Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Randers Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Christina Vinther, Rasmus From
|
|
Hold
|
2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
2. Demokrati i Danmark
Fokus på, hvordan demokratiet fungerer i Danmark i form af den parlamentariske styringskæde, regeringstyper, valgmetode og demokratiformer.
Kernestof
Kompendium – Den parlamentariske styringskæde. Uddrag af Per Henriksen (red) ”Poltikbogen”. Columbus 2017 (kapitel 10).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
3. Politiske ideologier
Klassiske ideologier belyst gennem stat, marked, menneskesyn og samfund og værdierne frihed, lighed og orden.
Kernestof
Kompendium – politiske ideologier
- uddrag fra Ibogen ”Politikbogen” (kapitel 2)
Supplerende stof
Partiernes hjemmesider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
4. Integration
Jeg og vi-kultur, stereotyper og fordomme, diskursanalyse med fokus på integrations- og assimilationsdiskurs, integrationsstrategier, integrationspolitik i forhold til værdi- og fordelingspolitik. Honneth og Anerkendelsesbegrebet, Bourdieu og habitus og kapitalformerne og push- og pull-faktorer.
Kernestof
Morten H. Torndal: ”Ærkedansker-perkerdansker”. 2020, s. 12-18, 55-59, 76-84, 89-106.
Supplerende stof
Martin Henriksen: ”Her bor danskerne – skik følge eller land fly”. Uddrag af artikel bragt i Berlingske 21. november 2001.
Uddrag af Nye Borgerliges udlændingepolitik
Uffe Elbæk: ”Danmark som en humanitær stormagt” (uddrag).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
5. Økonomi
Fokus på grundlæggende økonomiske begreber og anvendelses af disse
- Økonomiske mål og målkonflikter (vækst, lav ledighed, stabile priser m.v.).
- Finans-, penge- og strukturpolitik
- Det økonomiske kredsløb og konjunkturdiagrammet
- Multiplikatoren
- Anvendelse økonomiske politikker i sammenspil med det økonomiske kredsløb og konjunkturdiagrammet ved brug af forskellige historiske og nutidige økonomiske cases.
Kernestof
Brøndum: ”Luk samfundet op”, 1. udg. Columbus, 2010, s. 166-181
Supplerende stof
Konjunktururet. I Benny Jacobsen: ”Liv i Danmark”. 2010, s. 88-89.
Cases: Kartoffelkuren og Kanslergadeforliget.
Model: Konjunkturdiagrammet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
8. Ulighed i sundhed i Danmark?
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Politik
- politiske ideologier og skillelinjer med særlig fokus på sundhedspolitik
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Ulighed
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode
- komparativ metode
- statistiske mål, herunder lineær regression
Kernestof
Kompendium: Ulighed i sundhed.
- Uddrag fra Ibogen ”Økonomien kernestof” (kapitel 11)
- Uddrag fra Ibogen ”Sygt sundt” (kapitel 3, 5)
- Uddrag fra Ibogen ”Demokrati – globale og nationale udfordringer” (kapitel 5)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Synopsis
|
08-11-2023
|
|
Velfærdsstatens fremtid undersøgelsesopgave
|
05-12-2023
|
|
Velfærdsstatens fremtid - diskussionsopgave
|
21-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
9. Strukturel racisme i USA (SRO)
Vi arbejder i forløbet sammen med engelsk A omkring strukturel racisme i USA. Fokus i samfundsfagsdelen er:
Redegørelse for Pierre Bourdieus teori om social arv samt for begrebet strukturel/systemisk racisme.
Undersøgelse vha. selvvalgte parametre, om der er statistiske forskelle på sorte og hvides muligheder i det amerikanske samfund i dag.
Diskussion af, hvorvidt der er udsigt til forbedringer af sortes muligheder i USA i nærmeste fremtid.
Kernestof
Kompendium: Systemisk og strukturel racisme
- Uddrag fra Ibogen ”Samfundsfag C”.
- Uddrag fra Ibogen ”USA’s udfordringer”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
11. Kriminalitet
Strafformer, hvorfor straffer vi, strafteorier (konsekvensteorier), hvordan fungerer retssystemet, årsager til kriminalitet (socialisering, SNAP-modellen), hjælper straf og hvad koster straf.
Kernestof
Kompendium: ”Kriminalitet”.
- Uddrag fra Ibogen ”Fra drengestreger til bandekriminalitet” (kapitel 1, 2 og 6)
- Uddrag fra Ibogen ”Kriminalitet og straf” (kapitel 4)
- Uddrag fra Ibogen ”Samf på B”.
- Uddrag fra Ibogen ”Sociologiens kernestof” (kapitel 8, 13).
Supplerende stof
Berlingske: ”10 personlige fortællinger om livet i den kriminelle underverden”. 10. juni, 2018.
DR dokumentar ”Nedim Yaras sidste tur i bandeland”.
Videnskab.dk ”Giver strengere straffe mindre kriminalitet?” (youtube).
TV2 ”Tidligere bandemedlem tror ikke på regeringens bandeudspil”: https://nyheder.tv2.dk/2022-08-25-tidligere-bandemedlem-tror-ikke-paa-regeringens-bandeudspil
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
12. Dansk politik
Fokus på kampen om danskernes pensionsalder.
Molins model, Kaare Stræms teori om partiadfærd, partityper i historisk lys (elite-, klasse-, Catch all og markedspartiet), vælgertyper, vælgeradfærd (Michiganmodellen, rational choice, issue-voting strategi, nærheds og retningsmodellen)
Kernestof
Kompendium: Partier og vælgeradfærd. Fra Per Henriksen (red). ”Politikbogen”. Forlaget Columbus, 2017. s. 96-141
Supplerende stof
Interview med forældre med henblik på at bestemme vælgertype.
”Mette Frederiksen i opsigtsvækkende interview: Kommer med afgørende melding om danskernes pensionsalder”. Artikel af Kasper Kildegaard bragt i Berlingske tirsdag d. 13. august, 2024.
Altinget: ”Mette Frederiksen vil genforhandle danskernes stigende pensionsalder. "Et frontalt opgør," vurderer analytiker”. https://www.altinget.dk/artikel/mette-frederiksen-vil-genforhandle-danskernes-stigende-pensionsalder
Surveybanken: Socialdemokratiske vælgere: indkomstintervaller, alder og uddannelsesniveau. Folketingsvalget 2022.
Voxmeter: Meningsmåling offentliggjort 2. september 2024
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
13. Amerikansk præsidentvalg
Det amerikanske valg 2024: USA’s politiske system, checks and balances, Vælgertyper og sociodemografiske kendetegn ved republikanere og demokraterne, partiernes vælgerstrategier, polariseringen i det amerikanske samfund, populisme i amerikansk politik.
Kernestof
Kompendium: Amerikansk præsidentvalg 2020. Fra: Per Henriksen (red). ”USA’s udfordringer”, 3. udg. Columbus 2016, s. 62-68, 85-92, 105-134.
Kompendium: USA’s politiske system: Peter Nedergaard: (Ibog) USA – politik, økonomi og samfund, kapitel 5 (uddrag). Systime 2024.
Supplerende stof
Weekendavisen: Avistid (Podcast): ”Fra klov til martyr”. 2024.
Interview med sociologen Arlie Hochschild bragt i Berlingske 19. oktober, 2024.
Elon Musk at Trump rally in Butler (youtube).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
14. Deglobalisering
Set på forskellige former for globalisering, samt hvilke positioner eller holdninger, der er til globaliseringens konsekvenser.
Set På Lars Løkke Rasmussens pragmatiske realisme ud fra et globaliseringsperspektiv
- Globalisering: Økonomisk, politisk og kulturelt.
- Økonomisk globalisering og liberal økonomisk teori: Adam Smith og absolutte fordele + David Ricardo og komparative handelsfordele.
- Internationale organisationer og globalisering: EU og politisk og økonomisk globalisering, WTO: Økonomisk globalisering.
- Synspunkter på globalisering: optimist, pessimist, skeptiker.
- Deglobalisering og geopolitik.
- Småstater (Danmark) og økonomisk globalisering.
- IP-teorier knyttet til globaliseringssynspunkter: Liberalisme/idealisme, realisme og verdenssystemsteorien (radikal socialistisk teori).
Kernestof
Globaliseringskompendium: Globaliseringskompendium. Peter Brøndum: ”IP-bogen”, s. 127-157.
Supplerende stof
Cepos: Forstå globaliseringens økonomiske logik: Adam Smith (1723-1790) og David Ricardo (1772-1823).
Dansk erhverv: ”Er du klar til en ny verdensorden?”. ”2024.
Udenrigsministeriet: ”Vores politik skal være styret af pragmatisk realisme”: https://um.dk/om-os/ministrene/udenrigsministeren/udenrigsminister-lars-loekke-rasmussen/vores-politik-skal-vaere-styret-af-pragmatisk-idealisme
Altinget. ”Troels Lund udfordrer Mette Frederiksen: Vil hellere bruge milliarder på forsvar end pension”. 2024. https://www.altinget.dk/artikel/troels-lund-udfordrer-mette-frederiksen-vil-hellere-bruge-milliarder-paa-forsvar-end-pension
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
15. Økonomi og bæredygtighed
- økologisk økonomiske begreber og modeller så som lineær og cirkulær økonomi, afkobling, relativ afkobling, rebound effekter, grøn vækst, modvækst, vækstagnosticisme, vækstens dilemma, IPAT-ligningen og Kuznets-kurven, cirkulær økonomi, økologisk økonomi og doughnutøkonomi.
- målkonflikten mellem økonomisk vækst og klima og holdningerne til, hvorvidt denne konflikt kan overkommes
- sammenhæng mellem politisk ideologi og økologisk økonomiske begreber
- set på hvordan miljø og klima kan forstås på baggrund af den klassiske økonomi i form af begreberne markedsfejl og eksternaliteter.
Kernestof
Klimakompendium:
Mads Strarup: (ibog) ”Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene”, kapitel 4 og 5 (uddrag). Systime, 2025.
Udleverede dokumenter:
Kuznets-kurven. Fra ”ibog: ”Klima og bæredygtighed”: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
Klimaforandringer: Markedsfejl og eksternaliteter: Ibog – Klima og bæredygtighed: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191
Vækstens dilemma: https://www.ecomacundervisning.dk/oversigt-2/
Supplerende stof
Berlingske: ”Konflikten mellem vækst og klima kan blive demokratiets dødsstød”. https://www.berlingske.dk/indland/konflikten-mellem-vaekst-og-klima-kan-blive-demokratiets-doedsstoed
Berlingske: ”En farlig professor”: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/en-farlig-professor?gaa_at=eafs&gaa_n=AVINqTxeb7dCGS0efsy9FMW1kDfYjeEw9PrsMD7TyW57mE1yckFyIZwUXmSnlukaD6o%3D&gaa_ts=678f77bb&gaa_sig=qOdwxbcaTUfxqCtWu73U-5MXgFgTEeN_0E3j9wv3ZXKnPedIEGIzo_6snNVnd0Phh41DtlEC-IwY9R4qz90HOw%3D%3D
Genstart (podcast): ”Hvis strømmen går”: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/hvis-stroemmen-gaar-11802550014
Synopsistræning:
”Degrowth: En verden uden vækst”. Artikel bragt i ugebrevet Mandag Morgen, 2019 (uddrag)
”Økonomer: CO2-afgift koster forbrugeren småpenge”. Artikel bragt i Klimamonitor 22. februar, 2024
”Liberal Alliance (LA): Vi skyder os selv i foden, hvis vi fører klimapolitik uden internationalt udsyn”. Artikel bragt i Altinget 18. marts 2024. Af Mads Stange (Kandidat til Europa-Parlamentet for LA) og Steffen Frølund (medlem af LA’s folketingsgruppe)
”Danskernes holdning til klimaudfordringerne”: Holdningsundersøgelserne bragt i den grønne tænketank CONCITO’s klimabarometer 2022
Den globale CO2-udledning og BNP-vækst for perioden 1903-2023. I procent. Data fra IEA.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
16. Rigsfællesskabet
Forskellige magtformer i international politik (hård, blød, institutionel, ressource, strukturel).
Udenrigspolitiske mål og midler.
Analyseniveauer til at forstå staters udenrigspolitik + adoptionsmodellen. Herunder forskelle på små, mellem og stormagter.
Forstå Arktiskonflikten.
IP-teorierne realismen og liberalisme anvendt på Arktiskonflikten.
Kernestof
IP-kompendium om Rigsfællesskabet: (i-bog) IP-bogen: kapitel 1, 5, 9 og 10 (uddrag). Systime 2025 (cirka 26 sider).
Supplerende stof
The Guardian’s analysis of why Trump wants Greenland. https://www.youtube.com/watch?v=o9CpOFudlbM
TV2: ”Mette Frederiksen – Grønland er ikke til salg”: https://nyheder.tv2.dk/live/2025-01-06-kampen-om-groenlands-fremtid?entry=4b2880c9-b346-44e4-862d-420de86b42c6
TV2: ”Grønland havde kun Danmark, indtil vigtigt øjeblik ændrede det”: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-01-07-groenland-havde-kun-danmark-indtil-vigtigt-oejeblik-aendrede-det.
Synopsistræning
Thorkild Kjærgaard: ”Pil aldrig ved Monroedoktrinen”. Artikel bragt i Weekendavisen, 18 februar 2025
Interview med Marc Jacobsen, ph.d. i international politik og lektor på forsvarsakademiet: ”Trumps Grønland: Sikkerhed, magt og ego”. Artikel bragt i Ekstrabladet 11. januar, 2025.
DR: ”Mette Frederiksen har talt med Trump”. Artikel bragt i DR 15. januar, 2025.
Historiker og tidligere USA-korrespondent fra Jyllands-Posten Matias Seidlein: ”Mette Frederiksen strategi til at tackle Trump har slået fejl”. Uddrag af kronik bragt i Politiken 19. januar 2025.
Lars Trier Mogensen: ”Mette Frederiksen svarer igen med fotodiplomati”. Artikel bragt i Information 28. januar 2025.
Danmarks Statistik: ”Danmarks største eksportmarkeder mål i varer og tjenesteydelser, 2022. I procent.”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
17. Køn og ligestilling
køn (Judith Butler).
Køn og ligestilling i et økonomisk perspektiv i form af det kønsopdelte arbejdsmarked, valg af uddannelse og job, vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling m.v.
Set på typer af forklaringer på, hvorfor kvinder har svære ved at komme til tops: Biologi, struktur og aktør (kvindens eget valg) og hvordan disse kan forbindes med politiske ideologier og synet på samfundets ansvar for at skabe ligestilling.
Set på traditionelle og moderne kønsroller.
Kernestof
Ligestillingskompendium. Anders Hassing (red.): ”Køn og ligestilling”, 1. udg. Columbus 2017, s. 61-70, 138-163.
Supplerende stof
Synopsistræning:
Danmarks statistik: Udvalgte nøgleindikatorer om ligestilling i Danmark
”Radikale skifter kurs: Vil have kvindekvoter i erhvervslivet”. Artikel bragt i Berlingske 17.10.2021
”EU-direktiv om kønskvoter på vej?” PRESSEMEDELELSE PÅ WWW.DANSKERHVERV.DK . 14. FEBRUAR 2022
”Jeg er træt af at blive mødt af et samfund, som ser mit køn som det svage - kvindekvoter er et skridt tilbage for ligestillingen”. Bragt 2. november 2021 i Berlingske.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260709970",
"T": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260709970",
"H": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260709970"
}