Holdet 2022 id/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Annette Dam Hyldal, Stine Stougaard Jensen
Hold 2022 id/e (1e id, 2e id, 3e id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate
Titel 2 Opvarmningsprogrammer
Titel 3 Grundtræning
Titel 4 Fodbold
Titel 5 Pickleball
Titel 6 Cha-cha-cha
Titel 7 Inspiration til idrætsdiscipliner
Titel 8 Træningsprojekt/polititest
Titel 9 Five A Side
Titel 10 Kreativ dans

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate

Ultimate har været tema for alle grundforløbshold. Eleverne i 1.e kommer fra mange forskellige grundforløbshold. Det betyder, at eleverne ikke nødvendigvis har arbejdet på samme måde, med de forskellige elementer.

Vi arbejder med teknisk og taktisk træning inden for ultimate med henblik på det færdige spil.
Teorifokus på Spilbarhed, samarbejde og kommunikation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opvarmningsprogrammer

Der undervises i rytmisk opvarmning i teori og i praksis.
Med afsæt i et teoretisk oplæg samt en test på egen krop af opvarmningens effekt, arbejder eleverne med det rytmiske opvarmningsprograms grundelementer:
- at kunne følge musikkens rytme og tempo
- at have forståelse for de tre typer af bevægelseskvaliteter
- at kunne finde velegnet musik til et opvarmningsprogram (musikkens udtryk/karakter samt rytme)
- at tilrettelægge et rytmisk, alment opvarmningsprogram à 15 minutter, hvor musik og bevægelser passer sammen,
- at kende og kunne instruere i gang-, sving-, hoppe-, løbe- og styrkeøvelser.

I grupper à 5-6 forbereder og gennemfører eleverne et opvarmningsprogram med resten af klassen/holdet som målgruppe og deltagere.

Note: Forløbet har for en del elevers vedkommende forgået som virtuel undervisning på et eller flere moduler grundet corona.

Udover de væsentligste arbejdsformer listet nedenfor, har vi arbejdet deduktivt (og hypotetisk-deduktivt), idet vi har testet effekten af opvarmning på nedenstående aktiviteter:
1. Sprint
2. Hoppehøjde
3. Eksplosivitet (længden på stød af medicinbold)
4. Stående længdespring
5. Smidighed

Særlige fokuspunkter:
- Have forståelse for de tre typer bevægelseskvalitet
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser (musikkens udtryk samt rytme)
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Grupper til opvarmningsprogrammer (lærerstyrede grupper), 1e:
Gruppe 1 Alberte, Alma, Festim, Oliver, Mikkel, Fares
Gruppe 2 Mathilde, Ninna, Marcus, Amar, Magnus, Asbjørn
Gruppe 3 Milla, Ceylin, Nicolas, Haris, Victor Hüttel, Tobias Hoffmann
Gruppe 4 Trine, Manja, Gawrian, Frederik, Sofus, Mohamuud
Gruppe 5 Silje, Mehrona, Simon, Noah, Tobias Wagner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Grundtræning

Formålet med grundtræningsforløbet er at få en teoretisk og praktisk indsigt i, hvordan man opbygger et grundtræningsprogram. I de første moduler afprøves forskellige typer programmer. Efterfølgende konstrueres i grupper et program, som afleveres til bedømmelse og afprøves. Teoretisk er der arbejdet med grundtræning som begreb, en overordnet gennemgang af forskellen på anaerob og aerob træning samt en lidt mere grundig indføring i effekten af styrketræning.

Eleverne har i grupper af ca. 4 personer lavet et generelt eller funktionelt grundtræningsprogram af 13-15 minutters varighed. Udgangspunktet for hvert program har været et selvvalgt fokus, ud fra hvilket relevante øvelser, opbygning og organisering er valgt. Programmets øvelser skal kunne kategoriseres som styrketræning, muskeludholdenhedstræning, konditionstræning og/eller bevægelighedstræning. Der er undervejs lagt vægt på arbejdsprocessen, udvælgelsen af øvelser og organiseringen inkl. arbejdsintervaller og pauser + argumentation herfor samt den praktiske afvikling af programmet. Programmerne er blevet afprøvet og evalueret af hele klassen, som samtidig har været målgruppe. Således indgår også evnen til at reflektere over andre gruppers programmers opbygning og formål i forhold til den gennemgåede teori.

Note: pga. træningsprojektets karakter i 3g, hvor der vil være fokus på aerob træning, har det været et krav, at grundtræningsprogrammerne ikke udelukkende måtte indeholde konditionstræning.

Materiale:
Yubio, RS 2025, Kapitel 21: ”Formål og valg” og ”Opgaven”, s. 810-813
Artikel om DOMS og lidt om superkompensation fra Aktiv Træning, 8. marts 2019 af Hans Westhausen Gottlieb: ”11 ting, der sker i kroppen efter en hård træning”, https://aktivtraening.dk/traening/restitution/11-ting-der-sker-i-kroppen-efter-en-haard-traening
Eget powerpoint om træningstyper (aerob vs. anaerob m. fokus på styrketræning)

Fokuspunkter:
- Kunne planlægge et hensigtsmæssigt grundtræningsprogram ud fra et selvvalgt fokus.
- Kunne udvælge grundtræningsøvelser på et passende niveau med klassen som målgruppe.
- Kunne udføre øvelserne i eget og andres træningsprogrammer igennem hele træningen.
- Have overordnet forståelse for aerob og anaerob træning.
- Vise teoretisk forståelse for og kunne kategorisere øvelser som styrketræning, konditionstræning, muskeludholdenhedstræning eller bevægelighedstræning
- Kunne give en overordnet forklaring af begreberne DOMS og superkompensation
- Kunne forklare begreberne EMOM og AMRAP og bruge dem i praksis

Grupper i grundtræning (3-4, valgfrie grupper)
Gruppe 1 Fodbold Amar, Noah, Frederik, Haris
Gruppe 2 Yoga Magnus, Asbjørn, Victor Hüttel, Manja
Gruppe 3 Generel muskeludh. Trine, Tobias Hoffmann, Silje, Alma
Gruppe 4 Yoga Gawrian, Sofus, Simon, Tobias Wagner
Gruppe 5 Fodbold Festim, Mohamuud, Marcus
Gruppe 6 Bevægelighed Alberte, Mathilde, Mehrona, Ceylin
Gruppe 7 Fodbold Oliver, Mikkel, Nicolas, Fares
Gruppe 8 Løb   Ninna, Milla
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Fodbold

I fodboldforløbet præsenteres eleverne for fodboldens tekniske og taktiske aspekter.

Eleverne arbejder ud fra forskellige emner og skiftes til at byde ind med korte undervisningssekvenser. Emnerne er:
Afleveringer og tæmninger
Driblinger og finter
Afslutninger

I forløbet arbejder vi med følgende læringsmål:

Teknik:
Spark: Kan med en vis sikkerhed udføre en inderside aflevering, Kan med en vis sikkerhed udføre en ydersideaflevering
Drible: Kan med en vis sikkerhed drible med bolden tæt på fødderne, Kan med en vis sikkerhed drible med bolden tæt på fødderne og samtidig rette blikket fremad for at se med- og modspillere, Kan med en vis sikkerhed udføre specifikke drible-variationer (husmandsfinte, laudrup, step-over).
Tæmning: Kan med en vis sikkerhed tæmme bolden, når den modtages langs jorden, Kan nogenlunde kontrollere og tæmme bolden, når den modtages i luften, Kan til dels lave retningsbestemte tæmninger på jord og i luften

Taktik: Bevægelse: Kan flytte mig i åbne positioner frem for at blive stående både før og efter jeg har modtaget bolden
Kommunikation: Kan kommunikere med mine medspillere

Teorien har fokus på fodboldens historie samt hooliganisme - studieretning med engelsk og samf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pickleball

Formål
Forløbet introducerer eleverne til pickleball, en sport der kombinerer elementer fra tennis, badminton og bordtennis. Eleverne lærer grundlæggende teknik og taktik, mens de opnår en forståelse for de muskler og led, der er involveret i spillet. Forløbet afsluttes med en bevægelsesanalyse af en serv for at koble praksis med teori.

Indhold og struktur

Introduktion til Pickleball:

Gennemgang af greb, bane og grundlæggende regler.
Fokus på forskelle fra andre ketchersportsgrene.
Teknisk træning:

Serv: Teknik, præcision og stabilitet.
Dink-spil: Korte, præcise slag ved nettet.
Benarbejde: Effektiv bevægelse for at dække banen.
Slagserier: Kombinationer af forskellige slag for at udvikle spilforståelse.
Taktisk træning:

Placering på banen: Hvordan bevæger man sig optimalt som single- eller double-spiller?
Strategisk spil: Hvornår angriber man, og hvornår spiller man defensivt?
Kobling til anatomi:

Fokus på muskler og led, der er involveret i pickleball (skulder, underarm, ben, core).
Hvordan belastes kroppen under serven, slagene og bevægelserne?
Bevægelsesanalyse af en serv:

Eleverne analyserer deres egen serv ud fra biomekaniske principper.
Fokus på balance, kraftoverførsel, muskelaktivering og ledbevægelser.
Læringsmål
Ved forløbets afslutning har eleverne:

Lært og anvendt grundlæggende tekniske færdigheder i pickleball.
Forstået og implementeret taktiske overvejelser ift. placering og spilstil.
Opnået kendskab til muskler og led, der er aktive i pickleball.
Gennemført en bevægelsesanalyse af en serv med fokus på biomekanik.
Forbedret deres motoriske færdigheder, koordination og samarbejde.
Evaluering og refleksion
Eleverne vurderer deres tekniske og taktiske udvikling gennem små kampe.
De analyserer deres egen serv med fokus på muskler, led og bevægelsesmønstre.

Bedømmelsesparametre for Pickleball-forløbet ud fra forløbsprøve:
1. Teknisk kunnen (motoriske færdigheder)
Servens præcision og stabilitet
Kontrol over dink-spil og andre slag
Benarbejdets effektivitet og bevægelsesmønstre
2. Spilforståelse og taktisk indsigt
Placering på banen i forhold til modstanderen
Evne til at vurdere og skifte mellem offensive og defensive slag
3. Fysiske og anatomiske aspekter
Evne til at identificere og forklare biomekaniske faktorer i en serv
4. Bevægelsesanalyse af serv
Korrekt beskrivelse af servens biomekanik
Identifikation af primære muskelgrupper og ledbevægelser

Afsluttende bemærkning:
Forløbet har givet eleverne en helhedsforståelse af pickleball, der kobler teknik, taktik og anatomi. De har ikke kun lært at spille spillet, men også analyseret bevægelserne bag deres præstation, hvilket giver en dybere forståelse af idræt og krop.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bevægelsesanalyse 14-12-2023
Drejebog, pickleball 14-12-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Cha-cha-cha

Formål
Forløbet introducerer eleverne til Cha-cha-cha, en latinamerikansk dans med fokus på rytme, koordination og samarbejde. Eleverne arbejder med grundtrin og variationer, udvikler en kort koreografi og afslutter med at skabe deres egen sekvens i par.

Indhold og struktur
Hver lektion er struktureret som følger:

Introduktion til Cha-cha-cha:

Gennemgang af musikkens rytme og tempo.
Forståelse af grundtrin og vægtforskydning.
Teknisk træning:

Grundtrin og variationer, herunder:
Damedrejning
Spotdrejning
New York
På skovtur
Triple lockstep
Turkish towel
Fokus på tyngdepunkt, balance og flydende bevægelser.
Koreografi:

Eleverne lærer en kort fælles sekvens, som de skal mestre individuelt.
Sekvensen kobles til deres egen kreative tilføjelse.
Pararbejde og egen koreografi:

To elever arbejder sammen for at udvikle deres egen koreografi.
Fokus på samarbejde, føring og reaktion på partnerens bevægelser.
Afsluttende fremvisning og evaluering:

Eleverne viser deres koreografier for hinanden.
Opsamling på rytme, flow og samarbejde.
Læringsmål
Ved forløbets afslutning har eleverne:

Opnået en forståelse for rytme og grundlæggende bevægelser i Cha-cha-cha.
Udviklet koordination og balance gennem tekniktræning.
Lært at tilpasse deres bevægelser til musik og partner.
Forstået betydningen af føring og samarbejde i pardans.
Skabt en selvstændig koreografi baseret på grundlæggende trin og variationer.
Evaluering og refleksion
Eleverne reflekterer over deres rytme, balance og teknik.
Diskussion om oplevelsen af samarbejde i pardansen.
Feedback på egen og andres koreografi med fokus på flow, kreativitet og samspil.
Bedømmelsesparametre for Cha-cha-cha-forløbet
1. Rytme og teknik
Evne til at holde rytmen i musikken
Korrekt udførelse af grundtrin og variationer
Flydende bevægelser og balance
2. Samarbejde og føring
Evne til at føre eller følge en partner
Kommunikation og timing i pardansen
Synkronisering i bevægelser
3. Koreografi og kreativitet
Integration af grundtrin i en selvstændig koreografi
Brug af variationer og dynamik i dansen
Sammenhæng mellem musik og bevægelser
Afsluttende bemærkning:
Forløbet har givet eleverne en praktisk forståelse af dans, hvor teknik, rytme og samarbejde spiller en central rolle. Eleverne har ikke kun lært en stilart, men også udviklet kropsbevidsthed og kreativitet i bevægelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Inspiration til idrætsdiscipliner

Eleverne får medindflydelse på, hvad de sidste timer skal fyldes ud med.
Vi skal prøve floorball, basket, spring og akrobatik, padel, beachvolley mm.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Træningsprojekt/polititest

Vi har arbejdet med optagelseskravene til politiskolen. Kravene er dog reduceret en anelse, jf. Yubio.
Timerne er bygget op med teori, en fælles WOD som har indeholdt både cardio, styrke og mobilitet. Dvs. fællesdelen skulle inspirere til, hvordan man nemt og hurtigt kan forbedre både kondition, reaktion og styrke.
Herefter har eleverne de flest gange haft 20 min hvor de kunne arbejde med de af de 5 optagelseskrav de var mest udfordrede på.


Formålet med dette forløb har været at forbedre elevernes fysiske formåen med udgangspunkt i optagelseskravene til politiskolen. Eleverne har fået praktisk erfaring med forskellige træningsmetoder samt teoretisk viden om kondition, styrke og mobilitet.

Indhold og struktur

Forløbet har været opbygget i hver lektion efter følgende struktur:

Teoretisk oplæg:

Gennemgang af politiskolens optagelseskrav (jf. Yubio).

Introduktion til træningsprincipper for kondition, styrke og mobilitet.

Diskussion af, hvordan man kan optimere sin fysiske form i en travl hverdag.

Fælles workout of the day (WOD):

Hver lektion har indeholdt en intensiv workout med fokus på en kombination af:

Cardio: fx intervaltræning, løb, hop

Styrke: fx kropsvægtsøvelser, funktionelle øvelser

Mobilitet: fx dynamisk opvarmning, udstrækning og core-aktivering

Formålet med WOD’en har været at inspirere eleverne til, hvordan de nemt og effektivt kan forbedre deres kondition, styrke og reaktionsevne.

Individuelt arbejde:

Eleverne har i hvert modul haft 20 minutter til at arbejde med de optagelseskrav, de personligt fandt mest udfordrende.

Der har været mulighed for vejledning fra læreren med fokus på teknik, progression og motivation.

Læringsmål

Opnået en bedre forståelse for, hvilke fysiske krav der stilles ved optagelsesprøven til politiskolen.

Lært at planlægge og tilpasse deres egen træning ud fra individuelle behov og målsætninger.

Fået indsigt i, hvordan fysiske krav og performance kan forbedres gennem en struktureret og målrettet træningsindsats.

Forbedret deres kondition, styrke og mobilitet gennem praktiske træningsøvelser.

Bedømmelse:

Ved forløbets afslutning gennemfører eleverne den reducerede test, hvor bedømmelsesparametre er tydelige.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Five A Side

Five A Side
Indhold og struktur
Forløbet har været opbygget i hver lektion efter følgende struktur:

Teoretisk oplæg:

Gennemgang af reglerne i Five-a-side og forskelle fra traditionel håndbold.
Introduktion til relevante taktiske principper, såsom pladsudnyttelse, bevægelse uden bold og pres-spil.
Diskussion af fysiske krav i Five-a-side, herunder five-a-side som intervaltræning

Teknisk og taktisk træning:

Fokus på tekniske færdigheder såsom kaste-gribe, bevægelse uden bold, placering, skudformer og afslutninger.
Øvelser med fokus på hurtig omstilling, kommunikation og bevægelse i små rum.
Spilsekvenser med forskellige taktiske fokusområder.

Five-a-side kampe:

Afslutning af hver lektion med kampe, hvor eleverne skulle anvende de tekniske og taktiske elementer fra træningen.
Variabelt fokus fra gang til gang (fx presspil, afslutninger, fysisk træning, kontra.
Evaluering og refleksion:

Efter hver kamp har der været en kort opsamling på de vigtigste læringspunkter.
Eleverne har skulle dømme egne kampe

Læringsmål
Ved forløbets afslutning har eleverne:

Fået en øget forståelse af spillets dynamik i Five-a-side og forskellen fra traditionel håndbold.
Forbedret deres tekniske færdigheder med bolden, bevægelse og afslutning.
Lært at anvende taktiske principper i en hurtig og intens kampsituation.
Styrket deres kondition, hurtighed og koordination gennem spil i højt tempo.
Udviklet deres kommunikation og samarbejde på banen.

Evaluering og refleksion
Eleverne har reflekteret over deres udvikling og diskuteret, hvordan de kan bruge principperne fra Five-a-side i andre idrætsaktiviteter. Vi har desuden diskuteret foreningsidræt vs. fitness-kultur.

Afsluttende bemærkning:
Forløbet har givet eleverne et intensivt og dynamisk indblik i Five-a-side som en sjov og lærerig måde at udvikle boldspilsfærdigheder på. Derudover har det haft fokus på, hvordan hurtige beslutninger, samspil og taktiske overvejelser spiller en afgørende rolle i en lille, intens bane.

Bedømmelsesparametre:
Teknisk:
Kaste/gribe stående og i fart
Afslutninger

Spilforståelse og taktisk indsigt
Bevægelse uden bold
Positionering i forhold til med- og modspillere
Hurtige beslutninger under pres
Anvendelse af taktiske principper (pres og kryds)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kreativ dans

Kreativ dans og bevægelsesudtryk

Faglige mål:
Udvikle kropslig og rytmisk bevidsthed gennem dans og bevægelse.

Forstå og anvende Labans bevægelsesteori til analyse og skabelse af dans.

Samarbejde om at udvikle og opføre en koreografi, hvor forskellige dansestile indgår.

Reflektere over sammenhæng mellem teori og praksis i dans.

Teoretisk grundlag:
Labans bevægelsesteori: Fokus på de fire bevægelsesfaktorer (rum, vægt, tid, flow) og de otte bevægelseskvaliteter.

Diskussion af bevægelseskvalitet, udtryk og genre.

Kort gennemgang af dansens rolle i samfund og kultur

Praktisk indhold:

Improvisationsøvelser og kreative opgaver ud fra Labans teori.

Arbejde i grupper med at skabe en koreografi med udgangspunkt i Lanciers-opstilling i kvadrille

Krav om inddragelse af mindst to forskellige dansegenrer (Lanciers, linedance, cha-cha-cha, impro)

Anvendelse af Labans bevægelsesanalyse i udviklingen.

Præsentation af produktet for klassen samt videoaflevering

Evaluering:
Løbende mundtlig feedback under øvelser og gruppesamarbejde.

Vurdering af gruppeprodukt ud fra kriterier: bevægelseskvalitet, genreinddragelse, samarbejde og kreativitet.

Teori
Uddrag af teori om Laban

Musikudvalg med forskellig rytme og karakter.

Kompetenceområder:
Bevægelse og kropslig bevidsthed

Samarbejde og kommunikation

Anvendelse af teori i praksis

Æstetisk og kulturel forståelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer