Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Svane Egehoved, Steffen Bachmand Bach, Ulla Hansgaard Frederiksen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid
Titel 2 Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 3 Middelalderen
Titel 4 Aztekerne i Mesoamerika. Opgives ikke til eksamen
Titel 5 Opdagelserne
Titel 6 Den franske revolution
Titel 7 Magtens bolig
Titel 8 Imperialisme krig og afkoloniseringsproblematikker
Titel 9 De store ideologier
Titel 10 Ideologiernes kamp
Titel 11 Danmark i den store verden
Titel 12 Romerriget
Titel 13 Kronologiforløb. Magt og styreformer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid

Forløbet tager udgangspunkt i perioden ca. 800-1050 - vikingetiden. I forløbet er følgende aspekter og faglige arbejdsmetoder og teorier belyst: Togter, skikke, skibsteknologi, samfundsstruktur, livet i vikingetiden, religion, overgangen til kristendommen, statsdannelse, vikingetiden i historieskrivningen, vikingetiden i eftertiden, push- og pullfaktor, kildekritik, periodiseringsprincipper og historiebrug.

I grupper lavede I en opgave om ”togter og skibsteknologi” med udgangspunkt i vikingemuseets hjemmeside om sejl og navigation. Jeres gode besvarelse, eller viden fra hjemmesiden om de to emner, er pensum.  Ligesom nedenstående:


Materiale (omfang inkl. kildemateriale: 65 sider):

De tre dokumenter på Lectio:

"Vinkler på vikingetiden" (side 20-22, 25-28, 87-90)
"Kompendium Vikingetid - Danmark i verden"
"Tekstmateriale fra hjemmesider"

Dokumentet om "Historiske problemstillinger", lektionen den 20/12

Film:
"Historien om Danmark: 3. Vikingetiden", DR 2017, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

"Vikings" Sæson 1, Episode 2  (uddrag: angrebet på Lindisfarne (5 min.)),  Hirst, MichaelHistory, https://www.youtube.com/watch?v=JRNBvID8PhQ


Hjemmesider:

https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/sejladsviden/vikingeskibenes-sejl https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/sejladsviden med underlinks om navigation.  Eller jeres opgavebesvarelse - hvis den er OK

Guldfund i Verdensklasse, Bech, Trine Hørlyck, m.fl.,DR.dk, 5/9 2021, https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/guld

Kildemateriale:

Den store Jellingesten (ca. 965), https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/

Det lille krigsskib fra Skuldelev fra Madsen, Bent, Danske Vikinger, Munksgaard, 1985, s. 9

Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922 (uddrag),
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/

Lindisfarne og Den angelsaksiske Krønike (uddrag) fra Sørensen, Carl Harding, Vikinger og togter, 1. udgave, 1. oplag, Nordisk Forlag, Gyldendal, 1990, s. 81

Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo,
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo/


Materiale i  dokumenterne: (skal I ikke bekymre jer om!)
Schou, Lotte & ørnstrøm, Susanne, Danmark i verden, Columbus, 2011, s.17-32
Blom, Mads, m.fl., Vinkler på vikingetiden , Nationalmuseet, 2013, s. 20-22, 25-28, 87-90

Relevante afsnit fra:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050
Nationalmuseet, Vikingernes byer, https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/om-trelleborg/udstillinger/vikingernes-byer/

Thomsen, Kasper, Historiefaglig arbejdsbog (iBog), Systime, p. 186, p. 275, p. 294, https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/index.php?id=186&L=0
(28/10 2020)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet (DHO)

DHO-forløb om Dannmark i 1800-tallet. Flerfagligt forløb med dansk, hvor den litterære periode "Det moderne gennembrud" er centralt. Forløbet afsluttes med DHO og tilhørende mundtlig prøve.

Forløbet tager kort udgangspunkt i industrialiseringen i Storbritannien og USA for derefter at rette fokus mod Danmark, hvor følgende emner belyses: industrialisering, urbanisering, kvindens position, udviklingen på landet og i byen, levevilkår, arbejderbevægelse og politiske partier.

Undervejs trænes elevernes evne i skriftlig og mundtlig formidling samt litteratur- og informationssøgning.

I forlængelse af forløbet, har eleverne været på byvandring i Randers by for at undersøge udvalgte erindringssteder og stiftet bekendtskab med erindringshistorie.

Materiale (78 sider ekskl. kildeforslag):

De to filer under "Dokumenter" på Lectio:
      Kompendiet om Danmark i 1800-tallet
      Erindringshistorie


Kildeforslag til DHO (eleverne har inddraget 1 (enkelte 2) i deres DHO):

- En ufaglært kvindes erindringer, 1932, i Frederiksen, Peter, m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006
- Lov om alderdomsunderstøttelse, 1891, Danmarkshistorien.dk
- Pio, Louis, Maalet er fuldt!, 1872, i Jacobsen, Jørn & Paldam, Conni, De Moderne Gennembrud 1870-1914, Systime, 2011.
- Meyer, Johanne, Hvad er kvindesagen?, 1888, i Jacobsen, Jørn & Paldam, Conni, De Moderne Gennembrud 1870-1914, Systime, 2011
- Høringssvar om kvinders adgang til universitetet, 1874 (uddrag), Danmarkshistorien.dk
- Grundtvig, Elisabeth, Nutidens sædelige lighedskrav uddrag, 1887, i Jacobsen, Jørn & Paldam, Conni, De Moderne Gennembrud 1870-1914, Systime, 2011
- Jensen, Anna, Proletarkvinden som Hjem- og Industrislavinde, 1892, i Jacobsen, Jørn & Paldam, Conni, De Moderne Gennembrud 1870-1914, Systime, 2011
- Pio, Louis, Fabrikarbejderne, 1871, Danmarkshistorien.dk
- Mikkels Christensens Erindringer, 1880, Danmarkshistorien.dk
- Peder Lykkes Nielsens Erindringer, 1877-ca. 1900, Danmarkshistorien.dk

Materialet i de to dokumenter på Lectio (til censor)
- Adriansen, Inge, m.fl., Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2008, s. 141-156.
- Kühle, Ebbe, Danmarks historie - i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 129-162, 191-207, 211-219.
- Iversen, Kristian & Pedersen, Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2020, p. 153, 155, 157, 158, 159, 160, 161, 162, 299
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderen

Forløbet i middelalder spænder bredt. Det dækker det middelalderlige samfund med feudalisme som kendetegn, kirken position og middelaldermenneskets verdenssyn samt landbrugs- og krigsteknologi og deres betydning for samfundet og dets udvikling. Derudover dækkes perioder og skift ved at se på pestens indvirkning på samfundet og overgangen til renæssancen.

I forhold til faglige mål så er der fokus på centrale udviklingslinjer, samfundsmæssige forandringer og periodisering, samspil mellem materielle forhold og verdenssyn samt formidling.

Materiale:

Pdf-filerne:
Middelalderen - lektionen den 23/8
Gjellerup og Gads verdenshistorie - lektionen den 24/8
At sky det jordiske - lektionen den 13/9
Pestens tid (side 70-76 minus kilden af Mussi og 80n-83 minus kilden) - lektionen den 20/9
Middelalderen  (side 14-15) - lektionen den 5/10
Verden før 1914 om renæssancen (side 123n-126) - lektionen den 11/10

Magna Carta - lektionen den 27/10
Medieval Warfare - lektionen den 27/10



Materialet i pdf-filerne kommer fra: (til censor)
Fokus 1 s101-104 og 109-112
Bekker-Nielsen m.fl. Gjellerup og Gad Verdenshistorie 1 1996 s101-106
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 Systime 2008 s123n-126
Brøndum, Kristian: Pestens tid, Columbus 2021 s70-76 og s80n-s83
Knudsen og Danielsen: Middelalderen Systime 2011 s9-15, 37-42
Thomsen: 'At sky det jordiske' Gyldendal 2001 s 51-55
Terry Jones: Dokumentar: Medieval Lives pt 1/8 fra BBC 2004

sider: ca. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aztekerne i Mesoamerika. Opgives ikke til eksamen

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet tager udgangspunkt i en kultur udenfor Europa, den aztekiske. Der arbejdes med samfundsorden og politisk system, teknologisk udvikling, verdenssyn og arven fra aztekerne og kampen for en indiansk kultur i dag. Der trækkes på paralleller til det europæiske middelaldersamfund og så peges der frem mod det efterfølgende forløb om europæisk kolonisering.

Der kommer ikke et eksamenssæt til dette forløb. Der kan eventuelt komme materiale fra Azteker-riget og mødet med de spanske erobrere i eksamenssættet om "Opdagelserne", men de vil ikke kræve kendskab til aztekernes specifikke kultur og samfund.

Dog har jeg flyttet kapitel 8 "Arven og kampen for en indiansk identitet i dag" (pdf: Opdaget side 65-78) over under "Opdagelsesforløbet" - det vil sige, at der kan komme materiale i sættet til "Opdagelser", der kræver kendskab til denne pdf.

Nielsen, Jesper: Opdaget? Columbus 2018 s17-28, 35-47 og 65-74
Madsen; Finn: Aztekerriget og den spanske erobring, Lee 1987 s22-35


Kilder:
Fra Aztekeriget og den spanske erobring: Bernardino de Sahagun om Moctezuma opfattelse af de fremmede og Diego Duran om indvielsen af det store tempel i 1487.
Fra Opdaget?: Mindesmærke i Tlatelolco på de tre kulturers plads
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opdagelserne

Europæisk kolonisering

Forløbet kigger på den europæiske ekspansion mellem 1500-1700 med fokus på de førende kolonimagter. Vi arbejder også med Columbus og erindringen af ham med fokus på italienske immigranters syn på ham i starten af 1900-tallet og synet på ham i dag samt en historiebrugsanalyse af en jumboboghistorie om ham.. Der bruges dog også tid på den danske koloniseringsperiode og i særlig grad erindringen af den. Den centrale det af forløbet er et projektarbejde hvor eleverne i grupper arbejder med centrale problemstillinger for emnet - bl.a. hvorhen og hvorfor europæerne drager ud samt hvad eurocentrisme er.

Materiale:

s. 255-263 I Fokus 1 lektionen den 12/12

Side 21-31 Dansk Vestindien - lektionen den 23/1

Side 65-79 fra "Opdaget" (minus den grå kasse om Fislepuslespillet s. 68-69) pdf på lektionen den 1/2

Film:
Back, Huxi: Danmarks tabte paradis - De Vestindiske Øer DR2 2017

Kilder:
Albuquerques tale ved Malakka i 1511
Tintin i Congo (en enkelt side)
Vaniljemanden fra Tørsleff
Jumbobog nr. 85 Mickey Mouse Amerikas Opdagelse - lektionen den 18/12

PP om historiebrug på lektionen den 1/2

Debatten om Frederik V's buste i havnen:

https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen?fbclid=IwAR1l2nDp36uJob_YrakoZEkQw2sdVGYu0LN_EsU81CHzbeLwRq-aPSdgUgE
https://www.berlingske.dk/kultur/kunstnere-smider-frederik-v-i-kobenhavns-havn-i-protest-politiker-raser-og?fbclid=IwAR3LRjrrSt6uiHowZImokXpNVRWuuS4VorGNfB03AOknHfyCfabNYtmTEZc

sider: ca. 50

Materialet i pfd (til censor)
s. 255-263 I Fokus 1 lektionen den 12/12 i Grubb m.fl: Fokus I 2. udg. 2016 s255-263m
Side 21-31 (lektionen den ) i Halberg, Coley: Dansk Vestindien Frydenlund 2016
Side 65-79 (minus den grå kasse om Fislepuslespillet s. 68-69) pdf på lektionen den 1/2 i Nielsen, Jesper  "Opdaget" Columbus 2021
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
rapport opdagelserne 15-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den franske revolution

Den franske revolution

Forløbet dækker den franske revolution  samt baggrunden i samfundet og de idehistoriske strømninger i 1700-tallet Det starter med et overblik over det enevældige samfund og oplysningstiden med særligt fokus på John Locke, Montesquieu og Rosseau. Derefter fokus på begivenhedsforløbet i forbindelse 1789, overgangen til terror-regimet og endelig Napoleon samt et udblik på konsekvenserne.
Metodisk er der særligt fokus på portræt- og malerianalyse samt levnsanalyse af normative kilder.


Dokumenter på pdf:

Side 7-10 og 14-19 "oplysningstiden" - lektionerne 5/2 og 26/2
side 65-71 i Fokus 2 - lektionen den 19/3
side 211-216 i Verden før 1914 - lektionen den 11/3
side 88-91 i "Leve revolutionen - lektionen den 8/4

Napoleon: en romantisk myte: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/napoleons-doed-gjorde-ham-til-en-romantisk-myte


"Leve revolutionen" side 29-36 (lektionen den 13/3)  er ikke pensum - men der er måske en fin tidslinje på første side)

Kildemateriale:

Uddrag af Kongeloven fra 1665
Uddrag af Menneskerettighederne fra 1789
John Locke: uddrag af Two Treatises
Montesquieu: uddrag af Lovenes ånd
Rousseau: uddrag af samfundskontrakten

Malerier:
Jacque Louis David: Horatiernes Ed, Napoleon krydser Alperne, Marats død, Napoleons kroning og Boldhuseden


Indholdet af pdf: (til censor):

Adriansen m.fl.: Fokus II, 65-71 Gyldendal
Bjørn: Leve revolutionen s29-36, 88-91 Columbus 1988
Bryld: Verden før 1914 211-216, Systime 2013
Olsen: Jørgen: Oplysningstiden – da det moderne tog form. 2008 Systime s7-10, 14-19
sider: ca 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Magtens bolig

Magtens bolig er et forløb der dækker adelens rolle i samfundet fra Grevens Fejde i 1536 og det man kalder adelsvældet, over enevælden og frem til lensafløsningsloven i 1919. Som bagtæppe fungerer de markante danmarkshistoriske begivenheder til at forklare hvordan en hel klasse dominerer samfundet, men samtidig skal genopfinde sig selv i takt med magtbalancens ændringer.
Der er størst fokus på hofkulturen og adelens selvsyn under enevælden og metodisk er der fokus på hvordan adelen promoverer sig selv særligt gennem malerier.
Forløbet er lavet i samarbejde med Herregårdsmuseet Gl. Estrup og som en del af det, besøger vi også museet. Derude har vi fået en rundvisning der viser hvordan adelen har indrettet sig gennem perioderne og hvilke ideer der er med til at forme dem.

Baggrundsmateriale:

Side 75-81 i Kühle, Ebbe: Danmarks historie i globalt perspektiv 2008 Gyldendal - pdf lektionen den 16/4

Eske Brock til Gammel Estrup, side 61-71 i  Bjørn, Hans: Eske Brock til Gammel Estrup artikel fra Gammel Estrup 1993  pdf lektionen den 6/5

Lensafløsningen fra  https://www.danskeherregaarde.dk/historie/lensafloesningen

Enevælde, 1660-1814 inkl. video https://danmarkshistorien.dk/perioder/enevaelde-1660-1814
Landboreformer i slutningen af 1700-tallet; https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/landboreformer

Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet; https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik

Har I brugt de to herunder?
Lund, M: Magt og mentalitet – livet i Danmark 1500-1750 1990 Gyldendal
Lyngby, Thomas: Selviscenesættelse i Ulrik Langen: Paryk, profit og pøbel  2010 Golden Days s10-18


Kilder:
Gemaksordinansen og Grevernes Friherrernes privilegier 25. maj 1671 fra Danmarkshistorien.dk
Uddrag af Eske Brocks dagbog fra Danmarkshistorien.dk
Uddrag af den københavnske reces 6. dec. 1547 – fra Danmarkshistorien.dk
Uddrag af Chr. 3’s håndfæstning fra Samling af Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter KBh 1974
Uddrag af Herluf Trolles ligprædiken fra Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gøye udg. Af G. L Wad, Kbh 1983
Uddrag af Rabens dagbog – udgivet af Jens Henrik Koudal 2007
Uddrag af Reverdils memoire fra Struensee og det danske hof -udgivet 1917

Malerier:
Ludvig den 14. kroningsbillede
Frederik d. 5. kroningsbillede
Chr.6 med familie
Hertug Carl Frederik af Plön med sin familie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Imperialisme krig og afkoloniseringsproblematikker

Imperialisme og afkolonisering.

Husk, der findes et dokument med navnet ”Oversigt over forløbet” (25/9)

Første delforløb. Imperialisme.

Vi starter med årsagerne til den vesteuropæiske imperialisme, som bogen fremlægger det. I bogens tekst finder vi desuden eksempler på, at den imperialistiske tankegang ikke ”spørger” de underlagte stater, hvad de tænker. Vi træner kortlæsningen, ved at I læser og tolker selvfundne kort, der viser imperialismen udbredelse i perioden optil 1. verdenskrig fra Rusland, Japan, USA, Kina og Europas både i Asien og Afrika. Sammen ser vi ”Verdenshistorien på 20 minutter”, hvor jeres eget skema, der omhandler perioden fra 1870-1914, er pensum.

Vi ser lidt på, hvad antropologi er, og hvilke udfordringer antropologerne møder i deres arbejdsmetoder. Med opdagelsesrejsende, imperialister, antropologer og andre flittigt skrivende, opstår der flere stereotype billeder af ”Den fremmede”, som vi vesteuropæere møder i et kulturmøde. Disse deles til tider i fem kategorier: venlig, fjendtlig eksotisk, arrogant eller paternalistisk. Vi læser fem beskrivelser af fremmede kulturer fra forskellige tider og prøver at definere, hvilket fremmedsyn, der især præger forfatteren.
Vi gennemgår, hvordan Lobengula overdrager Matabeleland til englænderne inden vi afslutter første del af forløbet med et sæt kilder, der omhandler imperialismen i Afrika.

Andet delforløb. Europæisk katastrofe og afkolonisering.

Vi starter med at se på 1. verdenskrig som en katastrofe for Vestens selvforståelse. Samtidig læser vi også både ”Overbliks” tekst og aftalerne i Mellemøsten (herunder brevet til Rotschild), som et udtryk for den fortsatte imperialismetanke i kolonimoderlandene. Vi øver os fortsat i at læse geografiske kort, der viser historiske facts.
Siderne om Mellemkrigstiden og 2.verdenskrig i ”Overblik” er ikke som sådan pensum; de er med for at skabe en overgang til afkoloniseringen efter krigen.

Vi gennemgår afkoloniserings problematikker via forskellige gruppearbejder. Først laver I PP over siderne 150-158 i ”Europa og de andre”. Dernæst samler vi en liste over 10 afrikanske landes ”Statebuilding og borgerkrig” (kunne den næsten hedde), inden vi i bogen læser lidt teori om ”Statebuilding” og de udfordringer det medfører. Listens facts er ikke pensum, men der kunne komme en liste magen til,  som en del af eksamenssættet - og så forventes du at kunne perspektivere til det overordnede billede i Afrika.

Efter oplægget om to af årsagerne til ”Folkedrabet i Rwanda” skal I gruppevis arbejde med og dernæst fremlægge fem artikler om ”Rwanda efter folkedrabet” fra folkedrab.dk. Dette arbejde er ikke som sådan pensum – det vil sige, der kommer ikke kildemateriale, der går specifikt på Rwanda, men der kan sagtens komme kilder, der kræver, at man kan se hvilke dilemmaer et land kan ende i, efter en borgerkrig og/eller et folkedrab.

Endelig afslutter vi forløbet med i fællesskab at gennemgå de vigtigste udsagn i artiklen ”Vestens forestillinger om Afrika er hykleriske fantasier” fra 2020. Her siger artiklens forskere selv: vi diskuterer, hvordan forsimplede, vestlige forestillinger om Afrika opretholder og genskaber den koloniale relation mellem Vesten og Afrika. Vi tager udgangspunkt i fire eksempler på vestlig fremmedgørelse af det afrikanske kontinent"

Allersidst ser vi afsnittet om Uganda fra DR ”Anne og Anders i Afrika”. Denne dokumentar er heller ikke som sådan pensum – der kommer ikke kildemateriale, der kræver, at du har set den. Men Anne og Anders ”indgangsvinkel” til deres besøg i Afrika – at det er ”et levedygtigt, fremadbrusende kontinent med en stræbsom, ide- og initiativrig ungdom” - er vigtig.

Materiale:
Side 123-139, 146-148 og 150-161 i ”Europa og de andre”.
Side 141-143 + tidslinje side 145, 146-156 i ”Overblik”

Dokumenter:
Læseplaner og arbejdsopgaver lektionerne den 13/8 og 6/9
Antropologi og kulturmøder (med kilder) 22/8
Rhodes og Matabeleland (med kilder) 21/9
Kildesæt ”Imperialismen i Afrika” 6/9
Selvfundne kort over imperialismens udbredelse.
Eget skema over begivenheder 1870-1914 i https://www.youtube.com/watch?v=-6Wu0Q7x5D0
(instrukser til filmen og udfyldning af skema (ikke pensum)) findes i dokumentet: ”Verdens historie på 20 minutter”.

Dokumentet: ”Selvstændige lande - facts?” (elevarbejder) på lektionen den 7/10 (husk, det er kun det overordnede billede, der er vigtigt)

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-vestens-forestillinger-om-afrika-er-hykleriske-fantasier

Kilder: (+ de mange, der er i dokumenterne)
https://denstoredanske.lex.dk/1._Verdenskrig (kort over fronterne i 1. verdenskrig)
Wilsons 14 punkter.
https://denstoredanske.lex.dk/1._Verdenskrig (kort over krigen i Mellemøsten)
Brev fra britiske udenrigsministerie til Lord Rotschild – om oprettelsen af en jødisk stat
The Atlantic Charter



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP - udfordringer ved selvstændighed 20-09-2024
facts om et land 20-09-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 De store ideologier

Vi starter forløbet med lige at få det til at hænge sammen med tidligere undervisning. I forløbet ”Europa og de andre. Del 3. Afkolonisering” gennemgik vi kort, hvordan 1. verdenskrig var toppen og afslutningen på imperialismens storhedstid; selvom vi også så eksempler på imperialisme efter krigen.

I dette forløb vil vi så undersøge, hvad der fulgte 1. verdenskrigs gru, med dens skyttegravskrige og et i historien hidtil uset antal omkomne (både soldater og civile). Vi har en synkron tilgang til emnet og prøver at besvare spørgsmålet: ”Hvordan og hvorfor dukkede forskellige politiske ideologier; kommunisme, nazisme/fascisme og en mere udtalt og ”gennemdiskuteret” liberalisme op på nærmest samme tid?” Der er næppe nogen tvivl om, at 1. verdenskrig og de mindre heldige fredsaftaler spillede en stor rolle i udviklingen efter krigen, men vi skal huske, at vi ser på tiden – og ideologierne – anderledes, nu hvor vi ved, hvordan det ”endte”, end de involverede gjorde, da de stod midt i det.

Både kommunisterne og nazisterne/fascisterne vidste, at de var ved at skabe noget nyt – en ny måde at tænke samfund på – men for dem var det langt mere end at finde en vej ud af 1. verdenskrigs morads. Det var ikke en flugt, det var et ønsket projekt. Men vi vil diskutere, hvorfor sådanne totalitære ismer dukker op og hvad der skal til, for at de får så stor gennemslagskraft. Og her hælder de fleste forskere til den tese, at det kræver en dybtgående krise som udgangspunkt og hvis det virkelig skal blive en massebevægelse, en krise, der ikke bare rammer 10% af befolkningen.
Vi starter med udviklingen i Rusland og dernæst i Tyskland og Italien, inden vi slutter med forholdene i USA og Danmark, hvor Keynesiansk politik og Kanslergadeforliget står centralt.

Baggrundsmaterialet for forløbet er ”Verden efter 1914”, hvor vi lægger på at læse, forstå og lave problemstillinger. Undervejs arbejder vi en del med kilder (vi er nu kommet til en tid i historien, hvor vi har rigeligt med kilder af alle slags!). Under arbejdet med den nazistiske ideologi fortsætter vi ind i 2. verdenskrig, hvor jeg i et PP-foredrag med baggrund i Folkedrab.dk giver eksempler på, hvordan nazismens ekstreme inddeling af folk i ønskede og uønskede, de sidstnævnte dræber man for deres egen skyld – ”ingen kan jo være interesseret i at leve et uværdigt liv” udvikler sig til Holocaust, ligesom der også i PP lægges op til en diskussion af, hvordan man kommer videre.

Materiale:

Sovjetisk kommunisme – et bud på fremtiden efter 1. verdenskrig.

Side 59-78 i ”Verden efter 1914” (5. udg.)
Læseplansdokumentet på lektionen den 28/10

Den russiske revolution https://www.youtube.com/watch?v=cV9G1QUIm7w

”Stalin brugte hungersnød som et politisk våben” https://jyllands-posten.dk/international/ECE10469135/stalin-brugte-hungersnoed-som-et-politisk-vaaben/ lektionen den 11/11

Kilder:
”Opråb fra Sovjetten”
”Erklæring fra den provisoriske regering”
”Lenins brev til Centralkomiteen”
Tvangskollektiviseringen:

Udkast til forordning af Kommunistpartiets Politbureau om likvidering af kulakkerne som klasse, januar 1930. fra: Jensen, Bent: Gulag og Glemsel, Gyldendal 2002, side 183-84.

Rapport om forviste kulakker, marts 1930 fra: Jensen, Bent: Gulag og Glemsel, Gyldendal 2002, side 192.

Churchills samtale med Stalin i 1942.


Fascisme og nazisme.

Side 87-1120 (inkl. kilder) i ”Verden efter 1914”
Læseplansdokumentet på lektionen den 14/11
PP om Holocaust – lektionen den 9/12

Kilde:
Ballila-organisationens ånd – lektionen den



Demokratisk liberalisme som løsning.

Side 120-130 (inkl. kilder) ”Verden efter 1914”
Læseplansdokumentet lektionen den 12/12

Kilder:
”Brother, Can You Spare a Dime”
”Alfaderen”, maleri af W. Glud, 1939.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp

Nu har vi arbejdet grundigt med de store ideologier og i dette korte overbliksforløb vil vi se på, hvordan de kom i kamp med hinanden. Først i 2. verdenskrig, hvor nazismen og kommunismen jo var ”dødsfjender”. Nazismen tabte, men ideologiernes kamp var jo ikke slut med det, da det kommunistiske Sovjetunionen havde været allieret med de liberale/demokratiske stater under krigen. En alliance, der var så selvmodsigende, at krigen ikke var slut, før der var tegn på en ny ”kamp”.

Udgangspunkt for forløbet er ”Overblik”. Det vil sige en meget kortfattet fremstillingstekst om et stort emne. I stedet bruger vi tid på at læse, forstå og analysere relevante kilder.

Forløbets indhold er pensum, men der kommer ikke et særskilt eksamenssæt i forløbet.

Men i eksamenssættet om ”De store ideologier” kan der være en tekst/tabel/figur/billede, der gør det naturligt at perspektivere til tiden efter 1945. I forløbet ”Danmark i den store verden” ser vi også på, hvordan Danmark navigerer i Den kolde (varme) krig, og i et eksamenssæt til det forløb vil der også kunne være materiale, der ”viser tilbage til” ideologierne.  Principielt skal man altid kunne perspektivere til andre relevante forløb, men her er det mere indlysende, at det giver mening, hvis der skulle være materiale i eksamenssættet, der lægger op til det.

At der ikke kommer et særskilt eksamenssæt til dette forløb, betyder også, at du til eksamen kan nøjes med at læse baggrundsmaterialet i bogen og have styr på FN, NATO/Warzawa-pagten, OEEC, COMECON og EF fra læseplansdokumentet.

Materiale - du skal kunne:
Side 151-163 i ”Overblik”, Verdenshistorie i korte træk”, Gyldendal 2007
De ovennævnte organisationer – ifølge læseplansdokumentet.

Derudover har indholdet været (kilderne ligger på læseplansdokument, med reference)

Kilder:
München-overenskomsten
Premierminister Chamberlain i Underhuset den 3.oktober 1938.
Procentaftalen.
Sovjetisk historiebog for gymnasiet om 2. verdenskrig, 1956.
Jaltakonferencen med Jaltaaftalen fra den 11. februar 1945.
Winston Churchills ”Jerntæppe-tale 5. marts 1946.
Josef Stalin svar i interview i Pravda, 14. marts 1946.
Truman-doktrinen.
Marshall om genopretningen af Europa.
Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys ved FN’s generalforsamling.
Film
”Apokalypse” – dokumentar om 2. verdenskrig, 1. afsnit https://www.dr.dk/presse/apokalypse-ny-dokuserie-om-2-verdenskrig-i-saerklasse
Trailer til Midway https://www.youtube.com/watch?v=l9laReRAYFk
Filmanmeldelse: »Midway« er en rigtig mandefilm lavet af mænd for mænd og om mænd og hvor kvinder bare er lidt smuk staffage (berlingske.dk)
Anmeldelse: ’Midway’ er en krigsfilm om dengang, mænd ikke græd – eller blødte | Information
”Historien bag den kolde krig”, DR2, 6. november, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark i den store verden

Forløbet handler om Danmark efter 1973 og med vægt på forholdet til den mere og mere globaliserede verden. Indledning, der kort beskriver den voldsomme ændring af det danske samfund, som fandt sted fra 1950’erne til 1973, er ikke pensum.

I forløbet bruger vi ”Danmarkshistorisk oversigt”, inden vi går mere i dybden med tre underemner. I læsningen af ”Danmarkshistorisk oversigt” prøver vi at udlede, i hvor høj grad indenrigspolitiske tiltag skete på baggrund af forhold udenfor Danmarks grænser.

Efter at have læst en samfundsfaglig definition af to typer af internationale organisationer går vi i dybden med udenrigs-, immigrations- og miljø/klima politik.
Under udenrigs- og sikkerhedspolitik lægger vi vægt materialets forskellige forklaringer på Danmarks handlinger i de forskellige scenarier, og får også Bo Lidegaards forklaring på, hvorfor Danmark på 20 år ændrer sig fra at være meget passiv til at være meget aktiv.

På flygtninge- og immigrationsområdet gik Danmark også (ifølge danmarkshistorien.dk) fra i 1983 at have en udlændingelov ” som skulle blive kendt som Europas mest liberale ” til at Danmark siden 2002 ”er blevet betegnet som et af de mest restriktive lande i Europa, hvad angår udlændingelovgivningen”. Efter at have set på, hvilke indenrigs- og udenrigspolitiske forhold der bevirkede dette, får et gruppearbejde, baseret på hjemmesiden lavet af ”Folketingets EU-oplysning” og statistisk materiale, forhåbentligt jer til at stille spørgsmålet: ”Kan immigrationsudfordringerne løses, hvis hver enkelt stat laver sine egne regler”?

Under miljø og klimapolitikken starter vi med at få et overblik over de mange tiltag der dukkede op fra 1970’erne, både i Danmark og internationalt. Dernæst finder vi tekstens argumenter for, at mange af tiltagene enten ikke rigtigt blev ført ud i livet, eller ikke rigtigt virkede efter hensigten. Eftersom vi jo alle er biologer slutter vi forløbet med at se, om vi kan sætte nutidige triste opgørelser over miljøets tilstand i Danmark ind i en historisk kontekst.


Materiale:
Side 98-102, 104-116, inkl. kilderne i ”Danmarkshistorisk oversigt”, Systime, 2005.  pdf lektionen den 20/1

Dokumentet: ”Danmark i den store verden læseplan” (dog er indtil 1973 ikke pensum) Lektionen den 15/1

Dokumenterne:
Klassisk udenrigs- og sikkerheds. Danmark i NATO, FN og EF/EU. Lektionen den
Immigrations- og flygtningepolitik. Lektionen den 27/1
Miljø og klima. Lektionen den 3/3

Videoer på:
https://danmarkshistorien.dk/perioder/globale-tider-efter-1973/udenrigspolitik-fra-kold-krig-til-ny-europaeisk-og-global-uorden  fra 7.50 og filmen ud
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-om-historien/

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP om flygtninge 03-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romerriget

Romerriget.

Vi læser om Romerriget i ”Overblik – Verdenshistorie i korte træk” for at få et kort overblik tre underemner, ”Romerrigets geopolitiske udvidelse og forfald”, ”Romerrigets indenrigspolitiske system – fra kongedømme via republik til kejserdømme” og ”Romerrigets samfund/kultur”. Under sidste emne står der nærmest intet om de romerske magthaveres store brug af ”skuespil for folket”, så der supplerer vi med lidt anden tekst (i læseplansdokumentet).
Dernæst ser vi på en række forskellige kilder, der kan belyse den korte gennemgang.

Vi afslutter med at undersøge, hvordan Romerriget især med Kejser Augustus har sat sine spor i den senere europæiske historie og kultur (statuer).

Materiale:
Læseplansdokument på lektionen den 10. marts

Side 33-44 i ”Overblik” – verdenshistorie i korte træk.  

https://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8d_og_cirkus

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/2014-06-23/kejser-augustus-civilisationens-kyniske-landsfader.

Kilder:

Kejser Augustus: ”Mine bedrifter”.
Augustin: Romeren Alypius’ besøg ved en gladiatorforestilling i Colosseum + foto af Colosseum
Marcus Terentius Varro om slaver i det romerske landbrug
Lucius Junius Moderatus Columelia (”Vores Verdenshistorie”, bd. 1, Columbus 2019, side 69, 74 og 76)
https://denstoredanske.lex.dk/Augustusstatuen_fra_Primaporta
https://denstoredanske.lex.dk/Marcus_Aurelius-rytterstatuen.
https://susannetrudsoe.wordpress.com/2015/02/22/maaske-verdens-smukkeste-rytterstatue/
https://www.wikiwand.com/en/J%C3%B3zef_Poniatowski_Monument,_Warsaw
https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g187251-d319708-Reviews-Arc_de_Triomphe-Orange_Vaucluse_Provence_Alpes_Cote_d_Azur.html

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologiforløb. Magt og styreformer

Magt, styreform og statsadministration gennem tiderne.
IKKE helt færdigt!

I dette sidste forløb samler vi op på de tre års undervisning og prøver at få et overblik over verdenshistorien ud fra det, vi har arbejdet med.
Forløbet er et selvstændigt forløb, hvortil der også er et eksamenssæt, men meget af materialet vil være gengangere fra de øvrige forløb. Lidt vil dog også være nyt.

Overskriften på forløbet er Magt, styreform og statsadministration gennem tiderne! Synsvinklen er europæisk, og derfor vil forløbet om Aztekerne og det vi har læst om administrationerne af kolonierne ikke være en del af kronologiforløbet, dvs. hertil kommer der ikke materiale i eksamenssættet til Kronologiforløbet. Men teorierne om ”State building” og udfordringerne for de tidligere kolonilande ved selvstændigheden falder jo fint ind under overskriften – så det vil være pensum, også i kronologiforløbet.

Forløbet vil være delt i 6 underoverskrifter og der vil være 6 dokumenter med disse overskrifter:

Antikken
Middelalderen
Renæssance og reformation
Enevælde, oplysningstid og revolutioner.
Modernisering, industrialisering og udvikling af den moderne stat
Når nationalstaten ikke længere slår til - i en globaliseret verden.

I de enkelte dokumenter fremgår det forhåbentligt tydeligt, hvilke dele af det kendte pensum, der også er pensum i kronologiforløbet. Det vil sige, at nu har du materiale, der SKAL være kendt i to forløb; Kronologiforløbet og det andet forløb (principielt skal du jo altid kunne bruge viden fra hele pensum).

Sidst I forløbet gennemgår jeg en PP, hvor vi repeterer forskellige historiskvidenskabelige begreber med eksempler fra undervisningen. Dette PP er pensum til alle forløb og ikke som sådan vigtigere her end i de andre forløb.

Materiale:

”Oversigt over forløbet”. Lektionen den

Dokumenterne nævnt ovenfor – og hermed også de sider fra øvrige undervisningsforløb, der er nævnt i dokumenterne.

PP på lektionen den



Til censor - materialet i dokumenterne er fra:

Antikken.
”Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund”, Systime 2009, s. 43-44)
https://tomthygesen.wordpress.com/2019/05/17/komprimeret-verdenshistorie-del-6-fra-nyassyrien-og-det-gamle-israel-og-frem-til-kejser-augustus-fra-700-tallet-f-v-t-og-frem-til-aar-1/
Fokus 1 ”Fra Antikken til reformationen”, Gyldendal 2008, side 43-46.
”Det athenske demokrati”, Aksel Damsgaard-Madsen, Gjellerups Verdenshistorie, 1970 Uddrag, men spalte 2-3, 13-14, 18 og 34-37
”Kilder til Demokratiet i Athen”, af Mogens Herman Hansen, side 25-26
Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd. 3. bog, 80-83
”Vores Verdenshistorie” bd. 1, side 42. (skema over styreformer i antikken (Aristoteles)
”Overblik – Verdenshistorien i korte træk”  Side 33-37 og 41.
”Ansigt til ansigt med romerne, Dagligt liv i Pompeji og Herculaneum”. Pantheon, 1993, side 18





https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/2014-06-23/kejser-augustus-civilisationens-kyniske-landsfader.
Middelalderen.
Figurer over ”Det feudale system”
Side 77-78 i ”Verden før 1914” om lens-systemet på europæisk plan
https://www.hf-kurset.dk/otto/historie/middelalderen.asp. figur over magtforholdene
”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime 2009, side 29-30. Konger i vikingetiden
”Vores Danmarkshistorie”, Peter Frederiksen, Columbus 2021, side 72 – byerne
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udvalgte-lovbestemmelser-fra-jyske-lov-1241
Eksempler på regler fra forskellige stadsretter.
https://www2.skovognatur.dk/udgivelser/torvplads/torvefred.htm
http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1911/1911%20042-049%20Eriksholm,%20Anders%20J.%20-%20Holbaek%20gamle%20Stadsret.pdf
https://videnskab.dk/kultur-samfund/danskernes-internationale-ry-vaere-drikfaeldige-stammer-fra-middelalderen

Renæssance og reformation.
”Verden før 1914”, side 125-126, om humanismen
”Overblik – verdenshistorien i korte træk”, side 73 om Machiavelli i ”Overblik”
Uddrag af ”Fyrsten”, af Nicolò Machiavelli, 1513. Kapitel 18: ”På hvilken måde fyrsterne skal holde deres løfte” (uddrag fra side 179-180 i Fokus 1)
”Danmarkshistorie i et globalt perspektiv”, Kühle, Gyldendal 2008, side 75-81.
https://danmarkshistorien.lex.dk/MYTE_Beslaglagde_den_danske_kongemagt_alt_den_katolske_kirkes_gods_ved_reformationen_i_1536%3F

Enevælde. Oplysningstid. Revolution. mangler
Industrialisering, modernisering og udvikling af den moderne (vestlige) stat.
”Europa og de andre”, side 159 og 160-162. Afkolonisering og Nationbuilding.
”Verden efter 1914”, side 71-77, 91-96, 103-109, 120-130 (inkl. kilder)
: https://www.youtube.com/watch?v=cV9G1QUIm7w (russiske revolution) + s. 71-77 i ”Verden efter 1914”
https://rentabilitet.dk/opgaver/international-oekonomi-notater/velfaerdsstaten/ +
https://www.abc247.dk/velfaerdsstatens-historie-i-europa-og-danmark to modeller af velfærdsstaten
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/juridiske-efterspil-rwanda (uddrag - om Gacaca – landsbydomstole)
https://www.information.dk/udland/2016/07/folkeafstemninger-direkte-demokrati-utrolig-daarlig-ide

Når nationalstater ikke slår til.
Fra dokumenter i andre forløb oversigt over: FN’s struktur, beslutningskompetence og arbejdsområder, NATO og Warszawa. Økonomiske samarbejdsorganisationer
Atlanterhavserklæringen (kilde)
”Danmarkshistorisk oversigt”, side 98-102 + 104-105 og 106-116 (kun det, der handler om emnet)
Dokumenterne ”Klassisk udenrigspolitik, immigration og miljø og klima fra forløbet ”Danmark i den store verden” (kun det, der handler om emnet
https://udenrigs.dk/misforstaaet-folkeforbundet-var-meget-mere-end-en-fiasko/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer