Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Steffen Bachmand Bach, Ulla Hansgaard Frederiksen
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Danmark i middelalderen (DHO)
Titel 3 Industrialisering i  Manchester og United
Titel 4 Europa og de andre. Del 1 Kolonitiden
Titel 5 "Europa og de andre". Del 2 Imperialismen
Titel 6 "Europa og de andre". Del 3. Afkoloniseringen
Titel 7 Danmarkshistorie 1800-1940
Titel 8 De store ideologier
Titel 9 Ideologiernes kamp 1938-1975
Titel 10 Kina. Siden 1949.
Titel 11 Globale tider - Danmark efter 1973
Titel 12 Kronologiforløb. Magt og styreformer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Indhold:
- Eleverne skal opnå viden om og indsigt i et samfundssystem, der adskiller sig fra det, de kender. De skal opnå viden om forskellige styreformer – det romerske demokrati og kejserdømmet – og hvordan magtstrukturerne blev opretholdt og ændredes.
- Opnå forståelse af at bruge historien og kunne analysere forskellige former for historiebrug.
- Forstå og anvende begreberne historieskabt og historieskabende.
- Have kendskab til begrebet historiebevidsthed.
- Træning af fremstillingslæsning og kildelæsning med sigte mod DHO. Herunder at stille spørgsmål til en tekst.

Materiale:
- i alt 40 sider

Fremstillingsmateriale:
- Carlsen, Jesper, Romerrigets historie, Systime, 2015, s. 116-120, 141-145
- Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, Columbus, 2020, p144, p145, p146, p189, p190,  
- Grubb, Ulrik, m.fl., Overblik - Verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2005, s. 40-42
- Thomsen, Kasper, Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018, p. 186

Kildemateriale:
- Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget, Jyllands-Posten, 1/12 2011, Vores verdenshistorie
- Polyb om Roms forfatning, Vores verdenshistorie
- Livius om retfærdig krig, Vores verdenshistorie
- Josefus om den romerske hær, Vores verdenshistorie
- Kejser Augustus: Mine bedrifter, Vores verdenshistorie
- Om slaven i det romerske landbrug, Danielsen, Kim Beck, Fokus 1 - fra antikken til reformationen, Gyldendal, 2009, s. 54
- Slaverne – er de mennesker?, Danielsen, Kim Beck, Fokus 1 - fra antikken til reformationen, Gyldendal, 2009, s. 55-57
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i middelalderen (DHO)

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i at undersøge middelalderen med udgangspunkt i Danmark. Der vil være udblik til Europa med fokus på kulturmøder og den europæiske påvirkning. Forløbet danner rammen om dansk-historie-opgaven med tilhørende mundtlig prøve og er et flerfagligt forløb i fagene dansk og historie.
Følgende fokuspunkter er undersøgt af eleverne, som har holdt oplæg om forskellige fokuspunkter for resten af holdet: kirken og kongen, korstog og kulturmøder, love og håndfæstninger, konflikt og union, folket, religiøsitet og livet på landet, livet i byen, sygdom: pesten.

I forlængelse af forløbet, har eleverne været på byvandring i Randers by for at undersøge udvalgte erindringssteder og stiftet bekendtskab med erindringshistorie.

Materiale (40 sider ekskl. kildeforslag + dokumentar á 60 minutter):
- DR, Historien om Danmark, afsnit 4: Tidlig middelalder, 2017, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567
- Frederiksen, Peter, Vores Danmarkshistorie, 1. udgave, 2. oplag, 2022, Columbus, s. 48-79
- Iversen, Kristian & Pedersen, Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2020, p. 153, 155, 157, 158, 159, 160, 161, 162, 299

Kildeforslag til DHO (eleverne har inddraget 1 eller 2 i deres DHO):
- Sjællandske Lov om ægteskabsbrud, ca. 1200, Fra: Erik Kroman og Stig Juul, Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk, bd. 2, 1945, her citeret fra M. Carstensen og J- Olsen, Middelalderliv, 1987, s. 111.
- Uddrag af Jyske Lov, 1241, Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udvalgte-lovbestemmelser-fra-jyske-lov-1241 (16/03 2023)
- Ægteskabsscene fra 'Histoire des Nobles Princes de Hainaut', af Jacques de Guise. Bridgeman Art Library, Fra: Historieportalen, Systime, 2023, https://historieportalen.systime.dk/?id=310
- Margery Kempe om livet som kvinde
- Råd til en gift kvinde
- Roskildekrøniken om hungersnød, Fra: Roskildekrøniken, oversat af Michael Gelting, 1979, s. 23-24
- Skånske lov om jernbyrd, Fra: Erik Kroman, Danmarks Gamle Love, 1945, bd. 1, s. 54-55
- Bernhard af Clairvaux De nye riddere – tempelherreorden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Industrialisering i Manchester og United

Gruppearbejdet med sommerens aviser gav en afstemning, der pegede på "Manchester Uniteds historie". Klubbens tidlige historie hænger i den grad sammen med "Den første industrielle revolution i England", så den starter vi med. Allerførst læser vi dog "Bolden ruller igennem historien" om boldspillets kulturhistorie og dernæst skriver I en side om "Et landbrugssamfund" med baggrund i tekster fra Hjerl Hede og billeder, der illustrerer livet på landet i Danmark (dokumentet: "Fodboldforløb - indledning"). Denne del af forløbet kommer der ikke kilder til ved en eventuel eksamen
Dernæst gennemgår vi den engelske industrielle revolution ud fra forskellige kildetekster - med vægt på, hvad der skete i Manchester.
Og hvad har "Den industrielle revolution" at gøre med fodbold/United? en hel del, i følge Ove Korsgaard (og andre). Vi læser derfor nogle uddrag fra hans bog "Kampen om kroppen" for at få sat ord på, hvad kulturhistorie kan være, inden vi læser om Manchester Uniteds opståen og udvikling.

Materialer: dokumenter:
Fodboldforløb - indledning (21/10 - boldspils kulturhistorie og landbosamfundet) - ikke "pensum"
Den industrielle revolution i England (lektionen den 5/10)
Kompendiet med kilder om Manchester med arbejdsspørgsmål (26/10)

Uddrag af "Kampen om kroppen" - kun svarene på arbejdsspørgsmålene (30/10) er "pensum"
Man. Uniteds historie indtil 1968 med arbejdsspørgsmål (10/11)
Uddrag af:  https://www.youtube.com/watch?v=u-GXIQd-29M (dokumentar fra 2013 om Bobby Charlton)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
beskrivelse af landbrugssamfundet 02-10-2023
problemstillinger til tre tekster 25-10-2023
Opsamling - prøve 13-11-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europa og de andre. Del 1 Kolonitiden

Forløbet bliver delt i tre delforløb, nemlig Kolonitiden, Imperialismen og Afkoloniseringen. Til eksamen vil der være tre kildesæt; et med udgangspunkt i hvert delforløb og så forventes du (som altid) at kunne perspektivere til de to andre del-forløb, hvis kilderne og dine problemstillinger lægger op til det.

I begyndelsen af koloni-forløbet laver I en individuel skriftlig opgave om en europæer, der rejser ud i verden på opdagelse. Tidshorisonten for de 28 opdagelsesrejsende går fra Columbus 1492 til Roald Amundsen 1911, og kommer således til at dække både kolonitiden og imperialismen, rent tidsmæssigt. I opgaven er der fokus på at finde materiale via nettet, både beretninger og kilder. Opgaverne afleveres og brødteksten læses af alle med henblik på at udfylde et skema, der samler rejsernes vigtigste facts. Dette skema, og vores diskussion af det, forventes kendt – og måske – anvendt til eksamen.

Kolonitiden.

Udgangspunktet for delforløbet er bogen ”Europa og de andre”. Vi starter med at se bogens forklaringer på, hvorfor europæerne begyndte at rejse ud i den store verden. Dernæst ser vi også på, hvordan historikere senere har forklaret, hvorfor det netop var europæerne, der blev kolonister. Bogen forklarer begrebet eurocentrisme og vi diskuterer om bogens eksempler på ikke-europæiske historikere måske faktisk også, via bogens eksempler, kommer til at fremstå som eurocentriske.

Mens I arbejder med jeres opdagelsesrejsende, fortæller jeg via et PP om, hvordan ”verden så ud” omkring år 1500, altså før europæerne rejste ud. Dette PP er ikke pensum, men måske baggrunden for at forstå den kolossale udvikling der sker fra 1500 til det billede kortet over verdens handelsruter cirka år 1765 viser.  Denne udvikling med sølv fra Sydamerika, handelskompagnier i GB, Holland og Danmark, statsinvolvering og lignende får vi på plads, inden vi ser nærmere på Danmark og Tranquebar som eksempel.

Fra danmarkshistorien.dk ser vi, hvordan ”Teens historie i Danmark” viser en helt anden historie end den politiske og økonomiske, som bogen prioriterer. Vi nærstuderer nogle af kilderne, og ser blandt andet hvilket skatkammer af viden, der må ligge i Øresundtoldens arkivmateriale.

Materiale:

Side 53-64, 71-80 i "Europa og de andre", Gyldendal, 2012
Dokument: læseplan med arbejdsopgaver, lektionen den 15.12

Kort: Trade and Dominion, side 88-89 I “Atlas of World History”, Phillips 1992. (udl. Kopi)

Ostindisk Kompagni, 1616-1729 (danmarkshistorien.dk)  
Grundlæggelsen af kolonien Tranquebar, 1620-1630 (danmarkshistorien.dk)
Danske handelsveje fra Ostindien til Kina og deres kulturelle aftryk gennem kolonial- og luksusvarer, 1620- (danmarkshistorien.dk)
Spor af den danske koloniperiode i nutidens Tranquebar (danmarkshistorien.dk)

Den blomstrende hovedstad - kolonier og kolonihandel i København i slutningen af 1700-tallet (danmarkshistorien.dk).

Den danske tehistorie, ca. 1650- (danmarkshistorien.dk)
https://www.soundtoll.nl/

Kilder.

Annonce fra købmand Hans Finch, 1749 (danmarkshistorien.dk)

Opslag om kaffe i Moths Ordbog, ca. 1700 (danmarkshistorien.dk)

Forordning om Overdaadigheds Indskrænkning i Bondestanden, 12. marts 1783 (danmarkshistorien.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 "Europa og de andre". Del 2 Imperialismen

Vi starter med at diskutere bogens definition af begreberne ”koloni” og ”Imperium” og gennemgår dernæst bogens baggrunde for, at flere vesteuropæiske lande formåede at blive Imperier. Dernæst finder I kort, der viser, at også Rusland, Japan, USA og Kina deltog i kapløbet om store landområde. Endelig ser vi på bogens argumentationer for og imod fænomenet ”Imperialisme”.

Vi ser dernæst på eksempler på kildemateriale, der kan belyse forskellige sider af imperialismen, herunder diskuterer vi, hvorfor det kan være svært at forstå historiske karikatur-tegninger (Cecil Rhodes og Teddy Roosevelt).

Materiale:

Side 123-139 i ”Europa og de andre”

Dokumentet: Læseplan med arbejdsopgaver på lektionen den 2/2
Dokumentet: ”Eksempler på kultur-imperialisme” på lektionen d. 19/2
Dokumentet: ”Kildesæt imperialismen” på lektionen d. 21/2

Kilder: (findes alle i dokumenterne eller i bogen).

”Overvejelser om kvaliteterne ved ikke-europæiske sprog”, Thomas Macaulay i britiske parlament 1835. Side 140 i ”Europa og de andre”

”Åbent brev til kong Leopold II om forholdene i Congo, 1890. ”Om traktaterne”, side 141-142.

”Fra Rudds dagbog” 1888.
Tegning af Kong Lobengula af Matabeleland https://da.wikipedia.org/wiki/Lobengula#/media/Fil:Lobengula-image.jpg
Uddrag af aftalen, som Lobengula underskrev.
Uddrag af den britiske dronning Victorias svar til E.A. Maund, der foreligger hende en klage fra Lobengula.
”Afrika” Opslag i Salomons Leksikon, udg. 1890. (side 180 i ”Vores Verdenshistorie”)

Cecil Rhodes og telegraflinjen over Afrika – karikaturtegning
Kort over Afrika 1880 og 1913.
Cecil Rhodes om ”det bedste folk i verden”
Kronprins Leopolds brev til oberst Brialmont, juli 1863, (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 "Europa og de andre". Del 3. Afkoloniseringen

Fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem til 1. verdenskrigs udbrud var Vesteuropa og USA præget af en selvsikkerhed og selvforståelse, der blandt andet var baseret på imperialismen. Ganske kort, ud fra ”Verdenshistorien i korte træk”, konstaterer vi, at denne selvforståelse lider et knæk i løbet af 1. verdenskrig. Vi læser ”Wilsons 14 punkter” og diskuterer om man, hvis man underskriver dette dokument, samtidigt kan være leder af et imperium.

Selvom det er en ”Verdenshistorie i korte træk” og det handler om 1. verdenskrig, er f.eks. Mellemøsten ikke nævnt med et ord. Så vi må finde baggrundsmaterialet i ”Europa og de andre”, hvorfra vi konkluderer, at med de aftaler, som England og Frankrig lavede om at dele det slagne Osmannerriget efter krigen, ja så sluttede imperialisme-tankegangen ikke med udbruddet af 1. verdenskrig. Til sidst læser vi kort om 2. verdenskrig (ikke pensum), for at kunne konkludere, at ”Europa kom svækket ud af krigene” og at dette havde en betydning for ”den tredje verden”, som det var kommet til at hedde.

Dernæst ser vi mere specifikt på afkoloniseringen i de forskellige verdensdele, med vægt på Afrika. Vi starter med, at I kort fortæller hinanden, hvordan det overordnet gik i Indien, Indokina og Afrika, inden I et pararbejde ser nærmere på forskellige afrikanske landes udfordringer i afkoloniseringen. Her skal I finde forskellige facts om det tildelte afrikanske land, som alle har med nationsforståelse og ”State Building” at gøre.  F.eks. årstal for selvstændighed, fællessprog i landet, andre sprog/antal sprog, årstal for flag, flagets symbolske betydning, nationalsang, nationale symboler, våbenskjold og dets betydning, etniske folkeslag i landet, antal borgerkrige siden 1950… Mit eksempel for Tchad og dit eget arbejde om det land, du fik udleveret, er pensum.

Vi afslutter forløbet med at perspektivere til nutidens udfordringer i Afrika. Husk, jeg har valgt de fire artikler – og jeg deler forfatternes holdninger – der er helt sikkert andre holdninger derude!

Materiale:

Side 141-143, 145-148 + 148-56 () i ”Verdenshistorien i korte træk”.

Side 146-148, 159-162 i "Europa og de andre"  (gruppearbejde til siderne 150-158 er ikke pensum -der kommer ikke kilder, der kræver, at man har læst disse sider)

Dokument: Læseplan med arbejdsopgaver, lektionen d. 1/3
Dokument: Afkolonisering. Læseplan, lektionen d. 6/3

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_conflicts_in_Africa

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-vestens-forestillinger-om-afrika-er-hykleriske-fantasier



Kilder (findes i dokumenterne)
Kort over Europa 1914 og 1923
Kort over 1. verdenskrig i Mellemøsten: https://denstoredanske.lex.dk/1._Verdenskrig
Brev fra Udenrigsministeriet til Lord Rotschild om oprettelsen af en jødisk stat
Atlanterhavserklæringen, 1941.

Ikke pensum:
https://www.information.dk/debat/2011/02/afrika-snydes-skattemilliarder
https://jyllands-posten.dk/debat/international/ECE6613970/kampen-om-afrikas-natur/
https://globalnyt.dk/de-forbandede-naturressourcer/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarkshistorie 1800-1940

Vi starter forløbet med at prøve at gennemskue, hvad vi egentligt forstår ved Danmark og det at være dansk. Min påstand er, at hvad I måtte komme frem til, først er blevet ”dansk” efter 1800. Jo, naturligvis var vikingetiden og meget andet før 1800 – men ”Vikinger” og ”Vikingetid” blev f.eks. først et begreb efter 1800 og sådan er det med det meste, der definerer vores hverdag i 2024. En brainstorm blandt jer giver mig ret næsten hele vejen rundt. En reel undtagelse er den lutheranske religion, som jo udviklede sig efter reformationen i 1536.

Fra omkring 1800 vokser bevidstheden om at tilhøre en nation frem hos den almene befolkning i det meste af Vesteuropa, godt hjulpet på vej af forskellige indsatser. Vi starter med at læse om begrebet ”nationalisme”, med vægt på, hvordan den udvikledes fra 1800 og frem. I den sammenhæng dukker begrebet ”folkesuverænitet” og ”forestillet fællesskab” (Anderson, 1983) op.

Det ”forestillede fællesskab” skal oftest hjælpes lidt på vej. I Danmark blev nationalismens udvikling til dels drevet af den geopolitiske barske virkelighed. På 100 år blev kongeriget Danmark, som før havde kolonier i Asien, Afrika og Amerika og som før strakte sig fra Nordkap og Island i nord til Elben i syd til det lille land, som vi kender i dag – og endda uden Sønderjylland. Hvordan skulle vi stadig være stolte af Danmark? Hvad var det egentligt, der var tilbage?

Vi ser på erindringshistorie og historiebrug som et bevidst middel til at fremme den nationale selvforståelse. I øver jer lidt mere i at holde oplæg om Dannebrog, Nationale mindesmærker, Dybbøl i erindringskulturen, Stavnsbåndets jubilæer, historiebrug af Vikingetiden, Istedløven og ”Der er et yndigt land”; alle emner fra danmarkshistorien.dk.

Og hvad var Danmark så? I forløbet lægger vi vægt på den politiske historie og søger et svar på spørgsmålet: ”Danmark 1866-1940 – var det starten på den demokratiske, rige og velfungerende velfærdsstat?”

Vi starter med kort at se på perioden 1849-1866, inden vi læser lidt mere om forfatningskampen og dannelsen af de fire ”gamle” partier. Vi går i dybden med ”Slaget på Fælleden”; dels diskuterer vi historieformidling til grundskolen, dels læser I en stak kilder for at besvare ”Hvad skete der egentligt? Og ville det være endt i ”revolution”, hvis ikke myndighederne havde grebet ind?”.

Næste større stop er ”Septemberforliget”1899. Hvor vi dels sætter os ind i, hvad det var, og dels læser en nutidig vurdering af den ”Berømte danske model”; hvor konklusionen er, at den er lidt mytisk og har været et meget foranderligt begreb de sidste 125 år.

Dernæst ser vi lidt på de forskellige reformer, der blev gennemført i perioden, parlamentarismens indførelse, Augustloven 1914 og dens senere betydning, påskekrisen og dens løsning, aldersrenteloven i 1922 og endelig ”Kanslergadeforliget”, hvor vi igen ser på formidling til undervisningsverden, inden vi konkluderer, at i Danmark fik vi et bredt forlig som løsningsmodel for krisen, samme dage, som Hitler kom til magten i Tyskland.

Materiale:
Dokumentet: ”Danmarks historie starter i 1800 – eller? Lektionen d. 5/4
Dokumentet: ”Danmark 1866-1940 – politisk historie” Lektionen d. 12/4

Side 138,158-169, 184-192 + kilde 38 (Gimletalen) og 41 (Kanslergadeforliget) i ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime 1.udg. 2009

Side 50-53 i ”Fokus 3” – pdf på lektionen den 15. maj

Europas grænser end den sidste.000 år | VideoMan –

Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 1872 (danmarkshistorien.dk)


https://www.arbejderm useet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/den-tidlige-arbejderbevaegelse/kilder-tidlige-arbejderbevaegelse/

Slaget på Fælleden: https://www.youtube.com/watch?v=ToYtB7Mi974&t=20s

Kanslergadeforliget: https://www.youtube.com/watch?v=9NC2JGQBocA og https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4


Nedenstående er tekster eller links fra dokumenterne – så det er mest til censor.
Danmarks historie – mellem erindring og glemsel”, Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen, Columbus 2017. Uddrag; side 14, 17-21, 53
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/historien-bag-den-berømte-danske-model
https://randersstatsskole.dk/randers-latinske-skolebibliotheque/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/nationalisme
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dannebrog-som-folkeligt-erindringssted
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/nationale-mindesmaerker
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dybboel-i-erindringskulturen-efter-1864
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/stavnsbaandets-jubilaeer-1838-1988
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/istedloeven
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/der-er-et-yndigt-land-af-adam-oehlenschlaeger-1819
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP om erindringshistorie 10-04-2024
slaget på Fælleden 26-04-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 De store ideologier

Vi starter forløbet med lige at få det til at hænge sammen med tidligere undervisning. I forløbet ”Europa og de andre. Del 3. Afkolonisering” gennemgik vi kort, hvordan 1. verdenskrig var toppen og afslutningen på imperialismens storhedstid; selvom vi også så eksempler på imperialisme efter krigen.

I dette forløb vil vi så undersøge, hvad der fulgte 1. verdenskrigs gru, med dens skyttegravskrige og et i historien hidtil uset antal omkomne (både soldater og civile). Hvordan og hvorfor dukkede forskellige politiske ideologier op, kommunisme, nazisme/fascisme og en mere udtalt og ”gennemdiskuteret” liberalisme?

Vi starter med udviklingen i Rusland og dernæst i Tyskland og Italien inden vi slutter i USA og Danmark. Vi tager udgangspunkt i ”Verden efter !914”. Undervejs arbejder vi en del med forskelligartede kilder og øver os i at lave problemstillinger ud fra lærebogstekst og kilder.

Undervejs i hele forløbet forsøger vi at tænke ”synkront”, altså at se om forholdene og begivenhederne i Rusland, Italien og Tyskland havde så meget til fælles, at man måske kan generalisere lidt i svaret på: ”hvornår/hvordan opstår totalitære et-parti-stater og har de nogle fællestræk? Og hvorfor gik det så anderledes i USA og Danmark?

Kommunismen i Sovjetunionen
Vi starter med den russiske revolution og kommunisternes magtovertagelse i 1917, hvor vi prøver at forstå, hvilke forhold der i datidens Rusland muliggjorde en revolution og senere bevirkede en blodig borgerkrig fra 1918-20 og læser bogens forklaring på, hvorfor der ikke skete en kommunistisk revolution i lande, hvor forholdene umiddelbart også var til det.

Efter Lenins død udviklede stalinismen sig i Sovjetunionen, med en økonomi, der udviklede sig til en planøkonomi og en tvangskollektivisering af bønder og ”bortskaffelse” af uønskede borgere. Vi afslutter delforløbet med kort at se på forholdet mellem Ukraines og Sovjetunionen i det 20. og 21. århundrede. Artiklen fra Jyllands-Posten med interview af Anne Applebaum forventes kendt til en eventuel eksamen, mens det øvrige materiale om Ukraine ikke er pensum.

Fascismen i Italien.
Hvorfor og hvordan kom fascisterne til magten i Italien? Og hvilke ligheder og forskelle er der i forhold til Sovjetunionen. Dette forsøger vi at få overblik over ved hjælp af udfyldelse af et skema.

Nazismen i Tyskland.
Her starter vi med udfordringerne i Tyskland efter afslutningen på 1. verdenskrig, herunder Versaillestraktatens bestemmelser. Hyperinflationen når at sætte store spor i Tyskland, inden landet midt i 1920’erne kommer nogenlunde på fode igen. Børskrakket i USA bremser fremgangen og Hitler kommer til magten.
Vi sammenligner igen via et skema nazismens fremvækst og Hitlers magtovertagelse med begivenhederne i Sovjetunionen og Italien, ligesom vi også sammenligner fascisme og nazisme.

En meget væsentlig forskel var antisemitismen og Holocaust, som vi dels læser om i bogen, dels undersøger nærmere på folkdedrab.dk.

USA og Danmark i samme periode.
Hvordan løste man udfordringerne i USA og Danmark? USA kom stærk ud af 1. verdenskrig og oplevede stor fremgang i 1920’erne. Det satte børskrakket i 1929 en voldsom stopper for. Hovers ”rene økonomiske liberalisme” løste ikke effektivt krisens følger og Roosevelts ”New Deal” politik satte en ny norm for, hvordan myndighederne i USA, både på forbunds- og delstatsniveau, kunne/burde gribe ind i markedsøkonomien.

Danmark blev også hårdt ramt af krisen i 1930’erne, men vores demokratiske politiske system viste sig at holde stand og få landet fornuftigt igennem krisen med forskellige bredt vedtagne politiske tiltag, herunder Kanslergadeforliget. Det totalitære ideer fik således ikke rigtig fat, hverken i USA eller Danmark.

Materiale:

Side 59-78, 81-118 i ”Verden efter 1914”.

Kommunisme. Læseplansdokument på lektionen den 13/8
Fascisme og nazisme. Læseplansdokument på lektionen den 3/9
Liberalisme som løsning. Læseplansdokumentet på lektionen den 24/9

”Folkedrab generelt” opgave til på folkedrab.dk. Lektionen den 17/9
PP: Samlet PP Folkedrab svaret på opgaven, lektionen den 17/9
PP: Holocaust, lektionen den 19/9

https://www.youtube.com/watch?v=cV9G1QUIm7w 14 min russiske revolution
https://jyllands-posten.dk/international/ECE10469135/stalin-brugte-hungersnoed-som-et-politisk-vaaben/ - Dokument på lektionen den 29/8
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab se nærmere på dokumentet: ”Folkedrab generelt”

Kilder:
Nr. 3-5 side ? i bogen i bogen (hvorfor lykkedes revolutionen i Rusland)
”Opråb fra Sovjetten”, ”Erklæring fra den provisoriske regering”, ”Lenins brev til Centralkomiteen”. På lektionen den 20/8
Udkast til forordning af Kommunistpartiets Politbureau om likvidering af kulakkerne som klasse, januar 1930, rapport om forviste kulakker, marts 1930, Churchills samtale med Stalin i 1942. Lektionen den 20/8
Nr. 1.-3. side i bogen (hvorfor fascisme og italiensk definition af fascisme)
”Balilla-organisationens ånd” – artikel fra Balila-bladet 1923.
Mandatfordelingen i den tyske Nationalforsamling 1919 og Rigsdag 1920-33. (bogen)
Brother Can You Spare A Dime ? - Bing Crosby - YouTube  + teksten
Tekst 17 side 113. Henry Hatfield om NRN
Maleri side 117. ”Alfaderen” af W. Glud, 1939.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp 1938-1975

Udgangspunkt for første del af forløbet er ”Overblik”. Det vil sige en meget kortfattet fremstillingstekst om et stort emne. I stedet for at læse en masse fremstillingsmateriale bruger vi tid på at læse relevante kilder.

Til eksamen kan der være et sæt om de forskellige ideologier (det vi har haft indtil nu), hvor der så kan være en tekst/tabel/figur/billede, der gør det naturligt at perspektivere til tiden efter 1945 og et sæt der i stedet tager udgangspunkt i den kolde krig, hvor det måske kan være fornuftigt, ud fra materialet i sættet, at inddrage ideologiernes opståen og udvikling. Principielt skal man altid kunne perspektivere til andre relevante forløb, men her er det måske mere indlysende, at det giver mening – især hvis der skulle være materiale i eksamenssættet, der lægger op til det.

Vi starter med optakten til 2. verdenskrig og selve krigen, både i Europa og i Asien, i relation til krigen i Asien ser vi lidt på spillefilm og historiebrug via en diskussion af ”Midway”, fra 2019.

Den kolde krig starter vi med et arbejde omkring FN som organisation. Dernæst læser vi de mange klassiske kilder om de storpolitiske reaktioner efter afslutningen af 2. verdenskrig i Europa, hvor det hurtigt viser sig, at de allierede krigspartnere USA og Sovjetunionen ikke længere er så allierede. Vi prøver at analysere på retorikken i talerne fra de to sider og prøver at argumentere for ret og uret. Endelig ser vi på udviklingen af det internationale organisationsniveau via de mange større organisationer (på begge sider), som afløser de mange mindre alliancer op til især 1. verdenskrig.

Men den kolde krig udspillede sig ikke kun i Europa og vi ser nærmere på situationen i Indokina og Vietnam. Her bruger vi ”Verden efter 1914” og siderne 71-75 og 78-89 i ”Vietnam – fra drage til tiger” som udgangspunkt.

Under læsningen af siderne prøver vi at skelne ”imperialisme” fra ”Kold krig” og diskuterer dermed årsagsforklaringerne på især USA’s involvering i Vietnam. Dernæst får vi lidt indblik i et computerspil med amerikanske soldater i kamp i Vietnam (historiebrug), inden I læser forskellige kilder om soldaternes kampe i junglen.


Materiale:
Side 151-163 Overblik
Side 204-12 i ”Verden efter 1914”.
Side 71-75 og 78-89 i ”Vietnam – fra drage til tiger”, Peter Frederiksen, Systime, 2.udg. 2003

Læseplan med arbejdsopgaver på lektionen den 22/10


Kilder (findes alle i læseplansdokumentet):
Münchenoverenskomsten, 1938, Chamberlain i Underhuset, 1938, Procentaftalen, Sovjetisk historiebog, 1956, Jaltakonferencen, 1945, Churchills ”Jerntæppetale”, 1946, Stalins svar på Churchills tale, Trumandoktrinen, Marshall om genopretningen af Europa 1947, Andrei Vyshinskys tale ved FN’s generalforsamling, 1947.

Kort over militære og økonomiske organisationer og deres medlemslande

Kilder om Vietnam-krigen:

(i bogen) William Bundy, amerikansk viceudenrigsminister; vi skal blive i Vietnam, 1967, forsvarsminister MacNamara; vi skulle have trukket os ud, 1995.

(om soldaterne i krig); Tekst 31 ”The General goes zapping”, 1966, Tekst 32 ”Tet-angrebet på Saigon”, Tekst 34-36 Breve fra soldater til familien, Tekst 37 ”Tilbageblik på krigen i Vietnam”, 1977.

Hjemmesider:
https://www.youtube.com/watch?v=l9laReRAYFk
Filmanmeldelse: »Midway« er en rigtig mandefilm lavet af mænd for mænd og om mænd og hvor kvinder bare er lidt smuk staffage (berlingske.dk)
Anmeldelse: ’Midway’ er en krigsfilm om dengang, mænd ikke græd – eller blødte | Information
Introduktion til De Forenede Nationer (unric.org) og links herunder – se læseplanen
https://no.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8dsfall_under_andre_verdenskrig#/media/Fil:World_War_II_Casualties2-no.svg (dødsfald under 2. verdenskrig)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tidslinje - uddybet 22-10-2024
USA i Vietnam 31-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina. Siden 1949.

Vi starter med at læse et varieret men tilfældigt udvalg af avisartikler fra Jyllands-Posten og Weekendavisen fra perioden juli til september 2024 omhandlende Kina. Hvad er det for en stat, der moser sig ind i Syd- og Mellemamerika for at handle med hele det amerikanske kontinent, sælger mere militært udstyr til afrikanske lande end nogen anden stat samtidigt med at de vil investere 330 milliarder kroner i Afrika de næste tre år?

Skal det bekymre os, at TEMU er blevet den næstmest populære webshop i Danmark, at Kina, langt mere raffineret end Rusland, forsøger at påvirke vestlig politik i en retning, der ikke vil være så kritisk overfor det manglende demokrati i Kina, at Kina gerne på vil samarbejde med de autoritære stater, vestlige lande slår hånden af?
Kan det kommunistiske parti i Kina blive ved at kombinere en stramt styret kommunistisk samfundsopbygning med en storkapitalistisk produktionsøkonomi, der er dybt afhængig af verdenshandlen?...

De spørgsmål finder vi næppe svaret på! Men vi forsøger i forløbet at få et indblik i Kinas nyere historie, med fokus på kommunismens udbredelse under Mao og den senere ”socialisme med kinesiske karakteristika”. Og endelig prøver vi også at forstå, hvordan nogle traditioner fra konfucianismen stadig i dag har en stor indflydelse på sammenhængskraften i Kina.

Læsematerialet, du forventes at kende er dokumentet ”Kina i lærebøgerne”, som er et lærerredigeret udvalg af sider fra to lærebøger til gymnasiet.

Til dokumentet er der som altid arbejdsopgaver, der skal hjælp dig med at udvælge det væsentligste af teksten.

Derudover er der et dokument på hele 66 sider med kildemateriale til forløbet. Materialet er så stort, fordi vi måske derigennem bedre kan få en forståelse for, hvordan ikke vestlige øjne kan fortolke verdenen og agere derudfra.

Som i alle andre forløb er materialet en del af undervisningen, og materialet til eksamen vil naturligvis være ukendt, men af samme type, som det, vi gennemgår i undervisningen. Så det vil være smart at kigge på det i eksamenslæsningen for at repetere.

Opgives IKKE:

Dog indgår kildematerialet om oprøret i 1989 ikke i ”pensum” – hvilket også betyder, at der ikke kommer materiale til dette oprør. Det sidste materiale fra ”Klanvælde” (s. 44 i det originale dokument) til slut opgives heller ikke til eksamen. Der kan godt komme lignende ”moderne” kilder til eksamen, men så vil de være ”selvforklarende” og kunne sættes ind i en sammenhæng alene ud fra læsning af ”Kina i lærebøgerne”.


Materiale:
Dokumentet ”Kina i lærebøgerne” på lektionen den 12/11
Dokumentet: ”Opgaver til ”Kina i lærebøgerne” på lektionen den  12/11
Kilder:
Dokumentet ”Kina kilder” – med de undtagelser, der står herover. 19/11

Lærebogsmaterialet er fra:  (sidetal fremgår af dokumentet).
Bog 1. ”Ansigt til ansigt med kineserne. Religion – Historie – Samfund”. Jens-Peter Fage Madsen, Pantheon 4. udg. 4. oplæg, 2015
Bog 2. ”KINA set indefra – den nyeste historie”. Hatla Thelle, Gyldendal, 2000.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tekster om Kina 07-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globale tider - Danmark efter 1973

Globale tider – Danmark efter 1973.
Med udgangspunkt i videoen på https://danmarkshistorien.dk/perioder/globale-tider-efter-1973 vil vi, ved læsning i ”Grundbog til Danmarkshistorien” og med nedslag på hjemmesiden fra Aarhus Universitet, se på forskellige sider af Danmarkshistorien efter 1973. Vi bruger de seks underoverskrifter fra videoen: ”Det politiske system”, ”Økonomisk tilpasning til globalisering”, ”Velfærdsstaten”, ”Immigration”, ”Vækstkritik” og ”Udenrigs- og sikkerhedspolitik” til at tvinge os til at se den ”samme historie” med forskellige indgangsvinkler. Af og til kræver det flere overvejelser, inden fakta i lærebogen kan placeres under en af de seks overskrifter – og det er disse overvejelser (som sjældent giver en entydig konklusion), der er er det vigtige i gennemlæsningen af lærebogens to kapitler. En historiker har sjældent kun en historiefaglig tilgang til emnet.

Afhænger kulturhistorien f.eks. af den generelle økonomiske konjunktur (flytter kriser kultur)?  Danmark er et lille land; er det os, der har magten over økonomien, sundheden, kulturen? Eller er vi nødt til at tilpasse os den store verden? Skyldes ”jordskredsvalget” udgifterne til den stærkt øgede velfærdsstat? Skal vi gå forrest i miljø/klimakampen, velvidende, at hvis det kun er danskere, der gør noget, betyder det intet for klimaet?
I ”Grundbog til Danmarkshistorien” hedder kapitel 11 ”Danmark i verden efter 1989” og efter have læst siderne, fortsætter vi lidt mere i dybden med tre områder, hvor Danmark i høj grad er blevet en del af en større verden, områder, hvor verden er nødt til at samarbejde, med de udfordringer det nu giver.

EF, som da vi kom ind i 1973 først og fremmest var et økonomisk samarbejde, som passede danskerne fint, udviklede sig til EU, med langt flere arbejdsområder og afgivelse af statens suverænitet på flere og flere områder, hvilket Danmark (i starten?) havde det noget sværere med, men som vi tilpassede os gennem årene. På udenrigs- og sikkerhedsområdet gik Danmark på 20 år fra at være meget passiv til at være meget aktiv, som Bo Lidegaard fortæller os på danmarkshistorien.dk – en fortælling, som vi analyserer os frem til, måske er en ret farvet opfattelse af emnet.

På flygtninge- og immigrationsområdet gik Danmark også (ifølge danmarkshistorien.dk) fra i 1983 at have en udlændingelov ” som skulle blive kendt som Europas mest liberale ” til at Danmark side 2002 ”er blevet betegnet som et af de mest restriktive lande i Europa, hvad angår udlændingelovgivningen”. Efter at have set på, hvilke indenrigs- og udenrigspolitiske forhold der bevirkede dette, får et gruppearbejde baseret på hjemmesiden lavet af ”Folketingets EU-oplysning” og statistisk materiale forhåbentligt jer til at stille spørgsmålet: ”Kan immigrationsudfordringerne løses, hvis hver enkelt stat laver sine egne regler”?

Bogen nævner nærmest ikke noget, vi kan sætte under ”Vækstkritik”. Så det emne tager vi fra danmarkshistorien.dk, hvor vi koncentrer os om det faktuelle og bruger mindre energi på det indenrigspolitiske spil omkring emnet.
Forløbet afsluttes med, at vi i fællesskab finder og analyserer så mange forskellige typer af kilder til at belyse fremstillingsteksterne, som vi kan finde.  

Materiale:
Side 245-252 og 267-276 i ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime 2009
Side 390-394 i ”Verden efter 1914”, Systime, 4. udg. 2019
Læseplansdokumentet med tekstuddrag fra flere forskellige hjemmesider
Gruppearbejde om ”flygtninge og immigration”: her er pensum jeres PP
Videoerne på:
https://danmarkshistorien.dk/perioder/globale-tider-efter-1973
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sv-regeringen-1978-1979-en-noedvendig-fiasko
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/schlueter-regeringerne-1982-1993-velfaerdsstatens-redning-eller-undergang
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-i-krig-1991-til-2011-den-aktive-krigsdeltagelse
https://danmarkshistorien.dk/perioder/globale-tider-efter-1973/danmark-i-verden


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP om flygtninge politik 20-02-2025
kilder 04-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb. Magt og styreformer

Magt, styreform og statsadministration gennem tiderne.

I dette sidste forløb samler vi op på de tre års undervisning og prøver at få et overblik over verdenshistorien ud fra det, vi har arbejdet med.
Forløbet er et selvstændigt forløb, hvortil der også er et eksamenssæt, men meget af materialet vil være gengangere fra de øvrige forløb. Lidt vil dog også være nyt.

Overskriften på forløbet er Magt, styreform og statsadministration gennem tiderne! Synsvinklen er europæisk, og derfor vil forløbet om Kina og det vi har læst om administrationerne af kolonierne ikke være en del af kronologiforløbet, dvs. hertil kommer der ikke materiale i eksamenssættet til Kronologiforløbet. Men teorierne om ”State building” og udfordringerne for de tidligere kolonilande ved selvstændigheden falder jo fint ind under overskriften – så det vil være pensum, også i kronologiforløbet.

Forløbet vil være delt i 6 underoverskrifter og der vil være 6 dokumenter med disse overskrifter:

Antikken
Middelalderen
Renæssance og reformation
Enevælde, oplysningstid og revolutioner.
Modernisering, industrialisering og udvikling af den moderne stat
Når nationalstaten ikke længere slår til - i en globaliseret verden.

I de enkelte dokumenter fremgår det forhåbentligt tydeligt, hvilke dele af det kendte pensum, der også er pensum i kronologiforløbet. Det vil sige, at nu har du materiale, der SKAL være kendt i to forløb; Kronologiforløbet og det andet forløb (principielt skal du jo altid kunne bruge viden fra hele pensum).

Sidst I forløbet gennemgår jeg en PP, hvor vi repeterer forskellige historiskvidenskabelige begreber med eksempler fra undervisningen. Dette PP er pensum til alle forløb og ikke som sådan vigtigere her end i de andre forløb.

Materiale:

”Oversigt over forløbet”. Lektionen den

Dokumenterne nævnt ovenfor – og hermed også de sider fra øvrige undervisningsforløb, der er nævnt i dokumenterne.

PP på lektionen den




Til censor - materialet i dokumenterne er fra:
Antikken.
”Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund”, Systime 2009, s. 43-44)
https://tomthygesen.wordpress.com/2019/05/17/komprimeret-verdenshistorie-del-6-fra-nyassyrien-og-det-gamle-israel-og-frem-til-kejser-augustus-fra-700-tallet-f-v-t-og-frem-til-aar-1/
”Det athenske demokrati”, Aksel Damsgaard-Madsen, Gjellerups Verdenshistorie, 1970 Uddrag, men spalte 2-3, 13-14, 18 og 34-37
”Kilder til Demokratiet i Athen”, af Mogens Herman Hansen, side 25-26
Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd. 3. bog, 80-83
Side 5-6, 10 og 16 i ”Vores Verdenshistorie”, Columbus 2019
Side 26 (40-41) i ”Overblik”.
Dokumenter 25/11 og 30/11 om klientsystemet
”Ansigt til ansigt med romerne, Dagligt liv i Pompeji og Herculaneum”. Pantheon, 1993, side 18
Middelalderen.
Kapitel 3 i ”Vores Danmarkshistorie”, Columbus 2021
    
 
Side 77-78 i ”Verden før 1914” om lens-systemet på europæisk plan
stjålet fra https://www.hf-kurset.dk/otto/historie/middelalderen.asp.
Eksempler på regler fra forskellige stadsretter.
https://www2.skovognatur.dk/udgivelser/torvplads/torvefred.htm
http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1911/1911%20042-049%20Eriksholm,%20Anders%20J.%20-%20Holbaek%20gamle%20Stadsret.pdf
Renæssance og reformation.
”Vores Verdenshistorie” bd. 1, Columbus 2019 Side 217-238 (korte citater, der især lægger vægt på periodisering og definitioner af renæssance)
”Overblik – verdenshistorien i korte træk”, side 73 om Machiavelli i ”Overblik”
Uddrag af ”Fyrsten”, af Nicolò Machiavelli, 1513. Kapitel 18: ”På hvilken måde fyrsterne skal holde deres løfte” (uddrag fra side 179-180 i Fokus 1)
https://danmarkshistorien.lex.dk/MYTE_Beslaglagde_den_danske_kongemagt_alt_den_katolske_kirkes_gods_ved_reformationen_i_1536%3F
Enevælde. Oplysningstid. Revolution.
”Vores Verdenshistorie” bd. 2 Columbus 2020, side 66, (fokuspunkt ”Statsdannelse”)
Side 181-182 og 192 i  ”Verdenshistorien før 1914” Systime 2013,
Side 194 (John Locke: Af ”Two Treatises of Government, 1690”),
side 196 (Charles de Secondat, baron de Montesquieu: ”Om Lovendes Ånd”, 1748),
side 198 og 200 (udtalelser af Frederik den store af Preussen i 1738 og 1952)
Side 102-104, 109-111, 113-115, 117-122, 131-132 i ”Overblik – verdenshistorien i korte træk”,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/enevaeldens-faser-1660-1848 (figur)
uddrag af ”Bill of Rights”, 22. januar 1689.
https://turbulens.net/den-franske-revolution-og-kampen-for-demokratiet/. Kun svar på arbejdsspørgsmål, der er pensum
Industrialisering, modernisering og udvikling af den moderne (vestlige) stat.
Side 162-167, 185-192, 200 i ”Grundbog til Danmarkshistorien” og det uddrag af  https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/historien-bag-den-berømte-danske-model
Side 50-53 i Fokus 3
Side 159, og 160-162 (Nationbuilding efter selvstændigheden) i ”Europa og de andre”
Side 71-77, 91-96, 103-109, 120-130 i ”Verden efter 1914”
https://www.youtube.com/watch?v=cV9G1QUIm7w (russiske revolution)
https://rentabilitet.dk/opgaver/international-oekonomi-notater/velfaerdsstaten/
https://www.abc247.dk/velfaerdsstatens-historie-i-europa-og-danmark (to skemaer over forskellige former for velfærdsstater
https://www.information.dk/udland/2016/07/folkeafstemninger-direkte-demokrati-utrolig-daarlig-ide
Når nationalstater ikke længere er nok – i en globaliseret verden.
Fra læseplanen ”Ideologiernes kamp. 1938-1975.”:
FN’s struktur, beslutningskompetence og arbejdsområder, NATO og Warszawa og Økonomiske samarbejdsorganisationer.
Side 390-394 i ”Verden efter 1914” (om EF og EU)
Emnet om flygtninge og immigranter og emnet om miljø – hvor det i dette forløb kun handler om de overordnede forhold, der gør, at internationalt samarbejde (måske) er en fordel
https://udenrigs.dk/misforstaaet-folkeforbundet-var-meget-mere-end-en-fiasko/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer