Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Trine Lund
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Folkedrabet i Rwanda
Titel 2 #2 Danmarks tilblivelse - Vikingetiden (DHO)
Titel 3 #3 Europæisk middelalder
Titel 4 #4 Renæssance og reformation
Titel 5 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 6 #5 Mellemkrigstiden i Tyskland
Titel 7 #6 Fra enevælde til demokrati
Titel 8 #7 Romerriget
Titel 9 #8 Kampen om det gode samfund
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Folkedrabet i Rwanda

Forløbet tager udgangspunkt i folkedrabet i Rwanda i 1994 - et moderne folkedrab i al dets gru. Vi har fokus på perioden fra ca. 1920-1994 og kort om det efterfølgende forløb. Forløbet fokuserer på, hvad folkedrab er, og hvordan det kan opstå, hvilke historiske forklaringer, der kan ligge til grund for dette folkedrab, folkedrabets forløb og aktører, herunder ofre, gerningsmænd og bagmænd (og teorier om gerningsmænd) og propagandaens rolle, herunder fjendebilleder.
Vi arbejder med redegørelse som kernedisciplin, herunder at håndtere store mængder viden og at formulere os reflekteret om fortidens kompleksitet.
Vi arbejder med udgangspunkt i folkedrab.dk - men med materialet i printet version.
Folkedrabet i Rwanda perspektiveres afslutningsvist til Holocaust.
I 3.g arbejder vi med et prøveeksamenssæt i forbindelse med eksamenstræning og repetition.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Danmarks tilblivelse - Vikingetiden (DHO)

Danmarks tilblivelse: Vikingetiden (DHO)
Forløbet beskæftiger sig med Danmarks tilblivelse og vikingernes samfund. Vi går særligt i dybden med slægtens betydning, togter, overgangen til kristendom og vikingernes erobringer og udbredelse i perioden omkring 800-1050. Vi arbejder desuden med, hvordan vikinger og vikingetiden er blevet brugt fra 1800-tallet og frem til i dag, og i den forbindelse introduceres I for teori om historiebrug. Derudover arbejder vi med begrebet 'periodisering'.
Forløbet leder frem til danskhistorieopgaven, hvorfor der bruges tid på disciplinen at skrive en større skriftlig opgave, herunder opbygning af opgave, historisk redegørelse, kildekritisk analyse, historiebrug, brug af henvisninger, informationssøgning, mv.
Vi arbejder med populærhistoriens brug og reaktualisering af historiske perioder, begivenheder og aktører, og i den forbindelse anvender vi Robert Rosenstones genretræk til at fokusere på filmmediets evne til primært at dramatisere, emotionalisere og aktualisere historiske perioder.
En ekskursion til Moesgård Museum indgår i forløbet - i den forbindelse arbejdes der kort med museologi og museumsanalyse, herunder formidlingsstrategier (det didaktiske, æstetiske og affektive princip + kropslig erindring)

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
-  mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- udadvendte aktiviteter og ekskursioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Europæisk middelalder

Forløbet centrer sig om europæisk middelalder i tidsperioden ca. 500 -1400.
I dette forløb fokuseres der på feudalisme som dominerende samfundsstruktur sammenholdt med en begyndende centralisering af statsmagten og kongemagtens funktion, den kristne kirke som en bærende institution og forholdet mellem kirke og stat. I arbejdet med kristendommens udvikling mod en europæisk enhedskultur fokuseres på kulturmødet med islam med korstogstanken som centralt udgangspunkt.
Middelalderens menneske- og verdenssyn står i centrum af forløbet og belyses ud fra vinkler som samfundsstruktur og sociale forhold, kristendom, pestens rolle og sidst i forløbet den glidende overgang til renæssancens brud med tidligere verdensopfattelser.
Periodisering indgår i forløbet.
Innovation indgår ligeledes i dette forløb. Eleverne udarbejder brætspil, der centrerer sig om den viden, som de har fået i dette forløb.
Klassen er på en mini-ekskursion rundt i Randers med udgangspunkt i Stjerneruten, udarbejdet af Visit Randers, hvor eleverne introduceres til byens historiske rødder, særligt hvordan middelalder og reformation har sat sine spor i bybilledet.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder
- udadvendte aktiviteter og ekskursioner
- historiebrug og –formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Renæssance og reformation

Forløbet indledes med en afgrænsning af begrebet 'renæssance'. Fokus vil være på de forskellige træk, som er tidstypiske for renæssancen: antikkens genoplivning, humanismen, byernes vækst, centralmagtens større magt, kunsten, kunstnerrolle og centralperspektivet, det forandrede verdensbillede - indledningsvist med Italien i centrum.
Vi undersøger den katolske kirkes rolle i renæssancen og den voksende kritik af den katolske kirke, der førte til reformationen, herunder hvilke konsekvenser reformationen fik for samfundet og religionen. Vi zoomer afslutningsvist ind på Danmark og arbejder med  trolddom og heksejagt.
Derudover arbejder vi kort med baggrunden for de store opdagelser i 1500-1600-tallet.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Israel-Palæstina-konflikten

Foredrag om Israel-Palæstina-konflikten ved Deniz B. Serinci - Omdrejningspunktet er: Hvad er de historiske årsager til konflikten, konsekvenserne og mulig løsning på striden?
En lektion er brugt som optakt til foredraget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #5 Mellemkrigstiden i Tyskland

Forløbet om mellemkrigstiden i Tyskland har fokus på ideologiske modsætninger, nazismens om ideologi og dens tiltrækningskraft og forudsætningerne for Hitlers vej til magten. Forløbet tager afsæt i arven fra 1. verdenskrig med fokus på ulmende konflikter, herunder den tyske krigsskyld og krigsskadeerstatninger. Vi fokuserer på den politiske og kulturelle udvikling i Tyskland i perioden, herunder nazismen som ideolog. Derudover arbejder vi med den tyske udenrigspolitik med udgangspunkt i begrebet Lebensraum.
Afslutningsvis arbejdes der kort med Kanslergadeforliget og den politiske situation i Danmark. Ligesom vi kort arbejder med Holocaust.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier
- Holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #6 Fra enevælde til demokrati

Forløbet arbejder med udviklingen fra dansk enevælde til dansk demokrati i perioden fra 1660 til 1849.
Forløbet tager udgangspunkt i den danske enevælde, der sættes i relation til den franske enevælde. Vi arbejder med samfundsændringerne i perioden, der leder frem mod oplysningstiden, herunder relevante oplysningstænkere og oplysningstidens tankersæt.
Herefter sættes der fokus på forholdene i Danmark. Vi arbejder med den oplyste enevælde og tiden under Christian VII og oplysningstankernes indflydelse på dansk politik. I forløbet trækkes der endvidere linjer til den franske revolution.
Afslutningsvist arbejder vi med forholdene for de danske bønder med udgangspunkt i landboreformerne frem til 1800-tallets politiske omvæltninger frem mod grundlovens indførelse, herunder udviklingen af den danske identitet.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
-  mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #7 Romerriget

Dækker perioden fra ÷753 til 476. Vi arbejder blandt andet med styreformer og forskellige politiske systemer. Derudover arbejder vi med Roms overgang fra kongedømme til republik, erobringskrige, slaver og slaveoprør, gladiatorer og overgangen fra republik til kejserdømme. Afslutningsvist zoomer vi ind på slavernes funktion i Romerriget med udgangspunkt i forskellige kilder.
Vi trækker linjer mellem gladiatorkampe som underholdning og vold i underholdningen i dag.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500
-  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #8 Kampen om det gode samfund

I dette forløb arbejder vi med ideologiernes kamp og dækker perioden 1945-1989 - med særligt fokus på 1945-1962. Det grundlæggende omdrejningspunkt er henholdsvis østmagternes og vestmagternes kamp for det gode samfund efter 2. verdenskrig. Den storpolitiske situation i verden efter verdenskrigen gennemgås for at danne en forståelsesplatform for de to stormagters tankegang og blokpolitik i perioden. Vi fokuserer på særligt på Marshallplanens betydning, internationale samarbejder, Berlinmuren og Cubakrisen.
Forløbet afsluttes med Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud, samt Fukuyama og Huntingtons teorier om ideologiernes kamp.
Vi trækker linjer til i dag og reflekterer kort over, om der en ny kold krig på vej - og hvorvidt  det giver mening at bruge historiske begreber i nutiden.
Derudover har vi fokuseret på at formulere den gode problemstilling og eksamenstræning.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Obligatorisk kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer