Holdet 2024 2.3 Bk - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Lisbeth Gry Hjørlund Laustrup, Tina Madsen
Hold 2024 2.3 Bk (2.3 Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Billedets elementer
Titel 2 Vartegn i arkitekturen
Titel 3 Individ, identitet og intervention
Titel 4 Menneskets forhold til naturen
Titel 5 Museologi
Titel 6 Afsluttende projekt - parafrase

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Billedets elementer

I dette forløb repeteres formalanalysen og den fagterminologi, der knytter sig til denne. Fokus vil være på at repetere de fagbegreber, der knytter sig til lys/skygge, rum, komposition og farvelære, og undervisningen opbygges med vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori.
Wölfflins stilistiske analyse gennemgås også for eleverne, som bl.a. arbejder praktisk med hans begrebspar om hhv. renæssancen og barokken i en tableau vivant. Her laver eleverne en parafrase, hvor de selv er aktørerne i iscenesættelsen af et af de gennemgåede billeder fra enten renæssancen eller barokken.

Praktiske øvelser:
Lineær håndtegning
Malerisk håndtegning
Skitser til udformning af personligt exlibris (herunder kompositionsskitser)
Exlibris-tegning
Farveøvelse: korrekt farveperspektiv og omvendt farveperspektiv
Fotoøvelse: tableau vivant (renæssance og barok)


Litteratur:
Lærerproduceret kompendium om formalanalyse og billedets formelle virkemidler (lys, rum, komposition og farve).
Susan Woodford, "Blik for billeder", 1989. S. 90-94 og 97.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Vartegn i arkitekturen

Fokus i forløbet er vartegn af forskellig art og til forskellige tider.
Primært har vi set på vartegn indenfor følgende:
- Religion og kongemagt. Her har vi bl.a. arbejdet med romansk og gotisk kirkearkitektur. I forbindelse med førstnævnte har vi besøgt Enghøj Kirke i Randers (tegnet af Henning Larsen og bygget i 1994) og Århus Domkirke - påbegyndt ca. 1200;
- Demokratiets bygninger. I den forbindelse har vi besøgt Rådhuset i Aarhus tegnet af Arne Jacobsen og bygget i 1941;
- Kunst og kultur. I den forbindelse har vi besøgt ARoS (Schmidt, Hammer og Lassen, 2004)  med fokus på arkitekturen i bygningen;
- Penge (privatselskaber og firmaer)

Inden for hver af kategorierne har vi beskæftiget os med forskellige perioders arkitektoniske udtryk.

Derudover har vi arbejdet med byggeriers omgivelser og Christian Norberg-Schultz' begreb om stedets ånd. Vi har her haft fokus på, at arkitekturen kan være stedsspecifik og tilpasse sig stedets ånd på flere måder: mimetisk, komplementært og/eller symbolsk.

Afslutningsvis har eleverne i par udfærdiget deres eget vartegn (frit formuleret opgave) og har i den forbindelse arbejdet med plan, snit og opstalt og korrekt størrelsesforhold. I opgaven er eleverne endvidere blevet bedt om at overveje, hvor deres vartegn skal placeres. De skal i den forbindelse forklare, hvordan vartegnet forholder sig til det sted, det er en del af.

Materiale:
- Katrine Charlotte Busk, ”Billedkunstbogen”, uddrag om arkitektur i kap. 6 – særligt 6.4: Vartegn i Arkitekturen, Forlaget Columbus.
- Jesper Bek, ”Design og arkitektur”, Lindhardt og Ringhof, 2017,
s. 125-126.
- Katrine Charlotte Busk og Janne Yde, ”Design og arkitekturbogen”, uddrag om arkitektur: Kap. 4.c: Kommunikation samt kap. 5.3: Stedet, Forlaget Columbus.
- https://dac.dk/viden/artikler/middelalder/
- Folkekirkens undervisning og Skoletjeneste, Randers. ”På sporet af Sct. Clemens Kirke”.


Praktiske øvelser:
- dekonstruktivistisk rummodel (individuel opgave)
- idégenereringsskitser (vartegn)
- skitser af plan, snit og opstalt (vartegn)
- den endelige model (vartegn)
- situationstegning (vartegn)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Individ, identitet og intervention

I forløbet ser vi på meget på skildringen af individ og identitet - hvem er man og til hvilken tid. Hvordan har synet på identitet, kønsroller (især ift. kvinder) og iscenesættelse igennem tiden ændret sig - og hvordan influerer begreber om skønhed og det grimmes æstetik på kunsten. Fokus vil særligt være på postmodernismen og samtidskunsten.

Vi beskæftiger os med maleri, skulptur, installation, street art og foto.
Fokus vil bl.a. være på kunstnere som Robert Mapplethorpe, Orlan, Cindy Sherman, Marc Quinn og Lemmerz.

Vi beskæftiger os især med betydningsanalyse og socialanalyse i dette forløb.

Elevprodukterne vil i dette forløb være forskelligartede:
1) Efter at have set på et par udgaver af Caravaggios "Bacchus" samt Peter Carlsens og Cindy Shermans parafraser af disse malerier, laver eleverne deres egen nutidige Bacchusparafrase. Produkt: foto.
2) Ifm. Cindy Sherman bruger eleverne sig selv i opstillinger á la Cindy Shermans. Produkt: fotos.
3) Ifm. skulptur skal eleverne arbejde med gengivelse af det skønne og det grimme i forskelligartede skulpturer.
4) Ifm. street art laver eleverne en stencillering af dem selv, hvor de skal indlægge et symbol, som passer  ind i forløbet og siger noget om deres identitet og selvopfattelse.
Derudover skal de selv finde, analysere og kommentere på street art eksempler (søgning på internettet)

Materiale:
Lærerproduceret materiale med udgangspunkt i:
Jonas Wolter "Temaer i Kunsten", Forfatteren og Det ny Forlag, 2013,, s. 55, 56, 59-60 (uddrag)
Jonas Wolter "Temaer i Kunsten 2", Forfatteren og Det ny Forlag, 2018, s. 45 (uddrag)
Jonas Wolter, "Kunst i teori og praksis", Tidernes Forlag, 2022, s. 81, 89-93 (uddrag), s. 121-122 (uddrag)
Jesper Bek m.fl., "For Øjeblikket 1", L&R Uddannelse, 2009, s. 12-14 (uddrag)
Søren Elgaard og Jørgen Eriksen, "Figuration", Systime, 2009, s. 62-64 (uddrag)
Katrine Charlotte Busk, "Billedkunstbogen", Forlaget Columbus, 2019, kap. 4.3 - det grimmes æstetik (uddrag) + kap. 8.4 - street art (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Menneskets forhold til naturen

I dette forløb arbejder vi på forskellig vis med kunstneriske skildringer af naturen. Vi har i særlig grad fokus på landskabsmaleriet.
Forløbet starter med en introduktion til emnet via eksempler på landskabsmaleri gennem tiden. I den forbindelse introduceres eleverne for Finks 7 naturdefinitioner. Dernæst gør vi holdt ved et værk fra middelalderen og Erwin Panofskys ikonografiske analyse repeteres. Næste fokus er impressionisternes landskabsmalerier, hvor vi sætter fokus på lyset, penselsteknik, farven og den optiske farveblanding. Herunder arbejder eleverne med en praktisk øvelse, hvor de med udgangspunkt i et (udsnit af) et impressionistisk  landskabsmaleri arbejder på at oversætte dette udsnit til maleri og forsøge at gengive maleriets farver, lys og penselsteknik.
Dernæst vendes blikket mod romantikkens landskabsmaleri med nedslag i Turners og Friedrichs maleri. Vi taler her om forskellige måder at gengive det sublime på. Herefter vendes blikket mod det surrealistiske maleri, hvor bl.a. værker af Magritte og Dali undersøges. Eleverne introduceres her for Freuds begreb om "das unheimliche". Vi kigger også på nyere kunstnere, der arbejder surrealistisk/er inspireret af surrealismen: Poul Anker Bech, Julie Nord og Lisa Lach-Nielsen. I den forbindelse introduceres eleverne også for videokunst. Eleverne arbejder dernæst praktisk med akrylmaleri, hvor de laver et surrealistisk maleri, hvor naturen spiller en væsentlig rolle.
I sidste del af forløb er der fokus på installationskunst, hvor menneskets forhold til naturen tematiseres. Eleverne introduceres kort for det antropocæne.

Praktiske øvelser:
- øvelse i impressionistisk landskabsmaleri (akrylmaling)
- surrealistisk maleri (et landskabsmaleri/et maleri, hvor naturen spiller en væsentlig rolle (akrylmaling)
- skitser til det surrealistiske maleri


Litteratur:
Bonnie Bay Andersen og Line Porse, TAP – teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis, s. 65-66
Ingeborg Bugge et. al., Panorama – landskaber i kunsten fra middelalderen til vor tid, Systime, 2005, s. 7,  25-27, 160-162
Forlaget Columbus (1 side om surrealismen): HTTPS://FORLAGETCOLUMBUS.DK/BOEGER/KULTURFAG/FAG-PAA-TVAERS/BILLEDKUNSTBOGEN/TIDSLINJE
Statens kunstfond, "tvKunst i undervisningen" (Introduktion til videokunst) s. 4
Jørgen Holdt Eriksen et.al., "Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum", 2013, s. 222
Lille klip på 6 minutter om videokunst: https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=2&pageSize=6&search=videokunst&orderby=title&SearchID=7169eb3f-6c5f-4aa8-b703-4ade69f91973&index=2
Lise Mark, Kunstens stemmer (I-bog) – uddrag fra:
https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=292
https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=292#c2053
https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=295
https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=166#c941
https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=294
Katrine Charlotte Busk, Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst (om installationskunst) 1½ side
vi ser to små klip om Katharina Grosses værk "Asphalt Air and Hair”, 2017, https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/borgmester-om-natur-kunstvaerk-kan-godt-forstaa-det-vaekker-foelelser
Vi ser et lille klip om Olafur Eliassons værk "Ice Watch", 2014 (Underground Channel - Geocenter Danmark): https://olafureliasson.net/icewatchcopenhagen/  

Videokunst:
Rikke Benborg, "Untitled", https://vimeo.com/rikkebenborg/videos/page:4/sort:date
Astrid Kruse Jensen The house inside her, 2011: http://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/house-inside-her


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Museologi

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med museologien. Vi indleder forløbet på Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland med (ganske kort) at tale om museets opgaver (de 5 søjler), hvorpå vi beskæftiger os med de 3 udstillingsprincipper, som eleverne arbejder med ifm. museumsbesøget.
Herefter arbejder eleverne med museumsanalysens tre niveauer og de fire kommunikationsstrategier.
I forbindelse med holdets ekskursion til Berlin arbejder eleverne med en museologisk opgave på Alte Nationalgalerie.
Forløbet afsluttes med, at eleverne gruppevist udformer en fiktiv udstilling med udgangspunkt i et af årets forløb. Eleverne fremlægger derpå deres udstilling, incl. deres museologiske overvejelser, for holdet.

Materiale:
"Museumsgrundbogen" af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, 2008.
Siderne: 47-60 og 121-128
"Den Lille Hjælper til Historie" - museologisk værktøjskasse:
https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
Besøgt d. 30/1-25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 6 Afsluttende projekt - parafrase

I det afsluttende individuelle eksamensprojekt arbejder eleverne med parafrasen.
Eleverne udvælger et eller to kunstværker, de herefter laver en analyse af. Dernæst arbejder eleverne med at udforme en parafrase af det/de valgte værker - via skitser, og ved at lave en endelig parafrase.
Materialevalget er frit.

Praktiske produkter:
Skitser og fotos, der illustrerer projektets proces
Den afsluttende parafrase

Lise Mark, "Handout om parafraser", s. 1-3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer