen siderne 27-33
Marcel Lysgaard Lech: Om Batrachomyomachia I Homeriske Genklange siderne 157-160
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Antikkens arkitektur og dens efterliv

I forløbet er der lagt vægt på kendskab til og opbygning af et begrebsapparat til at kunne identificere og beskrive dorisk, jonisk og korintisk stil (orden) og romernes brug af  buer og kupler, samt at kunne analysere og placere bygninger (monumenter) eller bygningselementer ved hjælp af begrebsapparatet.
Evnen til at kunne overføre dette kendskab til opfattelsen af senere tiders brug af det antikke formsprog er øvet sammen med en samlet forståelse af hvordan man til alle tider har forsøgt at understøtte sin position ved brug af arkitektur

Forløbet er læst efter Johnny Thiedecke: Antikkens arkitektur og dens efterliv. Pantheon, 2007, s.10-33 og s.36-49

I forløbet lægges vægt på den antikke arkitekturs formsprog, forskelle og ligheder mellem græsk og romersk arkitektur - samt det antikke arkitekturs efterliv.

Græsk arkitektur:
Hefaistostemplet i Athen (figur 6 og7)
Parthenon, Athen (figur 12)
Niketemplet, Athen (figur 18)
Erechteion, Athen (figur 19, 20 og 21)
Tholos, Delfi (figur 23)
Teatret i Epidauros (figur 24 og 25)

Romersk arkitektur:
Fortuna Virilis-templet, Rom (figur 29)
Hercules Victor templet. Rom (figur 30)
Pantheon, Rom (figur 31, 33 og 34)
Det romerske teater i Leptis Magna (figur 35)
Colosseum, Rom (figur 37)
Konstantinsbuen, Rom (figur 40)
Dokumentarprogram:
BBC’s serie Empires of Stone Sæson 1, afsnit 3 The Acropolis (2002)

Perspektiverende monumenter:
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 63, 74-87

Renæssance
Villa Rotonda fig. 60 og 62

Klassicisme: fig. 65,
Vor Frue Kirke i København (Domkirken) fig. 66 og 67
Christiansborgs Slotskirke fig. 69 og 70

Historicisme:
Statens Museum for kunst fig. 75
Hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé (København) fig. 76
Østergade 22, København fig. 77

Arkitekturen hviler på antikke søjler. Interview med kunsthistoriker Maria Fabricius Hansen fra Aarhus Universitet. Kristeligt Dagblad 8. august 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Kriton - må man skifte mening efter situationen

Filosofi: må man skifte menig efter situationen?

Kriton læst i sin egen ret som filosofi.

Hvilken mening er den rigtige? – Den flertallet har, eller den de, der har den rette indsigt, har? En traditionel tankegang møder en mere individuel tankegang, der lægger ansvar over på individet.
Platons brug af Sokratesfiguren

Basistekst:
Platon: Kriton indledning og oversættelse af Erik Nis Ostenfeld

I alt 15 sider basistekst

Perspektiverende tekst
Kim Malthe-Bruuns sidste brev til sin mor: Jeg er blevet dømt til døden
Efter optrykket i Kristeligt Dagblad 14. maj 2015

Supplerende tekst:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Filosofi siderne 137-150
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer