Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Svane Egehoved, Steffen Bachmand Bach
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Danmark i middelalderen (DHO)
Titel 3 Vikingetid
Titel 4 Aztekerne i Mesoamerika
Titel 5 Opdagelserne
Titel 6 Den franske revolution
Titel 7 Magtens bolig
Titel 8 2. verdenskrig
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kina
Titel 11 Velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Indhold:
- Eleverne skal opnå viden om og indsigt i et samfundssystem, der adskiller sig fra det, de kender. De skal opnå viden om forskellige styreformer – det romerske demokrati og kejserdømmet – og hvordan magtstrukturerne blev opretholdt og ændredes.
- Opnå forståelse af at bruge historien og kunne analysere forskellige former for historiebrug.
- Forstå og anvende begreberne historieskabt og historieskabende.
- Have kendskab til begrebet historiebevidsthed.
- Træning af fremstillingslæsning og kildelæsning med sigte mod DHO. Herunder at stille spørgsmål til en tekst.

Materiale:
- i alt 40 sider

Fremstillingsmateriale:
- Carlsen, Jesper, Romerrigets historie, Systime, 2015, s. 116-120, 141-145
- Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, Columbus, 2020, p144, p145, p146, p189, p190,  
- Grubb, Ulrik, m.fl., Overblik - Verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2005, s. 40-42
- Thomsen, Kasper, Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018, p. 186

Kildemateriale:
- Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget, Jyllands-Posten, 1/12 2011, Vores verdenshistorie
- Polyb om Roms forfatning, Vores verdenshistorie
- Livius om retfærdig krig, Vores verdenshistorie
- Josefus om den romerske hær, Vores verdenshistorie
- Kejser Augustus: Mine bedrifter, Vores verdenshistorie
- Om slaven i det romerske landbrug, Danielsen, Kim Beck, Fokus 1 - fra antikken til reformationen, Gyldendal, 2009, s. 54
- Slaverne – er de mennesker?, Danielsen, Kim Beck, Fokus 1 - fra antikken til reformationen, Gyldendal, 2009, s. 55-57
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i middelalderen (DHO)

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i at undersøge middelalderen med udgangspunkt i Danmark. Der vil være udblik til Europa med fokus på kulturmøder og den europæiske påvirkning. Forløbet danner rammen om dansk-historie-opgaven med tilhørende mundtlig prøve og er et flerfagligt forløb i fagene dansk og historie.
Følgende fokuspunkter er undersøgt af eleverne, som har holdt oplæg om forskellige fokuspunkter for resten af holdet: kirken og kongen, korstog og kulturmøder, love og håndfæstninger, konflikt og union, folket, religiøsitet og livet på landet, livet i byen, sygdom: pesten.

I forlængelse af forløbet, har eleverne været på byvandring i Randers by for at undersøge udvalgte erindringssteder og stiftet bekendtskab med erindringshistorie.

Materiale (40 sider ekskl. kildeforslag + dokumentar á 60 minutter):
- DR, Historien om Danmark, afsnit 4: Tidlig middelalder, 2017, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567
- Frederiksen, Peter, Vores Danmarkshistorie, 1. udgave, 2. oplag, 2022, Columbus, s. 48-79
- Iversen, Kristian & Pedersen, Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2020, p. 153, 155, 157, 158, 159, 160, 161, 162, 299

Kildeforslag til DHO (eleverne har inddraget 1 eller 2 i deres DHO):
- Sjællandske Lov om ægteskabsbrud, ca. 1200, Fra: Erik Kroman og Stig Juul, Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk, bd. 2, 1945, her citeret fra M. Carstensen og J- Olsen, Middelalderliv, 1987, s. 111.
- Uddrag af Jyske Lov, 1241, Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udvalgte-lovbestemmelser-fra-jyske-lov-1241 (16/03 2023)
- Ægteskabsscene fra 'Histoire des Nobles Princes de Hainaut', af Jacques de Guise. Bridgeman Art Library, Fra: Historieportalen, Systime, 2023, https://historieportalen.systime.dk/?id=310
- Margery Kempe om livet som kvinde
- Råd til en gift kvinde
- Roskildekrøniken om hungersnød, Fra: Roskildekrøniken, oversat af Michael Gelting, 1979, s. 23-24
- Skånske lov om jernbyrd, Fra: Erik Kroman, Danmarks Gamle Love, 1945, bd. 1, s. 54-55
- Bernhard af Clairvaux De nye riddere – tempelherreorden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetid

Vikingetiden

I historie er fokus på politisk struktur, samfundets udformning og forskellen på vikingetid og middelalder. Der arbejdes i den forbindelse med periodisering. Endelig er der også fokus på erindringen om vikingetiden med erindringsstedsanalyse af Jellingestenen og historiebrug af vikingetiden, primært i nutiden, men også med nedslag i 1800-tallet og 2. verdenskrig. Eleverne øver sig derudover i skriftlighed og har lavet en kildekritisk analyse af Ibn Fadlan,

Baggrundsstof:
Berg, Louise og Jensen, Lykke: Historiebrug af vikingetiden fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
Egehoved: Skibet og korset - kap 1
(Jeg har selv skrevet 1 kort kapitel der dækker  hvad der ellers karakteriserer vikingetiden og markerer overgangen til middelalderen.
Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien s. 27-31 Systime
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel s45-52ø og skema s53, Columbus
Lundt Hansen: Sølv, Blod og Kongemagt s270-72 Gyldendal
Varberg: Viking: Ran, ild og sværd s529-531 Gyldendal

Antal sider: ca. 30

Kilder:
uddrag af Egils saga: om englandsfærden fra www.heimskringla.no
Rigs vandring fra danmarkshistorie.dk
Ibn Fadlan fra danmarkshistorie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aztekerne i Mesoamerika

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager udgangspunkt i en kultur udenfor Europa, den aztekiske. Der arbejdes med samfundsorden og politisk system, teknologisk udvikling, verdenssyn og arven fra aztekerne og kampen for en indiansk kultur i dag. Der trækkes på paralleller til det europæiske middelaldersamfund og så peges der frem mod det efterfølgende forløb om europæisk kolonisering.


Nielsen, Jesper: Opdaget? Columbus 2018 s17-28, 35-47 og 65-74
Madsen; Finn: Aztekerriget og den spanske erobring, Lee 1987 s22-35

Antal sider: ca. 49

Kilder:
Fra Aztekeriget og den spanske erobring: Bernardino de Sahagun om Moctezuma opfattelse af de fremmede og Diego Duran om indvielsen af det store tempel i 1487.
Fra Opdaget?: Mindesmærke i Tlatelolco på de tre kulturers plads
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opdagelserne

Europæisk kolonisering

Forløbet kigger på den europæiske ekspansion mellem 1500-1700 med fokus på de førende kolonimagter. Vi arbejder også med Columbus og erindringen af ham med fokus på italienske immigranters syn på ham i starten af 1900-tallet og synet på ham i dag samt en historiebrugsanalyse af en jumboboghistorie om ham.. Der bruges dog også tid på den danske koloniseringsperiode og i særlig grad erindringen af den. Den centrale det af forløbet er et projektarbejde hvor eleverne i grupper arbejder med centrale problemstillinger for emnet - bl.a. hvorhen og hvorfor europæerne drager ud samt hvad eurocentrisme er.


Grubb m.fl: Fokus I 2. udg. 2016 s255-263m
Madsen og Nielsen: Opdagelserne Gyldendal 1995, s17-36
Halberg, Coley: Dansk Vestindien Frydenlund 2016 s21-31

Film:
Back, Huxi: Danmarks tabte paradis - De Vestindiske Øer DR2 2017

Kilder:
Albuquerques tale ved Malakka i 1511
Tintin i Congo (en enkelt side)
Vanillemanden fra Tørsleff
Jumbobog nr. 85 Mickey Mouse Amerikas Opdagelse


Debatten om Frederik V's buste i havnen:
https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen?fbclid=IwAR1l2nDp36uJob_YrakoZEkQw2sdVGYu0LN_EsU81CHzbeLwRq-aPSdgUgE
https://www.berlingske.dk/kultur/kunstnere-smider-frederik-v-i-kobenhavns-havn-i-protest-politiker-raser-og?fbclid=IwAR3LRjrrSt6uiHowZImokXpNVRWuuS4VorGNfB03AOknHfyCfabNYtmTEZc

sider: ca. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den franske revolution

Den franske revolution

Forløbet dækker den franske revolution  samt baggrunden i samfundet og de idehistoriske strømninger i 1700-tallet Det starter med et overblik over det enevældige samfund og oplysningstiden med særligt fokus på John Locke, Montesquieu og Rosseau. Derefter fokus på begivenhedsforløbet i forbindelse 1789, overgangen til terror-regimet og endelig Napoleon samt et udblik på konsekvenserne.
Metodisk er der særligt fokus på portræt- og malerianalyse samt levnsanalyse af normative kilder.

KIldemateriale:
Uddrag af Kongeloven fra 1665
Uddrag af Menneskerettighederne fra 1789
John Locke: uddrag af Two Treatises
Montesquieu: uddrag af Lovenes ånd
Rousseau: uddrag af samfundskontrakten

Malerier:
Jacque Louis David: Horatiernes Ed, Napoleon krydser Alperne, Marats død, Napoleons kroning og Boldhuseden

Baggrundsmateriale:

Adriansen m.fl.: Fokus II, 65-71 Gyldendal
Bjørn: Leve revolutionen s29-36, 88-91 Columbus 1988
Bryld: Verden før 1914 211-216, Systime 2013
Olsen: Jørgen: Oplysningstiden – da det moderne tog form. 2008 Systime s7-10, 14-19
sider: ca 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Magtens bolig

Magtens bolig er et forløb der dækker adelens rolle i samfundet fra Grevens Fejde i 1536 og det man kalder adelsvældet, over enevælden og frem til lensafløsningsloven i 1919. Som bagtæppe fungerer de markante danmarkshistoriske begivenheder til at forklare hvordan en hel klasse dominerer samfundet, men samtidig skal genopfinde sig selv i takt med magtbalancens ændringer.
Der er størst fokus på hofkulturen og adelens selvsyn under enevælden og metodisk er der fokus på hvordan adelen promoverer sig selv særligt gennem malerier.
Forløbet er lavet i samarbejde med Herregårdsmuseet Gl. Estrup og som en del af det, besøger vi også museet. Derude har vi fået en rundvisning der viser hvordan adelen har indrettet sig gennem perioderne og hvilke ideer der er med til at forme dem.

antal sider: 49

Baggrundsmateriale
Bjørn, Hans: Eske Brock til Gammel Estrup artikel fra Gammel Estrup 1993 s61-71
Knudsen, Søren: Lensafløsningen fra https://www.danskeherregaarde.dk/historie/lensafloesningen
Kofoed, Nina og Jensen, Mette: Enevælde, 1660-1814 fra Danmarkshistorien.dk inkl. Video 2020
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i globalt perspektiv 2008 Gyldendal s75-81
Lund, M: Magt og mentalitet – livet i Danmark 1500-1750 1990 Gyldendal
Lyngby, Thomas: Selviscenesættelse i Ulrik Langen: Paryk, profit og pøbel  2010 Golden Days s10-18
Løgstrup, Birgit: Landboreformer i slutningen af 1700-tallet fra Danmarkshistorien.dk
Ukendt forfatter: Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet fra Danmarkshistorien.dk

Kilder:
Gemaksordinansen og Grevernes Friherrernes privilegier 25. maj 1671 fra Danmarkshistorien.dk
Uddrag af Eske Brocks dagbog fra Danmarkshistorien.dk
Uddrag af den københavnske reces 6. dec. 1547 – fra Danmarkshistorien.dk
Uddrag af Chr. 3’s håndfæstning fra Samling af Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter KBh 1974
Uddrag af Herluf Trolles ligprædiken fra Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gøye udg. Af G. L Wad, Kbh 1983
Uddrag af Rabens dagbog – udgivet af Jens Henrik Koudal 2007
Uddrag af Reverdils memoire fra Struensee og det danske hof -udgivet 1917
Malerier:
Ludvig den 14. kroningsbillede
Frederik d. 5. kroningsbillede
Chr.6 med familie
Hertug Carl Frederik af Plön med sin familie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2. verdenskrig

Der arbejdes der med 2. verdenskrigs baggrund og forløb. Fokus på nazisternes magtovertagelse, nazistisk ideologi, udenrigspolitik i 30'erne, baggrund for krigsudbrud, holocaust  og derudover krigsforløbet og efterspillet.


Materiale:
Arendt, Hannah: uddrag af "Eichmann in Jerusalem" 1963

Bryld: Verden efter 1914 s94-106; 121-142; 149-152

Primo Levi: uddrag af Vidnesbyrd 2009, Rosinante

To propagandaplakater som udråber jøderne som de skjulte fjender:
http://guity-novin.blogspot.dk/2016/09/chapter-29-propaganda-posters.html

informationsfilm: The Battle of Midway fra 1942 af John Ford
https://www.youtube.com/watch?v=MW8tQ_6dqS8

krigsentusiasme-film: The Lion Has Wings fra 1939 instrueret af Adrian Brunel m.fl.
https://wargaming.com/en/news/propaganda_films/

uddrag af propagandafilmen Triumph des Willens af Riefenstahl 1935
https://www.youtube.com/watch?v=GHs2coAzLJ8

antal sider: ca 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9,28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Den kolde krig:
Vi tager udgangspunkt i efterkrigstidens Europa og ser på de politiske ideologier og deres modsætninger og hvordan de kommer til udtryk. To lektioner bruges på amerikanernes engagement i Vietnamkrigen. Her arbejdes også med populærkultur som historisk kilde, deres repræsentativitet og som et stykke erindringshistorie. Herefter arbejder vi med DDR, statens ideologi, skolesystemet og generelt hvordan hverdagen var i den kommunistiske stat. Vi afslutter med afslutningen af den kolde krig og perspektiverer til den aktuelle situation i Europa med Ukraine og Rusland.

Barner: Den kolde krig 93-103 Systime 2011
Carl Johan Bryld: ”Verden efter 1914”: 153-158, 169-171
Peter Fredriksen, ”Vores Verdenshistorie”, Columbus, 135, 213-220  


Ebbe Kühle: "Hvorfra, hvorhen, hvorfor", Gyldendal Uddannelse, s. 247-257


Kilder:
”Trumans tale til den amerikanske kongres 12.marts, 1947”
Scholz Zeitenwende-tale uddrag 27. februar 2022 oversat af grænseforeningen.
Putins essay, uddrag om Ukraine og Ruslands samhørighed fra 12. juli 2021 - Kremls hjemmeside

Klip fra Francis Ford Coppola: Apocalypse Now, 1979
Bob Dylan: Blowin' in the Wind, 1963
Bruce Springsteen: Born in the USA, 1986
Donaldsen ”Thirteen Days”, 2000

statistik over brugte ord i russisk statstv fra twitter:
https://twitter.com/MaxAlyukov/status/1565626446151909378


sider: ca 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12,97 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina

Forløbet dækker i omfang fra imperietiden og frem til i dag. Dog er der fokus på den kommunistiske periode - dvs. fra 1949 og frem. Der arbejdes med kinesisk økonomisk politik - dyrkelsen af Mao, det politiske system og dets arv fra kejserriget og ser frem mod hvilket Kina vi kommer til at se i de kommende år.

Fremstillingstekst:
Bryld, Carl Johan Bryld: Civilsationernes verdenshistorie s20-34
Nedergaard, Peter: Kina - Politik, økonomi og samfund s21-25,  45-60, 65-74

dokumentar:
Galen Yeo: Opbygningen af Mao
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Making%20Mao&orderby=title&SearchID=ef4f4b9a-a0e2-4042-be0d-14d6ccf5ad71&index=1

Kilder:
Fra Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Fra Kina fra 1840:
Deng Xiaopeng om massakren på Tian'amen
John Rabe: massakren i Nanjing
Yang Lanke: uddrag af Folkets tjener
Brev fra en kinesisk embedsmand til dronning Victoria

antal sider:  54
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9,31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Velfærdsstaten

Forløbet vil beskæftige sig med velfærdsstatens udvikling i Danmark fra 1891 frem til i dag.
Der er fokus på de gældende principper for vf's forskellige stadier, de reformer der gennemføres og endelig kriser og vf's fremtid, samt konkurrencestatsbegrebet.
Der inddrages selvfølgelig markante globalhistoriske begivenheder såsom depressionen, oliekrisen m.m.
Velfærdstatsmodeller diskuteres også med et udblik på nabolandenes systemer.
Som en del af forløbet arbejdes der med ressourcerummet Aargang 0 - eleverne arbejder i grupper med hvert deres barn i løbet af forløbet og holder til sidst et oplæg for klassen. I forbindelse af arbejdet skal de bl.a. også reflektere over om mennesker er historieskabte/historieskabende.

Som afslutning på al historieundervisningen gennemgår vi de store linjer i historien, repeterer forløbene og reflekterer kort over om den moderne velfærdsstat er enden på historien.


Materiale:
KIlder fra fokus 3:
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften


Corydon: Jeg tror på konkurrencestaten, Politiken 24.08.2013
Andersen: Nu er der kun 750.000 på overførselsindkomst, Jyllandsposten 11.05.2013
Dørge: Den bredskuldrede myte, Weekendavisen 16.07.2010
Jespersens interview med Karina Pedersen: Underklassen mangler moral - ikke penge, Politiken 03.10.2009
Olsen m.fl: Klassesamfundet lever i bedste velgående, Information 28.10.2012

Baggrundsstof:
Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv s145-154 og 219-229
Fokus 3 s50-62
Dokumentaren 'Velfærd fra vugge til grav 1'
http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?
Brøndum og Jensby: Ulighedens mange ansigter  s208-233 Columbus 2014

antal sider: ca 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12,31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer