Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
X - Randers Statsskole
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Søren Ørum Schmidt
|
Hold
|
2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Antikken
Forløbet omhandler hovedlinjerne i græsk og romersk historie, med udgangspunkt i i-bogen Vores Verdenshistorie kapitel 3. De primære emner er:
- Udviklingen af demokratiet i Grækenland
- Den territoriale ekspansion under den romerske republik
- Skiftet fra republik til kejserrige
- Styring af imperiet og kejsermagtens iscenesættelse
- Dagligliv i riget
- Romerrigets fald
En række faglige mål er i spil. Især har forløbet et fokus på at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt. Kernestoffet er især hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug.
Der tegner sig to overordnede udfordringer ved dette forløb. Dels skal eleverne forholde sig til et samfund, der er ekstremt forskelligt fra deres eget og hvis organisering og udvikling kan fremstå kompleks og fremmedartet. Dels forsøger forløbet at komme ’rundt om Romerriget’, og indeholder dermed både en del politisk og økonomisk historie samt aspekter af kultur- og socialhistorie, hvilket kan fremstå forvirrende især for den elev, der ikke er umiddelbart interesseret i antikkens Rom.
Disse udfordringer er i forløbsplanen søgt håndteret ved at indlægge repetitionsøvelser, kreative øvelser samt øvelser der får eleverne til at reflektere over, hvorledes Romerrigets historie – i bred forstand – kan være interessant for os i dag.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Vikingetid og middelalder
Dette forløb tager udgangspunkt i Danmarkshistorien fra slutningen af 700-tallet, hvor vikingernes første togter indledte en ny æra.
Der fokuseres både på kulturmøder, samfundets politiske og sociale udvikling, overgangen fra asetro til kristendommen og herunder overgangen fra vikingetid til tidlig kristendom.
Kernestof i forhold til læreplanen:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
De store opdagelser
I dette forløb arbejdes med hvordan de europæiske nationer fra slutningen af 1400-tallet gennem opdagelsesrejsendes ekspeditioner kom i kontakt med nye verdener, og hvordan dette kulturmøde fik konsekvenser for både de lokale og de europæiske civilisationer.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Kina - fra kejservælde til kommunisme
I dette forløb arbejder vi med Kinas forvandling fra kejserrige, til kommunistisk styre under den kolde krig og frem til nutidens globale stormagt.
Forløbet vil have et ikke-vestligt udgangspunkt og således dække læreplanens krav om, at mindst et forløb skal tage
udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Danmark - fra reformation til demokrati
Der arbejdes i dette forløb med udviklingen i Helstatens udvikling fra reformation til demokrati.
Der vinkles til Danmarks rolle som kolonimagt, hvor slaveri og oversøiske kolonier dannede rammen for den politiske og økonomiske udvikling. Parallelt arbejdes med den politiske og sociale udvikling fra tiden fra enevælden, landboreformernes betydning frem til grundlovens indførelse i 1849 og Helstatens reduktion til et amputeret kongerige.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Imperialisme
Der arbejdes i dette forløb ud fra et eurocentrisk verdenssyn på hvordan verden fra midten af 1800-tallet ved hjælp af teknologisk overlegenhed blev underlagt europæisk overherredømme.
Forløbet bevæger sig tematisk over mod de underlagte koloniers selvstændighedsproces igennem det 20. århundrede.
Kernestof i forhold til lærerplanen:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
OBS: Forløbet er placeret i slutningen af 2.g og 3.g
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
5,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Imperialisme (fortsat)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Holocaust
Som optakt og i forlængelse af klassens studietur til Polen arbejdes med Det 3. riges udvikling mod holocaust, herunder jødeforfølgelsen i 1930'erne, hvor det systematiske forsøg på udryddelse af jøderne er kulminationen efter en gradvis optrapning.
Vi arbejder med definitonen på holocaust, udviklingen af koncentrationslejre, Heydrichs rolle, samt konsekvenserne af Tysklands racepolitik.
Vi ser filmen The Zone of Intereset (2023)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Mellemkrigstiden - nazismens fremvækst
Ideologiernes kamp. Med udgangspunkt i 1. verdenskrigs afslutning og nederlagets betydning for Tyskland lægges hovedvægten på nazismens fremvækst og Hitlers magtovertagelse, herunder raceideologi og afvikling af demokrati i perioden fra 1918 til 1939.
Kernestof i forhold til lærerplanen:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
Faglige mål:
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutide
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Den kolde krig
Det dualistiske verdensbillede efter 2. verdenskrig med to supermagter er omdrejningspunktet for dette forløb.
Hvorledes den sovjetiske og den vestlige lejr udviklede sig i forskellige retninger og gennem perioden skiftevis bar præg af afspænding og konfrontation i et globalt perspektiv. Politiske og økonomiske modsætninger er også grundlag for forløbets fokusområde. Den kolde krigs afslutning og tråde til den efterfølgende periode danne rammen om afslutningen på forløbet.
Kernestof i forhold til lærerplanen:
Ideologiernes kamp, murens fald, Danmarks internationale rolle, europæisk integration, nye grænser og konflikter.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Kronologiforløb
Forløbet har fokus på et diakront perspektiv på de lange linjer fra antikken til nyere tid. Vi samler op på de vigtigste nedslag og kernestofspunkter gennem perioderne.
Eleverne holder oplæg og diskuterer hvilke kilder der har relevans for historiske problemstillinger relateret til forskellige perioder.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260709963",
"T": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260709963",
"H": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260709963"
}