Holdet 2022 id/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Ulla Hansgaard Frederiksen
Hold 2022 id/u (1u id, 2u id, 3u id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Badminton - eksamensforløb
Titel 2 Opvarmning til musik. Eksamensforløb
Titel 3 Fodbold. Eksamensforløb
Titel 4 Grundtræning. Koordination/bevægelseskvalitet. Eks
Titel 5 Cha cha cha. Eksamensforløb
Titel 6 Volley
Titel 7 Flag football. Eksamensforløb
Titel 8 Træningsprojekt
Titel 9 Kreativ performance til musik
Titel 10 Ultimate

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Badminton - eksamensforløb

Samtidigt med at vi forsøger at lære grundlæggende slag (teknik) og bevægelse (fysisk formåen, fysiske krav og koordination) i badminton, vil vi diskutere idræts- og motionsvaner hos 16-19årige i Danmark i 2020 med udgangspunkt i klassen og landsdækkende fortløbende undersøgelser af samme, altså en samfundsvidenskabelig side af idræt. Hvorfor spiller I ikke badminton? Hvad er en god idrætsdisciplin for jer og hvorfor? Og hvorfor opfylder badminton ikke disse krav? Vi diskuterer hvordan, hvorfor og hvor unge dyrker idræt, sammenlignet med børn og ældre voksne (foreningsliv, fitness-centre, naturen, individuelt…). Endelig diskuterer, ud fra rapporten, sammenhængen mellem trivsel og idrætsudøvelse.

Badminton er velegnet som disciplin i denne forbindelse, fordi det er en af de typiske foreningssports-aktiviteter, der i mange år har blødt medlemmer, selvom en del børn stadig går til badminton og på trods af, at vi vel ikke længe har været stærkere på international eliteplan end nu. Derudover giver disciplinen også anledning til en diskussion om forskellen på legeaktiviteten have-badminton og sporten badminton.

Teori til eksamen:

Det forventes, at du kan forklare og analysere/fortolke figurerne fra materialet til en eventuel eksamen i badminton.

Da forløbet samtidigt er det første, vil vi bruge en del tid på at diskutere krav og forventninger til idræt i gymnasiet, herunder ”fysisk lektielæsning”

Følgende praktiske krav forventes du at opfylde efter forløbet:

At holde en ketsjer korrekt – håndgreb og ”klarposition” med ketsjer
At kunne bevæge sig korrekt på en badmintonbane. Lavt tyngdepunkt, forspænding, stemskridt, chasse (evt. krydsløb), baglæns bevægelse) – udgangspunkt i spilcentrum
At kunne lave forhånd og baghånds spil ved nettet – og komme tilbage til spilcentrum (som minimum i øvelse)
At kunne slå en fornuftig clear – korrekt skulder, albue, rotation i krop herunder benbevægelse (som minimum i øvelse)
At kunne slå smash/drop (i øvelser)
At forstå spillet (som udgangspunkt double - grundet elevantallet), kende reglerne og kunne afvikle en kamp:

I kampen
- at kunne ramme boldene i defensiven (helst skal bolden jo returneres over nettet – men målet er at ramme alle bolde med korrekt ketsjerposition (viser at bevægelses-forståelsen er der, men slagteknikken måske kikser – fair nok – det kan ikke læres på 6 lektioner)
- at have de rigtige bevægelser til netspillet og clear (måske svigter selve slag-teknikken i kampens hede – det lever vi med)


Materiale:
Dokumenterne på lektionen den 17/1


https://www.youtube.com/watch?v=ZCbrHH8C0TQ benarbejde net
https://www.youtube.com/watch?v=dBtwLA8TFbQ benarbejde net
https://www.youtube.com/watch?v=m7_bttkuuk8 benarbejde Lian Ying Zhang

https://www.youtube.com/watch?v=YpQ_rgPamIs lige tilbageløb med saks
https://www.youtube.com/watch?v=oWkmdRBQ0sU benarbejde Lian Ying Zhang
https://www.youtube.com/watch?v=P28JYLEs7tQ benarbejde Lian Ying Zhang
https://www.youtube.com/watch?v=qhe_rRJR9_Y clear forhånd
https://www.youtube.com/watch?v=aFGLXYcKD2M
https://www.youtube.com/watch?v=lQR20P4mYtg

Links, der er anvendt i teoridokumentet på lektionen den 17/1


https://www.idan.dk/media/kfhl5ojz/teenagere_2-udgave_maj-2018.pdf
https://www.idan.dk/nyheder/unge-i-idraetten-idraetsdeltagelsen-falder-tidsforbruget-stiger-og-der-eksperimenteres-med-mange-idraetsaktiviteter/
https://www.idan.dk/media/fg0jwckc/baggrundsrapport-final.pdf.,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opvarmning til musik. Eksamensforløb

I skal i grupper udarbejde et opvarmningsprogram til musik. Forløbet indgår i kategorien ”Bevægelser til musik” og derfor er musikken og jeres udnyttelse af den meget vigtig i lige dette forløb, selvom man jo sagtens kan blive varm ved at bevæges sig mere eller mindre frit til noget musik, der buldrer i baggrunden.

I opvarmningen skal der dels være noget kredsløbsstimulerende, typisk løb og hop, dels noget ledopvarmende, typisk sving og eventuelt stræk (begræns det – og argumenter for, at I strækker sener, I ellers ikke rigtig er kommet omkring i resten af programmet). Endelig skal musklerne i arme, mave og ryg også opvarmes specifikt.

Musikken skal udvælges, så I synes, det passer til de forskellige øvelser. Når I udfører øvelserne, skal det være tydeligt, at I følger takten/rytmen/melodien i musikken. Så tæl højt, mens I øver jer! Til eksamen er det især vigtigt, at I får vist god musikudnyttelse i en svingserie og en hoppeserie - derfor skal disse to serier være omkring 5 minutter - så skærer I bare ned på tiden i andre dele.

Udover god musikudnyttelse er det også et krav, at øvelserne er alsidige og at de udføres med kvalitet. Det klassiske eksempel: hvis man vil opvarme skulderleddet via armsving, ja så nytter det ikke at svinge i albueleddet med bøjede arme. Skal en høj knæløftning varme hoftebøjeren op, ja så skal det være en HØJ knæløftning. Lidt kreativitet og koordinationsudfordringer vil også højne præstationen.

Så ja, det er et opvarmningsprogram hvor alle muskler og led skal opvarmes, men der er andre krav, der er lige så vigtige.

Teorien til forløbet er dokumentet ”Opvarmningsprogram”, der ligger på timen den 31. januar. Derudover er side 1-8 i dokumentet ”Muskler og led” pensum. Fra siderne 9-12 vælger jeres eksamensgruppe selv 3-4 muskler, I vil fortælle om.

Materiale: (lektionen den 31. januar)
Dokumentet "Opvarmningsprogram"
Dokumentet "Muskler og led"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fodbold. Eksamensforløb

Fodboldforløb hvor det helt overordnede tema er at lære/øve forståelsen af, at undervisningen i idræt i gymnasiet er dybt afhængig af elevernes forståelse for deres roller i den givne situation. Og ja, det er måske fedt at stå og tyre på et fodboldmål, og ja, at spille 11 mod 11 er måske også fedt – for dem der kan, og måske også for dem, der ikke kan, så kan de jo få snakket lidt i et hjørne af banen.

MEN det er ikke fodboldundervisning i gymnasiet at lære at skyde straffespark og at stille taktisk fornuftigt op på en international 11-personers bane.

For at en gruppe af meget blandede fodboldkompetencer alle skulle bidrage med noget, er det vigtigt, at den enkelte kan/tør sætte ord på, hvor man er i læringsforløbet, og alle skal have en ide om, hvor man så i gruppen skal tage fat for at komme videre. En måde at angribe læring i idræt (her fodbold) fremgår af dokumentet ”Fodboldforløb 2u” og som der står i dokumentet, de første syv sider af teorien skal du/gruppen vise I har styr på – ude på boldbanen.

Det virkede ikke superbt undervejs i forløbet, så måske I skal være ekstra opmærksomme på, at det stadig er det, der forventes, I har styr på, ude på banen, udover følgende mere boldfærdighedsmæssige krav, som man også skal gå efter at kunne vise at man mestrer til den praktiske eksamen

- At kunne spille 4-7 mands fodbold på små baner, hvor alle deltager 100 % aktivt. Alle skal beherske grundlæggende spilforståelse (hensigtsmæssig placering på banen), elementære relevante regler, boldbehandling og bevægelse.

Tekniske krav:
- At kunne aflevere inderside – modtage og sende tilbage (2 berøringer)
- At kunne sparke halvt liggende vristspark
- At kunne tæmme bolde både langs jorden og i luften med ben/bryst
- At kunne drible i høj fart med boldkontrol
- At kunne lave mindst to selvvalgte finter

Fysiske krav
- At kunne bevæge sig i interval-løb

Øvrigt:
- At kunne lave formelle øvelser, der træner (til eksamen viser) ovenstående teknik og taktik, og som inddrager overvejelserne fra teoridokumentet første del.

Teori. Del 1, som altså skal indgå i den praktiske eksamen – det vil sige, I skal have overvejelserne herunder med, når I laver jeres øvelser og det skal fremgå af drejebogen, hvilke I har med i en øvelse.

Kaosspil. Spilhjulet. Læringsmodellen.
• Hvordan gør vi i 2.u så flest mulige får størst muligt udbytte af undervisningsforløbet i fodbold?
• Hvordan laver vi øvelser og spil, så alle kan deltage, uanset stadium på indlæringskurven?
• Hvad kræver det af øvelsen? Af de øvede fodboldspillere? Af de uøvede?
• Hvilke tekniske færdigheder er de basale i fodbold – og derfor dem, alle skal have kendskab til?
• Hvile taktiske færdigheder/kompetencer er de vigtigste i et kaosspil som fodbold?

Teori. Del 2. Denne del vil typisk være noget, vi kan tale om efter den praktiske del af idrætseksamenen.

Flere undersøgelser viser, at motionsfodbold giver bedre sundhedsforbedring end andre idrætsdiscipliner. Hvordan kan det forklares?

Materiale:
Dokumentet: Krav og forløbsoversigt, lektionen den 19/9
Dokumentet: Fodboldforløb 2u, lektionen den 3/10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grundtræning. Koordination/bevægelseskvalitet. Eks

Eksamensforløb

Med udgangspunkt i en af Mats Mejdevi´s grundlæggende filosofier om ”Hvordan bør man tænke i opbygningen af en atlet”, skal I udarbejde en opvarmnings/træningssekvens, der træner specifikke kompetencer, som er basis for alle atleter. ”Tænk altid krop før sport”, som Mats udtaler.

Smidighed, balance, corestyre, kropskontrol, rotation og kropsbevidsthed er ifølge Mats altafgørende for alle atleter og en fornuftig måde at træne det mere systematisk er, at putte det ind i den opvarmning, man jo alligevel laver, inden f.eks. en boldaktivitet.

Jeres program, hvoraf springene og rullerne skal udføres på airtracks i Dronningborg (håndstand og andre øvelser kan I lave på andre måtter efter ønske) skal indeholde:

Forskellige koordinationsudfordringer - med basis i hop/spring
Kropsbevidsthed og kontrol - i core f.eks. med udgangspunkt i "trillebør-øvelser"
Ruller/kolbøtter - gerne både lukkede og åbne (med strakte ben)
Håndstand - og gerne håndstandsopvarmningsøvelser
Håndstand til rulle

Husk: måtten i Dronningborg er lang, så det er også et krav, at man kan være vedholdende i sin øvelse - altså holde koordinationen og kropsspændingen, balancen og bevægelsen hele vejen.

Og Husk: nogle af øvelserne kan godt fokusere på fælles koordination i hele gruppen, det træner jo noget med syn-opfattelse- bevægelse - MEN - vær opmærksom på, at det også sætter en "laveste fællesnævner". Hvis en i gruppen hopper dobbelt så højt som en anden, så kan man jo ikke lande samtidigt! og den, der hopper højest, er nødt til at gå ned i hoppehøjde – det giver jo ingen mening i et træningsprogram! Så måske fælles koordination passer bedst i nogle få serier, hvor f.eks. armbevægelser er i fokus. Men også her kan der jo være individuelle forskelle på niveauet, som der trænes fra. Og det er absolut bedst, hvis den, der har sværest ved at koordinere spring og armbevægelser, laver nogle lidt lettere sammensætninger nogenlunde korrekt, end at vedkommende forsøger at laver noget, der er for svært i forhold til udgangsniveauet. Og den veltrænede udi koordination skal jo også kunne vise sit niveau.

Udover en serie med disse elementer, skal I også udvælge 4-5 akrobatikopstillinger, gerne nogle med jeres sparringsgruppe, så I også kan lave opstillinger med mere end 3-4 personer. I skal vælge opstillinger, hvor I kan vise, at I har kropskontrollen og styrken til de forskellige positioner, og I skal forsøge at få lavet en glidende overgang fra den ene til den næste opstilling.

Teorien til forløbet er siderne 5-8 i dokumentet ”Grundtræning”, lektionen den 5/1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Cha cha cha. Eksamensforløb

Pardans.
Vi starter med at lære grundtrinnene og får rytmen ind i benene. Husk, at man ”går” på takt 2 og 3 og laver chassé på 4 og 1.
Dernæst indøver vi 6 forskellige variationer. Udgangspunktet er, at du skal kunne disse variationer, som de fremgår af videoerne herunder. Undervejs i forløbet laver vi to team-øvelser, hvor 3-4 par har til opgave at indøve en rutine, så alle kan trinnene.

Til en eventuel eksamen skal gruppen starte med at vise de forskellige variationer en efter en (til musik eller uden) – her vil det være det trin, hofte, kropsholdning, armstilling/bevægelse der er i fokus.

Dernæst viser gruppen en rutine, hvori variationerne indgår til selvvalgt musik – her er det tilladt at opfinde ”overgangstrin” mellem de enkelte variationer. Det er også tilladt at kopiere en rutine fra nettet; blot variationerne er der.
I rutinen er det selvfølgelig stadig vigtigt, at trinnene, kropsholdning, armbevægelse osv. er der, men her handler det også om rytme, om at følge musikken, at komme glidende fra en variation til en anden… Skulle man så misse et trin hist og pist, så er det ikke det, der trækker voldsomt ned, hvis man i første del har vist, at man behersker trinnene. Husk: det er ikke et krav (og måske ikke smart), at lave en skarp koreograferet rutine, hvor begge par absolut skal følges - det er en ekstra presbold, og kan tage fokus væk fra udførelsen af bevægelserne. Med andre ord, det er bedre at danse cha cha cha, med hofte og det hele, end at de to par følges ad. Det er også smart, at det enkelte par har rum til at gentage en variation, der måske kiksede lidt første gang. Husk også at overveje partnerskift undervejs

Variationerne, som I skal kunne dem: (ligger også på lektionen den 20. februar)

New York
Cha Cha New Yorkers Lesson For Beginners - YouTube

Damedrejning (Alemana)
https://www.youtube.com/watch?v=WXtbu6K5z-Y

Spot turn (begge drejer)
https://www.youtube.com/watch?v=dwLyBdbvHlY

Hand to hand
https://www.youtube.com/watch?v=Xu4_wyvzQ_8

Shoulder to shoulder
https://www.youtube.com/watch?v=85tIVeuXCAk

Turkish Towel
https://www.youtube.com/watch?v=W7n-l-TQwAA&feature=youtu.be


Teori, som du skal kunne til eksamen:

Svarene på spørgsmålene til dokumenterne om Selskabsdans og danseskoler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Volley

I volleyforløbet er målet, at alle kan lave fornuftige fingerslag og baggerslag, i det mindste i øvelser. Målet er også, at alle kan lave den korrekte smashbevægelse og time opspringet, så man rammer bolden og ikke tumler ind i nettet.

I spillet er målet, at alle forstår, at det vigtigste i volleyball, som i megen anden idræt, faktisk er bevægelse. Man skal forudse, hvor bolden lander, overveje om det er ”mig”, der skal tage den – og hvis ja, bevæge sig derhen. Når man er derhenne, skal man være klar til at lave enten fingerslag, baggerslag eller smash, når bolden kommer. Er man på det niveau, betyder det lidt mindre om slagteknikken af og til svigter (der kan naturligvis være situationer, hvor en refleksredning er på sin plads - men det er sidste udvej!)

Endelig er det et krav, at alle forstår, hvordan man stiller op på banen, og at VI spiller sådan, at 3-positionen som udgangspunkt altid er hæver, og at 2 og 4 får opspil til smash. Vi prøver også at træne lidt serv i undervisningen, men i kampsituationer – også til en eventuel eksamen – spiller vi med, at serven foregår ved, at 4’eren spiller et fingerslag over på den anden side. Denne "serv" skal forbi angrebslinjen for at tælle.

Teorien til volleyforløbet er en bevægelsesanalyse af et klassisk volleysmash. Det betyder, at man, teoretisk skal kunne forklare, hvad en bevægelsesanalyse er og kunne lave den på volleysmashet. I punktform:

Tekniske krav:

- Korrekte fingerslag – i det mindste i øvelser
- Korrekte baggerslag – det mindste i øvelser
- Korrekt smashbevægelse – i det mindste i øvelser

Taktisk krav:

- Man kender opstillingen og rotationsprincippet
- Man formår at bevæge sig det rigtige sted hen på banen, til rette tid
- Man kender den ”ideelle” boldgang (modtagning til hæver til -
        kantsmasher og  så over nettet) og forsøger den, når det er muligt og
        giver bedst mening

Teori:

- Bevægelsesanalyse med volleysmash som eksempel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Flag football. Eksamensforløb

Her I starten af 3.g skal I gennemføre det obligatoriske træningsprojekt - konditionstræning, med mindre vi aftaler andet.

Træningen skal foregå udenfor skoletiden, dog vil der i undervisningen være dels max. tests, dels intervaltræning,  dels 3.g løbet, således at man kan medregne idrætslektionerne i sin træningsplan.

Flagfootball.

Måske får ”Flag-football” en verdensomspændende opblomstring de næste 10 år? I hvert tilfælde var det en del af begrundelsen for at få disciplinen på OL-programmet i USA i 2028. Selvfølgelig handler det også om, at Amerikansk Fodbold i sig selv aldrig rigtig er blevet en verdensudbredt idræt (i hvert tilfælde kun på TV) og ikke egner sig til OL-konceptet.  Flagfootball er langt nemmere at gå til – så det prøver vi.

Vi går ikke voldsomt op i de mange specifikke regler og nøjes med ”fairplay” og de helt overordnede regler for spillet ved de to gange 4 angrebsforsøg. Vi spiller således også kun med touchdown som scoringsmulighed.

Kravene:

Teknisk:
- Du skal kunne vise et korrekt kast – i det mindste i formelle øvelser

Fysisk:
- Du skal kunne løbe korte høj-intensitetsløb

Taktisk:
Det er her, vi lægger vægten i undervisningen – og dermed også her, I skal vise mest til en eventuel eksamen. Flagfootball er et meget taktisk præget spil, med mange spilstop, hvor planen for næste forsøg lægges. Og naturligvis også næste forsvarsplan – men vi har kun arbejdet med angrebssiden.
Du forventes at kunne italesætte og vise de løb og ”calls” vi har arbejdet med i lektionerne. Fremvisningen skal dels både være i formelle øvelser uden modstandere og i reelle spilsituationer med modstandere. Husk at som udgangspunkt skal alle gruppens medlemmer vise, at de kan indtage alle positioner - det kan måske ikke nås på tiden - men hav det med i overvejelserne og planlægningen og opfyld det, så godt som muligt.
Det er angrebsholdet, der er til eksamen, og når de er i angreb, må de definere forsvarets "indsats". F.eks. at de ikke planlægger den hurtigste løber til at fange angrebets langsomste spiller.

Teori.
Teorien til forløbet er dokumentet ”Anaerob træning flagfootball”. Det vil sige, at du forventes at vide, hvad ”anaerob udholdenhed” er, hvilke faktorer, der har betydning og hvordan udholdenheden trænes.

Dokumentet ”Nye idrætsgrene på OL-programmet” er ikke pensum.

Materiale:
Dokumentet ”Flagfootball intro” lektionen den 9/9
Dokumentet ”løbe, kaste, gribe” (med taktiske åbninger) den 17/9
Dokumentet ”Anaerob træning flagfootball” lektionen den 29/10

Dokumentet "Konditionstræning træningsprojekt" hører ikke til dette forløb!
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
træningsplan 20-08-2024
opgave 1 26-08-2024
Opgave 2 02-09-2024
træningsprojekt 11-11-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Træningsprojekt

Her I starten af 3.g skal I gennemføre det obligatoriske træningsprojekt - konditionstræning, med mindre vi aftaler andet.

Træningen skal foregå udenfor skoletiden, dog vil der i undervisningen være dels max. tests, dels intervaltræning,  dels 3.g løbet, således at man kan medregne idrætslektionerne i sin træningsplan.

De 5 moduler, der er afsat til forløbet, dækker de to teori-timer, vi har, hvor I bliver klædt på, dels til at lave jeres egen træningsprogram, dels til at aflevere en afsluttende opgave om jeres forløb og endelig lektionen, hvor vi prøver at køre anaerob udholdenhedstræning . Men som skrevet under flagfootballforløbet, så indgår der også løbeøvelser i undervisningen, ligesom før og slut test foregår i lektionerne

Vi afslutter træningsforløbet med to eksempler på andre måder at træne fysisk på - yoga og boksning - disse timer til indsigt og inspiration.

Materiale:
Dokumentet "Konditionstræning og træningsprojekt" lektionen den 20/8
Lectio (eller jeg) kan tilsyneladende ikke skelne de to forløb - men de tre andre dokumenter hører altså til Flagfootball-forløbet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
træningsplan 20-08-2024
opgave 1 26-08-2024
Opgave 2 02-09-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kreativ performance til musik

I dette forløb deler vi holdet i eksamensgrupperne og supplerer grupperne med B-kammerater.  Gruppen skal udtænke, sammensætte og udføre en danseperformance til selvvalgt musik. For at processen bliver god og udviklende for den enkelte og for gruppen er det vigtigt, at I undervejs er bevidste om kravene til deltagelse i et sådant forløb.

I klædes på til arbejdet via kompendiet på lektionen den 26/11. Kompendiet starter med et indlæg ”Hvorfor er der så lidt dans i danseforestillinger?”, hvor der efterspørges større kropslige færdigheder (og bevidsthed herom) i de enkelte dele af en dans. Dernæst læser vi om disse kropslige færdigheder i uddrag fra ”Dans med unge”.

De faglige kompetencer til forløbet tager udgangspunkt i et ”Dansehjul” og Labans bevægelseslære – de 8 basishandlinger, som er kombinationer af rum, tid og tyngde. Disse kompetencer forventes du at kunne forklare og vise ude på gulvet før/efter gruppen viser den sammenhængende dans.

Dette kan gøres:

- helt formelt - bare bevægelsen, uden musik
- enkelte bevægelser med musik og/eller ved at:
- I viser et udsnit af jeres performance, hvor I samtidigt forklarer, hvordan I bruger ”Dansehjulet” og forskellige ”efforts” til at fortælle jeres ”historie”

Selve dansen forventes at vare cirka 3 minutter. Er der tid, kan den eventuelt vises to gange – f.eks. før og efter den ovenfor beskrevne teoretiske gennemgang.

Den øvrige teori, som den fremgår af dokumentet, kan der så stilles spørgsmål til efter den praktiske del.

Materiale:

Dokumentet ”Kreativ performance til musik” lektionen den 26/11
”Labans 8 efforts” lektionen den: 26/11
”Drejebog – opgave” lektionen den:  18/2


I ”Kreativ performance til musik”  indgår materiale fra: (til censor)
http://www.teateravisen.dk/hvorfor-er-der-saa-lidt-dans-i-danseforestillinger.html?page=13
http://www.dansetid.dk/wp-content/uploads/2014/09/Dans-med-unge-2007.pdf
https://www.youtube.com/watch?v=OK-7QhORB9k. Video med Labans bevægelser
https://www.dlf.org/media/7701278/dans-og-udtryk-laeringsmaalsstyret-birgitte-hedeskov-ucc.pdf . Dansehjulet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ultimate

Ultimate er et obligatorisk forløb i grundforløbet for alle på Randers Statsskole. Her arbejder vi med grundlæggende kaste/gribe-øvelser og grundlæggende spilforståelse. I kommer fra mange forskellige grundforløbshold, men følgende er kravene:

Teknisk:
Se videoerne for instruktion. Ligger på lektionen den 4. november 2020

Forhånds-, baghåndskast og hammerkast udført korrekt - i det mindste i formelle øvelser.

Hensigtsmæssig gribning af discen i forskellige spilsituationer

Taktisk:
Formelle øvelser, der træner det "at gøre sig spilbar" og spille på "det rigtige" tidspunkt

Spil, der viser almindelig spilforståelse og placeringsevne hos spillerne

Reglerne: I spillet skal man vise, at man kender reglerne og ikke mindst fairplay-kodeks for spillet

Teori:
Her forventes du at kunne gøre rede for "Spirit of the Game", Score for Spirit og "Spiritkaptajnens rolle". I redegørelsen skal du inddrage overvejelser over, hvad det kræver af den enkelte spillers indstilling at få spillet til at følge disse kodeks.

Materiale ligger på lektionen den 4. november 2020
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamens drejebog 12-06-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer