Holdet 2022 SA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Louise Matz
Hold 2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og Demokrati I: Valg i Danmark 2022
Titel 2 Klima, miljø og bæredygtig udvikling
Titel 3 Forebyggelse og straf
Titel 4 Økonomi og velfærd I -mulige udfordringer
Titel 5 Ulighed I. Sociale klasser
Titel 6 Det politiske Europa I; EU og EP valg
Titel 7 Det politiske Europa II; Grækenland og EU
Titel 8 Politik og demokrati II: Mediers rolle
Titel 9 Politik og demokrati III: Valg i USA
Titel 10 En verden i opbrud?
Titel 11 Ulighed II: Arbejdsmarkedet, Køn og Ligestilling
Titel 12 Økonomi og velfærd I: Økonomisk globalisering
Titel 13 Politik & Demokrati IV: Ret og pligt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og Demokrati I: Valg i Danmark 2022

Første forløb i klassen bliver et tilbageblik på Folketingsvalget 2022
Eleverne lærer relevant teori om parti og vælgeradfærd, idelogoier og deres forgreningner politiske skillelinjer

Formål: er således at:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Kernestof:
Fra politik
- politiske ideologier
- skillelinjer
- partiadfærd
- vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark (den parlamentariske styringskæde)
Fra Metode:
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Faste grupper i forløbet


I forløbet træner vi desuden følgende spørgeord:

Undersøg
og statistisk usikkerhed
lineær regression
Her til er brugt siden : https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima, miljø og bæredygtig udvikling

Klima og miljø er et stadigt større emne og et politisk problem, som vi ser ift klimadagsordenen og miljøforurening
forløbet vil vi således arbejde med bæredygtig udvikling og generelle udviklings-og vækstproblematikker.  
Emnet bliver således både belyst ift økonomi, politik og Sociologi. Eleverne arbejder med fagbegreber så som Kuznet kurven, IPAT ligningen, negative eksternaliteter, typer af goder, cirkulær økonomi, vugge til vugge etc, civil ulydighed, Hambermass teori anvendes ogs

Teori; Riskiosamfundet, Den demokratiske samtaler, Eastons model

Faglige mål:
      undersøge og dokumentere et konkret politikområde- intro til Eastons model
      undersøge konkrete politiske prioriteringsproblemer-
Kernestof.
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.





Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forebyggelse og straf


Formål:
Forløbet havde til formål at give eleverne et indblik i omfang, årsager og konsekvenser af forbrydelser i Danmark, herunder også hvilke muligheder vi har for at mindske omfanget.  Hertil også en forståelse af det danske retssystem og retspolitik, samt de udfordringer der er hermed. VI skal overvære en retsag i byretten i Randers (22/9)


Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Sociologi (Bourdieu, Goffman, Maffesoli, Honneth)
socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik:
Skillelinjer i dansk politik – med fokus på retspolitik
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (intro til Foucault, )
politiske beslutningsprocesser i Danmark
Metode:
kvalitativ og kvantitativ metode
casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd I -mulige udfordringer

Forløb med fokus på velfærdstatens mulige interne og eksterne klemmer, så som demografi, forventninger, samt introduktion til  økonomi generelt set og styr på de økonomiske skoler og teori
vi begynder med en generel introduktion  til klassisk økonomi og økonomiske mål og modeller
Forløbet har fokus på hvad der karakteriserer globaliseringen, samt hvilke udfordringer Danmark møder i den sammenhæng. Den internationale arbejdsdeling og Danmarks placering samt udfordringer for den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel inddrages. Danmarks muligheder for at agere i globaliseringen vil være afslutningen på forløbet; her vil der være fokus på forskellige former for konkurrenceevne samt andre parametre som er relevante for globaliseringen.

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.



Faglige mål:
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

Kernestof:
– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
- Økonomi, vækst og bæredygtighed

Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Opgaver undervejs:
Besøg: vi besøger Danish care Supply og får en indsigt i hvordan markedet kan bidrage med velfærdsteknologiske løsninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 31,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed I. Sociale klasser


Emnet er et tværfagligt emne, som skal dække økonomiske, sociologiske og politiske forhold
Vi arbejder således både med priselasticitet, cost benefit -analyser, Bourdieu og Giddens teorier blandt meget andet. Eleverne er også introduceret til Foucaults magtbegreber og vi har igen gjort brug af Habermases system- og livsverden.
Eleverne laver desuden opgave om Priselasticitet

Dette lægger også op til klassens SRO forløb og derfor er der i forløbet  et samarbejde med matematik omkring gini koefficient. I læreplanen for Samfundsfag A står der, at eleverne skal kunne påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af egne beregninger. det er gjort her

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
undersøge et politikområde
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
ligestilling blandt køn ift rygning og fedme

Kernestof:
- velfærdsprincipper
-politiske grundholdninger
- social differentiering og kulturelle mønstre
¨
I forløbet er vi desuden i KBH og besøger
AE, Cepos samt rundvisning af en hjemløs i KBH
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
undervisningsmateriale 1c 18-12-2023
Nytårsquiz 2024 31-12-2023
sundhed: sammenligning og notat 30-01-2024
dagens arbejde afleveres 02-02-2024
dagens arbejde afleveres 18.03 15-03-2024
dagens arbejde aflevers 15-03-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det politiske Europa I; EU og EP valg

Holdets første EU forløb med fokus på den kommende afstemning om forsvarsforbeholdet 9.juni 2022.
Vi arbejder med Integrationsteorier, EUs politiske system.
vi arbejder desuden med casen: ens opladerstik i hele EU.

I forløbet skal eleverne lave et kvalitativt interview som senere skal fremlægges
Kernestof:
EUs politiske system
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det politiske Europa II; Grækenland og EU

Klassens andet EU forløb med optakt til studieturen til Athen. vi har derfor særligt fokus på EU's udfordringer ift migration, gældskriser.
Der er desuden fokus på komparativ metode mellem Danmark og Grækenland (MSD/MDD)

Eleverne laver et sociologisk feltarbejde i Athen (Kvartersanalyse) ligesom vi er på besøg på den Danske ambassade i Athen, er på besøg ved det græske parlament


Kernestof:

̶ identitetsdannelse og socialisation samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

̶ komparativ metode og casestudier
̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 26,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Politik og demokrati II: Mediers rolle


I det seneste årti er fremvæksten af sociale medier vokset voldsomt. vi oplever at meget af den politiske og interrelationelle kommunikation mellem mennesker foregår her. Forløbet undersøger derfor fordele og ulemper ved dette. Er vi herre over egne data? Er det en god kommunikationsform? Hvordan er debattonen og hvilke mulige udfordringer er der her for demokratiet? Vi berører blandt andet stormen på kongressen, fremvæksten af konspirationsteorier. desuden arbejder vi med nyhedskriterier og også entrepenørstaten og argumentationen for at der bør tilføjes nye nyhedskriterier, jg Sigge Winther

Forløbet arbejder med følgende kernestof:
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
̶ magt- og demokratiopfattelser

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Træner følgende opgavetyper:
synopsis
Et miniforløb om mediers rolle og unge brug af medie ifm med dagen: Generation Avoidance.

Kort fortalt handler projektet om, at:
1) Unge flygter i stigende grad fra klassiske nyhedsmedier
2) Unge trækker sig i stigende grad fra den offentlige samtale/debat
3) Unge har en stigende mistillid til medier (+ politikere)

Fokus bliver på unge, medier og demokrati – og eleverne skal selv ud at lære at være med-skabere af journalistik.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af Årsprøve fællesdel 16-08-2024
statistisk signifikans fællesdelstræning 23-08-2024
medieopgaver 02-09-2024
årsprøve reprise 17-09-2024
Komparativ metode 25-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Politik og demokrati III: Valg i USA

optakt til det e amerikanske præsidentvalg. igen med særligt fokus på medier

Der anvendes sociologiske begreber om identitet og identitetsdannelse, men også begreber og viden om forholdet mellem stat og borger og brug af data og demokrati.
Vi arbejder desuden komparativt med de politiske systemer i hhv. Danmark og USA. der er stor fokus på mediers rolle, herunder polariseringens logik og konspirationsteorier


Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder globale forhold
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende kvantitative og kvalitative metoder
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Forløbet dækker følgende dele af kernestoffet:
Sociologi
– identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande
– massemedier og politisk meningsdannelse
– social differentiering og kulturelle mønstre.

Politik
– demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
– magtbegreber
– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system

Økonomi
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

Metode
– komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 En verden i opbrud?

Klassens IP forløb.
Forløbet har fokus på relevante aktører samt deres dagsorden i forhold til de internationale magtrelationer. Udviklingen i den økonomiske og politiske magt fungerer som baggrund for forståelsen af de nuværende relationer, ligesom udviklingen i polaritetsstrukturen samt betydningen af de ikke-statslige aktører inddrages. Diverse typer af magt og trusler samt DK's udenrigspolitiske muligheder i det internationale samfund er også relevante faktorer i forløbet.
Vi arbejder løbende med cases; Israel, USA, Kina, Rusland og deres relation til Danmark, Nato og FN.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
idealisme realisme og regressioner 22-11-2024
IP teorier hvem er hvem? 22-11-2024
retteark -ismer og line 22-11-2024
AKTØR oplæg 28-11-2024
IP opgave: NOTAT og Sammenlign 17-12-2024
IP synopsis 16-01-2025
lineær ligestilling 17-01-2025
Rep stat 17-01-2025
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 11 Ulighed II: Arbejdsmarkedet, Køn og Ligestilling

Forløb med fokus på køn, ligestilling og muligheder på det danske arbejdsmarked
den samfundsfaglige debat er stadig præget af diskussion om kønskvoter, øremærket barsel, Ligeløn, hvilket gør det relevant at behandle dette

vi har arbejdet med Durkheims begreb om social tvang, diskursteorier ifm kønsdebatten, ulighed blandt køn ift økonomi, politik og sociologi
Fortsættelse på forløb i 2g, med fokus på velfærdstatens mulige interne og eksterne klemmer, samt opsamling på økonomi generelt  og styr på
de økonomiske skoler og teori og endnu og lidt mere om økonomisk globalisering.

Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Kernestof:
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
– Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Faglige mål:
– Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå
– Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
– Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
lineær ligestilling 17-01-2025
Rep stat 17-01-2025
3u SA skr. prøve 04-02-2025
ligestilling 20-02-2025
dagens arbejde 27/2 27-02-2025
Begrebsliste KØN og ligestilling 28-02-2025
dagens arbejde 28-02-2025
terminsprøve reprise 04-03-2025
timens arbejde 05-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi og velfærd I: Økonomisk globalisering

Kort om arbejdsmarkeder samt Opsamling med fokus på mikro og makro økonomi:
Phillipskurven, Lafferkurve
intro til Handelsteorier og repetition af Økonomisk teori
arbejde med Globaliseringen og protektionisme:
FDI,


Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.





Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Begrebsliste KØN og ligestilling 28-02-2025
dagens arbejde 28-02-2025
terminsprøve reprise 04-03-2025
timens arbejde 05-03-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Politik & Demokrati IV: Ret og pligt

Hvad har vi som statsboger hhv Ret og pligt til?
I de  senere år er der kommet en stadig større fokus på ”retten til at stemme i forbindelse med et valg”, men kan man også tale om ”pligten til at stemme?”, vi taler om ”retten til at modtage SU, men kan man også tale om ”pligten til efterfølgende at bidrage til det danske samfund?”, vi har ”ret til at modtage sociale ydelser”, men i hvilken udstrækning har vi ”pligt til at tage et arbejde?”.
Følgende er et undervisningsforløb, hvor der er fokus på ”rettigheder og pligter i et demokratisk samfund” og på forholdet mellem dem.
vi har arbejdet med; medborgerskab og modborgerskab, Marshalls teori og udviklingen af denne via Turners 2 dimensioner. vi har arbejdet med Webers definition på statsborgerskab og Andersons definition på en nation.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer