Holdet 2024 re/3c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anders Olesen
Hold 2024 re/3c (3c re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Religion C
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Satanisme
Titel 6 Eksamensforberedelse og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Religion C

Forløbets formål har været, at give eleverne en introduktion til religionsfagets elementære begreber og metoder, samt give en kort gennemgang af en til flere af fagets mest brugte religionsdefinitioner. Desuden har vi også arbejdet med religion som et evolutionært fænomen, hvor vi blandt andet har arbejdet med flere dertil knyttede begrebspar.     

Afsluttende på forløbet lavede vi en øvelse, hvor eleverne skulle konstruere deres egen religioner. De konstruerede religionerne skulle indeholde flere af de begreber, som har arbejdet med i introforløbet.

Materiale:

Grundbogen til Religion C s. 251 - 258

Avisudklip fra Politikken: Anders Klostergaard Petersen & Armin Geertz om Kulturel Evolution.

Artikel fra Zetland: Religiøse traditioner er et skatkammer af lifehacks. Og du behøver ikke engang tro på Gud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Forløbets formål har været, at give eleverne en grundig introduktion til kristendommens udviklingshistorie og kristendommens rolle som kulturbærende institution i både en dansk og europæisk kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til kristendommens forhistorie. Vi har arbejdet med syndefaldsmyten, moseloven og de jødiske messias-forventninger, og har indledningsvist kigget på disse med israelitiske/jødiske briller. Efterfølgende har vi arbejdet med den tidlig kristne bevægelses brug af den jødiske forhistorie og kigget på forskellen mellem en jødisk og en kristen læsning af disse tekster. Konkret set betyder det, at vi har læst de nytestamentlige tekster med det fokus, at undersøge den tidlig kristne bevægelse som en jødisk-eskatologisk udbrydergruppe, der i gennem sin formative periode transformerer sig fra en jødisk sekt til en selvstændig undergrundsreligion.

Efterfølgende har vi arbejdet med kristendommens videre udvikling fra undergrundsreligion til verdensreligion. Dette er primært sket i en protestantisk kontekst, men også med løbende inddragelse af den katolske kirke. Derfor har vi arbejdet med den reformatoriske bevægelse, Martin Luthers teser og deres videre betydning i en dansk kontekst.

Afsluttende har vi arbejdet med flere danske teologers udlægning af både ny og gammeltestamentlige tekster samt haft fokus på Den Danske Folkekirkes tre fraktioner (Grundtviganismen, Tidehverv og Indre Mission). Derigennem har vi undersøgt og arbejdet med debatten om homoseksuelle vielser i folkekirken, forholdet mellem præst og menighed efter Luthersk forbillede og diskussionen om danske folkekirkepræsters udmeldinger om deres manglende tro på en skabende og frelsende Gud.


Materiale:

Kristendom i Nutid

s. 140-146 (Palæstina p Jesu Tid)

Den kristne religion.

s. 156-158 (Investerings og Provokationskristendom)


Andre tekster/materiale

Kilder til de tidlige kristne (Powerpoint)

Søren Krarup: https://www.information.dk/debat/2010/02/naestekaerlighed

Peter Kemp: https://www.information.dk/debat/2010/02/barmhjertige-muslim

Marie Krarup: https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste

Oase frikirke: https://www.oasemag.dk/helligaanden-paa-vers/
Oase frikirke: https://www.oasemag.dk/helligaanden-som-guds-naervaer/

Martin Luther: Et opgør med gerningsretfærdigheden.

Debatindlæg af Anne Binzer, Majbrit Weje Kristensen, Jarl Ørskov Christensen og Marianne Juel Maagaard: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/sjaellandsk-sogn-har-faaet-nyt-nadverritual-som-lutheranere-kan-vi-ikke-stiltiende

Interview med Per Ramsdal: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE7315813/jeg-kan-ikke-tro-paa-at-jesus-fysisk-stod-op-af-graven/

Podcast med præst Kristian Ditlev Jensen og teologistuderende Carsten Eilertzen: https://www.dr.dk/lyd/p1/ditlev-og-daemonerne/ditlev-og-daemonerne-2024/ditlev-og-daemonerne-mangfoldighedens-tyranni-11042408376

Bibeltekster:

GT:

1. Mosebog 1-3
2. Mosebog 19-20
1. Samuels bog 16, v1-13.
Esajas 11,v1-10.
Esajas 53.

NT:

Markus 1, v1-13.
Markus 2, v1-12
Markus 2, v23-28
Markus 3, v1-6
Markus 12, v28-34
Matthæus 1.
Matthæus 5-7
Matthæus 27, v45-56
Lukas 1, v26-38
Lukas 2, v1-21.
Lukas 10, v25-37
Johannes 1, v1-18
Johannes 19, v25-37
Romerbrevet 3, v21-31
Apostlenes Gerninger 2, v1-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Forløbets formål har været, at give eleverne en basal introduktion til Islam både i en dansk og global kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til Islams formative periode. Her lå fokus primært på Islams tidligere forbindelse og forhold til de andre nærliggende religioner (Kristendom, Jødedom og områdets lokale polyteistiske religioner). Vi arbejdede også kort med de islamiske erobringer, kalifatet og Islams udbredelse efter Muhammeds død. Efterfølgende arbejdede vi med Islams fem søjler og det islamiske lovsystem (Sharia) i både den klassiske forstand og i en moderne kontekst. Vi har i denne sammenhæng arbejdet aktivt med Koran, Hadith og uddrag fra fatwasamlinger og fatwahjemmesider.

Vi har arbejdet med Jens Formans kategorier; traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme, og har gennem oplæg og tekstlæsning arbejdet aktivt med kategorierne. Afslutningsvis har vi arbejdet med jihad, kønsroller (i et traditionelt og moderne perspektiv), muslimer i Danmark med særligt fokus på tørklædedebatten. Under hele forløbet vil der være særligt fokus på indefra /udefra syn, samt perspektivering til andre religioner.

Materiale:


Muslimernes religion:

s. 29-35 (De fem søjler)
s. 42-56 (Klassisk sharia & moderne sharia)
s. 59-61 (Gud ifølge Islam)
s. 76-77 (Koranen)

Andre tekster:

Abu A'la Maududi: Hvad betyder Islam?

Unge muslimer fatwashopper af Lene Kühle.

Sherin Khankan: Sharia er foreneligt med vestlige værdier.

Debat i nyere tids Islam - Opgavesæt (sættet indeholder følgende emner: Islamisme, Tørklædedebat, . Kvindelige imamer, Bederum i gymnasiet, Begrebet ”Jihad” (”anstrengelse”), Debatten om Omskæring)


Gennemgået Korantekster:

Sura 2, 106
Sura 2, 163
Sura 2, 255
Sura 3, 1-8
Sura 4, 80
Sura 10, 37-38
Sura 16, 22
Sura 59, 22-24
Sura 112

Hjemmesider:

http://www.fatwa-online.com/
islam-qa.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

I forløbet har vi arbejdet med Buddhismen som en polyteistisk religion af større betydning. I forløbet har vi fokuseret på skellet med hjertelands/asiatisk/hjemmelig buddhisme og vestlig-buddhisme. Det har betydet, at vi startede forløbet med en introduktion til buddhismens formative periode, hvor vi blandt andet arbejdede med Buddha-legenden og kiggede på udviklingen af de tre hovedretninger indenfor Buddhismen.

Efterfølgende har vi arbejdet med brugen af de buddhistiske praktiser og metoder i en vestlig sekulær kontekst og forsøgt at sætte disse op overfor den traditionelle brug. Vi har også brugt tid på skellet mellem apotropæisk, karmisk og nirvarnisk Buddhisme, og undersøgt disses interaktion, modsætningsforhold og symbiotiske eksistens.

Afsluttende har vi besøgt Quang Huong Templet i Aarhus, hvor blev præsenteret for og diskuterede templets selvforståelse, rolle i lokalsamfundet samt Boddhisatva-forståelse forklaret af templets herboende munk.

Materiale:

Grundbøger:

Religion og Kultur:  s. 59 - 76.
Buddhistisk Praksis PDF. Taget fra Grundbogen til Religion C s. 150 - 152.

Helligtekster:

Buddha-legenden indefra (fra et Vajrayana synspunkt).

Benarestalen. Taget fra Lene Højholt: Buddhas lære og den tibetanske Buddhisme. Gylden 1999. s. 32 - 33.

7 tekster til analysearbejdet PDF. Teksterne er læst ekstemporalt. Indeholder følgende:

Tekst 1 - 4:
Buddhismen - tekster fra Theravada traditionen. Ole Pind. Systime 2005.

- Tekst 31
- Tekst 41
- Tekst 54
- Tekst 95

Tekst 5 - 7:
Teksterne stammer fra Sutta-Nipata, der tilhører Tripitaka. Oversættelse Ole Holten Pind.

- Sorgpilen (Dharmaen)
- Den sande kasteløse (opgør med Hinduismen)
- Buddhas tale til Nalaka om tilværelsen som munk og vismand (Sangha)

Artikler:

Lindhardt og Stadil om Buddhismen i vesten.

Danskerne er vilde med buddhisme i teorien ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-er-vilde-med-buddhisme-i-teorien )

Sekulær mindfulness-bølge møder kritik fra buddhistisk hold ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/sekulaer-mindfulness-boelge-moeder-kritik-fra-buddhistisk-hold )

Linda blev buddhist efter møde med Dalai Lama.  

Andet:

Tibetanske Livshjul ( https://i0.wp.com/deep-psychology.com/wp-content/uploads/2024/10/fc5gb8n4.jpg?w=900&ssl=1 )
Filmklip fra Samsara 2011 ( https://www.youtube.com/watch?v=iQzpExpsezI )

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Satanisme

I forløbet har vi arbejdet med Satanisme som et modkulturelt fænomen i både en moderne og senmoderne kontekst.

Indledningsvist har vi arbejdet med Aleister Crowley og hans "proto-sataniske" bevægelse samt dens forbindelser til senere sataniske bevægelser i primært 1960ernes USA. Efterfølgende har vi undersøgt Anton LaVeys sataniske bevægelse og arbejdet, af flere omgange, med hans kendte værk Satans Bibel. I arbejdet med LaVeys bevægelse har vi ofte haft fokus på den stærke inspiration/antipati fra/imod særligt amerikanske kristne bevægelser.

Endeligt har vi kigget på de sataniske bevægelser i vores egen samtid, hvor vi har fokuseret på The Satanic Temple og deres aktivistiske arbejde og videreførelse af satanismen i et stærk polariseret amerikansk samfund.

Som et gennemgåede træk i hele forløbet, har vi arbejdet med skellet mellem teistisk og ateistisk satanisme samt de forskellige udtryksformer, som begge tilgange til satanisme kan tage. Ligeledes har skellet mellem reaktiv, rationalistisk og esoterisk satanisme også spillet en central rolle, da de i sammenspil med de to førnævnte begreber gør det muligt, at skelne de enkelte sataniske miljøer og populærkulturens brug af satanisk billedsprog fra hinanden.

Materiale:

Grundbøger:

Religion på kryds og tværs. 2021. s. 133 -  156 & 160 - 168.

"Helligtekster"  

- Vidnesbyrd om en satanisk tidsalder: Anton Szandor LaVey, Satans Bibel, Sphinx 1990, s. 44 - 45
- Hymn to Satan. Aleister Crowley. The Equinox. 1913

Artikler og dokumentarer:

- Satanism in american history ( https://time.com/3973573/satanism-american-history/
- Dokumentaren Hail Satan. Kan findes på CFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensforberedelse og repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer