Holdet 2024 ol/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Laura Vibe Hobolt Larsen
Hold 2024 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Omg! Gudesyn fra mythos til logos
Titel 2 Arkitektur - Fra arkaisk til nyklassicime
Titel 3 Græsk tragedie - Sofokles "Antigone"
Titel 4 RS 10 - Sandt og falsk
Titel 5 Iliaden - krig og kærlighed:
Titel 6 Det lykkelige liv
Titel 7 Skulptur
Titel 8 Kærlighed - filosofi og poesi
Titel 9 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Omg! Gudesyn fra mythos til logos

I dette forløb lærer eleverne om de græske guder og det forhold det antikke menneske havde til guderne, herunder hvordan det udvikler sig i takt med bevægelsen fra mythos til logos. Eleverne laver gruppeoplæg om de centrale græske guder og her er der fokus på hvor antropomorfe og familieknyttede guderne er og hvordan det reflekterer det bagvedliggende græske samfund. Vi læser uddrag af Hesiods Theogonien, som et eksempel på hvordan guderne bliver til og hvad det fortæller om det samfund som har skabt dem. Her er der fokus på familie, erotik, hierarki og magtovertagelse. Herefter læser vi uddrag af Homers Odysseen hvor gudemyterne bruges som underholdning, her ses også det antropomorfe ved guderne og det forhold til køn og erotik, som det antikke græske samfund havde. Som et eksempel på gudetro, hvor man er mere over i logos end mythos, læser vi uddrag af Aristofanes' Skyerne hvor Sokrates bliver brugt til at på satirisk vis at komme med et mere logisk og rationelt forhold til guderne. Til slut læser vi uddrag af Aristoteles: Den Nikomachæiske Etik, hvor han også kommer med den klassiske filosofiske, mere rationelle udlægning af gudernes rolle i forhold til menneskerne. I teksterne ses en udvikling fra mythos til logos, fra et tæt forhold til guderne til et større fokus på individet, fra en brug af guderne til underholdning og mytiske forklaringer på fænomener til mere naturvidenskabenlige forklaringer på fænomener. Forløbet afsluttes med en episode fra Netflix serien Kaos, hvor de græske guder er sat i moderne verden, som en kommentar på hvordan det moderne menneske ville bruge de olympiske guder og hvad der sker med mennesker, hvis de ikke har guder.

Relevante begreber: do ut des, antropomorfe, hybris, nemesis, agon, oikos

Litteratur:

Hesiod: Theogonien (o. 730-700 fvt), vers 116-200
Homer: Odysseen (o.700 fvt), Sang VIII, vers 241-369
Aristofanes: Skyerne (o.423 fvt), vers 356-428
Aristoteles: Den Nikomachæiske Etik (o.334-330 fvt), bog X, afsnit 7-10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Arkitektur - Fra arkaisk til nyklassicime

Dette forløb leder op til elevernes studietur til Wien. Eleverne får via lærer powerpoints og gruppeoplæg indføring i græsk arkitektur fra de mykenske megaron bygninger til de første arkaiske templer, til de doriske og joniske templer i tidlig, høj og senklassisk tid over i de senklassiske og hellenistiske dipterale templer og til slut de romerske podiumstempler og de nyklassicistiske bygninger med stærk inspiration fra de græsk/romerske templer. Herefter får de tildelt bygninger i Wien gruppevis, som de skal lave oplæg om.

Baggrund:

Johnny Thiedecke: Antikkens Arkitektur og dens efterliv
Kristina Bonde: Græsk arkitektur og sporene i eftertiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græsk tragedie - Sofokles "Antigone"

I dette forløb læser vi Sofokles’ tragedie "Antigone" med fokus på drama som genre. Derudover ser vi på kvindeskikkelser i den græske tragedie, kønsroller og modsætningsforholdet mellem gudernes love og menneskenes love /staten vs familien.

Genre: Drama (Tragedie)

Kernestof
Sofokles 2004 ”Sofokles Antigone. Oversat af Otto Steen Due”, Aarhus Universitetsforlag, Århus

Perspektiv:
Teater2tusind: Antigone, opført på Randers Statsskole
Sidetal: 72 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 RS 10 - Sandt og falsk

Emnet “Sandt og falsk”.
Forløbet er et samarbejde mellem dansk og oldtidskundskab under emnet “Sandt og falsk”. I dette forløb tager eleverne udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvordan formidles det sande og usande i moderne autofiktion? Eleverne undersøger den antikke opfattelse af sandhed hos Platon som baggrund for arbejdet med autofiktion i dansk. Eleverne afleverer problemformulering : et overordnet spørgsmål og et antal underspørgsmål i taksonomisk følge, derudover et metodeafsnit med valg af metoder og materialer.

Materialer:  

Platon: Hulebilledet, pp. 163-170 i Kend dig selv af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, Systime, 2000

Sidetal: 10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Iliaden - krig og kærlighed:

I dette forløb lærer eleverne om epos-genren med udgangspunkt i udvalgte sange fra Iliaden. Fokus er på de centrale kærlighedsforhold: Hektor og Andromache, Paris og Helena og Achilleus og Patrokles. Derudover fokuserer vi også på det centrale tema i Iliaden: Vreden. Værket læses både ud fra en analyse af den homeriske helt, det antikke syn på køn og kærlighed, men også ud fra en stilistisk analyse af de særlige epostræk: patronymika, prydsadjektiver og homeriske lignelser.

Genre: Epos.

Primær litteratur:

Homer: Iliaden, ved Otto Steen Due
Sang I, vers 1-192
Sang III, vers 1-115
Sang III, vers 340-461
Sang VI, Vers 312-471
Sang XVI, vers 1-100
Sang XVIII, vers 1-126

Perspektiv:

Wolfgang Petersen: Troy, 2004

Sidetal: 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det lykkelige liv

Genrer: Historiografi og Filosofi

I dette forløb tager vi udgangspunkt i den moderne problemstiling: hvordan bliver vi lykkelige? Vi læser artikler omkring moderne brug af stoicisme og om hvordan man finder ro, lykke og dæmper sin angst i det moderne samfund. Dernæst fører vi de moderne tanker om lykke tilbage til antikke - først ud fra en historiografisk tilgang: hvilke forestillinger har man haft om lykken og hvad afslører disse forestillinger om det bagvedliggende samfund/kultur. Vi starter med Herodot og hans gengivelse af samtalen mellem barbaren Kroisos og atheneren Solon, for at se på forskellige kulturers version af lykke og det antikke verdenssyn, særligt grækernes syn på sig selv og de andre.   Dernæst undersøger vi hvad lykken er, ud fra en filosofisk tilgang: hvilke forestillinger har man haft om lykken og hvad afslører disse forestillinger om den bagvedliggende filosofiske skole . Dette læses ud fra en filosofisk vinkel, så eleverne får intro til Platon, Stoicisme og Epikuræisme og hvordan disse forskellige filosofiske skoler udlægger lykken. Vi læser uddrag af Platons staten, breve fra Seneca og Epikur for at følge den filosofiske tankegang, når det kommer til det gode liv eller lykken. Her ser vi på grundtanker i Platons filosofi og de to romerske filosofiske skoler: stoicisme og epikuræisme.

Primær litteratur:

Herodot: Herodots Historie, Kroisos, 1.bog afsnit 6, 28-34, 86-87, fra Herodots Historie, Bog I-IV, af Henrik Hastrup & Leo Hjortsø, Gyldendal, 2016

Platon: Staten, Bog IX, Afsnit 576b-583b, pp.374-384 i Platons Samlede værker i ny oversættelse, Bind IV, ved Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal, 2013

Seneca: Seneca Brev 31, Aigis 17,2

Epikur: Brev til Menoikeus, fra Arne Mørch: Haven og venskabet - den epikuræiske tradition, Mørch & Wagner, 1990


Perspektiv:

Louise Thorsted: Du skal ud af den navle, Magasinet Liv, Sektion 1, Side 70
16. november 2023


Sidetal:

22 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Skulptur

I dette forløb ser vi på græsk skulptur fra arkaisk til hellenistisk tid og på romersk skulptur. Forløbet tager primært afsæt i lærerpowerpoint og elevoplæg.


Læreroplæg om arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senkklassisk, hellenistisk og nyklassicistisk skulptur - elevoplæg med skulpturanalyse af enkelte skulpturer.

Forløbet perspektiveres af en byvandring i Randers med fokus på skulpturer i midtbyen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kærlighed - filosofi og poesi

I dette forløb får eleverne en indsigt i det antikke græske og romerske syn på køn, seksualitet og kærlighed gennem læsninger af uddrag fra græsk og romersk filosofi og poesi. Vi repeterer genretræk og kendetegn ved Platons filosofiske værker gennem læsninger af hhv. Aristofanes og Sokrates' taler fra Symposion og sammenligner i denne forbindelse med hulebilledet som eleverne læste under RS 10 forløbet. Talerne læses med henblik på at give et billede af det særligt græske syn på køn, ægteskab og kærlighed og suppleres med læreroplæg baseret på Johnny Thiedeckes generelle intro i Alle tiders kærlighed. Derudover gives en generel intro til den filosofiske retning stoicisme og vi læser Senecas brev nr 35, for at give et indtryk af den romerske - særligt stoiciske - holdning til kærlighed vs venskab. Som supplement til denne romerske tekst, læses udvalgte digte fra Catul, for at give et anderledes, om end også romersk, blik på køn, forelskelse og kærlighed gennem Catuls stormombruste forhold til Lesbia. Forløbet perspektiveres af et uddrag af Suzanne Brøggers Fri os fra kærligheden.

Litteratur:

Baggrund: Tiden og kærligheden - Kærlighed, sex og ægteskab i det gamle Hellas, pp. 7-13 i Johnny Thiedecke: Alle tiders Kærlighed, Pantheon, 2017, Kærlighed og sex i Romerriget, pp. 16-21 i Johnny Thiedecke: Alle tiders Kærlighed, Pantheon, 2017

Intro til Platons Symposion - pp. 6-9 i Vin & Kærlighed - Det græske symposion, Nora M. Petersen & Stine Schierup (red.), Nationalmuseet, 2015

Primær litteratur:

Aristofanes’ og Sokrates’ tale fra Symposion, pp. 112-118 og pp. 125-143
(afsnit 14-16) (afsnit 21-29) i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: Kend dig selv, Gyldendal, 2000

Seneca: Kærlighed og venskab, Brev nr. 35, fra Breve fra Seneca (Hans Gregersen, Kell C. Madsen), Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010

Catuls digte om Lesbia, pp. 132-134  i Ole Thomsen: Veje til Rom - Romersk litteratur, Aarhus Universitetsforlag, 2009

Perspektiv:

Uddrag af Suzanne Brøgger: “Fri os fra kærligheden (1973) 1985-udgaven, s. 150ff, pp. 308-310 i Johnny Thiedecke: Alle tiders Kærlighed, Pantheon, 2017
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer