Holdet 3dx ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lise Lysholt Hansen
Hold 2025 ol/dx (3dx ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den antikke skulptur og dens efterliv
Titel 2 Individ og stat - Antigone
Titel 3 Helteidealer og krig - Iliaden
Titel 4 Filosofi - eros og det skønne
Titel 5 Carpe diem

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den antikke skulptur og dens efterliv

Formål
Forløbets formål er at introducere eleverne til skulpturanalyse af græske og romerske skulpturer. Her er elevernes autopsi, selvsyn, i fokus samt træningen af, hvad man kan bruge øjnene til i analysen af skulpturerne.

Faglige mål
• Opnå indgående viden om den antikke skulpturs forskellige perioder samt centrale begreber i den forbindelse.
• Analysere skulpturer efter en fast model (formalanalyse).
• Kunne analysere og fortolke antikke skulpturer i deres egen kontekst samt trække lange linjer til senere tiders skulptur.
• Kunne fortolke og perspektivere den antikke skulptur i forhold til menneskesyn og verdensbillede såvel i antikken som i senere tider.
• Kunne sætte den græske og romerske kunst i forhold til den læste græske litteratur.

Kompentencemål
• Selvstændigt kunne udvælge materiale om, præsentere og perspektivere antikke og senere skulpturer.

Indhold
Vi fokuserer på den græske skulptur og dens udvikling fra de arkaiske kouroi og korai til den romerske Augustus Prima Portastatue, både i teknik, stil, æstetiske krav og idealer. Vi arbejder med de særlige kendetegn for perioderne arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og romersk. Begreberne stiliseret, idealiseret, naturalistisk og realistisk introduceres og anvendes som overordnet beskrivelse af skulpturerne.
I perspektiveringen fokuserer vi på perioderne renæssance, barok og nyklassicisme og inddrager desuden nazismens brug af antikken og moderne kunst i form af Christian Lemmerz. Vi diskuterer, hvilken betydning den antikke kunst har haft for senere idealer og kunstopfattelser, og hvordan den har påvirket eftertiden.

Materiale
Basisskulpturer (alle de lærergennemgåede skulpturer findes i ppts)
Arkaisk skulptur:
Met-kouros (ppt)
Kleobis og Biton (ppt)
Anavyssos-kouros (s.50 fig. 32)
Kalvebæreren (ppt)
Aristodikos-kouros (s. 50 fig. 33)
Berliner-koren (s. 51 fig. 34)
Peplos-koren (s. 51 fig. 35 og 36)
Chiotissa-koren (s. 51 fig. 37)
Euthydikos' kore (ppt)

Tidlig klassisk:
Kritiosdrengen (s. 95 fig. 72)
Vognstyreren (s. 96 fig. 73)
Artemisionguden (s. 98 fig. 77)
Diskoskasteren (s. 98 fig. 76)

Højklassisk:
Doryforos/Spydbæreren (s. 135 fig. 114)
Diadoumenos/ham der binder noget om håret (ppt)
Sciarra-amazone (romersk kopi af græsk original fra ca. 440-430 f.Kr.) IN 1568 Glyptoteket (ppt)

Senklassisk:
Hermes med Dionysosbarnet (s. 171 fig. 142)
Skraberen (s. 172 fig. 144)
Afrodite fra Knidos (s. 172 fig. 143)

Hellenistisk:
Laokoon (s. 201 fig. 164)
Afrodite og Pan (ppt)
Bokseren (s. 205 fig. 170)

Romersk
Augustus Prima Portastatuen (s. 248 fig. 195)

Perspektiverende skulpturer:
Renæssance: David af Michelangelo (s. 136 fig. 115)
Barok: Persefones rov af Gian Lorenzo Bernini (s. 205 fig. 171)
Nyklassicisme: Jason med det gyldne skind af Bertel Thorvaldsen (ppt)
Nazisme: stillbillede fra filmen Olympia af Leni Riefenstahl (diskoskaster, 1936) (s. 100 fig. 79)
Moderne kunst: Adam-Kadmos af Christian Lemmerz (1998) (i bronze s. 176 fig. 149 - vi har gennemgået ham i marmor)

Centrale begreber:
Stilisering
Idealisering
Naturalisme
Realisme
Kontrapost
Frontal
Fri position

Baggrundsstof:
PPTs om arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og romersk skulptur.
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm, http://www.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Graeskromerskskulptur.htm og andre hjemmesider om antikkens og senere tiders skulptur
Analysemodel
Kopier fra "Ikoner" som redskaber til analyse

Lærebogsmateriale:
Paideia s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Individ og stat - Antigone

Faglige mål
- kendskab til drama og tragediegenren specifikt
- kendskab til de græske skæbnebegreber
- kendskab til de græske guder

Kompetencemål
- næranalyse
- diskussion
- anvende fællesdokument som middel til læring
- udvælge og sortere i informationer fra internettet
- præsentere information om guderne mundtligt på en kort, præcis og overskuelig måde
- præsentere information om historiske begivenheder og personer skriftligt på en præcis og overskuelig måde

Med udgangspunkt i den moderne debat om statens rolle og magt i forhold til individet har vi  læst Sofokles' tragedie "Antigone". Klassen har i arbejdet med tragedien anvendt de græske skæbnebegreber moira (lod), tyche (tilfælde), hybris (overmod), ate (forblindelse) og nemesis (straf), samt med begrebet sofrosyne (mådehold).
Vi har analyseret "Antigone" i forhold til modsætningerne nomos (menneskeskabt lov) >< fysis (naturlov), individ >< stat, mande-kvinderoller og ret >< uret. I forhold til mande- og kvinderoller har vi inddraget begreberne time (ære) og kleos (ry) som typiske mandsidealer (helteideal) samt familiens (oikos') betydning for den antikke græker. Endelig har vi også diskuteret magt/kongemagt og eros' (kærlighedens) betydning/magt i tragedien.
Vi har også arbejdet med tragedien som genre. Her er begreber som parodos (korets indgang), stasimon (stående korsang), exodos (korets udgang), epeisodion (indskud, episode), stichomythi (hurtigt replikskifte), agon (diskussion/kamp), eleos (medynk), fobos (frygt), mimesis (efterligning), katharsis (renselse) og peripeti (omslag) centrale.
Som perspektivering har vi læst et uddrag af Jean Anouilhs "Antigone" og herunder kort talt om eksistentialismens modsætning mellem essens og eksistens samt diskuteret civil ulydighed og andre tilfælde, hvor individet går mod staten.
Undervejs i forløbet har eleverne arbejdet selvstændigt med at finde informationer om de græske guder og præsenteret dem for hinanden.

Antik kernetekst:
Antigone s. 7-82 (oversættelse af Otto Foss) (75 s.)

Perspektivtekst
Uddrag af Jean Anouilh: Antigone

Baggrundsmateriale
Lærerproduceret ppt og kahoot om tragedie og Antigone
Jens Refslund Poulsen og Brian Andreasen: Paideia s. 69-70 om skæbnebegreber og s. 101-111 om Drama og tragedie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Helteidealer og krig - Iliaden

Faglige mål
- Opnå indgående viden om Homer, epos og den mundtlige tradition
- Opnå indgående kendskab til vigtige begreber som de græske skæbnebegreber og det græske helteideal

Kompetencemål
- Læse og analysere svære tekster
- Næranalyse vha. indtaling i ppt


Indhold
Med udgangspunkt i Iliaden vil vi arbejde med metrik, epos som genre og den mundtlige tradition. Her er begreber som epithet, patronym, homerisk lignelse og formelvers centrale.
Vi fokuserer i læsningen på Achilleus og Hektor og det homeriske helteideal (kleos (ry), time (ære), arete (bedsthed), mod (andreia), veltalenhed, kalokagathia (smuk- og godhed), oikos (slægt), olbos (velstand/rigdom) osv.). Vi inddrager også de græske skæbnebegreber hybris (overmod), ate (forblindelse), nemesis (hævn), tyche (held/tilfælde) og moira (lod) i forhold til tolkningen af karaktererne Achilleus og Hektor.
Som perspektivering ser vi dels filmen "Troy", hvor vi diskuterer dens fremstilling af personerne og de bagvedliggende årsager til dette, dels læser vi et uddrag fra Ludvig Holbergs "Helte- og heltindehistorier" og diskuterer forskellige heltetyper i Iliaden og i dag.

Basistekster
Homers Iliade oversat af Otto Steen Due
1. sang vers 1-246 (6 s.)
6. sang vers 237-529 (7,5 s.)
16. sang vers 1-100 og 645-867 (3 + 5,5 s.)
18. sang vers 1-137 (3,5 s.)
22. sang vers 188-404 (6 s.)
24. sang vers 448-804 (9 s.)

I alt: 40,5 sider

Perspektiverende materiale
Filmen "Troy" af Wolfgang Petersen (2004) (12 s.)
Ludvig Holbergs syn på helte (uddrag fra Helte- og heltindehistorier) (3 s.)

I alt: 15 sider

Supplerende materiale
Lærerproduceret ppt og Kahoot om Homer, den mundtlige tradition og Iliaden
Lærerproduceret oversigtsark over Iliadens sange, vigtigste personer og guderne
Andreasen og Refslund: Paideia s. 11-19 (8,5 s.) og 23-28 (6 .)
Græske guder og helte om de olympiske guder og Hades

I alt: 6 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Filosofi - eros og det skønne

Faglige mål
- Kendskab til Platons filosofi og dens betydning for eftertiden
- Kendskab til dialogformen og Platons brug af myter

Kompetencemål
- Læse filosofiske tekster
- Diskussion af det filosofiske indhold
- Trække linjer fra antikken til senere tider

I dette forløb vil vi beskæftige os med Platons filosofi med særligt fokus på eros, der både betyder kærlighed, længsel og begær, altså den metafysiske og filosofiske eros - begæret/længslen efter det skønne/gode. Dette står i modsætning til filia, den venskabelige kærlighed, og agape, kristendommens næstekærlighed. Fokus i forløbet er på Platons idélære og dualistiske verdenssyn, på dialogformen og på modsætningsparret doxa (mening) og episteme (viden) samt på eros som motivation og drivkraft frem mod at indse det skønne. Vi tager udgangspunkt i Platons Hulelignelse og Symposion, hvor vi læser Sokrates' tale. Som perspektivering læser vi Staffeldts "Indvielsen".

Antikke kernetekster:
Platon (Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen "Kend dig selv"):
- Hulelignelsen s. 163-170 (8 s.)
- Uddrag af Symposion kapitel 21-29, s.125-143 (Sokrates og Diotima) (18 s.)

I alt: 26 sider

Perspektiverende materiale:
Schack von Staffeldt "Indvielsen" (1 s.)

I alt: I side

Centrale begreber:
Idélæren
Dualisme
Doxa og episteme
Kardinaldyderne: Sofia, andreia, sofrosyne og dikaiosyne
Eudaimonia
Indsigt/erkendelse
Det skønne og det gode
Arete
Udødelighed
Erosmotivation

Supplerende materiale:
Lærerproducerede ppts om Platon og Symposion
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: "Paideia" (Systime, 2012) s. 148-154 (6 s.)
Tegninger af Symposion og af Aristofanes' tale
Introduktion til Platon, Symposion og Hulebilledet i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen "Kend dig selv" s. 85-89 og s. 159-161 (4 s. + 2 s.)

I alt: 12 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Carpe diem

Faglige mål:
- kendskab til de hellenistiske filosofier, stoicismen og epikuræismen
- kendskab til romersk litteratur og dens afhængighed af græsk litteratur
- kendskab til brevgenren som filosofisk genre

Kompetencemål:
- trække linjer fra moderne problemstillinger til antikken

Indhold:
Vi vil undersøge antikkens syn på livet, døden og lykken for både at blive klogere på os selv og de antikke menneskers tankegang. Her vil vi undersøge to forskellige filosofiske tilgange til livet, nemlig den epikuræiske og den stoiske. Som repræsentanter for den epikuræiske tankegang læser vi tre af Horats' Oder og et uddrag af Lukrets' læredigt "Om verdens natur", 4. sang, mens vi læser Seneca brev 47, 53 og 56 som udtryk for den stoiske tankegang. Hos Horats møder vi de centrale begreber "carpe diem" (pluk dagen) og "aurea mediocritas" (den gyldne middelvej) som opfordringer til at nyde livet og de små glæder i livet, for livet er kort, og vi ved ikke, hvornår vi skal dø, mens vi hos Lukrets møder et andet syn på kærlighed med fokus på nydelse (voluptas).
Seneca opfordrer os også til at acceptere skæbnen, ikke frygte døden, men træne vores krop og sjæl gennem filosofien til at kunne udholde skæbnens og tilfældets slag og dermed opnå stoisk ro og frihed fra lasterne.
Vi diskuterer synet på livet og døden, og hvordan mennesket bedst kan opnå det lykkelige liv. Dette ses i relation til Svend Brinkmanns provokerende udtalelser mod udviklingstanken.

Centrale begreber
Epikuræisme:
Hedone/voluptas (nydelse)
Aponia (fravær af smerte)
Fronesis (indsigt)
Ataraxia (frihed for frygt)
Autarkeia (selvtilstrækkelighed)
Carpe diem (pluk dagen)

Stoicisme:
Fata/fatum (skæbne, moira på græsk)
Fortuna/tyche (tilfælde)
Logos/ratio (fornuft)
Tranquilitas animi (sjælens ro = stoisk ro)
Autarkeia (selvtilstrækkelighed)
Negotium (deltagelse i det offentlige liv)

Basistekster (kompendium)
Horats Ode I,9; I,11; II, 10 og II,14 fra Romersk Antologi (2 s.)
Lukrets: "Om verdens natur", 4. sang vers 1-25 og vers 1058-1208 fra Ole Thomsen: "Veje til Rom" (Aarhus Universitetsforlag, 2009) (5,5 s.)
Seneca brev 53 og 56 oversat af Kell Commerau Madsen og Hans Gregersen i Aigis, 2012, 1 og brev 47 i "Senecas breve" (Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010)  (3,5 + 3,5 + 4 s.)

I alt: 18,5 sider

Perspektiverende materiale
Svend Brinkmann: Stå fast (Gyldendal Buisness) uddrag af Kap. 1 Hold op med at mærke efter i dig selv s. 23-25 (2,5 s.) og 35-37 (3 s.)
https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/ artikel 1 (1 s.)

I alt: 5,5 sider

Supplerende materiale
Lærerproducere ppt's om Horats og Epikur, Lukrets samt Seneca og stoicismen
Romersk Antologi s. 156 (kompendium) (1 s.)
Jens Refslund og Brian Andreasen: Paideia s. 160-166 (7 s.)

I alt: 8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning