Holdet hj23hh2b Hi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - UNORD
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Frederik Gustaf Bodin
Hold hj23hh2b Hi (hjhh2b Hi, hjhh3b Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De store opdagelser og dansk Vestindien
Titel 2 Oplysningstiden
Titel 3 DHO
Titel 4 Danmarks Industrialisering og politiske udvikling
Titel 5 Congo fra belgisk koloni til selvstændighed
Titel 6 USA fra Reagan til i dag
Titel 7 1. Verdenskrig - Krigen der forandrede verden.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De store opdagelser og dansk Vestindien

Overordnet formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne en grundlæggende forståelse af opdagelsestiden med særligt fokus på de europæiske opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet. Eleverne arbejder med baggrunden for opdagelserne, de konkrete ekspeditioner og de vidtrækkende konsekvenser for både opdagelseslandene og de koloniserede områder. Et særligt fokus er lagt på de historiske kulturmøder, menneskesyn og magtforhold, som blev etableret og udviklet i denne periode, herunder også Danmarks rolle i kolonitiden med fokus på Dansk Vestindien.

Indhold og temaer:

Baggrunden for de europæiske opdagelser: økonomiske, religiøse og politiske motiver

De store opdagelsesrejser: Columbus, Vasco da Gama, Magellan m.fl.

Søvejen til Indien og opdagelsen af Amerika

Konsekvenser for oprindelige folk og nye magtforhold

Dansk kolonihistorie med fokus på Dansk Vestindien

Menneskesyn og kulturmøder mellem europæere og oprindelige folk

Columbian Exchange: udveksling af varer, sygdomme, teknologi og ideer

Trekantshandlen og slavehandlens mekanismer og konsekvenser

Merkantilisme og de økonomiske rationaler bag kolonierne

Historiebrug: hvordan har eftertiden fortolket og vurderet opdagelsernes tid og kolonialismen?

Særlige fokuspunkter i forløbet:

Menneskesyn og kulturmøder: Hvordan så europæerne på "de andre", og hvordan blev disse syn nedfældet i samtidige kilder? Hvilke konsekvenser fik kulturmøderne?

Columbian Exchange: Gennemgang af de gensidige, men ulige udvekslinger af varer, sygdomme og teknologier mellem den gamle og den nye verden.

Trekantshandel og slavehandel: Undersøgelse af trekantshandlens økonomiske struktur og menneskelige omkostninger. Fokus på Danmarks rolle i den transatlantiske slavehandel.

Merkantilisme: Introduktion til det økonomiske system, som prægede perioden, og hvordan det legitimerede kolonisering og handel.

Eftertidens syn: Kritisk refleksion over, hvordan opdagelserne og kolonialismen er blevet fremstillet i historiebøger, film og offentlige debatter – fra glorificering til kritisk revurdering.

Arbejdsformer:

Gruppearbejde og klasseundervisning

Kildearbejde med primære og sekundære historiske kilder

Kortlæsning og analyse af handelsruter og kolonier

Perspektiverende samtaler og refleksioner over nutidens syn på kolonialismen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Slaveri 24-08-2023
Ny opgave 24-08-2023
Merkantilisme 29-08-2023
Slavenation Danmark 01-09-2023
Skal vi sige undskyld for slavetiden? 12-09-2023
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstiden

Oplysning og forandring – idéernes magt i 1700-tallet og i dag

Placering i skoleåret:
Andet historiske forløb (eller efter behov) – følger efter forløb om opdagelserne. behandlet.

Overordnet formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne en grundlæggende forståelse for oplysningstiden som en kulturel og intellektuel revolution, der havde vidtrækkende konsekvenser for politik, videnskab, religion og samfundsforhold – både i samtidens Europa og i Danmark. Gennem arbejde med historiske kilder, idéstrømninger og centrale tænkere opnår eleverne indsigt i, hvordan oplysningstidens idealer har præget udviklingen frem mod moderne demokratier og retsstater.

Indhold og temaer:

Samfundet før oplysningstiden: enevælde, autoritetstro og kirkens rolle

Oplysningstidens centrale idéer: fornuft, frihed, lighed og fremskridt

Centrale tanker

Oplysningstidens betydning for styreformer: magtens tredeling, menneskerettigheder og spirende demokrati

Naturvidenskabelige nybrud: ved astronomi, lægevidenskabens udvikling og fysik

Oplysningstiden i Danmark

Mødet mellem religion og rationalisme – opgøret med dogmer og kirkens magt

Arven fra oplysningstiden: Hvad har vi taget med os, og hvordan diskuteres idéerne i dag?

Særlige fokuspunkter i forløbet:

Religion og rationalitet: Undersøgelse af opgøret med kirkens autoritet og troen på fornuftens kraft til at forklare og forbedre verden. Fokus på sekulariseringens begyndelse.

Politisk påvirkning: Analyse af oplysningstidens betydning for moderne styreformer – herunder ideen om magtens tredeling, borgerrettigheder og den amerikanske og franske revolution.

Videnskabelige gennembrud: Gennemgang af væsentlige fremskridt inden for naturvidenskab, lægevidenskab og astronomi – og deres betydning for verdenssyn og samfund.


Verden i dag: Kritisk diskussion af oplysningstidens relevans i nutidige debatter om ytringsfrihed, menneskerettigheder, videnskab og demokratisk dannelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Urkatastrofen 29-09-2023
Mennesker & samfund 05-10-2023
Enevælde og oplysning 01-11-2023
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Danmarks Industrialisering og politiske udvikling

Overordnet formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne indsigt i den store samfundsforandring, Danmark gennemgik i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – fra et traditionelt landbrugssamfund til et industrialiseret og moderne velfærdssamfund i støbeskeen. Eleverne arbejder med både de økonomiske og sociale forandringer, som industrialiseringen medførte, samt den parallelle politiske udvikling fra enevælde til folkestyre med fokus på grundloven af 1849, forfatningskampen og opbygningen af parlamentarisk demokrati.

Indhold og temaer:
Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund

Økonomiske og teknologiske forudsætninger for industrialiseringen

Urbanisering og ændrede levevilkår i by og på land

Ændringer i ernæring, sundhed, bolig og arbejde

Sociale klassers opståen og udvikling – arbejderbevægelse og fagforeninger

Kvinders rolle og ændrede vilkår i perioden

Grundloven af 1849 og opgøret med enevælden

Forfatningskampen mellem Højre og Venstre (1866–1901)

Systemskiftet i 1901 og etableringen af parlamentarisme

Det politiske landskab frem mod 1920 – partier, stemmeret og folkestyre i praksis

Særlige fokuspunkter i forløbet:
Sociale lag på landet og i byen: Analyse af samfundsstrukturens ændringer, herunder forskelle mellem bønder, husmænd, arbejdere, funktionærer og overklasse.

Industrialiseringen – forudsætninger og konsekvenser: Fokus på hvordan teknologi, international handel og befolkningsvækst påvirkede produktion, arbejdsmarked og levevilkår.

Leveforhold, sundhed og ernæring: Hvordan livet i byerne ændrede sig – med fokus på boligmangel, epidemier, børnearbejde, ernæringsforhold og nye sociale initiativer.

Forfatningskampen og politisk udvikling: Gennemgang af spændingen mellem konge og folk, Højre og Venstre, og hvordan demokratiet gradvist udvidedes til at omfatte større dele af befolkningen.

Danmarks politiske udvikling frem til 1920: Fokus på stemmeret, parlamentarisme, partiernes rolle og hvordan demokratiske principper slog rod i praksis.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Industrialisering 21-02-2024
Podcast om teknologisk udvikling 25-04-2024
Sygdomme 1874 26-04-2024
Arkitektonisk skattejagt 06-05-2024
Udvikling siden 1800 15-05-2024
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Congo fra belgisk koloni til selvstændighed

Formålet med dette forløb er at give eleverne indsigt i den europæiske kolonisering af Afrika med fokus på mekanismer, konsekvenser og eftervirkninger – politisk, økonomisk og menneskeligt. Eleverne arbejder særligt med Belgisk Congo som case, og der inddrages både kolonisatorens og den koloniseredes perspektiv. Forløbet afsluttes med fokus på afkoloniseringen i midten af det 20. århundrede og de udfordringer og muligheder, afrikanske lande som Congo står overfor i dag.

Indhold og temaer:
Den europæiske imperialismes fremkomst i 1800-tallet

Kong Leopold 2. og den private koloni i Congo (Congo Free State)

Koloniseringsprocessens økonomiske, politiske og voldelige aspekter

Menneskesyn og racisme som legitimering for koloniseringen

Belgisk kolonistyre og tvangsarbejde, udnyttelse af naturressourcer

Modstand, oprør og dehumanisering i kilder og beretninger

Afkolonisering efter 2. verdenskrig: Congo 1960 som case

Postkoloniale udfordringer: politisk ustabilitet, økonomi, korruption

Afrika i en global verden: afhængighed, råstoffer, udvikling, migration og samarbejde

Særlige fokuspunkter i forløbet:
Koloniseringsprocessen: Undersøgelse af motiverne bag koloniseringen (økonomi, prestige, magt), samt hvordan den foregik i praksis – særligt i Congo.

Menneskesyn: Analyse af de forestillinger om race, civilisation og hierarki, der prægede samtidens tænkning og retfærdiggjorde koloniseringen.

Afkolonisering: Fokus på de faktorer der førte til afkolonisering – både udefra og indefra – samt de konkrete begivenheder i Belgisk Congo i 1960.

Congos udfordringer som selvstændigt land: Indsigt i de vanskeligheder landet stod overfor efter selvstændigheden – fx manglende infrastruktur, uddannelse, institutioner og udenlandsk indflydelse.

Afrikas udfordringer og muligheder i en global verden: Perspektivering til i dag – hvad kæmper lande som Congo med? Og hvor ligger fremtidens potentiale?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsager og forudsætninger for kolonisering til Afr 16-08-2024
Kong Leopolds Arv 30-08-2024
African Time 16-09-2024
Congos tragiske rigdom 23-09-2024
Spørgsmål til kompendium 33-38 23-09-2024
Befolkningsudvikling 30-09-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 USA fra Reagan til i dag

Supermagt i forandring – USA’s rolle i verden og på hjemmefronten fra Reagan til nutiden

Placering i skoleåret:
Temaforløb i forbindelse med valget i USA 2024.

Overordnet formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse af udviklingen i USA’s politiske, økonomiske og internationale rolle fra Ronald Reagans præsidentperiode og frem til i dag – herunder sammenhængen mellem indenrigspolitiske forhold og udenrigspolitik. Forløbet giver også eleverne mulighed for at reflektere over amerikansk selvforståelse og den splittelse, som i stigende grad præger landet politisk og kulturelt. Aktuelle begivenheder som præsidentvalget i 2024 anvendes som indgang til at analysere historiske tendenser og begreber i praksis.

Indhold og temaer:
Ronald Reagans præsidentskab og ideologi (1981–1989)

Reaganomics: økonomisk liberalisering, skattelettelser og velfærdsreduktion

Afslutningen på Den Kolde Krig og USA’s opståen som eneste supermagt

Den unipolære verdensorden i 1990’erne og Clintons udenrigs- og økonomipolitik

9/11 og krigen mod terror: Afghanistan og Irak

USA's rolle i verden: interventionisme vs. isolationisme

Obama og idéen om forandring – og reaktionen mod den (Tea Party, Trump)

Donald Trumps "America First"-politik

Polarisering, racekonflikter, identitet og konspirationsteorier i USA

USA’s økonomiske udvikling og ulighed i perioden

Bidens præsidentskab, stormen på Kongressen og kampen om demokratiets fremtid

Valget i 2024 som nutidig refleksion over 40 års politisk og kulturel udvikling

Særlige fokuspunkter:
Reaganomics: Analyse af økonomiske reformer under Reagan og deres langsigtede konsekvenser for økonomisk ulighed, velfærd og statsfinanser.

USA’s rolle i verden: Fra global supermagt efter Den Kolde Krig til debatten om amerikansk tilbageholdenhed.

Isolationisme vs. interventionisme: Undersøgelse af skiftende udenrigspolitiske linjer, med fokus på militære interventioner, alliancer og diplomati.

Amerikansk selvforståelse: Hvad betyder det at være "amerikaner"?

Polarisering og splittelse: Undersøgelse af årsager til den voksende politiske og kulturelle splittelse, herunder mediernes rolle, sociale bevægelser og økonomiske spændinger.

Krige og konflikter: Gennemgang af USA’s militære engagementer og deres konsekvenser – både udenrigs- og indenrigspolitisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1. Verdenskrig - Krigen der forandrede verden.

I dette forløb har eleverne arbejdet med en dybdegående analyse af Første Verdenskrig, med fokus på følgende centrale temaer:

Årsager til krigsudbruddet, herunder politiske, økonomiske og sociale faktorer. Vi har undersøgt både de langsigtede strukturelle årsager (nationalisme, imperialisme, alliancepolitik og oprustning) samt de udløsende begivenheder omkring mordet i Sarajevo og juli-krisen i 1914.

Krigens udbrud og forløb, hvor eleverne har opnået indsigt i de militære strategier og alliancer, der prægede konflikten. Herunder er krigens globale dimensioner og centrale begivenheder blevet behandlet.

Teknologisk udvikling og krigsførelse, med fokus på nye våbentyper (maskingeværer, gas, tanks, fly og ubåde), og hvordan den industrielle udvikling ændrede karakteren af krigsførelse og bidrog til de enorme menneskelige omkostninger.

Versaillestraktaten og fredsslutningen, hvor eleverne har analyseret traktatens hovedpunkter, skyldsspørgsmålet, og traktatens betydning for det efterfølgende geopolitiske landskab i Europa og verden.

Konsekvenser af krigen, herunder samfundsmæssige, politiske og kulturelle følger. Vi har drøftet både de kortsigtede konsekvenser (f.eks. revolutioner og samfundskriser) og de langsigtede virkninger (f.eks. fremvæksten af nye ideologier og vejen mod Anden Verdenskrig).

Kompetencer og arbejdsformer
I forløbet har eleverne udviklet deres evne til at:

analysere historiske årsags- og virkningssammenhænge

arbejde med og diskutere historisk kildemateriale

anvende historiske begreber og perspektivere til samtid og nutid

deltage i faglige diskussioner og samarbejde i grupper

Undervisningen har vekslet mellem læreroplæg, gruppearbejde, kildeanalyser, filmklip og elevfremlæggelser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
USA præsidenter 03-12-2024
Versailles-traktaten 07-01-2025
Projektopgaven 14-03-2025
Øvelse om holocaust 26-03-2025
Øvelse i kilde om Holocaust 22-04-2025
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer