Holdet tmhh3ykul kf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - UNORD
Fag og niveau Kulturforståelse C
Lærer(e) Signe-Marie Mørch Mønsted Sandahl
Hold tm25hh3ykul kf (tmhh3ykul kf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kulturforskelle: Teorier om identitet og kultur
Titel 2 Kulturmøder og interkulturel ledelse
Titel 3 Det nationale og det globale
Titel 4 Kulturel udvikling - kroppen gennem tykt og tyndt
Titel 5 Kulturel sammenligning - feltarbejde
Titel 6 Ikke-vestlig kultur: México

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kulturforskelle: Teorier om identitet og kultur

Hvad er kultur og hvordan påvirker det alle menneskers liv hver dag at være en del af nogle kulturer (og ikke en del af andre kulturer)?. Hvilke faktorer man skal være opmærksom på, når man taler om "hvem vi er" og "hvem de er". Hvilken rolle spiller vores holdninger til egen og andres kultur for måden vi kommunikerer med andre på? Dette belyses gennem en generel introduktion til faget og udviklingen og brugen af kulturbegrebet, særligt det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb.

Vi læser i dette forløb også om kulturel identitet, globalisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund for at blive klogere på hvorfor kultur er så vigtigt, at det bogstavelig talt kan sætte verden i brand. Vi lærer om identitetsdannelse som resultat af en kulturel og historisk proces, dvs. vi arbejder med forskellige socialiseringsteorier og beskæftiger os med hvordan identitet bliver til i en kulturel sammenhæng. En erkendelse af dette er vigtigt for den interkulturelle kompetence, dette fag udstyrer jer med. Vi undersøger og analyserer i forlængelse heraf positive og negative kulturmøder både inden for nationalkultur og merkantil kultur.


Kernestofpunkt:
"Identitetsdannelse som resultat af en kulturel og historisk proces". Klassen har arbejdet med forskellige socialiseringsteorier og hvordan identitet bliver til i en kulturel sammenhæng + punktet "Etik og moral"


Kernestof
"Kultur på arbejde":
Kapitel 1 (Kulturbegrebet og holdninger til kultur)
Kapitel 4: kulturanalyse (Hofstede: Det mentale program, løgdiagrammet og de kulturelle dimensioner)
Kapitel 5 (Edward T. Hall)


KulturNu:
kapitel 4 (etnocentrisme +  synlig kultur + isbjerg)
Kapitel 2: teorier om kulturelle forskelle (Arjun Appadurai, Hofstede, Bourdieu). https://kulturnu.systime.dk/?id=123  



work shop: find eksempel på etnocentrisk og kulturrelativistisk kilde
(fx kulturrelativisme: klip: what makes you different from each other?)

artikel: "Det særligt danske" (http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2882543/hvilket-tankegods-er-egentligsaadan-saerligt-dansk/)



Supplerende:
Case fra Kultur på arbejde: "Med Mærsk i Indien" (https://culture.systime.dk/?id=149)
case fra Kultur på arbejde: "Made in Japan"

video om kulturelle forskelle: https://kulturnu.systime.dk/?id=123

lille personlighedstest til Hofstedes kulturdimensioner, hvor eleverne blev placeret som individer i forhold til landenes score.

Omfang: ca. 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturmøder og interkulturel ledelse

Forløbet fokuser på det merkantile kulturmøde og interkulturel kommunikation og interkulturel ledelse/samarbejde.  Emnet belyser hvordan interkulturel kommunikation foregår, og hvordan personlige, sociale og særligt kulturelle forskelle påvirker kulturmøder. Hvorfor siger en medarbejder for eksempel ja til chefen, hvis han/hun mener nej? Hvorfor synes den kinesiske medarbejder, at den danske chef er vag og utilregnelig? Hvordan undgår man misforståelser på den interkulturelle arbejdsplads eller hvis man som dansker arbejder i udlandet?
Forløbet introducerer centrale temaer indenfor emnet så som interkulturelle kompetencer, multikulturelle samfund, stereotyper, diskrimination arbejder med følgende faglige mål: identificere og beskrive kulturelle udtryksformer.
I forbindelse med at vi har undersøgt interaktion og kommunikation inden for og på tværs af kulturer ser vi også på mediernes rolle i en global hverdag og især den digitale mediekultur, de sociale medier, som betyder, at vi altid er i kontakt med andre netværk og kulturer. Hvordan kommunikeres der og hvilken rolle har det?
Dette forløb bygger videre på introduceret kulturteori af Geert Hofstede, Edward Hall, og introducerer derudover Richard Gesteland og Nancy Adler.

Kernestof

Fornyet fokus på kultur:
kapitel 3 (Richard Gesteland, Geert Hofstede, Edward T. Hall) : https://fokuskultur.systime.dk/?id=124
Kapitel 2: Modeller for interkulturel kompetence (Martine Geertsen og Michal Byram, https://fokuskultur.systime.dk/?id=123)

Kultur på arbejde:
Kapitel 6: Interkulturelt samarbejde og kulturel synergi (Nancy Adler)

KulturNu
Kapitel 4: Mødet med de andre, https://kulturnu.systime.dk/?id=125

Vi har arbejdet med orientalismebegrebet (Edward Said) og undersøgt og analyseret Dolce&Gabbanas skandalemarkedsføring i Shanghai: https://www.youtube.com/watch?v=594Q9CJQbD4

Marie Krarups blog: "Aldrig kan et land forgå, som ikke ønsker det selv" (http://www.b.dk/politiko/aldrig-kan-et-folk-forgaa-som-ikke-vil-det-selv)


Supplerende stof


case fra Kultur på arbejde: "arbejdskultur i Danmark, USA og asiatiske lande" (https://culture.systime.dk/?id=263)

Rollespil hvor eleverne repræsenterede to fiktive kulturer og en lille gruppe fungerede som observatører

Omfang: ca. 70 ns.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Culture matters 22-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det nationale og det globale

Hvad er danskhed, hvor kommer den fra og hvem, får lov til at definere hvad danskhed er?
Forløbet sætter danskheden under luppen. Eleverne får forskellige perspektiver på begrebet danskhed- både et blik indefra (historisk og nutidigt) og et blik på danskhed set udefra. Vi tager temperaturen på danskheden anno 2023 i et multikulturelt Danmark og ser på hvordan interaktion og kommunikation foregår på tværs af forskellige kulturer i landet, herunder hvordan emnet omtales i medierne. Hvordan foregår interkulturel kommunikation, og hvordan påvirker personlige, sociale og særligt kulturelle forskelle en samtale fx om danskhed og national identitet?
Mediernes rolle i en global hverdag og især den digitale mediekultur, de sociale medier, som betyder, at vi altid er i kontakt med andre netværk og kulturer.
Vi tager temperaturen på danskheden anno 2023 i et multikulturelt Danmark og ser på hvordan interaktion og kommunikation foregår på tværs af forskellige kulturer i landet, herunder hvordan emnet omtales i medierne. Hvordan foregår interkulturel kommunikation, og hvordan påvirker personlige, sociale og særligt kulturelle forskelle en samtale fx om danskhed og national identitet?

Forløbet lægger op til næste forløb, som handler om kulturmødet i forbindelse med integration.



Kernestof

KulturNu
Kapitel 3: Kultur og det nationale (https://kulturnu.systime.dk/?id=124)
Kapitel 4 "Mødet med de andre"
Kapitel 5 "Når de andre kommer til os"


"Danskhed" og spørgsmålet om stereotyper og fordomme (https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174&loopRedirect=1)

Opfindelsen af Danmark, i  "Kulturforskelle", af Thomas Hylland Eriksen: Munksgaard 2006, side 104-113.

Richard Jenkins: "Danskhed er flæskesteg, pizza og kebab"  

Benedict Anderson: ”Nationalstaten er ikke under afvikling – ikke lige foreløbig”, i Information 19.4 2008

Videointerview med Benedict Anderson om forestillede fællesskaber og national identitet: (https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=688)


KulturNu kapitel 4.6: Kommunikation (fixpunkter + mediernes rolle) https://kulturnu.systime.dk/?id=160

Iben Jensens kulturanalysemodel, i "Grundbog i Kulturforståelse" af Iben Jensen. Roskilde Universitetsforlag


Ærkedansker, perkerdansker (Colombus), kapitel
2.3 indvandring og integration - en ny skillelinje
2.13 Medierne og integrationen
2.14 at italesætte virkeligheden - diskurser om indvandrere?


What is truly Scandinavian? (https://www.adforum.com/creative-work/ad/player/34613729/what-is-truly-scandinavian/sas-scandinavian-airlines)


Supplerende stof

Gør Danmark dansk” afsnit 1 + 2, DR fra CFU

indfødsretprøven 2023 (https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove)

Quizlet: træning af kernebegreber: https://quizlet.com/_5nkah9?x=1jqt&i=367yx og https://quizlet.com/_5nkh4y?x=1jqt&i=367yx

brødr. Price i Elk Horn (som eksempel på langdistancenationalisme): https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=011412102030

Gi' os lyset tilbage (https://kulturnu.systime.dk/?id=152#c347)


Forløbet har derudover centreret sig om følgende faglige mål:
Kulturudvikling
Kulturelle udtryksformer i tid og rum
National identitet
Det nationale og det globale
Interaktion og kommunikation på tværs af kulturer.

Omfang: ca. 100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturel udvikling - kroppen gennem tykt og tyndt

Forløbet giver et historisk rids i forhold til opfattelser af kroppen gennem tiden. Eleverne har gennem forløbet arbejdet med kroppen som genstandsfelt, som identitetsmarkør, som formbar del af et individs identitet. Derigennem har forløbet fokuseret på diversitet, stigmatisering, adfærd, perfekthedsidealer, skønhedsidealer og hvordan disse i senmoderniteten kan påvirke individers identitetsdannelse på godt og ondt.


Faglige mål:
Reflektere over sig selv og sine egne værdier som resultat af en kulturhistorisk proces
Formulere egne handlemuligheder på baggrund af en kulturel udvikling
Redegøre for forskellige kulturteorier
Anvende forskellige kulturteorier i en konkret sammenhæng



Kernestof:
i "Kroppen i tykt og tyndt"
Kapitel 3: Humaniora - når kroppen fortolkes (https://krop.systime.dk/?id=150)

Kapitel 1.4 "Kroppen som et humanistisk fænomen"(https://krop.systime.dk/?id=126#c245)


artikel: "Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne modeller" (https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fra-de-n%C3%B8gne-gr%C3%A6kere-til-de-n%C3%A6sten-n%C3%B8gne-modeller)



Kropsidealer og samfundet, i "Sociologisk set" (https://sociologiskset.systime.dk/?id=468)

Kapitel 9.3 Ungdomskultur, kulturel frisættelse og kommercialisering og standardisering (https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=623). Særligt mhp Thomas Ziehe.

Thomas Ziehe - individets kulturelle frisættelse, kap. 2.9 i "Identitet og senmodernitet - med stress som case" (https://identitetogsenmodernitet.systime.dk/?id=138)

Samfund og individ, kapitel 3 i "Luk samfundet op" (særligt mhp. på Anthony Giddens og refleksivitet i det senmoderne samfund)
(https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362)

Identitet i forandring, kapitel 2 i "Luk samfundet op". Vi har læst kap.
2.1 Hvad er socialisering?
2.3 Hvem er jeg egentligt - et spørgsmål om identitet
2.4 Sociale grupper
2.6 Face, setting  frontstage og backstage - identitetsdannelse er rykket up på nettet.
Erving Goffman, også om stigmatisering (https://krop.systime.dk/?id=157#c407)

De perfekte piger, DR (https://www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514) episode 1, 3 og 4

Senmoderniteten og den udstillede, perfektionerede krop, kapitel 3.7 i "Kroppen i tykt og tyndt" (https://krop.systime.dk/?id=157)


Podcast/artikel: "Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagrim gør dig ulykkelig)" (https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-aOZj67pz-26ec1)


Skønhedens magt, serie fra DR (https://www.dr.dk/drtv/episode/skoenhedens-magt_111498). Sæson 1,3 og 5

artikel om tykfobi: "Hadet mod os tykke er massivt, og coronakrisen gør det kun værre" (https://www.information.dk/debat/2020/04/hadet-tykke-massivt-coronakrisen-goer-kun-vaerre)

"Der er forskel på body positivity og tykaktivisme", på Fed Fronts hjemmeside: https://www.fedfront.dk/arkiv/2017/10/16/der-er-forskel-p-body-positvity-og-p-tykaktvisme

"Fed Front fortæller om kropsidealer", i Luk samfundet op (https://vimeo.com/222499759)

reklamekampagne fra Zara "Love your curves" (https://www.self.com/story/zara-love-curves) samt artikel "Zara's Love your curves ad is a perfect example of why we need more body positivity diversity in fashion "(https://www.self.com/story/zara-love-curves)

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/grafik-se-tidens-skiftende-kropsidealer

Pierre Bourdieus begreber (især habitus, felt og kapital) er anvendt til analyse af kroppen i forskellige kontekster

Giddens' teori anvendt i forhold til at forstå senmodernitet og identitetsdannelse

Axel Honneths anerkendelsesteori


KERNESTOF
Kulturelle udtryksformer i tid og rum
Kultursammenligning, synkront og diakront
Interaktion og kommunikation på tværs af kulturer
Det nationale og det globale
Majoriteter og minoriteter
Identitetsdannelse som resultat af en kulturel proces
Etik, moral og kultur
Teorier om kultur og identitet



Supplerende
"Det eneste tv-program, du behøver se for at forstå debatten om skønhedsidealer" (https://www.zetland.dk/historie/seElEXE7-aoV3ME1j-f145d)

"Hvem bærer ansvar for fedtet?" (stigmatisering)(https://www.information.dk/debat/leder/2015/07/hvem-baerer-ansvaret-fedtet?lst_srs)

Hvad handler socialisering om + hvorfor er identitet vigtigt i samfundsfag, instruktionsvideoer fra Luk samfundet op (https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/instruktionsvideoer)

Quizlet med centrale begreber hos Thomas Ziehe (https://quizlet.com/874533651/thomas-ziehe-flash-cards/?i=367yx&x=1qqt)

"Internettets betydning for individet" (https://gron.luksamfundetop.dk/2/kapitel-2/debatfilm/)

Omfang: ca. 150 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturel sammenligning - feltarbejde

Dette forløb er kørt som delvis klasseundervisning, delvist projektarbejde hvorunder eleverne har indsamlet egen empiri i forbindelse med emnet
Kropsidealer. Eleverne har via deres empiri foretaget en komparativ analyse med udgangspunkt i kropsidealer og identitet.
Det har været op til eleverne selv "hvad/hvem" de ønskede at sammenligne, fx har nogle sammenlignet kropsidealers betydning for forskellige grupper i det danske samfund (unge-ældre, drenge-piger), andre mellem forskellige nationale kulturer. Igen valgte andre, at lave en diakron kulturanalyse om temaet.

I elevernes analyse af empirien var fokus at udvælge relevant kulturteori, afhængig af vagt fokus for kultursammenligningen:
-        Pierre Bourdieu (habitus og kapitalformerne)
- Anthony Giddens (selvrefleksivitet, livsstilsvalg etc)
- Teori om anerkendelse (Axel Honneth)
- Arjun Appadurai
- Hofstede (kun hvis man behandler nationale kulturer)
- Thomas Ziehe (aftraditionalisering, formbarhed og eksistentiel angst)
- Kropspositivisme og tykaktivisme
Anthony Giddens (individualisering, selvrefleksion, livsstilsvalg, sociale arenaer, ontologisk sikkerhed)
Identitetsdannelse i senmoderne samfund
Erving Goffman (face, setting, frontstage, backstage, branding og image
Michael Featherstone (https://sociologiskset.systime.dk/?id=468)




Kernestof
"Kultur på arbejde",
- kapitel 2, Kulturundersøgelser og kulturanalyser (https://culture.systime.dk/?id=179)

- Kapitel 3, Antropologiske undersøgelsesmetoder (https://culture.systime.dk/?id=180)

- case: "Arbejdskultur i Danmark, USA og asiatiske lande"(https://culture.systime.dk/?id=263) for at træne eleverne i at lave en kultursammenligning på baggrund af empiriske materiale. De har så i forbindelse med denne case gennemgået de fire trin: gennemlæsning af empirisk materiale, åben kodning, temaer og teori, fokuseret kodning.


Mike Featherstone i "Kropsidealer og samfundet", i "Sociologsik set", (https://sociologiskset.systime.dk/?id=468)


Omfang: ca. 50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ikke-vestlig kultur: México

Forløbets formål er at opøve elevernes evne til at:
- forstå og kommunikere om en ikke-vestlig kultur
- afprøve forståelse for kulturteorier  på en "fremmed" kultur
- fremme forståelsen af "den fremmede kultur" gennem perspektivering til egen kultur
- identificere og beskrive kulturelle udtryksformer
- perspektivere til udvalgte kulturteorier
- reflektere over egne og andres værdier

Desuden har Mexico-forløbet også beskæftiget sig med (kulturel) identitet, religion (synkretisme), patriarkisme,  machismo, kønsroller og socialisering, Desuden er emner som minoriteter-majoriteter, værdier og konstruktion af national identitet I México også blevet berørt. Endelig har eleverne set på Mexico i handelsperspektiv og i den forbindelse udarbejdet en komparativ analyse, der har fungeret som repetition af den merkantile kulturteori.


Kernestof:
Introduktion til Mexicos historie
Erobring og kontrol, fra ”Amerika Amerika – to verdener”, af Bent Essinger og Ulrik Grubb, Munksgaard
Folket og kulturen
Mændene styrer showet, artikel af Mette Stepnicka
Hvorfor kysser mexicanerne døden? Kristeligt Dagblad, 24.11.2010

Guadalupes hellige jomfru, Kristeligt Dagblad, 14.2.2015
opslag om Guadalupe i Den store danske Encyclopædi: https://www.religion.dk/leksikon/jomfru-maria-af-guadalupe


Gamle skikke i vore dages Mexico (http://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/102008089)

BBC om De dødes dag https://www.youtube.com/watch?v=JFt8-WdstQA

Radioprogram fra DR1 Feature om La Santa Muerte (den hellige død)

Besat af døden? Et kritisk blik på forestillinger om De dødes dag i Mexico


"Overgangsritualer", "Ofringer" og "Ritualer som funktion" - i: "Religion: teori - fænomenologi - metode" https://religionb.systime.dk/?id=122

I forhold til at forstå ritualer, har holdet været på Glyptoteket og deltaget i undervisningsforløbet "Ritualets kraft". (https://glyptoteket.dk/undervisning/ritualets-kraft/)


Edward Said: orientalisme

Danes managing across cultures in Mexico, Ledelse I udvikling, nr. 4, 2013

Forretningskultur i Mexico (http://mexico.um.dk/da/eksportraadet/forretningskultur/)


Gillis Herlitz: Kulturgrammatik: p. 42-46 (Jeg og vi/Skyld og skam kultur)


KulturNu kap 6.6. om Neostammer og subkultur



Supplerende:

”I Mexico varer De dødes dag hele året”, information, 9.12.2011
”Litterær jordomrejse V: Antikkens vægt i det moderne Mexico” 18.7.2011
Petra dater hele verden - Mexico (CFU)

sangen "México lindo y querido" (https://www.youtube.com/watch?v=BvDdtEVAo-U  )

omfang: ca. 90 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer