Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Trine Noes Olesen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse
Titel 2 1960'erne og 1970'erne - velfærd, oprør og hippier
Titel 3 Kina i kejsertiden
Titel 4 Rød stjerne over Kina
Titel 5 Kampen om det gode samfund 1918-1945
Titel 6 Den kolde krig 1946-1989
Titel 7 Folkedrab
Titel 8 Middelalder og Renæssance
Titel 9 Oplysning og revolution
Titel 10 Industrialisering og nye bevægelser
Titel 11 Besættelsestid og samarbejdspolitik
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse

Forløbet beskæftiger sig med Danmarks tilblivelse og vikingernes samfund. Vi går særligt i dybden med vikingetogter, overgangen til kristendom og vikingernes erobringer og udbredelse i perioden omkring 800-1050, men berører også samfundets opbygning og kvindernes rolle.
Vi arbejder desuden med, hvordan vikinger og vikingetiden er blevet brugt fra 1800-tallet og frem til i dag som en måde at spejle dansk national identitet og kultur. Eleverne er i den forbindelse introduceret til begrebet historiebrug.
Slutteligt arbejder vi med forståelsen af begrebet 'periodisering' og bruger det på Vikingetiden for at få en forståelse for, hvor perioden er sat til at begynde i 793 og slutte ca. 1050.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
-  mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og –formidling
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Supplerende stof:
- kendskab til historiebrug
- kendskab til periodiseringsprincipper

Frederiksen, Peter, "Vores Danmarkshistorie, s. 22-47", 2021.
Udleveret som kompendium til eleverne med titlen "Danmark bliver til 800-1050"

Med inddragelse af følgende kilder fra bogen:
Kilde 1: Hedningernes hærgen på Lindisfarne, 793 (Den Angelsaksiske krønnike)
Kilde 2: Ibn Fadlan om vikingerne, 921,
Kilde 3: Alkuins brev til klostret Lindisfarne, 793,
Kilde 4: Danelagen-traktaten, 880'erne,
Kilde 5. Munk Abbo om Vikingernes belejring af Paris, 885/886
Kilde 6: Svend Tveskægs erobring af England, 1013,
Kilde 8: En arabisk købmand i Hedeby, 975,
Kilde 9: Widukind om Poppos jernbyrd, 0. 960, Kilde 10: adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, slut. 1000-tallet

Dokumentar:
Historien om Danmark, S1E3: Vikingetiden: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 1960'erne og 1970'erne - velfærd, oprør og hippier

Dette forløb handler om Ungdomsoprøret og hippiebevægelsen i DK.
Som optakt til de samfundsforandringer der sker i løbet af perioden, er eleverne først introduceret til den opblomstrende, socialdemokratiske velfærdsstat og den tidlige debat denne medførte (debatten om folkepensionen allerede i 1956 og de kritiske røster fra konservative Poul Møller). Vi har desuden set på, hvordan den enkelte borger/særligt arbejderne fik flere penge ml. hænderne og i forlængelse heraf, hvordan parcelhuskvartererne skyder op rundt omkring i Danmark med en voksende materialisme til følge.
Her har vi videre undersøgt, hvordan ungdommen gradvis begynder at reagere mod denne materialisme og slutteligt haft fokus på Ungdomsoprørets start og selve studenteroprøret på universiteterne, på Rødstrømperne og på Hippiebevægelsen/boformer.

Afslutningsvis har vi perspektiveret 1968-bevægelsen til nutidens fokus på den enkeltes frihed med fokus på den utilstrækkelighedsfølelse, der hos mange kan være bagside af medaljen, når alle muligheder er åbne.  

Faglige mål:
- Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Kernestof:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende


Grundbog:
Frederiksen, Peter, "Vores Danmarkshistorie" s. 248-263, inkl. de trykte kilder heri. (Udleveret i kompendium med titlen 1960'erne og 1970'erne - velfærdsstat, studenteroprør og hippiebevægelse.

Hjortkjær, Christian, "Utilstrækkelig", 16 min. Her hentet fra:  https://www.youtube.com/watch?v=AQgsulpcXmY

Primære kilder:
Gallupundersøgelse 1968, ”Danskernes holdning til studenteroprøret 1968” og
Gallupundersøgelse 1969 "danskernes holdning til studenteroprøret", hentet fra www.danmarkshistorien.dk
Billede af The Beatles i DK, 1964.
Billede, ”Scooterpigen” i Billedbladet, 1962.
Gallup, ”Hver fjerde husmoder har udearbejde”, hentet fra www.danmarkshistorien.dk
”Antal beskæftigede i Industri, landbrug, off. Sektor 1950.” Industrirådets grafservice, dansk statistik.
Billede, ”Maos lyst”, 1968
Billede, ”Studerende KU besætter festsalen 1970” Billede: Lars Hansen/Ritzau Scanpix
Femø lejravis, 1972.  
Artikel, ”Man blev bare hurtigt voksen”, trykt in: Information 15.08., 2015.
Poul Møller, af ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften”, trykt i Fokus 3, s. 1956.
Ti bud for kvinder, 1974
Statistik – kvinder i erhverv- og familieroller
Rødstrømper: Vi vil ikke være mænd, men frie
Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni, 1973
Karen Jespersen, Om at være rødstrømpe.

Desuden har eleverne set følgende:
TV:
Husker du 1960'erne 55 min., sendt på DR1
Husker du Ungdomsoprøret 55 min., sendt på DR1.
Dokumentarfilmen, "Christianias børn", sendt på DR1.

Film:
Vinterberg, Thomas, "Kollektivet", 2016, 90 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive - DHO
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Kina i kejsertiden

Dette forløb har sit fokus uden for Europa med hovedvægt på Det kejserlige Kina.  
Vi har arbejdet med de tidlige kejserdynastier i Kina i perioden 551-1644. Vi har fokus på Konfucianismens lære i Kina, "Mandarinerne", himlens mandat, silkevejen, samfundsstrukturen og familie-hierarkiet i det tidlige Kina.
Forløbet har haft udblik til opdagelserne med fokus på Kinas møde med Marco Polo.


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Dokumentarer:
- Horisont: Staten ser alt, DR, 2019, (23 min), http://via.mitcfu.dk/

Materiale:
Frederiksen, Peter, "Vores verdenshistorie", Columbus, s. 152-182. Inkl. kildeuddragene.
Udleveret som kompendium med titlen "Det tidlige Kina - Fra konfutse til mødet med Europa".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling - Oplæg
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Rød stjerne over Kina

I dette forløb er Opiumskrigen kort berørt og der har været udblik til imperialismen, men det primære fokus har været på Maos vej til magten i Kina og det efterfølgende kommunistiske samfundsstyre i Kina. Her har vi undersøgt, hvordan ønsket om lighed i samfundet hurtigt kan slå om i sin modsætning og skabe et strengt regime, hvor ideologiske modstandere sendes væk eller straffes offentligt.

Som optakt og ud fra kilder er der arbejdet helt kort med opiumskrigen og Taipingoprøret. Senere "Den lange March", Folkerepublikken 1949 og Kina under Mao, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Kina under Deng.

Vi har bl.a. set, hvordan Mao kiggede efter sit forbillede i Sovjetunionen, men også set på, hvor svært det blev for Mao at gennemføre et industrielt landbrugssamfund i Kina.
Med fokus på kulturrevolutionen og opgøret ml. Mao og Dengs økonomiske politik har vi set på et uddrag af rødgardisternes kampskrift.
Vi har afslutningsvis perspektiveret til Kina i dag og diskuteret, hvorvidt der er tale om en kommunistisk markedsøkonomi i Kina eller hvordan man kan forstå nutidens samfund der.      

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- politiske og sociale revolutioner  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens hist
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.


Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, s. 232-254 inkl. kilder.
Udleveret i kompendium med titlen "Rød stjerne over Kina".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Kampen om det gode samfund 1918-1945

Med forløbet om kampen om det gode samfund eller som vi nogle gange har kaldt det, ofrets århundrede, kigger vi på den historiske udvikling i begyndelsen af 1900-tallet.
Vi begynder forløbet med Versaillestraktatens betydning for Europa og i særdeleshed Tyskland. Her ser vi først på Wilsons 14 punkter.

Der er i forløbet særligt fokus på de nye ideologier, der fra starten af 1900-tallet præger Europa. Vi vil se på, hvordan der i kampen for det gode samfund efter 1. Verdenskrig opstår politiske kampe, der i det gode de kæmper for, slår om i sin modsætning og bliver til ekstreme, totalitære regimer, fx fascismen (Mussolini), nazismen (Hitler) og kommunismen (USSR). I den sammenhæng har vores primære blik være på nazismens ideologi med dens politiske program, dens propaganda og folkeforførelse har vi undersøgt den.

Afslutningsvis har vi kigget på, hvordan velfærdsstaten i de nordiske lande gradvis begyndte at udvikle sig sideløbende med Hitlers styre i Tyskland. Vi berører derfor også kanslergadeforliget i 1933.

Faglige mål:
- at skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materialer:
Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, s. 46-51, 81-119.
Andersen, Lars m.fl., Fokus 3 Fra verdenskrig til velfærd:  9-16, 33-34, 48-62, 66-67

Daniel Goldhagen, Hitlers villige bødler
Ernst Nolte, Fortiden, der ikke vil høre op
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Den kolde krig 1946-1989

I dette forløb er der med Den kolde krig som baggrundsramme arbejdet med følgende temaer: Jerntæppet, FN, ideologiernes kamp, Atlantpagten/NATO, Trumandoktrinen, Marshall-planen, Komintern, Cuba-krisen, Berlinmuren samt murens fald og Sovjetunionens opløsning.

faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale:
Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 149-180
Barner, Otto von, "DEn kolde krig", s. 63-75. inkl. kilder.

EKSTRA frivillig læsning: Roslyng-Jensen, Palle, Overblik - det 20. århundredes historie, Gyldendal, 2013, s. 80-81, 110-110, 118-125, 128-130, 141-145 (Frivilligt)


Dokumentarer/Film:

"Berlinmuren" 55 min., sendt på DR2.
"De andres liv", 1.50 min., 2006.
Om afslutningen på Den kolde krig: Interview med Uffe Ellemann Jensen, fra Carl Johann Bryld "Verden efter 1914", ibog, Systime. 20 min.


Kilder:
- Tab af menneskeliv under Anden Verdenskrig (tabel) fra Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 140
- Churchill, Winston, Jerntæppe-talen, uddrag fra  Bryld, Carl-Johan & Hansen-Damm, Peter, Verdenshistorie til HHX, https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=244 (28/10 2020)
- Atlantpagten, 4. april 1949,  Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 159
- J. F. Kennedy, TV-tale, 22. oktober 1962, fra I. Bertelsen og K. Jacobsen, Cubakrisen 1962, 1971, s. 49-55 og https://www.youtube.com/watch?v=u07rkwHTPLk
Uddrag af "Dobbeltbeslutningen", 1979, fra Bryld, Carl Johann, Verden efter 1914.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Folkedrab

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Middelalder og Renæssance

Middelalder, Renæssance (inkl. Reformation og videnskabelig revolution)

Forløbet i Middelalder og Renæssance spænder bredt. Det dækker det Middelalderens samfund med feudalisme som kendetegn, kirken position og middelaldermenneskets verdenssyn samt landbrugs- og krigsteknologi og deres betydning for samfundet og dets udvikling. Med Renæssancen i Europa undersøges den begyndende individualisering startende med Luthers spaltning af kirken. Der har således været ophold ved Reformationen og dens betydning. Ligeledes er der arbejdet med Picco della Mirandolas tilværelsestolkning.
Vi har har også vendt blikket mod Danmark og indledningen på en Enevældig periode.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og
- diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie


Materiale:
Podcast: Vores Danmarkshistorien, 28 min. "Renæssancen".

Bryld, Carl Johann: Verden før 1914, s. 69-70, s. 74-77 og 123-30 og 134-137.

Picco della Mirandola, Menneskets værdighed, her hentet fra ibogen, Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime.
Gallileis brev til kepler, her hentet fra ibogen, Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime.
Keplers brev til Hertuginde. her hentet fra ibogen, Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Oplysning og revolution

Der er arbejdet med enevælden i Europa (også med udblik til DK).
Versaillesslottet, fransk merkantilisme, oplysningstænkerne - de tre store, Den amerikanske og Franske revolution er der arbejdet med ligesom vi har været omkring Napoleon som general, diktato og kejser. Slutteligt har vi peget frem mod de spirende demokratier med DK som eksempel i 1848.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i

Materialer:
Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", Systime, s. 181-189 + 192-201 + 205-233  inkl. kilder i bogen.

Kilder:
John Locke, af "Two Treatises of Government", 1690.
Montesquieu, Charles de Socondat, af Lovenes ånd, 1748.
Jean-Jacques Rousseau: af Contrat Social, 1762.
Francois de Voltaire, af Candide, 1759.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Industrialisering og nye bevægelser

Vi arbejder i dette forløb med industrialiseringen og 1800-tallets samfundsændringer med afsæt i England, men med særligt fokus på Danmark.
Vi har et blik på industrialiseringens fremmarch og en undersøgelse af industrialiseringens betydning for samfund og menneske - nye politiske grupperinger, sociale og økonomiske forhold kommer vi også til at arbejde med og kommer omkring Slaget på Fælleden.
Rettighedsbegrebet er i fokus og vi undersøger nye fremvoksende bevægelser (arbejderbevægelsen), (andelsbevægelsen), (kvindebevægelsen)
Vi ser også på parlamentarismens indførelse og kvindernes stemmeret.

Forløbet dækker følgende kernestof:
1776-1914: Brud og tradition
– revolutioner og menneskerettigheder
– dansk demokrati
– national identitet
– industrialisering
Forløbet bidrager til følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Materiale:
Bryld, Carl Johann, "Verden før 1914", s.
Frederiksen, Peter, "Vores Danmarkshistorie", s. 159-178  (udleveret i kopi)
- Adriansen, Inge, m.fl., Fra verdenskrig til velfærd - Fokus 3, s. 48-63.

Film:
Sarah Gavron, "Suffragette", 2015.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Besættelsestid og samarbejdspolitik

Forløbet om besættelsestiden er et ultrakort forløb, men danner grobund for forståelser af politiske dilemmaer i en krisetid. Hvad var grunden til, at danskerne valgte en såkaldt samarbejdspolitik? Var det godt eller skidt at være modstandsmand under krigen? Hvorfor brød samarbejdspolitikken sammen? Hvordan kan vi i dag forstå retsopgøret lige efter befrielsen?

Med disse spørgsmål har vi også berørt de danske nazister, tyskerpigerne og den tvivl, som samfundet blev præget af.  

Udadvendt aktivitet:
Besøg ved mindetavle over faldne modstandsfolk ved Randers Statsskole.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
-

Materiale:
Frederiksen, Peter, "Vores Danmarkshistorie", s. 206-232, Columbus.
(Udleveret som kompendium under titlen "Besættelsestiden, samarbejdspolitik" fokus har her været fra s. 22 og frem).

Foruden kilderne i bogen er benyttet:

Kilde 1: Rapport vedrørende likvideringen af Tage Lerche Rapport vedr. likvideringen af Tage Lerche, udateret, Jens Lillelunds arkiv, Rigsarkivet. Med håndskrift er der nederst påført “Rapport fra Flammen”
Kilde 2: Citater fra Peter Øvig Knudsen Citatuddrag af “Efter Drabet” (2001) s. 198-201
Kilde 3: Gunnar Dyrberg 2006 Citatuddrag af Gunnar Dyrberg ”En dreng, alt vel” (2006)
Kilde 4: Gunnar Dyrberg 2009 Citatuddrag af Gunnar Dyrberg “De ensomme ulve” (2009) s. 90-91
Kilde 5: Peter Birkelund Citatuddrag af Peter Birkelund ”Holger Danske – Sabotage og likvidering 1943-45” (2008) s. 188-9
Kilde 6: "Flammen, Citronen og modstandens blodige byrder"
Kilde 7: "Jeg så Flammen skyde", Anders Fenger, 2. april 2008, bragt på arbejderen.dk
Kilde 8: "Nazister politianmelder modstandsfolk", 14. april 2004, bragt på Berlingske.dk
Kilde 9: "Tage Lerche", Wikipedia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer