Holdet 2024 re/3y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Marie Aavild Juhl
Hold 2024 re/3y (3y re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion i gymnasiet
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Religion i oldtidens Egypten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion i gymnasiet

Forløbet skal introducere eleverne til hvad religion er og hvordan vi arbejder med religion på STX. Derudover arbejder vi med byen Jerusalem som helligsted for de tre store bogreligioner jødedom, kristendom og Islam. Eleverne får også præsenteret nogle af de overordnede religionsfaglige begreber.

Eleverne introduceres til følgende religionsvidenskabelig teori og begreber:
- Komparativt/sammenlignende
- Metodologisk agnosticisme
- Indefra/udefra synsvinkel
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Religionskritik
- Religions fænomenologi

Tekster og andet materiale:
- "Fordømmer scenen med Den Sidste Nadver ved åbningen af OL i Paris", af AC Wimmer, Katolsk Liv, 27.07.2024 (https://katolskliv.dk/?p=54562)

- "I aften er det juleaften i Maradona-kirken", af Laura E. Lind, Kristeligt Dagblad, 29.10.2011 (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/i-aften-er-det-juleaften-i-maradona-kirken)

"The Soccer Fans Who Literally Worship Diego Maradona", Vice, 07.08.2018 (The Soccer Fans Who Literally Worship Diego Maradona)

- Lykke-Kjeldsen et al: Begrebsnøglen til religion, Systime 2016-2017 (s. 8-9,  41-42)

- Kapitlet "Hvordan er religionsvidenskab religionskritisk?" fra Horisont, red. af Ahle et. al., Gyldendal 2014

- Følner, Hanne et al: Muren, Kuplen, Graven, Gylden 2002, s. 14-27

- Andreasen et. al: Religion og kultur - en grundbog, 2. udgave 2006 (s. 281)

-"Har mennesket brug for religion?" af Karsten Viholm, 29.06.2009, Religion.dk

Centrale faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Centralt kernestof:
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Eleverne introduceres til islams formative periode herunder Muhammed som grundlægger og profeternes segl samt opdelingen i Sunni- og Shiaislam.

Med udgangspunkt i de seks trosartikler arbejder vi med ortodoksien i Islam: Gud, Englene, Bøgerne/Koranen, Muhammed/Profeterne, Dommedag og Forudbestemmelse. I dette arbejde har vi blandt andet fokus på Guds enhed og egenskaber, Muhammed og andre profeters status og Koranen set indefra og udefra herunder Koranafbrændinger og Koranlov.

Eleverne præsenteres for Islams ortopraksi ved at gennemgå de fem søjler: Trosbekendelsen, Bønnen, Fasten, Almisse og Pilgrimsrejse (i forlængelse af dette behandles Jihad som en sjette søjle). Her har vi fokus på både den horisontale og den vertikale funktion af den religiøse praksis. Vi ser på Hadj som et vigtigt overgangsritual og laver analyser af pilgrimsrejsen ud fra både Van Genneps 3-fase model og Jens Podemann Sørensens Ritual-Myte-Model. I forlængelse af de fem søjler arbejder vi med livsmønsteret i Islam med særligt fokus på tørklædet og tørklædedebatten i Danmark i dag.

Vi undersøger på baggrund af Jens Formans opdeling i idealtyper og Jan Hjärpes model, hvordan og hvorfor der er så stor diversitet indenfor både islamisk tro og praksis.

Undervejs i forløbet læser eleverne Koran- og Hadithtekster, udlægninger fra Islamhåndbogen og ser videoklip og læser beretninger, artikler og debatindlæg med både udefra og indefra perspektiver. I forløbets første del har vi også besøgt den Bosniske Moské i Randers.

Litteratur:
Grundbog: "Islam og muslimerne" af Jens Forman, Systime 2011

Islams formative periode:
- Grundbog s. 9-19
- ”Fakta om Islam” Fra Madsen et al: Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave 2012-2019
- Video: ”Fem skarpe om Islam” (Allah – Den skjulte Gud, Mennesket Muhammed, Islam i verden, To slags tid, Handlinger og ritualer). (https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321404302200)

De seks trosartikler:
- Grundbog: s. 20-34, s. 98-100 (Profetens natte- og himmelrejse), 105-106 (Tekst 12: Koranen er Guds ord), s. 107-108 (Tekst 13: Koranen er Muhammeds ord), s. 111-113 (Tekst 15: Den rituelle bøn)
- ”Sura 2: Koen al-Baqara, v. 28-55” Fra Koranen oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten (s. 18-20)
- ”Tekst 2: Koranen om Guds storhed” Fra Forman: Muslimernes religion, Systime 2006-2011 (s.59)
- ”Tekst 3: Guds egenskaber” Fra Forman: Muslimernes religion, Systime 2006-2011 (s- 59-61)
- Video: Massoud Fouroozandeh: Koranen (https://religion.systime.dk/index.php?id=480#c2648)
- Video: Rasmus Paludan brænder Koranen af i Hjørring (https://www.facebook.com/24syv/videos/256880635259680/?v=256880635259680)
- Groth, Steffen i Information: "Koranafbrændinger er ikke religionskritik, men klassisk racisme, hvor indvandrere fremstilles som invasive arter" 9. august 2023
- "Tekst 14: Koran og Hadith om Dommedag" Fra Forman: Muslimernes religion, Systime 2006-2011 (s.81-83)
- "Tekst 15: Muslimsk Dommedagsforståelse" Fra Forman: Muslimernes religion, Systime 2006-2011 (s.83-85)

De 5 søjler:
- Grundbogen s. 35-44
- "Tekst 22: Renselse" Fra Forman: Muslimernes religion, Systime 2006-2011 (s.97-98)
- "Ramadanen lærer mig på ny at værdsætte de ting i livet, der ofte gøres så små" brevudveksling af Mathilde Bernhard (Hentet fra https://www.religion.dk/naar-jeg-ved-solnedgang-kan-bryde-min-faste-med-dadler-og-rent-vand-maerker-jeg-inderligt-jeg-i)
- "Tekst 27: Arafat-bønnen"  Fra Forman: Muslimernes religion, Systime 2006-2011 (s.107-108)
- Video: Abdul Walid Pedersen: Bønnens betydning:
(https://religion.systime.dk/?id=540)
- Video: Først til verdens ende: Hvad betyder bønnen for Nadine? (https://underholdning.tv2.dk/2024-04-05-det-ser-du-ikke-paa-tv-deltager-satte-tiden-i-staa-fem-gange-hver-dag)
- Video: Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi (https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI)

Idealtyper:
- "Kapitel 6: Moderne Sharia" Fra Forman: Muslimernes religion, Systime 2006-2011 (s.49-55)
- "SHARIA og de 4 idealtypers forhold hertil - forskellige syn på hvad "GUDS VEJ" indebærer og betyder for muslimer", skema udarbejdet på baggrund af Muslimernes Religion - Tro, praksis og sharia, Jens Forman, Systime 2009, s. 49, 52, 120
- "Jan Hjärpes Model" Gengivet efter Lene Madsen m.fl.: "Grundbog til Religion C", Systime 2012

Livsmønster og Tørklædedebat:
- Grundbog s. 45-52
- "Kravet om at bære tørklæde - og kvinders rettigheder" Sherin Khankan (https://www.religion.dk/spørg-om-islam/kravet-om-at-bære-tørklæder-og-kvinders-rettigheder)
- Video: Muslimske pigers dagbog: Føler mig fri med tørklædet (https://www.youtube.com/watch?v=SojGTdL_Y4o)


Andet litteratur:
- ”Analyse af tekst, billede, film, hjemmeside og feltarbejde” Fra Madsen et al: Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave 2012-2019 (338-341)

- ”Tre centrale religionsfaglige begreber” (Myte og Ritual) Fra Madsen et al: Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave 2012-2019 (251-256)

- "Elite og mainstream", "Konversion" og "Maksimalisme og minimalisme" Fra Madsen et al: Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave 2012-2019 (17-19)

Centrale faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

- Redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Centralt kernestof:
- Islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Som udgangspunkt for forløbet diskuteres det, hvad det vil sige at være kristen og eleverne præsenteres for begreberne minimalisme og maksimalisme (gengangere fra Islamforløbet). I forlængelse heraf læses den Apostolske Trosbekendelse og der arbejdes med den kristne gudsopfattelse med fokus på treenighed og Jesu dobbelte natur.  

Eleverne præsenteres for den kristne grundfortælling: Verdens skabelse, Syndefaldet (problemmyten) og Jesus stedfortrædende lidelse (løsningsmyten). Der arbejdes med religionsfænomenologiske begreber som ”Antropogoni”, ”Kosmogoni”, ”Kosmologi”, ”Kaos”, ”Kosmos”, ”Myter” og ”Teofani”.

Læste tekster fra Det Gamle Testamente:
- 1. Mosebog Kap. 1: Verdens Skabelse
- 1. Mosebog Kap. 2: Adam og Eva
- 1. Mosebog Kap. 3: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens Have
- 2. Mosebog Kap. 19: Åbenbaringen på Sinaj
- 2. Mosebog Kap. 20: De ti bud
- Esajas Bog Kap. 53

I forbindelse med læsning af tekster i Det Gamle Testamente arbejdes der med pagtstanken, arvesynd og messiasforventninger indenfor både jødedom og kristendom. Vi beskæftiger os kort med Kreationisme og Flat Earth Society.

Læste tekster i Det Gamle Testamente:
- Romerbrevet Kap. 5 v. 12-21: Adam og Kristus
- Matthæusevangeliet Kap. 1-2, v. 1: Jesu fødsel og dåb mm.
- Matthæusevangeliet Kap. 5-7: Bjergprædikenen
- Matthæusevangeliet Kap. 25: Lignelsen om de 10 brudepiger
- Lukasevangeliet Kap. 10: Lignelsen om den Barmhjertige Samaritaner
- Matthæusevangeliet Kap. 20: Lignelsen om arbejderne i Vingården
- Markusevangeliet Kap. 14-16: Jesu død og opstandelse
- Apostlenes gerninger Kap. 1-2: Pinsebegivenhederne

I forbindelse med læsning af tekster i Det Nye Testamente undersøger vi forskellen på den historiske- og den mytiske Jesus. Dåbsritualet analyseres som overgangsritual ud fra Van Genneps model (Genganger fra Islamforløbet). Der arbejdes med Bjergprædikenen som en radikal udlægning af Moseloven med fokus på sindelagsetik og næstekærlighed overfor regeletik og lovreligion, og der fokuseres på troen som frelsesvej. Lignelserne behandles som eksempler på kristen etik. Vi arbejder med påskebegivenhederne (korsfæstelse og opstandelse) og pinsen som den kristne kirkes fødselsdag.

Vi arbejder med kristendommens udbredelse og hovedretninger med fokus på protestantismen, og laver nedslag i kristendommens møde med det moderne (f.eks. Kierkegaard og eksistensfilosofi, Bultmann og afmytologisering, Sognepræsten der ikke troede på Gud, Menighedsrådsmedlemmet der troede på reinkarnation  (s. 162-166 i grundbogen)). Vi berører kort Teodicé-problemet.

Som afslutning på forløbet læser eleverne om Giddens og senmoderne religiøsitet og stifter bekendskab med begreberne "Refleksivitet", "Aftraditionalisering", "Selvidentitet", "Sekularisering", "Pluralisme", "Affortryllelse og genfortryllelse", "Autonomi" og "Eklekticisme". Begreberne bruges i et kort arbejde med Pinsekirken, hvor to artikler analyseres med fokus på religion i det senmoderne samfund. Ligeledes arbejdes der med podcasten "Mit feed er fyldt med kristne GenZ-Tiktokkere, og jeg kan ikke kigge væk".

Litteratur:
- 10 vigtige ting om protestantisme: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/10-vigtigste-ting-om-protestantisme

- Andersen, Birgit et al., Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime 2008, s. 7-13

- Godkendelse af trossamfund i Danmark: https://www.religion.dk/viden/hvordan-bliver-et-trossamfund-godkendt

- Liste over anerkendte trossamfund: https://www.blkm.dk/andre-trossamfund/trossamfundsregistret/liste-over-anerkendte-trossamfund-og-tilknyttede-menigheder

- Pinsekirkens historie: https://mosaik.one/pinsevaekkelsen/

- Pinsefolk døber asylansøgere i Mariager Fjord: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/pinsefolk-doeber-asylansoegere-i-mariager-fjord

- Tungetale, Hestehale: Steffen Moestrup, Kristeligt Dagblad

Centrale faglige mål:
- Redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Centralt kernestof:
- Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Andet litteratur:
- Andreasen et al: Religion og kultur, 3. udgave, 1. oplag, Systime 2010 (s. 143-172)

- Horisont - Grundbog i Religion. Gyldendal, 2014, kap. 1 Kristendom af Annika Hvithamar

- Den Apostolske trosbekendelse

- www.kristendom.systime.dk (Den kristne Grundfortælling, 1. Tilstand: Skabelse og syndefald, 2. Tilstand: Den gamle pagt, 3. Tilstand: Den nye pagt, Bjergprædikenen)

- Weinholt, Karin: Jødedommen – en udfordring. Gyldendal Undervisning 1997 (Messias s. 140-142)

- Dåbsritualet

- Madsen, Lene et al: Grundbog til Religion C, Systime, 3. udgave, 2019 (Kristen etik: Hvad er næstekærlighed – og hvem er næsten s. 96-97)

- Håning Korshøj: Kristendom (Lignelser s.194-199)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Grundbog: Andreasen, Esben et al., Religion og kultur – en grundbog, 3. udgave, systime 2010 s. 59-76

Forløbet tager overordnet udgangspunkt i de tre juveler: Buddha, Dharma og Sangha.

I forbindelse med den første juvel behandles buddhismens formative periode, den historiske Buddha samt Buddhalegenden:

-"Buddhalegenden" Fra Buddhisme: Introduktion og tekster af Anders Nielsen, Systime 2016 s. 25-27

- "Buddhalegenden" Fra Religion Lever: Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof 2017

- Video: "The story of Buddha" https://www.youtube.com/watch?v=N5jba2EuIIk

Den buddhistiske lære (Dhamaen) introduceres for eleverne i Benaresprædikenen med fokus på de fire ædle sandheder, den otte-lededevej og årsagskæden. I forlængelse af dette fokuseres der på det buddhistiske menneske- og verdenssyn og eleverne arbejder med livshjulet (Samsara), Karma, genfødsel, Nirvana, De fem skandhaer og Anatman-tanken.

- "Benarestalen" Fra Fremmede religioner i nutiden af Svend Aage Bay, 1974 s. 177-178

- "Årsagskæden" Fra Fremmede religioner i nutiden af Svend Aage Bay, 1974 s. 178-179

- "Det buddhistiske livshjul" Fra Buddhisme: Introduktion og tekster af Anders Nielsen, Systime 2016 s. 33-35

- "Nagarjuna: Brev til en ven (2. årh. e.v.t.)" Fra Buddhisme: Introduktion og tekster af Anders Nielsen, Systime 2016 s. 36

- "Samsaras endeløshed" Fra Buddhismen: Tanker og livsformer af Bruun, Nielsen og Lindtner, Gyldendal, 2. oplag, 1982

- "Nirvana - alt eller intet" Fra Religioner Lever: Grundbog til Religion, Thomas P. Larsen, Lindhart og Ringhof 2017 , s. 165-166

- "Det buddhistiske "jeg" - De 5 Skandhaer" Fra Buddhisme: Introduktion og tekster af Anders Nielsen, Systime 2016 s. 30-32

- "Tekst 2: Milindapanha" Fra Buddhisme: Introduktion og tekster af Anders Nielsen, Systime 2016 s. 140-142

Eleverne arbejder med Buddhismens udbredelse og fokuserer på skellet mellem Mahayana- og Theravadabuddhisme med særligt fokus på synkretisme. I forlængelse af dette behandles den sidste juvel Sanghaen ved at stifte bekendtskab med det buddhistiske munkeliv og de buddhistiske retningers forskelle i, hvem der tænkes at tilhøre Saghaen.

- "Munkelivet" Fra Religioner Lever: Grundbog til Religion, Thomas P. Larsen, Lindhart og Ringhof 2017 , s. 176-177

- "A Day in the Life of a Buddhist Monk - Full of great self-isolation techniques" https://www.youtube.com/watch?v=4n-X2Dj01AE

Efterfølgende laver eleverne et kort projektarbejde om praksis og helligsteder i buddhismen, der afsluttes med små oplæg og note-slides, der deles med klassen. Oplæggene fokuserer på: Meditation, Bøn og offer, Helligsteder og templer, Pilgrimsfærd, Overgangsritualer, Helligdage og højtider og Nirvanisk, karmisk og apotropæisk (magisk) buddhisme:

- "3.2 Ritualer" og "3.3 Nirvanisk, karmisk og apotropæisk (magisk) buddhisme"  Fra Buddhisme: Introduktion og tekster af Anders Nielsen, Systime 2016 s. 48-63

Lamaen behandles som en fjerde juvel og eleverne introduceres til tibetansk buddhisme (Vajrayna). I den forbindelse arbejder eleverne med Dalai Lama (Tenzin Gyatso) og Tulkuer:

- "7.3.2 Tulkuer"Fra Religioner Lever: Grundbog til Religion, Thomas P. Larsen, Lindhart og Ringhof 2017 , s. 125-126

- "Hvem er Dalai Lama?" https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvem-er-dalai-lama

- "Tekst 31: Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse" Fra Buddhisme: Introduktion og tekster af Anders Nielsen, Systime 2016 s. 210-212

Som afslutning arbejder vi med Buddhisme i vesten, og sætter det i relation til begreberne om Giddens og senmoderne religiøsitet læst i kristendomsforløbet:

- Birk, Tine: "Morten blev buddhist som 21-årig: Før var jeg hurtig til at skyde skylden på andre" fra DR: https://www.dr.dk/mitliv/morten-blev-buddhist-som-21-aarig-foer-var-jeg-hurtig-til-skyde-skylden-paa-andre

- Andersen, Birgit et al., Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime 2008, s. 7-13

Centrale faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Centralt kernestof:
- Væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion i oldtidens Egypten

Som introduktion til emnet har eleverne læst artiklen: Egyptisk Religion i Oldtiden: https://www.religion.dk/viden/egyptisk-religion-i-oldtiden (Fundet d. 7/5-2025). Med Egyptisk religion i oldtiden menes perioden ca. 3000-332 f.Kr

Forløbet har overordnet været opdelt i tre temaer:

1. Skabelse, Tempelkult og Renselsesritualer:
Vi arbejder med Den Heliopolitanske Kosmogoni med fokus på at karakterisere denne som en myte. Herunder indrages også begreber som kosmogoni, Kosmologi, Teogoni, Antropogoni, Ætiologi, differentieringsprincip, kosmos/kaos samt Maat (Kosmisk orden) Myten perspektiveres til og sammenlignes med den kristne skabelsesberetning i Første Mosebog kap. 1-2.

Tempelkulten undersøges med henblik på at karakterisere religionstypen (frelses/frugtbarhedsreligion) og do ut des forhold. Vi ser på tempelpræsternes renselsesritualer og diskuterer hvorfor, der er brug for denne renhed i tempelkulten. Renselsesritualerne perspektiveres til lignende ritualer i andre religioner.

Litteratur:
- Den Heliopolitanske kosmogoni: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 192-195

- Religion i hverdagen: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 164-165

- Tempelkulten: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 170- 171

- Præsternes renselsesritual: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 176-177

- Myter: Lykke-Kjeldsen, Carsten et al., Begrebsnøglen til religion - teori og metode, 2. udgave 2017, Systime, s. 79-81

- Rent/Urent: Lykke-Kjeldsen, Carsten et al., Begrebsnøglen til religion - teori og metode, 2. udgave 2017, Systime, s. 122-124

- Religionstyper: Lykke-Kjeldsen, Carsten et al., Begrebsnøglen til religion - teori og metode, 2. udgave 2017, Systime, s. 115-117

- 1. Mosebog kap. 1-2: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1 og https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/2

2. Polyteismen, Guderne og Osiris-myten:
Vi beskæftiger os med gudsopfattelsen i oldtidens Egypten (polyteisme). Eleverne laver i grupper karakteristikker af forskellige guddomme med fokus på deres attributter, virkeområder, interne forhold samt deres fremstilling i myter (Isis, Osiris, Horus og Seth). Herunder inddrages også Kongen/Faraoen som guddom.

I forlængelse af arbejdet med guderne læses Osiris-myten med fokus på de ætiologiske elementer.

Litteratur:
- Egyptens gådefulde guder: Manley, Bill, Egyptens Mysterier, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,  2003, London, s. 187-191

- Osirismyten: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 289-291

- Tekster til gruppearbejde om guddomme hentet fra: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København
Gruppe 1: Isis: s. 266-271
Gruppe 2: Osiris: s. 287-292
Gruppe 3: Horus: s. 255-263
Gruppe 4: Seth: 302-304
Gruppe 5: Kongen/Faraoen: Var kongen virkelig en guddom?: Manley, Bill, Egyptens Mysterier, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,  2003, London, s. 192-195


3. Efterlivet, Dødebogen og magi:
Vi beskæftiger os med den egyptiske religions kosmologi, menneskesyn og tanker om det hinsides liv med fokus på begreberne Ka, Ba og Akh. I forlængelse af Osirismyten arbejder vi med dødsriget hos Osiris og den tilhørende domshandling. I forbindelse med dette læser vi i den egyptiske dødebog og perspektivere domshandlingen til tanker om dom i islam og kristendom. Vi arbejder også med "mundåbningsritualet", som et af de vigtigste ritualer i den egyptiske dødekult.

Vi definerer "magi" i religionsvidenskaben og bruger begreberne ligheds- og berøringsmagi og hvid- og sort magi til at karakterisere den magi (Heka), der blev udøvet i den egyptiske religion.

Litteratur:
- Hinsidestanker: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 206-209

- Dødsriget hos Osiris: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 212- 214

- Dødebogen kap. 125 (CXXV): "Said on arriving at the Hall of Righteousness, that N may be loosed from all the sins which he hath committed and that he may look upon the divine countenances" (https://www.gutenberg.org/files/69566/69566-h/69566-h.htm#ch125.1 set d. 11/5-25)

- The opening of the mouth ritual: https://ancientegyptonline.co.uk/openingofthemouth/ set d. 11/5-25

- Magi: Lykke-Kjeldsen, Carsten et al., Begrebsnøglen til religion - teori og metode, 2. udgave 2017, Systime, s. 65-69

- Magi: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 183-187

4. Eksamenstræning:
Emnet afsluttes med en prøveeksamen, hvor eleverne får udlevet en ukendt tekst, der skal analyseres:
- Geb griber magten: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 247-248
- Nut adskillelse fra Geb: Holm-Rasmussen, Torben, Politikkens bog om det gamle Egypten, Gyldendals Bogklubber, 2003, København, s. 286-287

Centrale faglige mål:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

Centralt kernestof:
- Væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer