Holdet 2024 ng/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Dorthe Klitgaard Kristensen
Hold 2024 ng/a (1a ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Den vilde klode
Titel 2 Forløb 2 Klimaændringer - havisen forsvinder
Titel 3 Forløb 3 Solens energi, solceller og råstoffer
Titel 4 Forløb 4 Klimamål, Kulstofkredsløb og klima
Titel 5 Forløb 5 Vand - nok af det og er det rent?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Den vilde klode

Forløbet har fokus på jordskælv og vulkaner og hvilken betydning de har for naturkatastrofer knyttet til disse.

Forløbet indledes med teorien bag pladetektonik, den pladetektoniske model og kort om geologi generelt set. Eleverne lærer om: typer af pladegrænser samt jordens opbygning. Jordskælv, hvordan de opstår, registreres med seismogrammer og jordskælvsbølger. Vi arbejder også med A. Wegeners teori og metoderne han brugte i sit arbejde. Om vulkaner gennemgås vulkaners placering på Jorden, typer af vulkaner (kegle, skjold og eksplosion), magmatyper (let-sejtflydende) og hvordan de dannes samt betydning for hvordan vulkanen ser ud. Vi arbejder med naturkatastrofer forårsaget af jordskælv og vulkaner, herunder varsling, forebyggelse og overvågning.  Vi arbejder i forløbet en del med opgaver som gør brug af GIS-filer via google Earth, herunder analyse af jordskælvenes fordeling og styrke og højdeprofiler af vulkaner. Vi laver forsøg med sirup som model for lavas flyde-evne.

Kernestof
Naturgeografi - vores verden. J. Mangelsen m. fl. 2016 (2. udg.). s.  193, 201-205, 299-302 (bæredygtighed).
Alverdens geografi. E. Sanden m. fl., 2006. Fig. 9.12, s. 204 (figur pladegrænser).
Geodetektiven. T. Birk N. Vinther, 2019, s. 107, 109, 111-117.
Geoviden, 2007 (nr. 4). Varsling af vulkanudbrud. Poul Martin Holm, s. 14-17.
Den dynamiske jord. Hæfte GEUS, s. 20-26.


Empiriopgaver
jordskælv og vulkan opgaver med brug af GIS filer  med google earth (øvelsesvejledning 4 sider i alt, herunder jordskælvs placering, styrke og dybde, vulkaners placering ved pladegrænser, elevationsprofiler over vulkaner.
Forsøg: Sirupforsøg. Journal afleveres.

Samlet sidetal: ca. 30 sider.

Kernestoffet dækker emner inden for jordens og landskabernes udviklingsprocesser, herunder jordskælv og vulkaner:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.


Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Klimaændringer - havisen forsvinder

Forløbet har fokus på havisens smeltning i Arktis og globale konsekvenser af smeltningen.
Forløbet indledes med en intro om ekstreme vejrhændelser, som er en mulig konsekvens af global opvarmning.

I forløbet gennemgås havisen dannelse og variationer i udbredelse i løbet af året. Eleverne laver empiriopgave om ændringer i udbredelsen af havisen i Arktis fra 1979 og frem til  i dag.
Smeltningen af havisen skyldes især global opvarmning og eleverne skal kunne forklare drivhuseffekten, herunder langbølgede stråler, absorption af langbølgede stråler i drivhusgasser samt atmosfærisk modstråling. Eleverne laver måling af den lokale strålingsbalance i forløbet.
Albedoeffekten defineres og betydningen af den positive tilbagekoblingsmekanisme som smeltningen af havisen er i Arktisk undersøges. Eleverne laver modelforsøg som viser hvordan opvarmning af forskellige overfladers farve er forskellig. Eleverne skal kunne overføre forsøgsresultater til forandringer i naturen knyttet til albedo-ændringer.
En konsekvens af havisens smeltning er at der bliver bedre muligheder for transport af varer igennem Arktis.  Eleverne undersøger og opmåler forskelle i længde på transportruter fra Europa til Asien ved hjælp af kort og Google Earth. Eleverne skal kunne forklare nogle af udfordringerne med at benytte sejlruter i gennem Arktis.


Kernestof læst.

DRTV - Årets Vejr 2024 udvalgte dele af TV-udsendelse om vejret og ekstremer i nedbør og temperatur. Tidsintervallet i videoen fra: 11:43-17:39 og fra 21:20-27:30. (2 sider)

https://www.youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8 Undervisningslokalet, 9 min video (4 sider)

https://www.ikff.dk/havisen-i-arktis-er-vigtig-u/  (4 sider)

https://www.ikff.dk/albedo-u/ (albedo, 2 sider). Frem til Regnvejr på toppen af Grønlands indlandsis.

Måle og beregne strålingsbalancen, (3 sider).

Albedo, modelforsøg. (3 sider)


Forsøg/empiriopgaver
1. Exceldata med havisens udbredelse i September og marts.
2. Forsøg med temperaturstigninger på hvid og sort plade
3. Måling og beregning af strålingsbalancen.
4. Opmåling transportruter gennem ishavet (Nordøstpassagen) og vis Suezkanalen for varer transporteret mellem Europa og Asien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Solens energi, solceller og råstoffer

Fokus i forløbet er hvordan solens energi udnyttes i solceller og hvordan det sikres at råstoffer, der indgår i solceller er tilstrækkelige.

Forløbet indledes med forståelse af Solens indstråling i løbet af året, herunder betydning af hvor Solens stråler står i zenit. Jordens krumning samt Jordens hældning og betydning for sommer og vinter på  de to halvkugler iddrages. Eleverne skal ved hjælp af hydrotermfigurer og kendskab til breddegrad være i stand til at kunne forklare temperaturforløbet i løbet af året (dog ikke lokale forhold).  I denne del inddrages Vahls skema over klimazoner og plantebælter.

Forløbet undersøger solindstrålingen i Tyskland og Australien og solcellepotentialet ved brug af Solaratlas. Eleverne får indblik i Solens energiproduktion i de to lande og udviklingen heraf. Eleverne henter selv data for dette på Ourworldindata. Derudover skal eleverne kunne forklare forskelle i den generelle energiproduktion i løbet af året set i relation til solindstrålingen. Der perspektiveres om energiproduktionen ift. klimapolitik i de to lande.
   
Den optimale energiproduktion fra solceller afhænger også af skydækket. Eleverne skal kunne forstå nedbørstyper, dannelse af nedbør og global vindsystem samt hvordan dette kan påvirke de to landes energiproduktion.

Fremstilling af solcellepaneler kræver blandt andet adgang til råstoffer. I forløbet fokuseres på kritiske råstoffer (Tellurium, Gallium, Germanium, Indium) hvor eleverne undersøger stigningen i raffernaderiproduktion af råstofferne. Her vises dominansen af Kina på markedet og det diskuteres hvilke løsninger EU har på dette i forhold til omstilling til vedvarende energi. Forsyningskæder er inddraget for at forstå hvordan Kina kan opnå dominans på markedet for solcellepanelfremstilling.

Øvelse.
1) Jordens krumning og spredning af Solens stråler over areal (indstråling 90 og 45 grader).

Empiri
1) Analyse af data (GHI) fra solaratlas
2) Hente data for produktion af solarenergiproduktion i Australien og Tyskland  over tid.
3) Analyse af hydrotermfigur for Hamburg og Darwin
4) Excel-data med produktion af råstoffer til soleceller. Lav grafer (og diskutere udviklingen)

kernestof læst
Naturgeografi – vores verden. side 197-198 (geologisk kredsløb), 198-201, 250-253, 256-257, s. 258 (kun afsnit ’Konvektion, Stignings- og frontregn’), fig. 13.21, s. 255. (J. Mangelsen m. fl., 2016, 2. udg.)
https://www.youtube.com/watch?v=M6eswjyJWD0&t=1s (Jordens krumning og opvarmning fra Solens stråler) (4 min) (2 sider)
https://www.ssec.wisc.edu/data/composites/satsfctemp/animation/ (animation af skyernes udvikling i løbet af året) (2 sider)
Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation (T. Kullberg, P. Kalvig og M. Rink Jørgensen, 2020). Udvalgte kapitler
Mineralske ressourcer og reserver, s. 47-49 (3 sider) (Kap. 5)
Solceller – en grøn energiteknologi, s. 138-147 (9 sider) (Kap. 15)
Forsyningskæder og værdigkæder, s. 244-250 (6 sider) (Kap. 25)
https://www.youtube.com/watch?v=hQUUDvTFjU4 Reserve-ressource model (fig 32 i kap 5) forklaret af Philip Kruse Jakobsen (5 min) (3 sider)
https://youtu.be/IOBH6V9QOP4 (Global vindsystem, 8 min, Undervisningslokalet (Claus Gudum Fåborg, 1. feb, 2025). (4 sider)
https://solarimpact.dk/hvordan-fungerer-en-solcelle/ hvordan fungerer en solcelle. (kun øverste del af siden 1 side). Fokus er på: Opbygning af solceller, begrebet: halvleder; modeller af solcelleteknologier 1) monokrystallinske, 2) polykrystallinske og 3) tyndfilmssolceller.
https://www.undervisningslokalet.dk/geologiske-kredsloeb/ (11 min) (Undervisningslokalet af Claus Gudum Fåborg, 1. feb, 2025). (8 sider)
https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/eu-aftale-om-kritiske-raastoffer-traeder-i-kraft (5  sider).

Empiri-øvelser
https://globalsolaratlas.info/map /GHI for Tyskland og Australien (1 side)
https://ourworldindata.org/ (øvelse: hente data om energiproduktion i Tyskland og Australien, fokus på sol-energi) (1 side)

Øvelse
Undersøge de tre hovedtyper af bjergarter: sedimentære (moler og kridt) magmatiske (granit) og metamorfe (gnejs)
Og hvilke kendetegn de har.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Klimamål, Kulstofkredsløb og klima

Forløbet har fokus på klimaændringer og sammenhæng med kulstofkredsløbet, og binder forløbene 2 og 3 sammen omkring global opvarmning, bæredygtighed, FNs verdensmål og klimamål. I forløbet inddrages energiproduktion og -forbrug i Kina, USA og Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 Vand - nok af det og er det rent?

Forløbet har fokus på vand i Danmark, hvor der arbejdes hovedsagelig med problemstillingen: Er der  nok grundvand?, mens kvaliteten af drikkevandet behandles mere perifært.

Eleverne introduceres til forløbet, og eleverne skal kunne forklare vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelsen ved brug af relevante faglige begreber. Eleverne skal have en forståelse af permeabilitet og betydning for grundvandsmagasiner og kunne knytte til forsøg om permeabilitet i forskellige jordartstyper. Under permeabilitet skal eleverne kunne forklare hvorfor jordarter har hhv. høj eller lav permeabilitet.
Eleverne har kendskab til jordbundstyper i Dammark med fokus på smeltevandssand i Vestjylland og moræne i Østdanmark. Eleverne får overordnet kendskab til hvorfor jordartstyperne er fordelt forskelligt. Eleverne skal kunne knytte jordartstyper med permeabilitet og dannelse af grundvand.
Ud fra nedbørsfordelingen i Danmark og jordbundstyper vurderer eleverne forskelle i grundvandsdannelsen i Danmark. Udfordringer i København undersøges og nogle løsninger udpeges med fokus på bæredygtig brug af vandet og genbrugsvand samt markvanding i Vestjylland.
Eleverne arbejder med data over vandføringen fra Nørreåen og Gudenåen. Eleverne sætter vandføringen i sammenhæng med forståelse af vandets kredsløb.
Trusler mod grundvandet omfatter en kort gennemgang af forurening af grundvandet med fokus på pesticider og nitrat.

Forsøg
1) nedsivning vand i porøsitetsrør

Empiri
1) Vandføring i Nørreåen (Vandportalen.dk, overfladedata).


Kernestof læst.

Naturgeografi - vores verden. s. 241 (jordartstyper), 215-216, 219 (figur 12.8), 220 (Weichsel istid), 223, 226, 240 (afsnit moræne), 241 (figur 12.44), 269-275.

Vandets kredsløb. Plakat fra GEUS. Udleveret som papirkopi. https://shop.geus.dk/shop/9-plakater/169-vandets-kredsloeb/

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandforbrug/noerdviden/genbrugsvand

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandforbrug/noerdviden/vandforbrug-landbruget

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer