Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Gløvermose Nielsen, Ulla Hansgaard Frederiksen
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SenMA, Renæssance og reformation
Titel 2 Vikingernes verdensbilleder (DHO)
Titel 3 Europa og de andre
Titel 4 Enevælde, oplysningstid og revolutioner
Titel 5 Nationalisme demokrati og klassesamfund
Titel 6 Kampen om det gode samfund 1914-1945
Titel 7 Oldtidens Egypten - ikke eksamensforløb
Titel 8 Kampen om det gode samfund 1945-1991
Titel 9 Verden i nyeste tid: Terrorisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SenMA, Renæssance og reformation

Forløbet starter med en gennemgang af middelalderens tankegang og verdensopfattelse for derefter at have fokus på perioderne renæssance og reformation. Den røde tråd i forløbet er hele tiden at fokusere på opfattelse af menneske og verden og følge udviklingen af disse opfattelser gennem perioderne.
Målet med forløbet er at få indsigt i de religiøse, samfundsmæssige og ikke mindst kulturelle udviklingstræk i Europa, der førte til dannelsen af den tidlige moderne verden (frem til ca. 1500) Derefter perspektiveres til renæssance og reformation til Danmark.

Vi har set på de historiske nybrud indenfor naturvidenskab, kunst, politik og menneskesyn, som renæssancen bragte med sig og som udfordrede den katolske kirkes verdenssyn.
I forlængelse heraf arbejder vi med reformationen og dens nybrud.

Gennemgående i forløbet har vi haft fokus på studie- og læseteknik. Vi har talt indledende om kildekritik og historisk formidling.
Vi har øvet skriftlig formidling gennem diverse skriveøvelser.
Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Brud, kontinuitet og periodisering
• Forandringer i teknologi og videnskab
• Fagets centrale begreber og traditioner
• Styreformer og samfundsorganisering

Dokumentarfilm:
Leonardo da Vinci 2, DR-Kultur, 2012
TV Dato: 28-03-2012
Spilletid: 51 min.

Historien om Danmark (6) Reformation og renæssance, DR1
Udgivelsesår: 2017
TV Dato: 23-09-2017
Spilletid: 59 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingernes verdensbilleder (DHO)

Overskriften er vikingernes verdensbilleder og dækker over en undersøgelse af, hvordan det danske vikingetidssamfund blev til, hvordan omverdenen opfattede vikingerne og ikke mindst, hvordan vikingernes verdensbillede så ud.
Forløbet starter med en del, der har fokus på, hvordan og hvornår vikingetidens Danmark bliver til som samfund. Her er fokus på tiden op til vikingetiden, vikingetid og overgangen til middelalderen i Danmark.
- i en undersøgelse af samfunds tilblivelse, er det relevant at undersøge,  hvad det vil sige at være dansk i dag, og hvornår og hvordan Danmark blev til. I arbejdet med Danmarks tilblivelse er der fokus på vikingetiden med begyndende statsdannelse, kristendommens indførelse (årsager og motiver), indre og ydre ekspansion.

Vi har indledningsvist arbejdet med begrebet historiebrug og talt om vikingetidens fascinationskraft. Derudover har vi trænet kildeanalyse og arbejdet med at skrive redegørelser både med og uden inddragelse af kilder.
Forløbet leder op til DHO-opgaven.

Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - del af et fortløbende 3-årigt fokus
Historiebrug- og formidling
Historiefaglige teorier og metoder (kildekritik)
Faglige mål:
Til dels redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie – del af det samlede 3-årige fokus
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
I forløbet har vi løbende trænet den skriftlige formidling af stof via korte redegørende eller analyserende produkter på baggrund af det læste materiale.
Forløbet dækker således både kravet om et forløb før år 500 samt 1 ud af de krævede 2 forløb om Danmark

Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, kap. 2: Vikingetiden, Columbus, 1. udgave, 1. oplag 2021, s. 22-47
Her læst følgende kilder:
Kilde 1: Hedningernes hærgen på Lindisfarne, 793 (Den Angelsaksiske krønnike) Kilde 2: Ibn Fadlan om vikingerne, 921, Kilde 3: Alkuins brev til klostret Lindisfarne, 793, Kilde 4: Danelagen-traktaten, 880'erne, Kilde 5. Munk Abbo om Vikingernes belejring af Paris, 885/886, Kilde 6: Svend Tveskægs erobring af England, 1013, Kilde 8: En arabisk købmand i Hedeby, 975, Kilde 9: Widukind om Poppos jernbyrd, 0. 960, Kilde 10: adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, slut. 1000-tallet

Fibiger og Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2012, s. 41-48

Blom, Mads m.fl: Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet og skoletjenesten, 2013, s. 83-87

Dokumentar:
Historien om Danmark, S1E3: Vikingetiden: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
Gåden om Odin, S1E1: https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-odin_-manden-paa-stenen_370331
Podcast: Vores danmarkshistorie, Vikingetiden: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vikingetiden/id1639890396?i=1000576132193
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvem var vikingerne egentlig? 08-02-2023
fokusspørgsmål podcast 09-03-2023
Redegørelse asatro 14-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europa og de andre

Forløbet dækker punkterne: Kolonisering og imperialisme
Forløbets titel er: Europa og de andre og er et tematisk forløb med udgangspunkt i den hvide europæers møde med fremmede folkeslag og deres kulturer. Forløbet strækker sig fra 1500-tallets opdagelsesrejser og deraffølgende koloniseringer til 1900-tallets gradvise afkolonisering efter en periode med imperialisme.
Det gennemgående fokus i begge perioder er den hvide races menneskesyn, og der fokuseres i arbejdet med imperialismen på raceteorier herunder socialdarwinismen. Der trækkes en perspektiverende linje til eugenik og nazismens raceteorier i mellemkrigstiden og 2. verdenskrig.

Materiale kolonisering:
Holten, Birgitte, Grubb, Ulrik m.fl: Europa og de andre, kap. 4: Koloniseringen og de første kulturmøder i Amerika, s. 75-91, Gyldendal  2012
Kilde: Uddrag af Columbus' dagbog, Fra: Holten, Birgitte, Grubb, Ulrik m.fl: Europa og de andre, s. 92-93, Gyldendal  2012
Sammenligning af verdenskort: Ptolemæus-kort tegnet i 1468 + Cantino-kortet fra Holten, Birgitte, Grubb, Ulrik m.fl: Europa og de andre, Gyldendal  2012
Andre kilder:
Kongelig ordre om hvordan indianerne skal behandles, 1501
- Dominikanermunken Tomas Ortis om de indfødte i Den Nye Verden, ca. 1524/25
- Om de spanske myrderier på indianerne i Den Nye Verden, 1540
fra Ohrt, Thomas: Verden efter de store opdagelser, 1500-1750, s. 87-89, Systime, 2018

Klagebrev fra det aztekiske byråd i Tenochtitlan (1554), fra: Nielsen, Jesper: Opdaget?, s. 106-107, Columbus 2018

XVI: Christopher Columbus, Fra: Jørgensen, P.C. Willemoes: De store opdagelser, Gyldendal, 1974, s. 17, 86-94

Menneskerettigheder:
Opslag om menneskerettigheder fra den store danske: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Territorialret/menneskerettigheder

Materiale imperialisme
Holten, Birgitte, Grubb, Ulrik m.fl: Europa og de andre, kap 6: imperialismen, s. 123-128 + 133-136, Gyldendal  2012

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie, Bd. 2, kap 1. s. 35, 55, 57, 178-183, 190, 194-197, 199-207

Dokumentar: Racismens historie 2, Udsendelsesdato:
23. september 2013, DR Kultur, 52 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enevælde, oplysningstid og revolutioner

Forløbet dækker kernestofområderne Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder og er inspireret af læreplanens vejlednings tematik.
Forløbet har fokus på enevælden som styreform og dennes udvikling i takt med oplysningstankernes fremmarch. Naturvidenskabens øgede indflydelse og borgerskabets ideer om og krav om forandring behandles. De dominerende filosofiske strømninger og den økonomiske tænkning gennemgås i belysningen af periodens mange overvejelser over sammensætningen af det ideelle samfund. Den underliggende tematik er forholdet mellem individ og stat. Forløbet har særligt fokus på udviklingen i Frankrig, men den engelske samfundsudvikling belyses som perspektivering og som baggrund for at forstå særligt naturretstænkningen.  
Tematikken har udblik til udviklingen i Danmark med start i enevældens indførelse til Struenses fald.

Forløbet behandler den amerikanske og den franske revolutioner med forholdet mellem individ og stat som omdrejningspunkt. Her knyttes paralleller til oplysningstankernes indflydelse på de revolutionære bevægelser. I arbejdet med den franske revolutioner er et fokus også på de forskellige styreformer og deres egenart. Her arbejder vi også med en behandling af menneskerettigheder som et fælles spor i USA og i Frankrig.
Forløbet sluttes af med en undersøgelse af Napoleon Bonapartes magtperiode, og i den forbindelse behandles begreberne historieskabt og historieskabende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nationalisme demokrati og klassesamfund

Forløbet handler om Danmark i perioden fra 1814 til 1915. Vi har fokus på den politiske udvikling i perioden med særligt fokus på de slesvigske krige, den begyndende nationalisme og ikke mindst demokratiseringsprocessen. Vi arbejder med klassesamfundet og de forskellige politiske grupperinger med særligt fokus på bøndernes udvikling gennem perioden med afslutning i systemskiftet og Venstres overtagelse af regeringsmagten i 1901.
Forløbet afrundes med et fokus på kønsidealer og kvinders stilling i samfundet. Vi belyser de traditionelle kønsnormer og slutter med et fokus på kvindernes vej mod stemmeret i 1915.

Vi tager udgangspunkt i Carl-Johan Bryld, Danmark - tider og temaer og udvalgte kilder, der repræsenterer perioden.

For at belyse den politiske udvikling i Danmark og bøndernes vej mod den politiske magt ser vi et afsnit af Historien om Danmark, afsnit 8: Grundloven, folket og magten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kampen om det gode samfund 1914-1945

Målet med første del af forløbet er at få indsigt i sammenhængen mellem samfundsudvikling og de klassiske ideologiers opståen og baserer sig på kapitel 3 i Vores Verdenshistorie 2. Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:

Hovedlinjer i Europa og verdens historie
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Politiske og sociale revolutioner
Historiesyn
Politiske ideologier
Menneskerettigheder
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Følgende faglige mål er i fokus:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet har taget udgangspunkt i en gennemgang af situationen i Europa efter 1. Verdenskrig. Derudover er den økonomiske krise i verden i 1930'erne gennemgået for at danne en forståelsesplatform for forløbets hovedproblemstillinger, som har været en gennemgang af ideologierne socialismens, fascismens, og liberalismens opfattelse af og kamp for det gode samfund. I den forbindelse har der været fokus på nationalsocialismen i Tyskland i perioden 1933-1945 med refleksioner over Holocaust.
Det underliggende omdrejningspunkt har været en gennemgang af demokratiets betingelser i perioden. Igennem hele forløbet har forholdet mellem individ og stat været udgangspunkt for refleksion og analyse.
Forløbets grundlæggende fokus fortsættes i det efterfølgende forløb om kampen for det gode samfund i perioden 1945-1991.
Til belysning af nazismen og førerdyrkelsen ses dokumentaren:
Hitlers vej til magten 2,
DR K,
1/9-14, 55 min.

Vi har også set dokumentaren "Ordinay men" om Einsatsgrupperne under nazismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oldtidens Egypten - ikke eksamensforløb

Lærebogsmaterialet til forløbet findes på pdf (s.15-23 fra ”Grundbog til Historie). Vi starter med at prøve at forstå, hvor stor betydning Egyptens geografi omkring den frugtbare Nil midt i ørkenen, og den meget regelmæssige vekslen mellem oversvømmelse, frugtbarhed og tørke havde for samfundets og det enkelte individs forståelse for verden og livets gang.

En tidslinje viser os, at oldtidens Egypten dækker mere end 3000 års historie og at man deler årene ind i såkaldte dynastier. Forløbet ser dog bort fra denne mere politiske side af historien, så du bliver ikke stillet til regnskab for, hvem der regerede, og hvordan de samfundsmæssige forhold så ud på lige det tidspunkt, hvor dine kilder er fra. Af samme årsag kan kilderne også dække et meget stort tidsspand, hvilket måske ville være uspiseligt for en egyptolog.

Vi ser dog på, hvordan samfundet generelt var bygget op omkring en farao (og hans dronning), dennes embedsmænd og et blomstrende erhvervsliv, ikke mindst i forbindelse med etableringen og vedligeholdelsen af de store gravmonumenter.

For det er netop egypternes helt unikke gravkultur og efterlivsdyrkelse vi kender allerbedst fra kilderne. Næsten alle de meget forskelligartede kilder stammer fra grave – men beskriver jo også livet – om ikke andet, så det ideelle liv, som egypterne så det. Dette liv forsøger vi at forstå, via de mange kilder i dokumentet ”Egypten kilder” og opdager jo, at i virkeligheden er mange situationerne, der vises og beskrives i sange, tekster og malerier jo ikke så fjerne fra vores hverdag, selvom den kolossale rigdom man puttede i graven, virker uforståeligt for os.

Til sidst i forløbet sætter vi os ind i begrebet ”repatriering” og ser på nutidens diskussion af ejerskabet til historiske fund (og historien?).


Materiale:

”Grundbog til Historie – fra oldtiden til enevældens tid”, Frederiksen m.fl., Side 15-21, Systime, 2.udg. 2009 pdf på lektionen den 8/11

Kort over Oldtidens Egypten, lektionen den 20/11

Dokumentet ”Læseplan med opgaver”, lektionen den 8/11

Dokumentet ”Kilder”, lektionen den 15/11

Dokumentet ”Repatriering”, lektionen den 28/11
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kampen om det gode samfund 1945-1991

Forløbet er en fortsættelse af foregående forløbs tematikker om kampen for det gode samfund 1914-1945. I dette forløb har fokus været på ideologiernes kamp efter 1945. Vi undersøger årsager til, at Sovjet og USA går fra at være allierede til at være fjender under den kolde krig. Den grundlæggende tematik har været en gennemgang af bevæggrunde for og konsekvenser af henholdsvis østmagternes og vestmagternes kamp for det gode samfund efter 2. verdenskrig. Den storpolitiske situation i verden efter verdenskrigen gennemgås for at danne en forståelsesplatform for de to stormagters tankegang og blokpolitik i perioden. Den kolde krig gennemgås med fokus på begreberne konflikt og afspænding. Konsekvenserne af den kolde krig er gennemgået både med fokus på såvel samfundenes som det enkelte individs niveau.
Intro:
Dokumentar:
Den kolde krig (1)
Kammerater 1917-45
Indholdsbeskrivelse:
Trods ideologisk fjendskab var Sovjetunionen og USA allierede i kampen mod Hitler, men krigen efterlod et delt Europa og bragte de tidligere allierede på konfrontationskurs.
DR2 30-10-2006

Cubakrise:
Dokumentar:
Billeder der ændrede verden – optakt til Cubakrisen (9 minutter):
http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Billeder,%20der%20%C3%A6ndrede%20verden%20-%20Cubakrisen&orderby=title&SearchID=40a0da68-3843-43fb-93c1-447e42db76bf&index=1

DKs placering:
https://www.dr.dk/drtv/episode/fjenden-kommer_-stevnsfortet_210341
Dokumentar på DR2: Fjenderne kommer: Stevnsfortet
Berlinmuren:
Strand, Mathias: På sporet af den kolde krig, Praxis 2024, Kap. 3: Tysklandsspørgsmålet, s. 34-41
Dokumentar:
Nedtælling til 1961 – opførelsen af Berlinmuren: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032108112130

Tysk dokumentar fra 2019. Natten mellem d. 12 og 13. august 1961 begyndte man byggeriet af Berlinmuren. En 45,1 km lang mur af beton og pigtråd, der kom som en overraskelse for både øst-og vesttyskerne. Her dykker vi ned i historien om byggeriet af muren og den følelsesmæssige betydning for de mennesker, der var vidne til det historiske øjeblik.

Udsendelsesdato:
11. august 2021, DR2

Den kolde krigs afslutning:
Strand, Mathias: På sporet af den kolde krig, Praxis 2024, Kap. 7: Sovjetunionen bryder sammen sammen, s. 86-93

Afslutningsvist perspektiveres til Ruslands internationale rolle og ageren i dag.
Strand, Mathias: På sporet af den kolde krig, Praxis 2024, Kap. 6: Afspænding og konflikt, s. 74-81,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Verden i nyeste tid: Terrorisme


Forløbets overordnede overvejelser går på, at det globale samfund og den nye verden giver nye konfrontationer og samspilsmuligheder - også for Danmark. De geografiske, religiøse, politiske og økonomiske grænser ændrer sig stadig, og disse aspekter har kort været berørt i en gennemgang af forandringer på internationalt plan efter afslutningen på den kolde krig og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Vi har fokuseret på forandringer i magtbalancer og perspektiveret til, hvilke konsekvenser det også har haft for Danmark.
Kampen for det gode samfund har i nyeste tid efter terrorangrebet 11. september 2001 været en kamp mod terror.
Vi har i forløbet forsøgt at gå tilbage i historien for at finde årsagsforklaringer på den stigende polarisering mellem dele af grupperinger i Mellemøsten og Vesten (særligt USA). Her har vi haft fokus på den historiske udvikling i mellemøsten som en forklaringsramme og udgangspunkt for at forstå polariseringen til vesten. Vi har undersøgt terrorisme som begreb og forsøgt at finde forklaringer på, hvad der driver terrorister i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer