Holdet 2022 GV/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Geovidenskab A
Lærer(e) Dorthe Klitgaard Kristensen, Line Kalhøj
Hold 2022 GV/y (1y GV, 2y GV, 3y GV)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 - Velkommen til Jorden!
Titel 2 Forløb 2 - Mission Mars
Titel 3 Forløb 3. Fossilfri energiforsyning?
Titel 4 Forløb 4: Vindenergi
Titel 5 Forløb 5: Datering
Titel 6 Forløb 6 Iskerner
Titel 7 Forløb 7: Vildt klima (1)
Titel 8 Forløb 8 : Bæredygtige byer
Titel 9 Forløb 9: Intro til mekanik
Titel 10 Forløb 10: Trusler fra rummet
Titel 11 Forløb 11: Vulkaner
Titel 12 Forløb 12: Havforsuring (SRO)
Titel 13 Forløb 13 Havis og albedo
Titel 14 Forløb 14 - Kosmologi
Titel 15 Forløb 15 Landskaber
Titel 16 Forløb 15a Q-GIS kortanalyse
Titel 17 Forløb 16 Jordskælv - når Jorden ryster
Titel 18 Forløb 17 Italien - geologi og beton bygninger
Titel 19 Forløb 18: Grøn omstilling - Solceller og Elbil
Titel 20 Forløb 19 Satelitter
Titel 21 Forløb 20 Indlandsisens dynamik og konsekvenser
Titel 22 Forløb 21: Grundvand - kvantitet og kvalitet
Titel 23 Forløb 22: Klima og Levevilkår
Titel 24 Forløb 23: Atomkraft
Titel 25 Forløb 24 Feltarbejde Wenner
Titel 26 Forløb 25: Kysten forandres hele tiden
Titel 27 Forløb 26: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 - Velkommen til Jorden!

Intro til jordens opbygning. Vi arbejder med begrebet densitet.
Dag, nat årstider og fænomener som sol- og måneformørkelse.
Hvilken betydning har månen for jorden?
vi arbejder med pladetektonikken, pladegrænser, forekomst af jordskælv og vulkaner samt Jordens opbygning og dens lag.

Eleverne laver opgave i Google Earth om jordskælv, vulkaner og pladetektonik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 - Mission Mars

Vi arbejder med solsystemets opbygning og det skiftende verdensbillede.
Keplers love introduceres.
Vi arbejder med forskelle og ligheder på de forskellige planeter - især med fokus på Mars.
Marsmissioner. Er der vand på Mars? Skal vi bo på Mars?

Eleverne undersøger om der har været vand på Mars igennem sammenligning med processer på Jorden, der er skabt af vand (komparativ planetologi). Vi arbejder med fænomenerne forvitring, erosion, transport og aflejring (FETA) på Jorden, som skaber forskellige typer af landskaber. Vi laver feltarbejde ved den lokale bæk for at se fænomenerne i virkeligheden og laver forsøg i med vand i sand i strømningskar.

I Google Earth besøger eleverne flere forskellige steder på Mars for at observere overfladen på Mars og vurdere hvorvidt vand kan skabe landskabsformerne. I denne del bruger eleverne identifikationsnøgle fra landskaber skabt af vand (floder, deltaer, alluviale faner, flodsletter (flettet)).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3. Fossilfri energiforsyning?

Forløbets problemstilling er: Fossilfri energiforsyning - muligheder og begrænsninger?

Forløbet tager udgangspunkt i energiressourcer og indledes med det globale forbrug af store mængder fossile brændsler. Derefter fokuseres på olie-gasdannelsen herunder bjergarter, deres porøsitet og permeabilitet, typer af fælder, Nordsøens olie med kilde, reservoir og segl-bjergart. De fossile brændsler har haft stor betydning for Danmark, men siden 2005 har produktionen været faldende i Nordsøen. Danmark har derfor passeret sit peak-oil, og hvordan håndteres dette? Samtidig har vores erkendelse af de fossile brændsler påvirkning på klimaet ført til nye klima-og energipolitiske mål for Danmark og vi omstiller til bæredygtig energi.   
I forløbet undersøges dele af det danske energisystem, kraftværkerne, og deres betydning i energisystemet. Herunder nyttevirkning.

Afbrænding af olien udleder CO2 til atmosfæren og for at reducere global opvarmning skal CO2-udslippet mindskes. En mulig løsning er fangst-og lagring af CO2 i undergrunden. Her bruges viden fra olie-geologien til at  anvende metoden. I forløbet undersøges hvor meget Danmark potentiale har for fangst og lagring af CO2 i undergrunden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Vindenergi

Forløbet har fokus på vind og vindmøller.

Danmark har en energiforsyning, der er i høj grad er forsynet med elektricitet fra vindmøller. I forløbet undersøges grundlæggende begreber og fænomener om hvordan vinde opstår, herunder forskelle i luftrykket, definitioner af luttryk, højtryk og lavtryk, og bevægelsen af vinde omkring lav- og hjøtryk under påvirkning af coriolisefftekten. Eleverne får indblik i det globale vindsystem mmed tihørene trykmønstre. Vindressourcer og ruhedsklasser er inddraget i forhold til de mest optimale placeringer af vindmøller.
Eleverne møder begreberne effekt, nyttevirkning, og laver forsøg med mini-laboratorie vindmøller og laver beregning af nyttevirkning på vindmøller.
I forløbet har vi besøg af tidligere elbørshandler Thomas Jensen, som forklarer om vejrets betydning for strømpriserne, hvorfor de danske vindmøller nogle gange står stille og vigtigheden af balance mellem strømproduktion og forbrug. Desuden kvantifiseres gennem eksempler lagring af energi i vandreservoirer, og hvor lidt det udgør af det samlede energiforbrug.

Læst kernestof
Det danske vindmølleeventyr (F. Petersen m. fl. 2007), s. 69-75, 78-80, 90-93.

Faglige mål

kernestof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Datering

forløbet har fokus på datering af begivenheder.

Forløbet indledes med hvordan begivenheder kan dateres absolut, mens anden del af forløbet har fokus på relativ datering.
emner der er behandlet er: kernefysik, radioaktivt henfald (henfaldslovene og forskellige typer kernereationer)
Stratigrafi, superpositionsprincippet og korrelation mellem lag ved hjælp af fossiler. Eleverne skal være i stand til at optegne geologiske profiler og tolke relative aldre på lagene.
I forløbet gennemgås også aktualitetsprincippet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6 Iskerner

Forløbet sætter fokus på iskerners betydning som vigtige klima-arkiver. Forløbet starter med kort introduktion af iskapper og deres dannelse. Dernæst undersøges årslag i iskerner, og hvordan iskerner bores samt prøveudtagning fra kernerne. Eleverne undersøger data fra iskernerne, herunder ilt-isotopforhold, gasindholdet i kernerne. Forløbet afsluttes med betydningen af iskerner i forhold til korrelation mellem marine kerner og CO2 indhold i atmosfæren. I denne del inddrages Dansgaard-Oeschger hændelser (interstadialer).
Willi Dansgaard er en pioner indenfor forskningsfeltet og hans forskning gennemgås.

I forløbet er lavet forskellige opgaver og pptx, som også indgår i pensum.

Litteratur
https://www.isogklima.nbi.ku.dk/publikationer/popvid/naturvidenskabforalleiskerner.pdf (s. 3-4 om iskapper)
https://www.isogklima.nbi.ku.dk/srp_sop_isotoper/baggrundsmateriale/strat_og_datering/aarlagstaelling/

Øvelser.
Data fra forskellige iskerner behandles og tolkes. (Støv, gasindhold, delta18O).


Faglige mål
identificere, klassificere og fortolke rumlige og tidslige mønstre i geovidenskabelige sammenhænge blandt andet på baggrund af kort, geografiske informationssystemer og satellitdata
behandle empiriske data med henblik på fortolkning af klimavariabler

Kernestof
Absolut datering og relativt tidsbegreb, herunder stratigrafi
Vandets kredsløb,
Klimaændringer på forskellige tidsskalaer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Vildt klima (1)

Forløbet tager fat i sommerens ekstreme vejrhændelser med fokus på nedbør og oversvømmelser.

I forløbet fokuseres på begivenheder i Tyskland med massive oversvømmelser efter store mængder nedbør og topografien omkring området og afstrømning.
Eleverne skal få forståelse af hvad vandføring (og afstrømning) er, hvordan det beregnes og hvilke faktorer, der har betydning for høj eller lav vandføring. Vi kobler også til oversvømmelser. Eleverne laver måling af afstrømning i lokal å (Oust Møllebæk).

Forståelsen af hvordan ekstrem nedbør kan opstå gennemgås.
Forløbet knytter sig også til forståelsen af global opvarmning (forløb 24 og 12)
Eleverne laver forskellige regne-eksempler på vandføring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 : Bæredygtige byer

Vi har arbejdet med bæredygtige byer. Hvad er bæredygtighed? FNs verdensmål. Hvad gør en by bæredygtig?
Bæredygtige materialer og  isolering. Eleverne laver forsøg med forskellige typer af isolering og varmetab.
Design af bæredygtig uderum/bygning til skolen (Bæredygtighedsdagen/Klimadagen),  hvor Geovidenskab samarbejder med design og arkitektur

Vi arbejder med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) med fokus på Randers, og vandets kredsløb inddrages. Vi undersøger LAR løsninger, som er etableret i Randers på by-felttur.

.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Intro til mekanik

Introduktion til mekanik - både kinematik og dynamik.

Bevægelse, hvor vi arbejder med (t,s)-grafer, (t,v)-grafer og (t,a)-grafer samt definitionen af hastighed og acceleration. Hvordan ser en bevægelse med konstant hastighed og med konstant acceleration ud på graferne? Bevægelsesligninger.

Intro til krafter  - især tyngdekraften. Newtons Love
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Trusler fra rummet

Meteornedslag kan være en trussel mod Jorden, og et eksempel  meteornedslag, der var årsag til dinosaurernes uddøen.

Som indledning på forløbet har eleverne i google earth undersøgt synlige kratere på Jordens overflade og undersøgt kvalitativt sammenhæng mellem kraterstørrelse og energi-udladning ved meteornedslaget ved at bruge tabel i kompendium. Efterfølgende er sammenhænge mellem meteorstørrelse, hastighed undersøgt vha forsøg med fald af kugle i sandkasse (meteor-energi og kraterdiameter) og lavet en model.

Hvad er en meteor og hvad sker der med meteoren når den rammer atmosfæren? Vi har arbejdet med begreberne arbejde, kinetisk energi, potentiel energi, energiomdannelse og luftmodstand.
Isokron-diagram og datering af meteoritter er også behandlet.

Et konkret eksempel på hvad der sker ved et meteornedslag på Jorden er undersøgt ved Kridt-Tertiærgrænsen hvor fokus er lagt på stratigrafien ved Stevns Klint (Fiskeleret) og dets indhold af iridium, som bevidner meteoren som extraterrestrial årsag til dinosaurernes uddøen. Den globale udbredelse af lokaliteter som dækker overgangen Kridt-Tertiær er også inddraget og Chicxulub-krateret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11: Vulkaner

Forløbet har fokus på vulkaner på Jorden, og hvorfor vulkaner er forskellige i eksplosivitet.

Vi arbejder med forskellige vulkantyper,  deres form og hældning, og fordeling på Jorden i Google Earth.

Eleverne introduceres til mineraler og bjergarter, og hvordan farven kan bruges til at bestemme bjergarten.
Vi arbejder med magmatyper (basalt, andesit, dacit og rhyolit), og smeltemekanismer , der får bjergarter til at smelte (herunder begreber: solidus, liquidustemperatur, geotermisk gradient). Magmatypernes viskositet og eleverne laver modelforsøg med flydehastigheder.
Vulkaners forskelle i eksplosivitet og udbrudsprodukter behandles i forløbet.

Eleverne laver caseopgave om en vulkan.

Eleverne introduceres til Q-GIS og basale funktioner samt laver opgave om jordskælv og vulkaner i Q-GIS.

Forløbet afsluttes med vulkanområders betydning for geotermisk energiproduktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Forløb 13 Havis og albedo

Forløb om havisen og albedo med fokus på Arktis.

Termisk energi - herunder varmekapacitet og opvarmning/nedkøling, smeltevarme, fordampningsvarme.
Is der flyder - Opdrift og Archimedes lov.

Eleverne får forståelse af havisens dannelse, variationer i udbredelse i løbet af året. Herunder satellitters betydning for overvågning af havisen.
Eleverne undersøger kort over havisens udbredelse i Q-GIS.
Forsøg med forskelle i overfladers albedo og feedback-mekanismen viser hvorfor Arktis opvarmes hurtigere end Jorden ellers.

Eleverne laver opgave om transportruter i Arktis, som er et stadigt stigende interesseområde for både transportaktører og lande i Arktis.

Ekskursion til København, hvor vi besøgte KU og Niels Bohr Instituttet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Forløb 15 Landskaber

Forløbet tager udgangspunkt i istider, og deres udbredelse i Danmark med fokus på istiderne Weichsel og Saale. Dernæst undersøges danske landskaber med fokus på istidslandskaber (bakkeøer, smeltevandssletter, morænelandskaber)og hvorfor Danmarks topografi ser ud som den gør samt hvilke processer, der har bidraget til landskabsformerne og sedimenternes beskaffenhed knyttet til istider og afsmeltning af isen. Eleverne laver analyse af topografien i Danmark og årsagsforklarer ud fra viden om istiderne. Årsager til hvorfor istider opstår og forsvinder i Kvartær er undersøgt gennem arbejde med Milankovitch-teorien.  
Isens vækst og afsmeltning har betydning for havniveau gennem nedpresning af skorpen. Herunder er der arbejdet med begreberne tryk, opdrift, isostasi og eustasi.
Vi har været på ekskursion og felttur i Mols Bjerge Nationalpark, hvor eleverne arbejdede med optegning af profil (klint) ved Elsegaarde strand og tolkning af profilet samt indsamling af sedimentprøver (1 dag), som efterfølgende blev tørsigtet i laboratoriet på skolen. Sigtning af prøver fra Mols, blev også udført med anvendelse af Stokes lov (opslemning). Eleverne har også lavet landskabsanalyse af topografien i Mols Bjerge. Vi har været på ekskursion i, og ved, Mols Bjerge nationalpark for at observere landskabsformer (dødishul, morænelandskab (randmoræne) og Tirstrup smeltevandsslette og den overordnede landskabsserie på Mols. Vi besøgte stor grusgrav hvor der udtages råstoffer til byggerier, veje etc.


Kernestof (læst)
Naturgeografi - Jorden og mennesket (A.-L. Lykke-Andersen m. fl., 2006. 1. udg.), s. 104-105, 108 (figur 4.6), 116-118. Alverdens geografi (E. Sanden m. fl. 2006). s. 258-259.
Tre cykler, sommer og en istid. B. Siewertsen, Aktuel Naturvidenskab, 3, 2007, s. 6-9.
Istiden og dens landskaber. M. houmark-Nielsen og N. Krog Larsen. 2020. file:///C:/Users/Dorthe%20K.%20Kristensen/Downloads/Junior-Geologerne_Istiden_i_Danmark%20(1).pdf
Kompendium om glaciale landskaber fra Christian Skipper, Rosborg Gymnasium, s. 2-7.

Kompendium: Isostasi og eustasi, sammensat af Line og Dorthe, 3 sider. Udvalgte tekster fra følgende kilder:
https://denstoredanske.lex.dk/isostasi; https://denstoredanske.lex.dk/Mohorovi%C4%8Di%C4%87-diskontinuiteten;
https://naturenidanmark.lex.dk/Det_Skandinaviske_Isskjold#-Havspejlets_svingninger; naturgeografi C, s. 22.

Øvelser:
Feltarbejde – klint profil, tolkning af dannelse
Tolkning af topografi og landskabstype i Danmark
Stokes Lov
Sedimentanalyse (sigte)
Sedimentanalyse (opslemring/stokes lov)


Vi har været på 1 dages ekskursion og felttur i Mols Bjerge, hvor eleverne arbejdede med optegning af profil (klint) ved Elsegaarde strand og tolkning af profilet og indsamling af sedimentprøver, som efterfølgende blev tørsigtet i laboratoriet.
Vi har været på ekskursion ved Mols Bjerge nationalpark for at observere landskabsformer (morænelandskab (randmoræne) og smeltevandsslette. Vi besøgte stor grusgrav hvor der udtages råstoffer til byggerier, veje etc.

Faglige mål:
- identificere, klassificere og fortolke rumlige og tidslige mønstre i geovidenskabelige sammenhænge blandt andet på baggrund af kort, geografiske informationssystemer
- tilrettelægge, beskrive og udføre observationer og eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet
- analysere og fortolke strukturer og udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- anvende et bredt udvalg af modeller til kvalitativ eller kvantitativ forklaring af geovidenskabelige fænomener samt diskutere modellers gyldighedsområde

Kernestof (bekendtgørelse):
- Landskabers udviklingsprocesser, herunder istids- og kystlandskaber
- Klimaændringer på forskellige tidsskalaer, herunder effekter af Jordens bevægelse
Kraftbegrebet og Newtons love, herunder tryk, opdrift og gnidning

Særligt for fysik:
Følgende i fysikB-lærerplanen er dækket:
-kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
-Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension


Litteratur
(En Verden af Fysik B):
Kapitel 7 +9

Sider i Geovidenskab i overblik (ebog): s. 42-45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb 15a Q-GIS kortanalyse

Forløbet inddrager forskellige kort og analyser af disse ved hjælp af Q-GIS. Eleverne repeterer basale funktioner i Q-GIS og laver analyse af skyggekort som dækker Mols Bjerge området. Det sidste hænger sammen med forløb 15 om landskaber i Danmark.

Videoer vejledning Q-GIS:

Gøre hvad
Q-GIS vejledning (video)
Lave pænt kort med signatur

https://www.youtube.com/watch?v=7Ip8ga0Bnqw

Lav tematiske kort

feks. pladetektonik (simple egenskaber (ændre symboler + analyse af data, feks jordskælv dybde, styrke)
https://www.youtube.com/watch?v=Afg3jfdBAz4


Opmål areal og afstande

https://www.youtube.com/watch?v=Se5Gxi250xA



Forskel raster og vektor data

https://www.youtube.com/watch?v=JPiTwE4IMzg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb 16 Jordskælv - når Jorden ryster

Fokus er jordskælv på Jorden, som er grunden til naturkatastrofer kan opstår, herunder tsunamier.

Der arbejdes med bølger (frekvens, periode, bølgelængde, periodisk) og forskelle på længdebølger og tværbølger.

Eleverne skal forstå hvordan jordskælv kan opstå, hvorfor der er kraftigere jordskælv nogle steder på Jorden (destruktiv og bevarende), mens konstruktive pladegrænser har svagere jordskælv. Herunder inddrages forkastningstyper (normal, revers og transform), sprød og plastisk derformation samt hvordan jordskælv kan lokaliseres vha. triangulering. Jordskælvenes styrke gennemgås ift Richter-Skala og moment-magnitude.

Eleverne laver feltarbejde med hammerseismik (udstyr lånt fra Århus Universitet).
Kernestof læst
Sprød og plastisk deformation i bogen MIneralske_raastoffer_baeredygtighed_innovation_bog_024.pdf; s. 210-211.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb 17 Italien - geologi og beton bygninger



Eleverne laver en folder om Italiens geologi, herunder udviklingen fra Tehyshavet og frem mod Alpernes dannelse til i dag.
Kollisionszone og subduktionszone,
Vulkaner, Vesuv.

Eleverne besøger Rom på studieturen og skal bla. besøge Colosseum og Pentheon. Vi undersøger hvordan romerne opfandt beton og betydning af vulkansk aske. Fokus på kuplen ved Pantheon.  Eleverne besøger Vesuv og dets krater samt Pompeii.

Foredrag om Italiens geologi og geologiske udvikling.
https://www.youtube.com/watch?v=0s1L-3snM94
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb 18: Grøn omstilling - Solceller og Elbil

Ellære (spænding, strømstyrke, effekt, resistans, nyttevirkning), solceller (råstoffer (reserver/ressourcer/produktion begreber, malm, lødighed) og solenergi på Jorden).

Eleverne besøger rektor Mogens Pold og bliver præsenteret for skolens solcelle- og elbilsprojekter

I forløbet gennemgås de geologiske miljøer hvor malme med metaller dannes med fokus på pladetektonikkens rolle og FETA-processer. Begreberne reserve - ressource, samt forsyningskæden for metalliske råstoffer til grøn omstilling inddrages.

I forløbet laves opgaver om: 1)hvor meget malm, der skal brydes for at producere en Tesla og 2) udviklingen over tid af mineproduktion og reserver af kobolt over tid. I denne del fokus på DR Congo og vurdering af Kinas dominans i forsyningskæden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb 19 Satelitter

Satellitter - brugen af dem, omløbstid og hastighed. Jævn cirkelbevægelse (bevægelse i to dimisoner) og Keplers Love.

Fremlæggelser om Satellitbaner, satellittyper, hvordan satelitter er opbygget og hvilke udfordringer der er.

Hvad kan man måle med satellitter? Bånd og anvendelse.

Eleverne arbejder med forskellige data fra satellitter i EO browser og deres anvendelse. Q-GIS inddrages også. Eksempler på data: NDVI- indekset beregnes og vurderes for Afrikas Horn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Forløb 20 Indlandsisens dynamik og konsekvenser

Forløbets tema er indlandsis og havniveaustigninger. Vi har fokus på indlandsisen på Grønland.

I forløbet gennemgås hvordan is opbygges og begreberne: ablation og akkumulation, årslag, moulin, sne, firn og is inddrages. Eleverne arbejder med data fra polarportalen, som viser ændringer i indlandsisen og havniveaustigninger. Prognoser for fremtidige havniveaustigninger gennemgås.
Isens massebalance med input og output gennemgås og eleverne får forståelse af udviklingen i isens massebalance på Grønland. Eleverne arbejder med data som viser overflademassebalance, kælvning og afstrømning fra isen (smeltevand).
Afsmeltningen på Grønland fører til havniveaustigninger, og eleverne undersøger ved hjælp af satellitdata stigninger i havniveau. Andre bidragsydere til havniveau (mindre gletser/iskapper 0g termisk udvidelse) inddrages.
Den thermohaline cirkulation inddrages og scenarier for hvordan afsmeltningen fra Grønland kan påvirke THC undersøges.
Forløbet afsluttes med at se dokumentaren 'Into the ice', hvor faktiske forhold på Grønlands indlandsis ses og sættes i relation til havniveaustigninger.

Indlandsisen, Geoviden, 2019. s.
dokumentar 'Into the ice'

Empiri
Excel-Data for massebalacene (henter fra https://www.ikff.dk/3-indlandsisens-totalmassebalance/)
Polarportal: https://polarportal.dk/groenland/
Satellitdata havniveau: https://sealevel.nasa.gov/understanding-sea-level/key-indicators/global-mean-sea-level/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Forløb 21: Grundvand - kvantitet og kvalitet

forløbet har fokus på grundvand, som er hovedkilden til drikkevand i Danmark, Danmarks drikkevandsforsyning gennemgås. Vi kommer ind på vandets kredsløb, hvordan grundvand dannes, hvilke lag det typisk findes i, grundvandets bevægelse (Darcy, retning og hastighed og potentialekort), hvordan grundvand kan findes (Hammerseismik og Wenner) samt forurening af grundvand.

Vi arbejder med hvorfor forringes kvaliteten af grundvandet og hvad kan der gøres mod det? Vi har fokus på især nitrat og pesticider. Løsninger til beskyttelse af grundvand undersøges (grundvandsparker).

Der arbejdes med teori om Geo-el, hvor eleverne får kendskab til Wenner profilering og sondering. Herunder arbejdes med resistivitet og resistans. I forløb 24 laver eleverne sondering og profilering med geo-el i skolens park (udstyr lånt fra Århus Universitet) )

Eleverne laver forsøg med permeabilitet i forskellige jordtyper. Eleverne forbereder vha. sigtning de forskellige jordtyper de vil undersøge. Forløbet knyttes til forløb 15 om landskaber i Danmark.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Forløb 22: Klima og Levevilkår

Fokus i forløbet er vejr og klima på Jorden og hvorfor Danmarks vejr er så omskifteligt samt hvordan det kan have betydning for levevilkår, men også naturlige plantebælter.

Der arbejdes med hvordan nedbør dannes, skyer, skyers udbredelse på Jorden, og sammenhæng med global vindcirkulation. Dannelse af termiske høj- og lavtryk samt hvordan dynamiske lav - og højtryk kan dannes. Vi arbejder med polarfronten og ITK-zonen.
Vi arbejder med vejr udvikling ved frontpassager over Danmark er en del af forløbet, vindens retning omkring lavtryk og  geostrofisk vind samt pålandsvind, kyst- og fastlandsklima.

Skyudbredelsen i forbindelse med den globale vindcirkulation undersøges på satellitbilleder.

Forløbet knytter sig til flere andre forløb, hvor vind og nedbør er centrale fænomener.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Forløb 23: Atomkraft

Fussion og fission + Q-værdi. Hvordan virker et atomkraftværk?
Ulykker - Tjernobyl og Fukushima.
Hvordan håndteres affald?
Fremtidens atomkraft.
Der laves elevoplæg om ovenstående emner.

Vi gennemgår begreber ressource og reserve og hvilke årsager, der kan føre til at disse enten falder eller stiger. Faktablad fra GEUS om Uran inddrages.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Forløb 24 Feltarbejde Wenner

Wenner

Vi laver Wenner sondering og profilering i parken ved Randers Statsskole.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Forløb 25: Kysten forandres hele tiden

Forløb – kysten
Danmarks kystlinje er ca 7.300 km lang og kystzonen er af stor betydning da den udnyttes intensivt til eksempelvis rekreative formål, havne-anlæg og sommerhuse. I dette forløb undersøges hvordan forandringerne sker ved kysten. Betydningen af kystsikring inddrages for at vurdere sikringens betydning for kysten frem eller tilbagerykning.

I forløbet introduceres eleverne til kyster og kystdynamik. Forståelse af begreberne, kystprofilet og processer, der påvirker profilet. Herunder er vind, og vindgeneret bølger (bølgehøjde, frie stræk, vindhastighed og varighed af vinden og sammenhæng med vindretning).  Sedimenttransport (erosion og aflejring) ved kysten er gennemgået, herunder forskelle i sommer-vinterprofiler, og zoner indenfor kystzonen er også behandlet. Derudover undersøges kronisk og akut erosion samt typer af kyster i Danmark. Eleverne introduceres også til kystbeskyttelse og forandringer i kystens placering over tid. Fokus i forløbet er især rettet mod Vesterhavet, hvor største forandringer langs den danske kyst foregår.  I forløbet er opgaver om sedimenttransport, kystbeskyttelse og opmåling af disse lavet i kystatlas.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Forløb 26: Repetition

Det sidste forløb har fokus på repetition af temaer og klargøring til skriftlig og mundtlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer