Holdet 2024 re/3h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Stinne Kibsgaard Bell
Hold 2024 re/3h (3h re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religionsfaget
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Jehovas Vidner og Religiøse bevægelser
Titel 5 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religionsfaget

Vi taler, i dette indledende forløb, om hvad religion er og hvordan vi arbejder med faget på STX. Vi ser også på Jerusalem, som byen hvor de tre store bogreligioner mødes og eleverne får præsenteret nogle af de overordnede religionsfaglige begreber.

Videnskabelig agnosticisme.
Komparativt studie.
Indefra og udefra synsvinkel
Ninian Smarts 7 dimensioner
Helligstedet - axis mundi - hellig/profan - tabu - ærefrygt - kult - myte - kaos/kosmos - hellig tid

Tekster:
"Fordømmer scenen med Den Sidste Nadver ved åbningen af OL i PAris" fra Katolsk Liv, www.katolskliv.dk
"I aften er det Juleaften i Maradonakirken", af Laura E. Lind, Kristligt Dagblad, 29.10. 2011
"Har Mennesket brug for Religion?" af Karsten Viholm, 2009: https://www.religion.dk/viden/har-mennesket-brug-religion
Kapitlet, "Hvordan er religionsvidenskab religionskritisk?" fra Horisont, red. af Ahle et. al., Gyldendal 2014.
Hanne Følner et. al: Muren, Kuplen, Graven, Gyldendal 2002, s. 14-21.
Video om Jerusalem: https://www.youtube.com/watch?v=K9xnN17GFvU

Læste sider: ca. 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Islamforløbet strækker sig fra den formative periode med Muhammed, som grundlæggeren og profeternes segl og op til i dag.
Vi tager udgangspunkt i de 6 trospunkter: Gud, englene, Koranen, profeterne og Muhammed, dommedag og forudbestemmelse.
Vi ser på hadj, som et vigtigt overgangsritual og laver i denne forbindelse en overgangsritualanalyse af pilgrimsvandringen ud fra Arnold Van Genneps 3-fase model.
Vi anvender Jens Formans teori om idealtyper for at forstå, hvorfor der findes så mange nuancer indenfor praksis og tro. Til sidst i forløbet ser vi på kønsroller indenfor Islam som munder ud i et kig på tørklædedebatten i Danmark i dag.

Materiale til islamforløbet:
Vi har brugt grundbogen: Jens Forman, Muslimernes Religion, Tro, Praksis og Sharia, Systime 2006: s. 9-41, 49-61, 66-68m, 76-85, 97-98 og 107-108.
samt udleveret kompendium (se materiale herunder):

1
Den formative periode: Islams oprindelse
Det arabiske imperium
Opdelingen: Sunni og Shia
Forman, s. 9-14m og s. 14m-18

2
Troens kerne: De 6 trosartikler:
1) Gud og 2) Engle
Koranen om Skabelsen: Sura 2 vers 28-55
Forman, s. 19-24 og
De seks trosartikler, tekst 1, 2 og 3 s. 57-61

3
Troens kerne: De 6 trosartikler:
3) Koranen
Fra et indefra og udefra perspektiv
Forman, Tekst 11, 12 og 13, s. 76-80.
Komp. s. 3-5: debatindlæg fra altinget.dk: Muslimsk organisation: Koranafbrændinger er klart misbrug af ytringsfriheden. 21/08/2023, af Bilal Itani.

4
Troens kerne: De 6 trosartikler:
4) Profeterne og Muhammed, Forman, s. 25-27
Profetens Himmelrejse, Forman, Tekst 6 s. 66-68m

5
Troens kerne: De 6 trosartikler:
5) Dommedag og 6) forudbestemmelse
Forman, s. 27m-29m og tekst 14 og 15, s. 81-85

6
Søjlerne:
1. søjle: Trosbekendelsen
2. søjle: Bønnen
3. søjle: Fasten
4. søjle: Almissen
Forman, s. 29-33m, tekst 22, s. 97-98, og
"Ramadanen lærer mig på ny at værdsætte de ting i livet, der ofte gøres så små", af Mathilde Bernhard for www.religion.dk

7
Søjlerne:
5. søjle: Valfarten
6. søjle: Jihad
Komp. s. 5: kort over valfartsruten,
Forman s. 33m-35 og tekst 27, s.107-108.

8
Livsmønster: Forman s. 36-41

9
Idealtyper: Forman s. 49-56

10
Islam i Vesten: Tørklædedebatten
Komp. s. 9: fra Jens Formans "Islam og Muslimerne" (2011), s. 124-125: Koran og Hadith om tørklædet.  
Komp. s. 10-12: Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder, af Sherin Khankan for www.religion.dk 12/09/03.
Komp. s. 13-14: ”Skam” viser en nogenlunde kompleks tørklædebærer – og det er tiltrængt, Leder fra www.information.dk 24. juni 2017.
Komp. s. 14: fra www.islamstudie.dk, kort tekst om bønnens betydning.

Læste sider: ca. 80.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Som introduktion til emnet, taler vi om, hvad det vil sige at være kristen, begreberne minimalisme og maksimalisme præsenteres.
Dernæst læses Den Apostolske Trosbekendelse for at forstå og diskutere trosindholdet i religionen.
Vi ser herunder grundigt på den kristne gudsopfattelse: treenighedsbegrebet og Jesu dobbelte natur.
I GT læses grundlæggelsesmyten om Verdens skabelse herunder læres begreberne "antropogoni" og "kosmogoni". Vi ser kort på kreationisme, særligt gruppen Flat Earth Society.
Vi læser i forlængelse heraf Syndefaldsmyten som problemmyten hvor synd og død kommer ind i verden.
Vi lærer om Pagtstanken og Guds særlige forhold til det israelitiske folk med læsning af myten om Moses og de 10 Bud.
Vi undersøger Messiastanken indenfor hhv. jødisk tradition og kristen forståelse.

I NT læser vi om Jesu fødsel og dåb og ser på Jesus som "løsningen" på problemmyten (faldet). Vi læser om Bjergprædikenen, med Jesu budskab som en radikal udlægning af Moseloven iform. af næstekærlighedsbuddet, som også inkluderer fjendekærlighed (sindelagsetik).

Folkekirkens dåbsritual analyseres som overgangsritual vha. Van Genneps model. Påskebegivenhederne: Korsdøden og opstandelsen og troen som frelsesvej. Vi læser om pinsebegivenhederne i Apostlenes Gerninger, hvor den kristne kirke grundlægges.

Sekulariseringen, reformationen og oplysningstiden berøres meget hurtigt. Vi ser slutteligt på senmoderne religiøsitet, herunder anvender vi Antony Giddens' begreber om religion i det senmoderne samfund, vi læser om pilgrimsvandring som praksis i folkekirken, til at aktivere Giddens' begreber. Vi kigger på Pinsebevægelsen, som en form for maksimalistisk, fundamentalistisk og karismatisk kristendom med stort appel for mange i dag.

Vi har anvendt grundbogen: Andresen et al: Religion og Kultur og følgende sider:
123-125 samt 143-161 og 165-168, samt udleveret materiale.

Overskrifter og materiale:
1
Den formative periode
Bekendelsen
Hvem er kristen?
Intro til Kristendommens formative periode
Den Apostolske Trosbekendelse.

2
Urmyten: Skabelsen - Verdensbilledet
1 Mos 1-2: Verdens Skabelse

3
Syndefaldet
1 Mos 3: Syndefaldsmyten
Problemmyten
Arvesynd

4
Moseloven: De 10 Bud Pagtstanken
Skabelse, udvælgelse og pagt
2 Mos 19-20

5
Messiasforventninger i Gammel Testamente
Messiastanken
Esajas 53

6
Jesu fødsel og dåb
Ny Testamente
Jesus af Nazaret
Matthæus 1-4
Jesu dobbelte natur

7
Dåbsritualet
Ritualanalyse (overgangsritualet): Folkekirkens dåbsritual
Van Genneps overgangsritual-analyse-model.
Kult og riter

8
Bjergprædikenen: Jesu budskab og kristen etik
Matthæs kap. 5-7
Romerbrevet 5, 12-18: Adam og Kristus

9
Kristen etik: hvad er næstekærlighed – og hvem er næsten
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

10
Frelse og Dom
Lignelser om Frelsen, Mat. 20, 1-16 og Mat 25, 1-13
Hvordan bliver man frelst?
Dommedag og frelse

11
Påskebegivenhederne
Påskedagene
Markusevangeliet 14-16: Passionshistorien
Billede: Hans Memling, Scener fra Kristi Passion, 1470-1471

12
Påskebegivenhederne - Den Nye Pagt med Jesus
Løsningsmyten

13
Pinsebegivenhederne
Apostlenes Gerninger 1-2
Grundlæggelsen af den kristne kirke

14
Martin Luther og protestantismen
Luthersk protestantisme
Oplysningstiden

15
Kristendommen i dag
Kristen reaktioner på modernisering
Senmoderne religiøsitet
Hun er Danmarks første pilgrimspræst, Lokalavisen, Nordårhus, 7. juni 2006.

16
Pinsekirken som eksempel på konservativ kristendom
Karisma
Udsendelse om Citykirken: Vis Mig din Tro: https://www.dr.dk/studie/religion/vis-mig-din-tro 30 min.: Vurdér om der er tale om Radikal modernistisk eller fundamentalistisk kristendom her.

Pinsefolk døber asylansøgere i Mariager Fjord fra Kristeligt Dagblad 14.07.2016
Tungetale, Hestehale, Steffen Moestrup, Kristligt Dagblad
Hillsong-kirkens bekendelse: sangen: This I Believe: The Creed


Antal læste sider: ca. 90
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Jehovas Vidner og Religiøse bevægelser

Vi tager fælles afsæt i Jehovas Vidner med fokus på JVs grundlæggelse og historie, trosindhold og praksis. Vi lærer  konsekvenser ved udstødelse/frafald og bruger Beckfords model over religiøse fællesskaber og medlemmer til at karakterisere gruppen og dets medlemmer.

Anvendt materiale:

Hvad er forskellen på en Kult og en Sekt, af Jacob Vrist Nielsen, for Kristeligt Dagblad, 31/1 2011.

10 Vigtigste ting at vide om Jehovas Vidner, af Thorkild Amdi, 2. maj 2008

Uddrag fra kapitel 5 i Danske Verdensreligioner: Kristendom: Religiøse Minoriteter: Fordi det står i Biblen, af Anika Hvithamar, Gyldendal 2007.
Med kort redegørelse af udvalgte dele af følgende afsnit fra bogen:
Religiøse minoriteter
Udstødelse og Historie
Ritualer og Religiøs praksis
Trosforestilling og Guds navn og Dommedag
De salvede og JV opbygning

Udsendelsen: Mit Hemmelige Liv i Jehovas Vidner fra DR: https://www.dr.dk/drtv/se/mit-hemmelige-liv-i-scientology_-mit-hemmelige-liv-i-jehovas-vidner_285851

Efter 19 år i Jehovas Vidner ville Tabita mærke friheden. Nu ved hun hvor grænsen går, af Kristine Enevold Villadsen, 2. december 2021.
Fra Begrebsnøglen til Religion, af Lykke-Kjeldsen et. al., Systime, 2017, udleveres sider om: fænomenologi (s. 8-9), karismatisk ledelse (s. 43-46), katogorisering af religiøse udøvere (s. 47: kun: maksimalisme, minimalisme, mainstream og elite), Konversion (s. 58-61), Religiøse fællesskaber (s. 118-121), Ritualtyper (s.125-131).
Ninian Smarts 7 dimissioner er også udleveret.

Videomateriale:
https://www.youtube.com/watch?v=Oe-1bkt-9T4

https://www.youtube.com/watch?v=qa3xGtYt5Xk

https://www.jw.org/da/bibliotek/film/#da/mediaitems/TeenSpiritualGrowth/pub-jwb_201907_3_VIDEO

https://www.jw.org/da/bibliotek/film/#da/mediaitems/TeenSpiritualGrowth/docid-502100002_1_VIDEO

PROJEKTARBEJDE
Projektgrupperne arbejder ud fra følgende kriterier:
Religiøse fællesskaber: kulter og sekter

I grupper af 4-5 vælges en religiøs bevægelse, som I har lyst til at arbejde med i forløbet.
I skal nu forberede en klassefremlæggelse som der, som minimum, indeholder følgende:
En præsentation af bevægelsens
1) grundlæggelse og grundlægger – herunder skal begrebet karismatisk ledelse inddrages.
2) organisering og medlemstyper – herunder skal inddrages teori om religiøse fællesskaber, medlemstyper og religion i det senmoderne samfund (Giddens).
3) trosgrundlag (herunder gudsopfattelse, menneskesyn og frelsestanke).
4) praksis (daglig praksis og rituelle handlinger). Herunder skal indgå en analyse af ét af bevægelsens ritualer.

- Materiale, ud over det, som I har fået udleveret i kompendiet, finder I selv materiale, nok primært på nettet…
- Lektier – styrer I selv indbyrdes i grupperne.

Produktkrav:
1) Et overskueligt noteark til klassen.
2) En mundtlig fremlæggelse af ca. 6-10 minutters varighed, som skal indeholde noget visuelt (f.eks. billeder eller video).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

Buddhismeforløbet er bygget op omkring de tre juveler. Vi tager afsæt i grundlæggelsen, Buddhas rolle og religionens trosindhold: verdensopfattelse, gudsopfattelse og menneskesyn. Vi undersøger den tibetanske buddhisme lidt nærmere, herunder ser vi på lamaens rolle, lærer om tulku-titlen og undersøger Himmelbegravelsen. Vi læser om Dalai Lama og ser en dsendelse om den herboende Lakha Lama. Til slut ser vi på buddhismens fremgang i Danmark, hvor meditation er blevet en vigtig praksis, herunder får vi anvendt Giddens' begreber for religion i det senmoderne samfund.

Vi bruger grundbogen, religion og Kultur (RK) af Andresen et. al. samt kilder samlet i kompendium. Heraf flere sider fra Buddhisme - Introduktion og tekster, af Anders Nielsen, Systime, 2015.

Første Juvel: Buddha
Buddhismens oprindelse: den formative periode RK s. 59-61
Myten: Buddha-legenden. Fra S. Bay: Fremmede Religioner i Nutiden, Gyldendal, 1974. (s. 168-176) og Nielsen s. 25-28.
Buddha-legenden - (BBC-udsendelse)

Anden Juvel: Dharma (læren), RK s. 68-70
De fire ædle sandheder og Den otte-ledede vej: Nielsen s. 29.

Benares-talen. Fra S. Bay: Fremmede Religioner i Nutiden, Gyldendal, 1974. (s. 168-176)
Verdensopfattelse: Samsara RK s. 66
Tekst 6: Samsaras Endeløshed, Bruun et al.: Buddhismen, Tanker og Livsformer, Gyldendal, 1982.
Tekst 3: Nirvana er hinsides..., fra Nielsen, s. 142-143
Nirvana: Det absolutte hinsides bevidstheden og Nirvana, fra Udâna

Det buddhistiske menneskesyn: De 5 Skandhaer
Karma og genfødsel: Tekst 7 fra Bruun et al.: Buddhismen, Tanker og Livsformer, Gyldendal, 1982.
Anatman: Ikke-Selv (Tekst 2, Milindapanha)
Skandhaerne, Nielsen s. 30-31
Tekst 2: Milindapanha, fra Nielsen, s. 140-142

Tredje Juvel: Sangha (fællesskabet) RK s. 70-76

Udbredelse og hovedretninger RK s. 62-68ø
Etik, helligsteder og højtider
Ritualer
Praksis og riter: Meditation, bøn, offer, pilgrimsfærd, glidefaldet
Nielsen, s. 48-51 og 54-56

Begravelse: Nielsen, s. 59-60
En Tibetansk Himmelbegravelse: Nielsen s. 210-213

Fjerde Juvel: Lamaen (tibetansk buddhisme)
Lamaer
Tulkuer: Nielsen s. 125-126.
Hvem er Dalai Lama? artikel af Jørn Borup, religion.dk, 18. marts 2018.
Lakha Lama - 2860 Søbog - tv-udsendelse fra DR

Buddhisme i Vesten
dr.dk: Morten blev Buddhist som 21-årig: Før var jeg hurtig til at skyde skylden på andre (2019)

https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw - Religionsnørden om Buddhismen

Antal læste sider: ca: 67
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer