Holdet 2022 SA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lene Feldstein
Hold 2022 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Sociale medier
Titel 2 kultur og integration
Titel 3 Ideologi og politik
Titel 4 Projekt Grænselandet
Titel 5 Økonomi og velfærd
Titel 6 Ulighed og ligestilling
Titel 7 EU og parlamentsvalget
Titel 8 Demokrati og valg
Titel 9 En ny verdensorden
Titel 10 globalisering og vækst

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Sociale medier

Forløbet introducerer eleverne til samfundsfag ved at anvende fagets discipliner; sociologi, politologi og økonomi til at beskrive og undersøge den rolle, som sociale medier spiller i et senmoderne demokratisk samfund. De kvantitative og kvalitative metoder inddrages for at synliggøre forskellige typer af data samt de fordele og ulemper, som er forbundet med de to undersøgelsesmetoder.  

Fra et sociologisk perspektiv inddrages som udgangspunkt Riesmans tanker om socialkarakteren i forskellige samfundstyper til på et overordnet plan at beskrive nogle sociale og kulturelle forskelligheder i samfundet. Dette suppleres med en karakteristik af det senmoderne samfund ifølge Giddens. De sociale medier betragtes i denne sammenhæng som et karakteristika ved det senmoderne samfund, ligesom de betragtes som en arena for identitetsdannelse og socialisering, hvilket belyses med inddragelse af blandt andet Dencik, Bourdieu, Goffman og Meyrowitch.

Fra det politiske område inddrages som udgangspunkt Eastons model af det politiske system, som overordnet introducerer den politiske beslutningsproces i Danmark. Med inddragelse af nogle af de krav, som opstår på baggrund af internationale forhold, bliver det synligt, at den danske politiske beslutningsproces ikke kun er påvirket af nationale forhold men også af internationale globale forhold. Fra det politiske perspektiv inddrages desuden viden om demokrati og deltagelsesmulighederne samt de rettigheder og pligter, som er en del af det at bo i et demokratisk samfund som det danske. Desuden inddrages viden om nyhedskriterier, medialisering og kommunikationen på de sociale versus de klassiske medier. De sociale medier betragtes i denne sammenhæng som et kommunikationsmiddel og -platform, der kan anvendes til både politisk debat og -deltagelse.  

Afslutningsvis introduceres eleverne for det økonomisk kredsløb, der bl.a. anvendes til placering af de centrale aktører, som er i spil i forbindelse med økonomi og de sociale medier. De sociale medier betragtes i denne sammenhæng som en del af sektorerne i det økonomiske kredsløb, - det være sig først og fremmest husholdningerne og virksomhederne. Aktørernes/husholdningernes, - specielt influencernes rolle som værende en privatperson, et produkt eller en vare inddrages, ligesom blikket i denne sammenhæng også rettes mod den offentlige sektor, som endnu et element i det økonomiske kredsløb Dette i forbindelse med overvejelser omkring branchen som skattebetalende og evt. kriseudsat og inflationsskabende. Løbende vil aktørernes fremtid dialogiseres.  

Forløbet afsluttes med eksamenstræningsopgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 kultur og integration

I 1g og 2g har samfundsfagsholdet bestået af elever på både A- og B-niveau. Der er derfor de to første år fortrinsvis blevet undervist på et B-niveau.

Forløbet har haft fokus på kultur og integration i henholdsvis Danmark og Storbritannien og har været opdelt i en periode i henholdsvis 1g og 2g.
I 1g havde vi især fokus på Danmark og forløbet fungerede som baggrundsviden til projekt grænselandet.
I 2g har forløbet lagt op lagt op til SRO, hvor A-niveau eleverne skrev om multikulturalisme i Storbritannien i fagene engelsk og samfundsfag.
Forløbet har blandt andet berørt begreber som kulturforståelser og - begreber, nationalisme, identitet, socialisering, social arv (Bourdieu), anerkendelse (Honneth), integrationsformer.
Til forløbet er blandt andet brugt i-bogen SamfNU B:

Kap. 1: side-id = p154, p159
Kap. 2: side-id = p130, p139-p141, p143-p146, p149, p296, p361.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologi og politik

I forløbet har der været fokus på magt, demokrati, ideologier, partier/partiadfærd, det politiske system/Easton og lovgivningsprocesser samt medier og politiske deltagelse.

Der er brugt i-bogen "SamfNU B" til forløbet:
Kap. 3: side-id = p131, p165, p170-p172, p242, p244-p250,p291, p292
kap. 4: side-id = p132, p232-p239, p283, p284, p362
kap 5: side-id = p133, p252, p255-p258, p299, p301, p363-p365
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Projekt Grænselandet

Projektet har været et tværfagligt samarbejde mellem samfundsfag, historie og tysk, hvor der har været fokus på kultur og nationalitet i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Viden fra forløbet "kultur og integration" har været brug som baggrund for projektet som indeholdt en tur til Flensburg med besøg hos det danske mindretalsparti og besøg på Duborg-skolen, hvor  der blev lavet interview med elever på skolen. Derudover var grænseforeningen på besøg på skolen.

Fra i-bogen blev der især repeteret følgende afsnit fra SamfNU B: 2.1 + underafsnit (p139, p141, p140) og 2.2 + underafsnit (p143, p144, p145) om kulturforståelse og nationalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi og velfærd

Forløbet har haft fokus på de økonomiske mekanismer og hvordan det påvirker velstand og velfærd. Der er blandt andet arbejdet med det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og målkonflikter, økonomiske politikker og teorier som Keynesianisme og klassiske økonomer. Der er også arbejdet med velfærdsmodeller og velfærdsprincipper, den dansk velfærdsmodel og den udfordringer internt og eksternt.

Der er brugt i-bogen "SamfNU B" til forløbet:
Kap. 7: side-id = p134, p212-p224
kap. 8: side-id = p353-p356, p379-p384
kap. 9: side-id = p135, p147, p148, p179-p186, p285, p349-p352, p366-p372
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed og ligestilling

Forløbet har primært fokuseret på den sociale ulighed, men har i forlængelse heraf kort beskæftiget sig med kønsulighed på arbejdsmarked og uddannelse. Vi har også set på velfærdsstatens mulighed for at udligne forskelle. I forbindelse med social ulighed har vi arbejdet med økonomisk ulighed og ginikoeffincient, chanceulighed, relativ fattigdom og mål herfor, social arv med inddragelse af blandt andet teoretikere som Pierre Bourdieu og Lars Olsen.

Til forløbet er brugt følgende kompendier. Er udleveret både i papir og digitalt:
"Uddrag fra ulighedens mange ansigter"
"Velfærdsstaten under pres" (uddrag)
"Køn og ligestilling" (uddrag)
Derudover er der brugt i-bogen "Matsamf":
Kapitel 2, side-id = p37, p93-p95, p102, p103, p110, p111
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU og parlamentsvalget

Forløbet er opdelt, så første del har ligget i 2g og omfattet både A- og B-niveau elever.
Her har forløbet først og fremmest været rettet mod at give eleverne viden frem mod det kommende EU-parlamentsvalg. Der ha været fokus på EU's primære institutioner ( EU-rådet, ministerrådet, EU-parlamentet, kommissionen, EU-domstolen) og Danmarks forhold til EU f.eks. EU-skepsis, folkeafstemninger og de fire (tre) forbehold. I den forbindelse har vi arbejdet med begreber som integration i dybden og bredden, overstatslig og mellemstatslig, suverænitet samt hård og blød EU-skepsis. Vi har dog også beskæftiget os kort med hvilke udfordringer, EU kan være med til at løse samt hvilket problemer, der kan være forbundet hermed. Herunder også EU som en del af globaliseringen, men også som en løsning i form af regulering af globaliseringen.
Eleverne har lavet en undersøgelse af kandidaterne til EU-parlamentsvalget og deres tilknytning til de europæiske grupper/partier. Forløbet afsluttes med deltagelse i det europæiske Folkemøde i Mariager.
I 3g er vi fortsat forløbet  og kommet mere i dybden med EU og arbejdet med beslutningsprocedurer, lobbyisme, Demokratisk underskud, ØMU'en samt flere udfordringer for EU-samarbejdet (forsat fra 2g). Forløbet i 3g var også en forberedelse på studieturen til Bruxelles.

Til forløbet er der brugt følgende i-bøger:
SamfNU: kapitel 10, side-id = p327-p336
EUropa på vej: Tema 3, side-id = p38, p109, p110, p112
                          Tema 4, side-id = p81, p116-p120
                          Tema 5, side-id = p124, p128-p130, p140-142
                          Tema 2, side-id = p100, p102, p107
                           Tema 7, side-id = p137, p139, p152
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Demokrati og valg

Forløbet har dels bygget oven på den viden, som holdet allerede havde fået i forløbet ideologi og politik. Dels en optakt til det amerikanske valg. Her kom vi lidt mere i dybden med det politiske system og vælgeradfærd generelt, men fokuserede desuden på amerikanske forhold.
Forløbet er baseret på viden fra Politikbogen og USA's udfordringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 En ny verdensorden

Forløbet har har de store omvæltninger i international politik som omdrejningspunkt. Det har hovedsagelig været fokuseret på forskellige aspekter omkring magt og sikkerhed i en international kontekst med udgangspunkt i bogen "Global politik" 3. udgave. Herunder også magtbegreber, sikkerhedsbegreber og IP-teorier. Derudover har vi også haft fokus på Danmarks udenrigspolitiske position i verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 globalisering og vækst

I forløbet har der været fokus globaliseringen - herunder især den økonomiske globalisering.   Set på forskellige former for globalisering og holdninger til globalisering. Vi har desuden set på handelsteorier og verdenssystemteorien. Vi har desuden også repeteret og uddybet viden om økonomisk politik og økonomiske teorier.
Til forløbet har der været anvendt "Global politik" og i-bogen "ØkonomiNU".
Fra sidstnævnte er følgende afsnit brugt:
Kap. 2, side-id: p1973, p1974, p3529
Kap. 3, side-id: p1985, p1986,
Kap 7, side-id: p2046, p2067, p2068
Kap. 8, side-id: p2069, p2083, p2080, p2081, p2077
Kap. 9, side-id: p2101, p2091, p3134, p3137, p3139
Kap. 13, side-id: p2177, p2176, p3084, p2171-p2173
Kap. 18, side-id: p2292-p2294, p2286-p2288, p3546, p2281, p3547

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer