Holdet hj22st1u DA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - UNORD
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nikolaj Låge Petersen, Thomas Hjelm Olesen
Hold hj22st1u DA (hjst1u DA, hjst2u DA, hjst3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dokumentar
Titel 2 Argumentation og retorik
Titel 3 DHO: Kærlighedens vilkår gennem tiden
Titel 4 Den upålidelige fortæller
Titel 5 Skriftlig nyhedsformidling
Titel 6 Det moderne gennembrud
Titel 7 Skriftlighed og Tværs 4
Titel 8 Grøn markedsføring
Titel 9 Tendenser i nyere dansk lyrik
Titel 10 Tværs 5: Sportslitteratur (med idræt)
Titel 11 Kunst og litteratur, som bryder grænser
Titel 12 Identitet til debat
Titel 13 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dokumentar

Forløb om dokumentaren. Herunder fortælleformer, sandhed, objektivitet, fakta- og fiktionskoder, filmiske virkemidler og undergenrer

Primærtekster:

- Mirror
- Minkskandalen
- Et giftigt venskab: Jeg ser kun dig
- Skeletter i skat (uddrag)
- Kandis for livet (VÆRK)

NB: Forløb og forløbsbeskrivelse udarbejdet og gennemført af THMH, da NLP var på barsel.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation og retorik

I begyndelsen af forløbet havde vi fokus på generelt at arbejde med opinionstekster og i denne forbindelse kort og præcist at kunne redegøre for en teksts centrale synspunkter.
Eleverne er blevet introduceret til argumentationsanalyse på baggrund af Toulmins argumentationsmodel. Foruden at være i stand til at identificere og analyse argumenter, har vi også arbejdet med, at eleverne selv, gennem forskellige skriveøvelser, skal kunne opbygge stærke argumenter. I forlængelse af dette har vi desuden kort arbejdet med forskellige argumenttyper.
I forlængelse af ovenstående, er eleverne i forløbet også blevet introduceret til appelformerne etos, logos og patos. Derudover har vi arbejdet med, hvordan man kan anvende relevante sproglige og stilistiske virkemidler (her har vi særligt kigget på gentagelsesfigurer) som en del af den overbevisende tekst/tale. Også her har fokus ikke kun været på det receptive, men i lige så høj grad det produktive. Dette gjorde sig særligt gældende ved forløbets afslutning, hvor eleverne i grupper skulle løse en konkret case; dette mini-projekt blev afsluttet med en mundtlig fremlæggelse.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER (OPSUMMERENDE):
- At redegøre for centrale synspunkter i en opinionstekst
- Kommunikationssituationen: Det retoriske pentagram
- Argumentationsanalyse på baggrund af Toulmins argumentationsmodel
- Forskellige argumenttyper
- Appelformerne etos, logos og patos
- Sproglige og stilistiske virkemidler (særligt gentagelsesfigurer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Kærlighedens vilkår gennem tiden

Forløbet har fungeret som optakt til elevernes DHO, som de har afsluttet skoleåret med at skrive. I forløbet har vi arbejdet med det overordnede tema "kærlighedens vilkår", som vi har undersøgt litteraturhistorisk gennem nedslag i fire forskellige litteraturhistoriske perioder:

- Middelalderen
- Oplysningstiden (inkl. pietisme)
- Romantikken
- Det moderne gennembrud

Vi har i dansk således kigget på, hvilke indtryk vi får af "kærlighedens vilkår" (herunder både ægteskab, seksualliv m.m.) gennem de udvalgte tekster fra de respektive perioder.
Vi har i forløbet således haft fokus på det at læse tekster i et litteraturhistorisk perspektiv. Men i arbejdet med litterær analyse og fortolkning af teksterne, har målet også været at bygge bro fra elevernes folkeskoletid til forventningerne til analyse og fortolkning i danskfaget i gymnasiet. Vi har derfor særligt snakket om, hvordan man både kommer rundt om teksters 'hvad, hvordan og hvorfor', samt vigtigheden af at dokumentere sine pointer med konkrete eksempler fra teksterne. Derudover har vi trænet at udvælge relevante analytiske nedslag ud fra hver enkelt tekst for at styrke elevernes evne til selv at foretage disse valg i arbejdet med fiktionstekster, frem for at følge skematiske analysevejledninger.

TEKSTER:
- Agnete og Havmanden (folkevise, ukendt ophav)
- Ebbe Skammelsøn (folkevise, ukendt ophav)
- Ludvig Holberg: Epistel 89 (essay/epistel, 1748)
- H.A. Brorson: Kom, hjerte, tag dit regnebræt (digt, 1732)
- N.F.S. Grundtvig: Det er saa yndigt at følges ad (digt, 1855)
- Emil Aarestrup: Paa sneen (digt, 1838)
- Henrik Ibsen: Et dukkehjem (drama, uddrag, 1879)
- Herman Bang: Den sidste balkjole (novelle, 1887)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den upålidelige fortæller

Litterært forløb med fokus på fortællerforhold og særligt på fortællere, som kan betegnes som 'upålidelige'. Vi startede forløbet med at repetere forskellige fortællertyper og synsvinkler. Derefter havde vi fokus på upålidelige fortællere. Eleverne blev introduceret til begreberne "fremstilling" og "forestilling" og hvordan vi skal være opmærksomme som læsere, hvis der er uoverensstemmelse mellem disse. Vi skelnede ligeledes bl.a. mellem bevidst og ubevidst upålidelighed. Eleverne blev derudover introduceret til, hvordan man kan konkretisere upålideligheden hos en fortæller. Her skelnede vi mellem:
- Fortolkning (hvor en fortæller kan fejl- eller underfortolke begivenheder)
- Rapportering (hvor en fortæller kan fejl- eller underrapportere).

I arbejdet med de læste tekster var omdrejningspunktet således grundige analyser af fortællerforholdene med særligt fokus på typen af upålidelighed og ikke mindst hvad de konkrete fortællerforhold gjorde ved vores forståelse af teksten.
Særligt dybdegående arbejdede vi med St. St. Blichers lange novelle 'Sildig Opvaagnen', som opgives som værk.

PRIMÆRTEKSTER:
- St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (1828) - opgives som værk.
- Tove Ditlevsen: Nattens Dronning (1952)
- Simon Fruelund: Flod (1997)
- Thomas Korsgaard: Drengeting (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skriftlig nyhedsformidling

Forløb med fokus på medier i form af skriftlig nyhedsformidling. Forløbet har primært haft fokus på traditionel nyhedsjournalistik, særligt i den trykte avis, men også online. Ifm. sidstnævnte har vi ligeledes arbejdet med nogle af de fænomener, der særligt knytter sig til nyhedsformidling på internettet, herunder fake news og clickbait.
Forløbet blev afsluttet med et projektarbejde, hvor eleverne skulle bruge deres faglighed til selv at opbygge deres egne nyhedssites.

Opsummering af forløbets fokuspunkter:
- At kunne skelne mellem forskellige informationsgenrer. Her har vi i særdeleshed arbejdet med 'den klassiske nyhedsartikel' og reportagen.
- Nyhedstrekanten.
- Nyhedskriterier.
- Tilstræbt objektivitet.
- Vinkling (herunder 'nyhedskompasset').
- Avisens layout.

Primærtekster, som vi har arbejdet dybdegående med:
- ”Ingen fatter, at hun skal udvises, og nu klager hun igen” (Politiken, 24/9 2023).
- ”Kongehusets næste generation blev hyldet” (Kristeligt Dagblad, 16. oktober 2023).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud

Litteraturhistorisk forløb med fokus på Det moderne gennembrud. Før vi arbejdede med Det moderne gennembrud, startede vi forløbet med kortvarigt at se nærmere på Romantikken som litteraturhistorisk periode. Her kiggede vi bl.a. nærmere på Romantikkens forskellige retninger i form af nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier samt romantisme, hvoraf eleverne havde stiftet bekendtskab med nogle af disse i 1.g i DHO-forløbet om 'kærlighedens vilkår'. Arbejdet med Romantikken havde til formål at klæde eleverne på til at kunne foretage en sammenligning af de to litteraturhistoriske perioder med særligt fokus på:

- Livs-/verdensanskuelse
- Litteratursyn
- Skrivestil
- Typiske tematikker

I arbejdet med Det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode arbejdede vi særligt med:
- Georg Brandes' parole om at litteraturen skal "sætte problemer under debat".
- Kritisk realisme som skrivestil
- "De tre k'er" som typiske tematikker (kirke, køn og klasse).

Primærtekster:
- Schack Staffeldt: Indvielsen (1804)
- Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang (1819)
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
- H.C. Andersen: Klokken (1845)
- Amalie Skram: Karens jul (1885)
- Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Skriftlighed og Tværs 4

Skriftlighedsforløb med fokus på skrivehandlinger, særligt at lære at skrive reflekterende, afsluttende med en reflekterende artikel, som bl.a. tog udgangspunkt i elevernes studietur til Rom. I forløbet har vi desuden arbejdet med diverse retskrivningsregler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grøn markedsføring

Forløbet om reklamer med særligt fokus på reklamefilm. Fælles for reklamerne har været, at de har skullet have et "grønt" fokus. Foruden at repetere diverse filmiske virkemidler, som kan være relevante i denne sammenhæng, er eleverne blevet præsenteret for:
- Laswells kommunikationsmodel
- AIDA-modellen
- Maslows behovspyramide
- Forskellige typer af reklamer og reklamefilm
- En repetition af de retoriske virkemidler etos, logos og patos

Ved forløbets afslutning lavede eleverne i mindre grupper deres egne reklamefilm, hvor de skulle bruge ovenstående teori i udarbejdelsen af det kreative produkt. Eleverne har i grupper ligeledes præsenteret analyser og vurderinger af selvvalgte reklamefilm, hvor klima eller bæredygtighed var i fokus.

Primære tekster, som vi har analyseret og gennemgået i undervisningen:
- OK: OK ladepakke, Youtube 2023 (https://www.youtube.com/watch?v=d53Uvjwmr-Y)
- Arla: Arla 24 – frisk på dagen, nysgerrig på i morgen, YouTube 2023 (https://www.youtube.com/watch?v=VnNE_lLpHDE)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tendenser i nyere dansk lyrik

Forløbet har overordnet haft til hensigt at gøre eleverne dygtigere til at analysere og fortolke lyrik med fagbegreber, der knytter sig til denne genre, ligesom vi har skelnet mellem 'brugslyrik', 'centrallyrik' og 'interaktionslyrik'. Mere konkret har forløbet koncentreret sig om nyere dansk lyrik og de tendenser, der knytter sig til denne. Her har vi både arbejdet med tendenser, der specifikt omhandler lyrik, f.eks. forskellen på traditionel og moderne lyrik, men vi har også set nærmere på tendenser, der gør sig gældende for nyere litteratur i det hele taget. Her har vi i særdeleshed haft fokus på autofiktion. Her har vi særligt fokuseret på Yahya Hassans debutudgivelse "YAHYA HASSAN", som vi har læst som værk.
Som afslutning på forløbet har vi læst et større uddrag af Christina Hagens digtsamling "Pow Pow Pow. Pistoldigte" fra 2024, hvorefter vi var i teatret (REVOLVER), hvor vi så dramatiseringen af digtsamlingen.

Primærtekster:
- Yahya Hassan: YAHYA HASSAN (2013) - opgives som værk.
- Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider (2014)
- Lone Hørslev: ALT ER DATA (2018)
- Christina Hagen: Pow Pow Pow. Pistoldigte (uddrag, 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tværs 5: Sportslitteratur (med idræt)

Forløbet er et tværfagligt forløb med idræt, som havde til opgave at træne nogle centrale kompetencer forud for SRP-perioden senere på året. Som optakt til dette, læste og arbejdede vi med tekster, som havde et sportsmotiv. Her repeterede vi analyse og fortolkning af skønlitteratur, men med et særligt fokus på, hvordan danskfaget på denne måde ville kunne spille en rolle i et større tværfagligt projekt som SRP.
Derudover har størstedelen af tiden gået med værklæsning af romanen 'Petit Petit' af Mette Sø.

Primærtekster:
- Svava Jakobsdottir: Svømning (1982)
- Jesper Wung-Sung: Hovedet (1998)
- Mette Sø: Petit Petit (2010) - opgives som værk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kunst og litteratur, som bryder grænser

Forløbet er tænkt som et litteraturhistorisk forløb med afsæt i nogle centrale overvejelser om, hvorfor og hvordan kunst og litteratur kan forarge og provokere. Har kunsten og litteraturen en grænse, den skal holde sig inden for? Eller har den til formål at bryde grænser? Hvad støder og provokerer? Hvad kan kunsten og litteraturen opnå med sin provokation og grænsesøgen? Og det klassiske spørgsmål: Hvad er kunst?
Omdrejningspunktet i forløbet har været "tekster" fra det 20. og 21. århundrede, hvor vi i forløbets første del har haft fokus på modernisme-begrebet og på forskellige modernisme-retninger, herunder også, hvordan modernisme i det hele taget adskiller sig fra realisme. Det gennemgående fokus har været, hvordan de forskellige tekster på hver sin vis forholder sig til 'modernitetserfaringen'. I forløbets sidste del har vi perspektiveret 1900-tallets litterære tendenser til det, vi ved om nyeste litteratur på baggrund af vores forløb om "tendenser i nyere lyrik" som vi tidligere har været igennem. Her har vi bl.a. igen snakket om autofiktion og det performative som en måde at bryde grænser.

PRIMÆRTEKSTER:
- Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (1906)
- Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmaal (1920)
- Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
- Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv (1956) - opgives som værk.
- Karen Blixen: Ringen (1958)
- Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)
- Peter Seeberg: Hjulet (1962)
- Maja Lee Langvad: Find Holger Danske (uddrag, 2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Identitet til debat

Tematisk forløb, som primært havde til hensigt at repetere og bygge videre på de metodiske tilgange eleverne lærte i nogle af forløbene i 1.g. Forløbet har haft fokus på hhv. taler og dokumentargenren. I arbejdet med taler har vi særligt haft fokus på at analysere argumenter vha. Toulmins argumentationsmodel, repetere appelformerne etos, logos og patos samt at kunne analysere brugen af diverse sproglige og stilistiske virkemidler i en tekst.
I forløbets anden del har vi repeteret centrale aspekter af dokumentargenren, herunder fakta- og fiktionskoder, autenticitetsmarkører, forskellige typer af dokumentarfilm m.m. Derudover har vi også repeteret centrale filmiske virkemidler, som kan være relevante i en analyse af dokumentarfilm. Vi afsluttede forløbet med at se og arbejde med dokumentarfilmen 'Flugt', som opgives som værk.

Primærtekster, som er gennemgået i undervisningen:
- Morten Messerschmidts nytårstale til ”Kulturen Nytårstale” på Tv-kanalen DK4, 2021.
- Jonas Poher Rasmussen (instr.): Flugt (dokumentarfilm, 2021) - opgives som værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition og eksamenstræning

Kort repetition med udgangspunkt i de gennemgåede forløb og den litteraturhistoriske kronologi. Derefter fokus på mundtlig eksamen med udgangspunkt i teksterne af de sidste to kanonforfattere, vi endnu ikke har læst, nemlig Martin Andersen Nexø og Martin A. Hansen.

Primærtekster:
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900)
- Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer