Holdet 2023 HI/ws - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Grenaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Helga Toft
Hold 2023 HI/ws (1ws HI, 2ws HI, 3ws HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder og renæssance
Titel 2 Danmark som slavenation
Titel 3 Oplysningstiden og den franske revolution
Titel 4 USA - fra drøm til mareridt?
Titel 5 Rwanda - imperialismens arv?
Titel 6 Da Danmark blev moderne ca. 1800-1920
Titel 7 Den kolde krig og Ukraine-krigen
Titel 8 Israel-Palæstinakonflikten
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder og renæssance

Diakront forløb med udgangspunkt kontinuitet og brud i overgangen mellem Romerriget og middelalderen. Centrale træk ved det middelalderlige samfund: feudalisme, landsbyfælleskab og kirkens magt. Byernes vækst som forudsætning for overgangen til renæssancen. Kontinuitet og brud i overgangen fra middelalder til renæssance.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark som slavenation

Slavehandel og plantagedrift
Danmarks erhvervelse af kolonier i 1600-tallet, årsager
Opfattelsen af slaveriet og slavegjorte afrikanere. Magtforhold og undertrykkelsesmetoder
Årsagsforklaringer på slaveriets ophævelse i 1848
Eksempler på film om slaveri-fortiden ('Peter von Scholten' og 'Viften' i samarbejde med dansk (DHO))

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Oplysningstiden og den franske revolution

Synkront forløb med fokus på at forstå forudsætninger for den franske revolutions udbrud og dynamikker i radikaliseringen. Revolutionens aftryk i Frankrig i dag belyst med de gule veste-bevægelsen som eksempel.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
-  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt … perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA - fra drøm til mareridt?

Diakront forløb med udgangspunkt i forestillingen om den amerikanske drøm og fokus på økonomiske og sociale forandringer i USA siden 1920'erne. New Deal, The Great Society og reaganomics. Det politiske system, polarisering og trumpisme.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i ... verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

Kernestof:
̶ hovedlinjer i ... verdens historie  
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser
- politiske ideologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Rwanda - imperialismens arv?

Selve folkedrabet: organisering og forløb, udryddelsesmetoder, gerningsmænd
Bagvedliggende årsager og anledning til folkedrabet i Rwanda
Forklaringer omverdenens relative passivitet
Retfærdighed og forsoning efter folkedrabet
Stantons stadieteori
Erindringskultur i nutidens Rwanda (historiebrug)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling

Materialer ud over de som fremgår nedenfor:
Graf over gennemsnitlig forventet levetid for en nyfødt i Rwanda 1950-2021 (UN wwp 2022)
FNs definition på folkedrab.  https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab (tilgået 6.1. 2025)
Racelære. Britisk anskuelsestavle til undervisningsbrug (H. Skovgaard Nielsen: Korstog og jihad? 2005)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Da Danmark blev moderne ca. 1800-1920

Diakront forløb med fokus på at belyse hvordan dels socioøkonomiske forandringer i landbruget og   industrialiseringen skabte forudsætninger for en gradvist øget demokratisering i perioden, dels den nationale og europæiske kontekst for selve afskaffelsen af enevælden.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
  -  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig og Ukraine-krigen

Udgangspunkt og afslutning: multipolaritet og ophør af regelbaseret verdensorden, herunder den aktuelle konflikt i Ukraine. Fokus på den kolde krigs oprindelse, Danmarks indmeldelse i NATO og NATOs østudvidelser efter den kolde krigs ophør.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen
- ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
   politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Udover det materiale, som er anført nedenfor, er læst:
C. Flindt Pedersen: Den multipolære verdensorden er en realitet. Det Udenrigspolitiske Selskab 20.7. 2020
Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964 (Berenzen og Hansen: Den kolde krigs oprindelse, 1980 s. 70)
David Horowitz om ansvaret for den kolde krig, 1965 (Berenzen og Hansen: Den kolde krigs oprindelse, 1980 s. 71-72)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel-Palæstinakonflikten

Baggrunden for konflikten der førte til staten Israels oprettelse og flygtningeproblemet. Seksdageskrigens udfald og konsekvenser. Nutidig diskussion om Israel har udviklet sig til en apartheidstat

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Udover det materiale, som fremgår under de enkelte moduler, har eleverne i skriftlige afleveringer arbejdet kildekritisk med brevvekslingen mellem Hussein og McMahon (i: Mortensen, Israel - en stat i Mellemøsten s. 29-31)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en historisk forståelse af hvordan og hvorfor den romerske republik udviklede sig til et kejserdømme. Eleverne skal arbejde med:

- Romerrigets grundlæggelse og mytiske oprindelse
- Folkeforsamlinger, embedsmænd og republikanskt styresystem
- Senrepublikkens aktører og konfliktlinjer
- Borgerkrige, magtpolitiske alliancer og institutionel erosion
- Overgangen til principatet under Augustus

Eleverne skal kunne:

- Redegøre for centrale begivenheder i den romerske senrepublik og beskrive politiske institutioner, aktører og konflikter.
- Analysere årsager til den republikanske stats sammenbrud og fremkomsten af kejserdømmet.
- Anvende historiefaglige begreber som aktør/struktur, magt, propaganda, legitimitet og demokrati.

Fokuspunkter

- Romerrigets mytiske og historiske grundlæggelse
- Magtstrukturer i republikken (folkeforsamlinger, senatet, magistrater)
- Patron‑klient systemer og sociale hierarkier
- Meget kort om Graccherne og politiske reformer
- Marius og Sulla
- Cæsar, borgerkrig og mordet i 44 f.Kr.
- Augustus og etableringen af principatet
- Kejserlig propaganda (Res Gestae, Prima Porta)

Efter forløbet skal eleverne:

- have et solidt historisk overblik over republik → kejserdømme
- kunne forklare, hvorfor politiske systemer kan være skrøbelige
- kende centrale politiske aktører og konflikter i antikkens Rom
- kunne analysere historiske magtforhold med historiefaglige begreber


Materiale:
Historieportalen kapitel 1,2,4,5 og 6 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1
"På sporet af Romerriget" af Kristian Jepsen Steg. Kapitel 2 +45-46 + 55-56
Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/demonstranter-i-massevis-paa-gader-over-hele-usa

Kilder:
Livius: Retfærdig krig - https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189
Cicero: Om vejledning i valgkamp
C. Julius Cæsar: Borgerkrig (s. 45 på sporet af Romerriget)
Sveton: Vurdering af Cææsar (Divus Julius 76-77) (s 45-46 på sporet af Romerriget)
Cæsar krydser Rubican. Maleri af den franske maler Adolphe Yvon, 1875
Res Gestae, uddrag i: På sporet af Romerriget  s. 55-56
Prima Porta

Videoklip:
Monty Python - What have the romans ever done for us - https://www.youtube.com/watch?v=9foi342LXQE
Godfather intro - https://www.youtube.com/watch?v=G6RrFrDXdsI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer