Holdet 2024 bi/h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Ulla Hansgaard Frederiksen
Hold 2024 bi/h (1h bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv
Titel 2 genetik
Titel 3 Forplantning og hormonregulering
Titel 4 Du bliver hvad du spiser
Titel 5 Mikroorganismer
Titel 6 Økologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv

”Biologi” betyder læren om det levende. Så hvad vil det sige, at noget er levende? Det er ikke nødvendigvis entydigt, men her er et bud:
• Alt liv har evnen til at formere sig.
• Alt liv er afgrænset fra den omgivende verden.
• Alt liv kan omsætte energi.

Vi vil i første omgang koncentrere os om det eukaryote liv og starter med lige at konstatere, at vi har styr på fysiske længdeenheder. Trods livets fantastiske mangfoldighed er alt organisk materiale faktisk opbygget meget ensartet med Kulstof, hydrogen, nitrogen, oxygen, fosfor og svovl, som de grundlæggende byggesten.

Derudover har alle levende organismer det til fælles, at proteiner spiller en helt central rolle, dels i opbygningen af vigtige strukturer, dels i stort set alle biokemiske processer i en celle. Derfor findes der også tusindvis af forskellige proteiner i en enkelt celle, men de er alle sat sammen af de samme 20 aminosyrer, uanset celle og uanset dyreart.

Så for at komme nærmere ind på, hvad biolog er, skal vi altså have styr på
- ”Cellen”, som er afgrænset fra den omgivende verden af en membran,
- hvordan cellen (organismen) kan formere sig
- hvordan DNA’et bestemmer proteinernes opbygning og reelt set dermed, hvordan organismen fungerer
- omsætningen af energi (det tager vi i et andet forløb)

Materiale:
Side 14, 16-18, 21-27, 62-63, 117-126 i ”Biologi i udvikling, C-niveau”, Nucleus, 2020

Læseplansdokumentet med figurer, links og opgaver, lektionen den 14/11

Øvelser:
Mikroskopering af celler.
Osmose.
Udvinding af DNA fra tomat/løg.
Gennemgang af proteinsyntesen - optages på video.

I dokumentet er der links til
https://www.youtube.com/watch?v=gbSIBhFwQ4s
https://www.youtube.com/watch?v=5bq1To_RKEo
https://www.youtube.com/watch?v=kQu6Yfrr6j0
https://www.youtube.com/watch?v=kMg517MHDJs
og side 85 + 89 (mitose og meiose) i ”Biologi til tiden”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport over osmoseforsøget 16-12-2024
video af proteinsyntesen 10-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 genetik

Vi starter med at repetere begreberne kromosomer og gener, inden vi går videre med at gennemgå forskellige former for genmutationer og kromosomtalsanomalier. Læg mærke til, at de andre mutationstyper IKKE er pensum!
Dernæst får vi styr på de genetiske grundbegreber, som bogen omtaler og Mendels 1. lov, så vi kan lave krydsningsskemaer og stamtavler til at undersøge nedarvningsmønstre.
Endelig ser vi, hvordan nedarvningsmønstre, naturlig og seksuel selektion kan føre til evolution.

Materiale:
Læseplansdokument med opgaver lektionen den: 21. januar

Side 126-133, 136-139, 143, 196-198 i ”Biologi i udvikling, C-niveua”, Nucleus 2020

Naturlig selektion og seksuel selektion - YouTube

Øvelser:
Feltundersøgelser af genetiske træk lektionen den 29. januar

Portfolio-opgave 2 og 3 fra NV (rød/grøn farveblindhed og PTC smager/ikke smager)

 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forplantning og hormonregulering

Indtil nu har vi gennemgået den eukaryote celles opbygning, mitose og meiose og gener, kromosomer og proteinsyntese, mutationer og lidt om evolution. Det betyder, at nu har vi (næsten) hele det faglige grundlag for at gennemgå forplantningen (som det hedder i biologifaget) hos mennesket. Så det handler næste forløb om.

Vi gennemgår bogens sider ved hjælp af forskellige arbejdsopgaver, hvor der er lagt stor vægt på figurlæsning og forståelse og på den mundtlige forklaring af det faglige stof ved hjælp af de illustrative figurer. Man behøver ikke så mange noter – det står alt sammen på figuren, hvis man forstår den.

I afsnittet om præventionsmidler udfylder i et skema med ”biologisk virkemåde” og fordele/ulemper, mens vi I afsnittet om kønssygdomme supplerer med to artikler – dels en om den måske mest bekymrende udvikling for en ung dansker, dels en, der åbner øjnene lidt ud i den store verden, hvor vi ser på, hvor langt verdenssamfundet er kommet i bekæmpelsen/behandlingen af HIV/Aids og hvor lang vej, der er igen.

Vi laver intet eksperimentelt arbejde i forløbet, men læser en artikel fra Weekendavisen, med henblik på at opstille en ”forsøgsvejledning” til de otte undersøgelser om P-pillers påvirkning af kvinderne, som undersøgelsen omtaler. Opgaven er ”pensum”, det vil sige, at du skal kunne fortælle, hvordan man kan lave test, der kan fortælle noget om et hormons påvirkning af kroppen (ud over at man ikke bliver gravid!), mens du ikke skal kunne genfortælle artiklen.

Materiale:

Side 153-175 ”Biologi i udvikling – C-niveau”, Nucleus, 2020

Læseplansdokumentet (inkl. figurer og link) lektionen den 3. februar

Opgave om P-piller lektionen den 21. februar

(til censor)
(opgaven om P-piller er til artiklen: ”P-piller”, Lone Frank, Weekendavisen 4. juni 2020)
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13745761/danske-unge-slar-igen-egen-rekord-i-klamydia-se-hvor-udbredt-sygdommen-er-i-din-kommune?publisherId=13559220&lang=da
https://aidsfondet.dk/hiv-aids-og-seksuel-sundhed/hiv-og-aids-i-verden

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
P-piller 21-02-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Du bliver hvad du spiser

Forløbet starter med en kort gennemgang af historiske kostråd, udformet på plakater fra FDB, samt figurer, der viser lidt om, hvordan det står til med danskernes kost og heraf medfølgende sundhedsudfordringer, inden vi ser på den nyeste udgave af kostrådene. Dernæst læser vi i bogen om, hvad vi anbefales at spise og I får lov at prøve at gennemskue, hvordan man på en varedeklaration så kan se, hvad man faktisk spiser. I opgaven om den fiktive middagsmenu kan vi også se, at f.eks. McDonalds på hjemmesiden skriver, hvad deres mad indeholder.

Via eksemplet med en kanelsnegl fra Bavinchi-bageren, solgt i Rema 1000, prøver vi at gennemskue, hvad forarbejdet mad er. Der er 41 forskellige ingrediener i sneglen og bare de 10, vi ser nærmere på, skal igennem adskillige mekaniske og kemiske processer, inden de kan transporteres til bageriet, en transport, der for nogle ingrediensers vedkommende, starter i Indonesien. Kan man lave en jord-til-bord analyse af energiforbruget ved fremstilling af en kanelsnegl...

Via bogen og figurer på læseplandokumentet får vi styr på kulhydrater, fedtstoffers og proteins opbygning og funktion i den humane ernæring. Endvidere ser vi på vitaminer og mineralers betydning. Dernæst gennemgår vi ud fra figurer kroppens fordøjelsessystem med brug af relevante fagord og -begreber.

Vi afslutter forløbet med at se, hvordan blodsukkeret reguleres og får det øgede kalorieindtag og nedsatte aktivitetsniveau hos gennemsnitsdanskeren, som ikke findes!, kædet sammen med stigningen i antallet af diagnosticerede type-2 diabetikere. Med viden om fordøjelsessystemet, blodsukkerreguleringen, blodsukkermåling og GI får I til opgave at lave en øvelsesvejledning til et forsøg, der kunne vise blodsukkerniveauet efter indtagelse af 6 forskellige kulhydratholdige fødevarer. Her skal I vise, at I har styr på kontrolvariabel og general forsøgsopbygning.

Materiale.

Side 57-71 (minus ”probiotika”), 72-84 i ”Biologi i udvikling – c-niveau, 2.udg. Nucleus 2020

"Læseplan med opgaver"  lektionen den 28/2
"En kanelsnegl". Dokument lektionen den 14/3
"Fordøjelsessystemet". Dokument lektionen den 18/3


https://maddata.dk/naeringsstoffer


Øvelser:
Analyse af medbragte varedeklarationer

Analyse af ”Et fiktivt, men muligt lørdagsindtag af mad”, med henblik på, om der er overensstemmelse mellem dagsmenuen og anbefalingerne.

Bromelin i ananas

Måling af blodsukker.

Fremstilling af øvelsesvejledning til ”Blodsukkerniveau efter fødeindtagelse” + resultater fra tidligere forsøg.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En god dags madindtag 14-03-2025
dagsmenu ny opgave 31-03-2025
Bromelin. Analyse af resultater 10-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mikroorganismer

Vi starter med respirationsprocessen, både den aerobe og den anaerobe med alkoholdannelse, så I kan lave gæringsforsøg.
Dernæst ser vi lidt nærmere på den prokaryote organismes opbygning, gennemgår de fire faser i mikroorganismers vækst og nogle af de faktorer, der har betydning for væksten. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske, at det er enzymerne, der er tilpassede de specifikke vækstkår og enzymernes virkemekanisme, der påvirkes af blandt andet temperatur og pH. Derfor er det også vigtig at vide, hvordan et enzym er opbygget og virker; overordnet set. Så repeter fra sidste forløb.
I fremstillingen af rigtig mange produkter bruges der enzymer, som er fremstillet af mikroorganismer i store fermenteringstanke. Derfor slutter vi af med at læse lidt om, hvordan denne proces overordnet set foregår og om nogle eksempler på anvendelsen.


Materiale:

Læseplan med opgaver. Lektionen den 23/4

Side 144-147 i ”Biologi til Tiden”, pdf lektionen den 23/4

Side 15 og 50-52 i bogen

https://denstoredanske.lex.dk/enzymer_-_fremstilling_og_anvendelse


Øvelser:

Gæringens afhængighed af temperatur og pH.
Indsamling og pladespredning af bakterier.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gær-rapport 11-05-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økologi

Vi starter med at prøve at definere, hvad et økosystem er. Dernæst ser vi på energistrømmene i økosystemer – fotosyntese, respiration, NPP, BPP og fødepyramiden med respirationstabet er helt centrale begreber, du skal have styr på.

I forlængelse af fotosyntese og respiration er det oplagt at få styr på kulstofkredsløbet og herunder hvordan vi mennesker med vort store forbrug på meget kort tid har fået frigivet alt for mange drivhusgasser, der betyder en global opvarmning med forskellige konsekvenser.

Vi afslutter med at se på biodiversitet. Her er det oplagt at få fastslået, at forskellige organismer har forskellige krav til deres levesteder – både biotiske og abiotiske -  og dermed er det vel klart at flere forskellige levesteder (der er store nok) give flere forskellige organismer. Men desværre bliver der færre og færre (og mindre og mindre) forskellige levesteder på jorden. Vi læser lidt om landbrugsproduktionen i troperne, der har ødelagt den tropiske regnskov, som havde en meget stor artsdiversitet, men for at gøre det lidt mere konkret, kigger vi på lidt tal for biodiversiteten i Danmark, inden vi bruger byen lige omkring os, som et eksempel på et økosystem. På en bytur tvinges I til at rette opmærksomheden på de abiotiske faktorer, som man umiddelbart kan se, når man lige går forbi.  Hvilke muligheder giver de abiotiske faktorer for en ”stor” biodiversitet i byen? Hvilke indlysende mangler er der? og kunne man gøre noget, der kunne give bare lidt bedre muligheder for en lidt større biodiversitet.  

Materiale:
Bogen side 215-233 (minus figur 323).
Læseplansdokumentet på lektionen den 12. maj

Øvelser:
Vandpest – fotosyntese og respiration
Indsamling (medbringelse) af forskellige planter, med det formål at indse, hvor forskellige opbygningen af en plante kan være.
Byrundtur med beskrivelse af byrummet som et økosystem, som formål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer