Holdet 2024 re/3x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anders Olesen
Hold 2024 re/3x (3x re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Religion C
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Hinduisme
Titel 5 Medicinsk Etik
Titel 6 Eksamensforberedelse og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Religion C

Forløbets formål har været, at give eleverne en introduktion til religionsfagets elementære begreber og metoder, samt give en kort gennemgang af en til flere af fagets mest brugte religionsdefinitioner. Desuden har vi også arbejdet med religion som et evolutionært fænomen, hvor vi blandt andet har arbejdet med flere dertil knyttede begrebspar.     

Afsluttende på forløbet lavede vi en øvelse, hvor eleverne skulle konstruere deres egen religioner. De konstruerede religionerne skulle indeholde flere af de begreber, som har arbejdet med i introforløbet.

Materiale:

Grundbogen til Religion C s. 251 - 258

Avisudklip fra Politikken: Anders Klostergaard Petersen & Armin Geertz om Kulturel Evolution.

Artikel fra Zetland: Religiøse traditioner er et skatkammer af lifehacks. Og du behøver ikke engang tro på Gud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Forløbets formål har været, at give eleverne en grundig introduktion til kristendommens udviklingshistorie og kristendommens rolle som kulturbærende institution i både en dansk og europæisk kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til kristendommens forhistorie. Vi har arbejdet med syndefaldsmyten, moseloven og de jødiske messias-forventninger, og har indledningsvist kigget på disse med israelitiske/jødiske briller. Efterfølgende har vi arbejdet med den tidlig kristne bevægelses brug af den jødiske forhistorie og kigget på forskellen mellem en jødisk og en kristen læsning af disse tekster. Konkret set betyder det, at vi har læst de nytestamentlige tekster med det fokus, at undersøge den tidlig kristne bevægelse som en jødisk-eskatologisk udbrydergruppe, der i gennem sin formative periode transformerer sig fra en jødisk sekt til en selvstændig undergrundsreligion.

Efterfølgende har vi arbejdet med kristendommens videre udvikling fra undergrundsreligion til verdensreligion. Dette er primært sket i en protestantisk kontekst, men også med løbende inddragelse af den katolske kirke. Derfor har vi arbejdet med den reformatoriske bevægelse, Martin Luthers teser og deres videre betydning i en dansk kontekst.

Afsluttende har vi arbejdet med flere danske teologers udlægning af både ny og gammeltestamentlige tekster samt haft fokus på Den Danske Folkekirkes tre fraktioner (Grundtviganismen, Tidehverv og Indre Mission). Derigennem har vi undersøgt og arbejdet med debatten om homoseksuelle vielser i folkekirken, forholdet mellem præst og menighed efter Luthersk forbillede og diskussionen om danske folkekirkepræsters udmeldinger om deres manglende tro på en skabende og frelsende Gud.


Materiale:

Kristendom i Nutid

s. 140-146 (Palæstina p Jesu Tid)

Den kristne religion.

s. 156-158 (Investerings og Provokationskristendom)


Andre tekster/materiale

Kilder til de tidlige kristne (Powerpoint)

Søren Krarup: https://www.information.dk/debat/2010/02/naestekaerlighed

Peter Kemp: https://www.information.dk/debat/2010/02/barmhjertige-muslim

Marie Krarup: https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste

Oase frikirke: https://www.oasemag.dk/helligaanden-paa-vers/
Oase frikirke: https://www.oasemag.dk/helligaanden-som-guds-naervaer/

Martin Luther: Et opgør med gerningsretfærdigheden.

Debatindlæg af Anne Binzer, Majbrit Weje Kristensen, Jarl Ørskov Christensen og Marianne Juel Maagaard: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/sjaellandsk-sogn-har-faaet-nyt-nadverritual-som-lutheranere-kan-vi-ikke-stiltiende

Interview med Per Ramsdal: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE7315813/jeg-kan-ikke-tro-paa-at-jesus-fysisk-stod-op-af-graven/

Podcast med præst Kristian Ditlev Jensen og teologistuderende Carsten Eilertzen: https://www.dr.dk/lyd/p1/ditlev-og-daemonerne/ditlev-og-daemonerne-2024/ditlev-og-daemonerne-mangfoldighedens-tyranni-11042408376

Bibeltekster:

GT:

1. Mosebog 1-3
2. Mosebog 19-20
1. Samuels bog 16, v1-13.
Esajas 11,v1-10.
Esajas 53.

NT:

Markus 1, v1-13.
Markus 2, v1-12
Markus 2, v23-28
Markus 3, v1-6
Markus 12, v28-34
Matthæus 1.
Matthæus 5-7
Matthæus 27, v45-56
Lukas 1, v26-38
Lukas 2, v1-21.
Lukas 10, v25-37
Johannes 1, v1-18
Johannes 19, v25-37
Romerbrevet 3, v21-31
Apostlenes Gerninger 2, v1-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Forløbets formål har været, at give eleverne en basal introduktion til Islam både i en dansk og global kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til Islams formative periode. Her lå fokus primært på Islams tidligere forbindelse og forhold til de andre nærliggende religioner (Kristendom, Jødedom og områdets lokale polyteistiske religioner). Vi arbejdede også kort med de islamiske erobringer, kalifatet og Islams udbredelse efter Muhammeds død. Efterfølgende arbejdede vi med Islams fem søjler og det islamiske lovsystem (Sharia) i både den klassiske forstand og i en moderne kontekst. Vi har i denne sammenhæng arbejdet aktivt med Koran, Hadith og uddrag fra fatwasamlinger og fatwahjemmesider.

Vi har arbejdet med Jens Formans kategorier; traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme, og har gennem oplæg og tekstlæsning arbejdet aktivt med kategorierne. Afslutningsvis har vi arbejdet med jihad, kønsroller (i et traditionelt og moderne perspektiv), muslimer i Danmark med særligt fokus på tørklædedebatten. Under hele forløbet vil der være særligt fokus på indefra /udefra syn, samt perspektivering til andre religioner.

Materiale:


Muslimernes religion:

s. 29-35 (De fem søjler)
s. 42-56 (Klassisk sharia & moderne sharia)
s. 59-61 (Gud ifølge Islam)
s. 76-77 (Koranen)

Andre tekster:

Abu A'la Maududi: Hvad betyder Islam?

Unge muslimer fatwashopper af Lene Kühle.

Debat i nyere tids Islam - Opgavesæt (sættet indeholder følgende emner: Islamisme, Tørklædedebat, . Kvindelige imamer, Bederum i gymnasiet, Begrebet ”Jihad” (”anstrengelse”), Debatten om Omskæring)


Gennemgået Korantekster:

Sura 2, 106
Sura 2, 163
Sura 2, 255
Sura 3, 1-8
Sura 4, 80
Sura 10, 37-38
Sura 16, 22
Sura 59, 22-24
Sura 112

Hjemmesider:

http://www.fatwa-online.com/
islam-qa.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduisme

Forløbets formål har været, at give eleverne en introduktion til samlingen af indiske religioner kaldet Hinduismen.  

Forløbet blev indledt med en kort introduktion til den tidligste indiske religiøse praksis (Vedaerne & Upanishaderne) med det formål, at belyse hinduismens tidligste udtryksformer. Efterfølgende har vi løbende arbejdet med tekster fra de tidligste perioder med det formål, at følge deres udvikling i praksis og deres indflydelse på hinduismens formulering af blandt andet genfødselslæren og kastesystemet.

Vi har også arbejdet med tilbedelsen og dyrkningen af de tre hovedguder (Vishnu, Shiva og Devi) og disses alsidighed gennem avatarer, hellige/ophøjede mennesker og geografiske lokationer i både Indien og andetsteds. I den sammenhæng har vi også arbejdet med de forskellige veje til frelse (karma, jhana og bhaki-marga) og deres forbindelse til de forskellige guderetninger.

Dertil har vi arbejdet hinduismen som en fællesreligion i Indien siden selvstændigheden fra det britiske imperium. Vi har blandt andet kigget på Gandhis brug og fortolkning af hinduismen i et forenende og politisk øjemed, samt Savakar' Hindutva og dennes forbindelse til hindunationalisme i nutidens indiske politiske landskab.

Afsluttende har vi arbejdet med det hinduistiske tamilske miljø i Danmark, hvor vi har undersøgt deres brug, videreførelse og kritik af de hinduistiske traditioner, ritualer og normer i det senmoderne danske samfund.

Materiale:

Helligtekster:

Bhagavadgitaen. Længere uddrag fra 18. sang. Teksten her er oversat fra sanskrit af Erik Reenberg Sand og redigeret af Esben Andreasen, Systime 2011.

Purusha-hymnen. Taget fra Hinduismen 2012 af Allan Poulsen. s. 174 - 175.


Religion og Kultur:
s. 39 - 53

Hinduismen 2012 af Allan Poulsen. Systime.

s. 162 - 166. Unge Gandhi / Gandhi om Hinduismen.
s. 109 - 114. Hinduismen i dag.
s. 179 - 181. Hindutva


Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion" af Esben Andreasen (m.fl.) 1992.

T16 "Hvorfor man bør dyrke Shiva",
T15 "Hvorfor man bør dyrke Vishnu",

Andet:

- Hovedretninger indenfor Hinduismen. Wordfil taget fra Religion.dk. Findes i lektien fra den 30.01.
- Tales of Durga tegneseriesamling. Fra Tinkle Comics. FIndes i lektien fra 30.01
- Hinduismens vigtigste guder. Wordfil oversigt. Findes i lektien fra 30.01
- Frelsesveje i Hinduismen. Wordfil taget fra Religion.dk. Findes i lektien fra 18.02
- Sadhuer - Indiens Hellige Mænd. Taget fra Religion.dk Findes i lektien fra den 18.02
- Kritisk Information om Hatha Yoga. Fra dialogcentret (www.dei.dk Findes i lektien fra den 19.02

Links og artikler:

Valg i Indien: https://www.information.dk/udland/leder/2019/04/900-millioner-indere-stemmemaskinerne-traeffe-vigtigste-valg-indiens-historie

Templet ligger langt væk. JydskeVestkysten | 26.05.2013 | Af Per Falborg

Storbritannien vil kastesystemet til livs. Bjarne Nørum | Kristeligt Dagblad, 16. maj 2013

Jeg vil ikke giftes efter kastetraditioner. Information, 14. maj 2009, Majken Astrup

Danske tamiler foretrækker kasteægteskab. Information, 14. maj 2009, Majken Astrup
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Medicinsk Etik

Forløbets formål har været, at give eleverne en basal introduktion til de mest almenkendte og anvendte etiske retninger og traditioner.

Derfor har vi arbejdet med pligtetikken (Kant), nytte/utilitarismen (Bentham/Mills) og Interdependensetik (Løgstrup). Vi har løbende arbejdet med og undersøgt de forskellige positioner fordele og svagheder, hvorefter vi har forsøgt at anvende dem indenfor tidssvarende problematikker.
Et særligt fokus har ligget på medicinske problemstillinger, da netop denne vinkel er blevet ønsket af klassen efter afstemning. Forløbet har derfor været tunet efter klassens naturfaglige studieretning. Vi har derfor arbejdet med følgende emner:

1. Det danske lægeløfte.
2. Aktiv og passiv dødshjælp. Affødt af debatten i 2023.
3. Fosterdiagnostik og den efterfølgende brug i debatten om liv, senabort og fostersortering.
4. Den selvkørende bil (et afviger emne) og programmeringen af selvsamme.

Materiale:

Religion og Kultur 2009:

s. 164
s. 249 - 260

Andet:

Det Danske Lægeløfte

Anna Libaks bror begik selvmord. Derfor er hun imod aktiv dødshjælp ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/anna-libak-plejede-vi-ikke-sige-saa-laenge-der-er-liv-er-der-haab )

Mette Frederiksen åbner for diskussion om aktiv dødshjælp ( https://www.dr.dk/nyheder/seneste/mette-frederiksen-aabner-diskussion-om-aktiv-doedshjaelp#!/ )

Mette Frederiksen vil åbne diskussion om aktiv dødshjælp ( https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksen-vil-aabne-debat-om-aktiv-doedshjaelp )

Hvordan kan jeg tage stilling til, om mit ufødte barns liv er værd at leve? ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/prisen-paa-et-barn-og-det-eksistentielle-minefelt )

Hvem skal din førerløse bil slå ihjel? ( https://videnskab.dk/teknologi/hvem-skal-din-foererloese-bil-slaa-ihjel/ )

Uddrag fra Menneskets Ondskab og Livets Godhed s. 48 - 57, 58 - 67 &  162 - 171
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensforberedelse og repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer